Hopelessly devoted to you~One Direction

Hailey er en meget modebevidst og dygtig designer, som har hjulpet popstjerner rundt omkring i verden. Hun elsker det, hun laver, og det har altid været hendes største drøm at kunne gøre det, som nu er hendes dagligdag. Hendes fashion er stilfuld og anderledes. Den skiller sig ud, og det er det, som gør hendes stoffer så fantastiske. Denne 18-årige pige har dog også en anden side af sit ellers så fantastiske liv. Hun drømmer om at finde hendes livs kærlighed. Hun har altid troet på kærlighed ved første blik, men har aldrig følt det så meget som én gang før. Da hun en dag bliver ringet op af et medlem i et band bestående af 5 teenage-pop-idoler, bliver hendes liv en værre rutsjebanetur.

29Likes
10Kommentarer
1551Visninger
AA

3. Well hello... I'm Hailey


Klokken er 16:38, og drengene forventer mig om 1 time og 22 minutter. Jeg gik i dag 22 minutter før tid sammen med Keila, men da jeg er chefen for ung-afdelingen, har jeg rettighederne til det. Det kræver selvfølgelig, at jeg laver hjemmearbejde: tænker på forskellige idéer til designs, tegner skitser, køber nye stoffer osv. Men jeg er flittig, og det ved min overchef godt, så vi fik begge lov. Udover det havde jeg også fortalt hende, at det var for at få endnu en kunde, så hun skulle ikke ligefrem overtales eller noget.  

Keila har fået udbud af mig om at tage med til mødet med idolerne, selvom det var svært for mig, da hun hele tiden satte det der triste og skuffede ansigt op. "Næste gang okay skat?" Hun sukkede kort, men nikkede så opgivende til sidst. "Det er så noget du mener?!" Jeg nikkede bestemt og gav hende et opmuntrende smil. "Pinky promise!"

Hun havde nu fået lov til at style mig til "the meeting with the booyz"+at jeg skal have et lynkursus om dem alle 5(hendes idé). Jeg havde givet hende lov stort set med det samme, da jeg allerede havde lidt dårlig samvittighed over at sige nej til, at hun kunne komme med i dag.                                                                                                                

"Godt så Hai, hvem var det Harry var?" Jeg tænker mig kort om, inden jeg drejer mit hoved for at svare. "Sid stille Hailey! Du behøver ikke se på mig, når jeg spørger, så er det jo umuligt at lægge makeup imens!" Jeg ruller øjne til hende gennem spejlet og nikker med vilje for at få hende til at flippe. "Svar nu bare..." Jeg griner af hende, men svarer så selvsikkert:"Harry er den yngste af drengene. Hans fulde navn er Harry Edward Styles. Han har en søster ved navn Gemma og en mor ved navn Anne. Han er født den 1. Februar 1994 og er derfor nu 19 år. Hans første perfomance i x-factor 2010 som soloartist var med sangen "Isn't she lovely" af Stevie Wonder." 

Keila klapper højlydt af mig med et kæmpe smil. "Du er ved at kende dem nu!!!" Jeg griner og ryster på hovedet. "Jeg har ikke engang mødt dem endnu babe." Hun fnyser og tager om mit hoved. "Drej lidt, der skal noget på dine kinder, som giver farve." "Hey! Jeg kender altså godt til både blush og rouge så styr dig!" griner jeg og dasker til hendes skulder.                                                                             

Hun går hen mod vinduet og trækker gardinerne for. Hemmelighedsfuldt ser hun på mig. "Skat, jeg har en lille gave til dig.." Hun er meget nervøs, det er tydeligt på den måde, hun siger det på. Hendes stemme ryster, og hun piller omhyggeligt ved sit hår for at være mindre nervøs. Jeg kender hende for godt. "Jeg har arbejdet lidt på noget... Derhjemme, som jeg synes ville klæde dig rigtig godt" terper hun hurtigt igennem. 

Mit smil bliver så stort som aldrig før af de ord, der kommer ud af munden på hende. "Hvad?" gisper jeg oprigtigt positivt overrasket. Jeg kan mærke, at hun hurtigt bliver mere afslappet, og det glæder mig også. 

"Ja altså... 2 sekunder." Hun roder med nogle poser bag sengen og finder så en lille fin æske frem. Forsigtigt rækker hun den mod mig med et skævt og usikkert smil. Jeg tager imod den uden tøven og åbner æsken. Da jeg hiver kjolen op, bliver jeg endnu mere overrasket end før. "Wooooow!!!!" råber jeg højt. 

Den er simpelthen fantastisk. Det er en kjole som går til halvdelen af låret. Fra brystet og ned til lidt under brystet er den cremehvid med et kryds på ryggen. Den er uden stropper, og da jeg hurtigt har fået stillet mig op for at prøve den, sidder den bare fantastisk på mig. Det hvide stof er en smule krøllet, og gør den bare endnu mere unik. Og tro mig jeg har forstand på sådan noget her, mærkeligt ikke? Hahahaha. Resten af stoffet er turkis tylskørt. Den er ekstremt behagelig at have på, da det inde under skørten er en underkjole i samme farve af ren silke. Og believe me people, silke er IKKE billigt. Apropos ikke billigt, så mangler jeg også at nævne det brune læderbælte som sidder der hvor farverne skifter. 

Jeg løber hen til Keila og hviner overdrevet. "Tusind tusind tusind taaaak!!!!!!!!" Mine øjne løber pludselig i vand, og jeg kan mærke, at de ikke er til at stoppe. "Den er så utrolig denne her kjole smukke!!! Tænk at du har lavet denne her! Og så endda til mig!!!!" Hun ånder lettet op over reaktionen fra min side og griner svagt. "Det var virkelig så lidt. Jeg tænkte, at når du altid har gjort så meget for mig, så ville jeg gengælde det. Plus at du bliver nødt til at være mega lækker, når du skal møde verdens mest fantastiske mennesker."                                                                                                        

Jeg griner med en hovedrysten. "Lige udover mig!" skriger jeg og springer op på hendes ryg med et kæmpe grin. "Hyp hyp hest!! Galop afsted med dig!" råber jeg og river blidt i hendes rottehaler. Hun griner og kaster sig med vilje i sengen, så jeg er så godt som mast. "Stooooop" råber jeg og hiver efter vejret af grin og manglende luft. 

"Piger!" lyder det pludseligt fra den anden side af døren. "Klokken er allerede kvart i seks, og Hailey bliver altså nødt til at komme afsted. Vi springer begge op af sengen og farer rundt for at ordne det sidste. "Hvordan sidder mit hår?" spørger jeg og retter lidt på mine krøller, som desværre ikke er naturlige. Keila rækker tommelfingeren i vejret, hvorefter hun retter lidt på min kjole. "Så er du så godt som klar." siger hun forbløffet. Jeg sætter et smil op og skal til at gå ud fra værelset, da Keila afbryder. "Men hey vent lige!" Hun løber hen til mig. "Man går ikke ud uden at dufte godt" konstaterer hun og sprøjter sin allernyeste One Direction-parfume på mig. "Nu er du fuldendt."

Vi siger hurtigt farvel til hinanden, og jeg får et "held og lykke" fra hendes forældre, hvorefter jeg skynder mig ud i bilen. "Bare stedet ikke er langt væk!" siger jeg bekymret til mig selv. Man kan ikke komme for sent til sådan noget her! Uha, lad mig se... Hvor er mit papir med adressen på? Jeg trækker tasken op på mit skød, da jeg sidder inde i min splinternye Porsche. Hmm... "Fuck!" bander jeg lavt for mig selv, da sedlen ikke er til at finde. Jeg roder tasken igennem endnu engang, men der er stadig intet hint af den vigtige note. 

Så må jeg... Vent... Tænk tilbage Hailey! Hvor gjorde du af den efter, du havde snakket med Liam og det mystiske, udenlandske bandmedlem? "Shit!!!" råber du ophidset. Den ligger på arbejdet! Inde på mit kontor! Der er to muligheder nu: 1. Tage hen til mit arbejde for at hente sedlen og komme meget for sent eller 2. Ringe til drengene at få adressen igen... Altså... Så kommer jeg ikke lige så sent, men det virker bare ret uprofessionelt... Okay det gør begge dele!

Jeg finder min mobil frem fra lommen og går ind på nylige opkald. Det var hemmeligt nummer, de havde ringet fra! Crab, jeg er på den!!! Ehm... Tænke Hailey, tænke, hvad kan du gøre?! Som om at nogen har læst mine tanker, ringer min mobil. "Urgh!" Jeg får trykket accept og vrisser vredt ind i telefonen. "Hvad?!" Der lyder en tøven fra den anden side inden en engel svarer:"Vi ville bare høre, om du var på vej" siger Liam forsigtigt, nok igen skræmt over den måde, jeg svarer på. Hailey, det må du virkelig arbejde på!!!

"Åååh Gud ske tak og lover!!" fremkaster du taknemligt. "Jeg ville ringe til jer, da jeg er kommet til at smide adressen væk, men sidst ringede i fra hemmeligt nummer, så det kunne jeg ikke og så ville je-" Liam afbryder mig med et lille grin. "Det er helt i orden Hailey. Du får den bare igen. Er du klar?" Jeg rækker ud efter min gps og markerer så, at han kan fortsætte. 
                                                                                          

Endelig er jeg her! Jeg kan ikke beskrive hvor uendeligt glad, jeg føler mig lige nu! Hurtigt stiger jeg ud af bilen, og tager kort et blik på klokken. 18.15... Ikke godt, men sådan må det være nu engang. Jeg kører lige en hånd igennem håret, inden jeg ringer på døren ind til et kæmpe hus. Det er nok 3 gange større end mit, men nu er jeg også i gang med at spare sammen til et næsten ligeså lækkert hus. Og det går faktisk rigtig godt! Jeg har ikke langt endnu, wuhuuu! 

Efter få sekunder bliver døren åbnet, og en lyshåret dreng kommer mig i møde. "Hej" siger jeg lettere genert og rækker hånden frem. Han smiler og trækker mig ind i et kram i stedet, hvilket overrasker mig meget. "Hej, jeg er Niall" siger han med et kæmpe smil, efter vi har trukket os fra hinanden. Det tager mig ikke mere end 5 sekunder, før det går op for mig, at han er den, jeg snakkede med sidst udover Liam. Den tydelige accent og det lyse hår gør ham sikkert endnu mere attraktiv hos pigerne. Jeg ville nok give ham 9 ud af 10. Han har et rigtig sødt, venligt og nuttet look, men der skal rigtig meget til for at komme op på en 10'er hos mig.

"Er hun kommet?" råber en lysere stemme, hvorefter en høj mørkhåret dreng kommer til syne. "Hej, jeg er Louis, men du kan bare kalde mig Lou" fortæller han og giver mig hånden. Jeg smiler venligt og nikker så. "Jamen så Hej Lou." Mit smil udstråler venlighed, og jeg føler mig allerede helt tryg ved drengene. De virker virkelig søde. 

Jeg træder helt ind og får lukket døren efter mig. Niall tager imod mit overtøj og hænger det ind i skabet. Nå, man er en rigtig gentleman. I likeee! Jeg mærker et prik på skulderen og vender mig derfor om. "Hey" lyder det ud af munden på en meget, MEGET lækker dreng. Det må være Zayn, som Keila har ævlet allermest om btw., men så vidt jeg husker, er han vist ikke ledig. "Hey Zayn" erklærer jeg med et godkendelse nik. "Overhovedet ikke værst" mumler jeg for mig selv, da jeg har tjekket ham lidt for tydeligt ud. That guy! Han har den fedeste stil evaaa! Og det er store ord fra en chefdesigner i ungafdelingen. Han ser lidt mærkeligt på mig og undslipper så et grin. "Jeg er ikke døv" siger han flabet. "Nej det er du tydeligvis ikke" svarer jeg bare igen. Han skal ikke have fornøjelsen af at nyde, at jeg tjekker ham ud, selvom... Nej! "Du har en god tøjstil" fortæller jeg ham så ærligt, og hans læber danner et selvsikkert smil. "Tak." Han giver mig hurtigt elevatorblikket og fanger så mine øjne igen. "Oh og jeg kan kun sige i lige måde!" fortæller han overrasket. 

"Det er da godt, at jeg har styr på tøj som designer så" griner jeg lavt. "Men det her er faktisk ikke mit design. Det er min fantastiske veninde aka. søster aka. assistent, som har syet den til mig. Hun er utrolig!" fortæller jeg i en lang talestrøm. Han nikker og smiler. "Hils din veninde aka. assistent aka. søster," fniser han og fortsætter så " og sig at hun virkelig har potentiale!" Mine mundvige letter og jeg nikker overdrevet. "Ja! Det vil jeg gøre. Hun er helt vild med jer, så det vil hun nok blive rigtig glad for!" Han griner kort med et nik. "Så det er hun. Hvad med dig?" spørger han drillende. "Naarh, ikke fan" siger jeg med en hovedrysten. 

Han laver et trist ansigt og ser ned. "Nå... Så..." begynder han dramatisk og hulker falskt. Jeg griner og dasker ham på skulderen. "Tag det som en mand!" Jeg vender mig igen. Stadig 2 medlemmer tilbage, og de kommer helt sikkert kun til at gøre det bedre. Indtil videre er jeg ikke andet end positivt overrasket. 

Da jeg går forbi Niall og Louis hører jeg dem hviske til hinanden. "Hun er meget kønnere i virkeligheden! Og jeg som troede, det var umuligt." Jeg smiler stort og vender mig om. "Kan kun sige i lige måde" fortæller jeg Niall og blinker til ham. Han bliver rød i hovedet og griner flovt, da han ikke regnede med, at andre kunne høre det, men jeg hører som en ulv! Louis griner af Niall og klapper ham på ryggen. "Kom igen bro." 

Pludselig høres endnu en stemme. "Hey drenge, har nogen af jer set mine-" Han ser mig og går helt i stå. Hans øjne fanger mine, og jeg er som fortryllet. Det er som om, min ånde forsvinder, alt omkring mig bliver sløret, alle lyde er væk. Der er kun os to. Vi står nok ca. 4 meter fra hinanden, men det er som om, jeg alligevel kan føle hans varme. Pludselig glemmer jeg, hvem jeg er, og hvor jeg er. Alt er bare på pause. Jeg ser dybt ind i hans grønne øjne. Vores blikke er fastlåst i hinandens. Han ser bare på mig. Det er ikke ubehageligt. Det er en ny følelse. Det er som om noget kribler inde i maven på mig. Jeg er forstenet. Frosset. Jeg er slet ikke mig selv.

Jeg ved ikke, hvor lang tid vi står der og kigger på hinanden, men pludselig er der en, som blokerer og står bare et par cm. fra mig. "Hallo! Hailey, er du okay?" Den sidste dreng, som enten er Liam eller Harry ser bekymret på mig med et skævt smil. Jeg går udfra, at det er Liam, fordi stemmen er den samme, som den jeg har talt i telefon med. Jeg kommer hurtigt til mig selv igen og nikker så. "Ja ja" siger jeg forsigtigt. Min selvsikkerhed er forsvundet. Jeg føler mig sårbar og usikker. Jeg føler mig skrøbelig men samtidig, er jeg nu fyldt med kærlighed. Hvad er det her? Hvad fanden sker der for mig? Måske er det, der skete lige før bare noget, jeg bildte mig ind? Jeg er nok bare håbløs...

"Godt så" siger Liam, men han lyder langt fra overbevist. "Nå, men som du måske har regnet ud, er jeg Liam. Vi snakkede også i telefonen sammen." Jeg nikker og vi giver hinanden hånden. Jeg ser hurtigt hen på den anden fyr igen, som nu kun kan være Harry. Han er utroligt køn med det krøllede mørke hår og de smukke, grønne øjne. Hans stil er godt nok heller ikke skidt, og han smil, uff... Jeg tror, jeg smelter. Han smiler meget skævt til mig, og da det går op for mig, at jeg stirrer på ham, fjerner mine øjne sig fra ham meget hurtigt. 

Liam følger mig med øjnene, og jeg kan se, at han ved hvordan, jeg har det lige nu. Det er som om, han kan se direkte igennem mig. Det er lige før det skræmmer mig, men jeg er ligesom en åben bog, så det er egentlig ikke så uhyggeligt alligevel. "Og det her er Harry" siger han med et løftet øjenbryn og laver en håndbevægelse mod Harry. Jeg nikker og sender ham et svagt smil. "Hej, jeg er Hailey" fremstammer jeg med en svag stemme og går hen imod ham. Han rækker sin hånd imod mig og allerede inden vi får kontakt, kan jeg mærke min mave boble og min krop sitre. Vi holder kontakten et par sekunder, inden jeg endelig slipper imens jeg rømmer mig. 

Jeg vender mig mod de andre for at samle mig sammen igen. "Såeh... Skal vi spise nu eller?" Da jeg selv hører, hvor uhøfligt det lyder, skammer jeg mig lidt, men Niall er hurtig til at gøre det mindre slemt. "Ja! Maad!" råber han og løber nærmest ind mod køkkenet. Vi griner alle sammen lidt af ham, og jeg ryster svagt på hovedet. "Man skulle tro, han er den yngste" griner jeg. Bag mig lyder Harrys stemme. "Ja, men det er faktisk mig. Jeg bliver helt mærkelig, da han begynder at snakke og går hurtigt ud i køkkenet uden så meget som at nikke af hans kommentar. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. Det her er for mærkeligt. Især når jeg er her på grund af mit job. 

                                                                                         

Så er andet kapitel ude. Jeg er selv ret tilfreds med det. Jeg blev lidt i tvivl, om middagen skulle med i dette kapitel, men synes, at det skal være i næste i stedet. Anden kapitel (det her) er kommet meget hurtigt, og det er simpelthen fordi, jeg tror, at folk hellere vil læse, når drengene rigtig involveres. Hvad synes I så? Var deres intime moment ikke bare sødt?! Jeg dør! Så sødt er det! Hvordan tror I middagen kommer til at forløbe sig? Tror I at Hailey vil blive ved med at gøre stemningen akavet imellem Harry og hende? Skriv gerne en kommentar om, hvad I tror! Jeg vil også gerne lige meddele, at jeg knokler med at få en trailer klar til denne her fanfiction, men det tager lang tid (for mig i hvert fald). Så derfor kan det godt være, at der går et stykke tid, inden næste kapitel udkommer. Så I skal ikke få det som en vane, at der kommer et nyt kapitel hver anden dag. Det går simpelthen ikke, men jeg lover jer at skrive så ofte som muligt.

Ps. Dette kapitel er altså ikke rettet igennem, og jeg ved godt, det heller ikke er så meget længere, men det er en tilpas længde efter min mening. Tak fordi I læser! 

Xoxo Signe

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...