Hopelessly devoted to you~One Direction

Hailey er en meget modebevidst og dygtig designer, som har hjulpet popstjerner rundt omkring i verden. Hun elsker det, hun laver, og det har altid været hendes største drøm at kunne gøre det, som nu er hendes dagligdag. Hendes fashion er stilfuld og anderledes. Den skiller sig ud, og det er det, som gør hendes stoffer så fantastiske. Denne 18-årige pige har dog også en anden side af sit ellers så fantastiske liv. Hun drømmer om at finde hendes livs kærlighed. Hun har altid troet på kærlighed ved første blik, men har aldrig følt det så meget som én gang før. Da hun en dag bliver ringet op af et medlem i et band bestående af 5 teenage-pop-idoler, bliver hendes liv en værre rutsjebanetur.

29Likes
10Kommentarer
1584Visninger
AA

8. Truth or dare?


Min krop gør ondt. Det er som om, 5 kæmpe myrer har bosat sig i min krop og har valgt at kravle rundt og æde af mig. Jeg kan høre en stemme kalde på mig. Stemmen runger i mit hoved. "Hailey! Blink hvis du kan høre mig." Selvom jeg helt vildt gerne vil blinke, især fordi jeg jo kan høre ham, så vil mine øjne ikke lytte. Jeg ligger bare der og kan endda høre de desperate stemmer fylde rummet. "Skal jeg ringe til lægen?" hører jeg søde Liam spørge med en rystende stemme. Jeg prøver at få min hjerne til at lytte, men den vil bare ikke. Lige meget hvor meget jeg har lyst til at sige, at jeg er okay, så kan jeg ikke.

To varme hænder ligger på min krop. En på min mave og en på min pande. Jeg føler mig lidt mere tryg af den grund, men det gør mig stadig meget utilpas, at jeg ikke ved, hvornår min hjerne vil lytte. "Hvad skal vi gøre?" lyder en bekymret, dyb stemme. Stemmen lyder utroligt tæt på mig, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så tilhører den stemme Harry. Hvilket så må betyde, at det er hans hænder, der er på mig lige nu. "Du kan give hende mund til mund" lyder det drillende fra en af drengene. Jeg har lyst til at grine genert og slå drengen lidt hårdt på skulderen, men det er lidt svært, når jeg ligger her. Ubevægelig. "Haha meget morsomt Zayn" lyder det ironisk fra den dejlige krøltop. 

Før jeg ved af det, omgives mit hoved af en klam, våd væske, samtidig med at mine øjenlåg langsomt åbner sig. "Aaad!" skriger jeg højt, men pga. af min stadig dumme forkølelse bliver det mere til et ynkeligt forsøg. Drengene griner lidt af mig, dog kan jeg sagtens høre forskel på, når det er et kærligt grin som det her eller når det er, ja, et dumt grin... De var jo trods alt bekymrede for mig, hvilket faktisk er ret sødt! Nuurgh, mine dejlige fem drenge! To smukke, grønne øjne ser ind i mine. "Er du okay?" lyder det forsigtigt og bekymret fra munden, som sidder på samme ansigt som de to øjne (okay indviklet forklaring..). "Jeg forsøger" svarer jeg svagt og hæst. Et skævt smil plantes i Harrys ansigt, hvorefter han blinker charmerende til mig. "Det er godt nok for mig babe" siger han smilende. Mine arme bliver helt bløde, og jeg drejer hurtigt mit hoved op mod loftet. Keila har fortalt mig, at han kalder alle sine fans babe, darling og andet, men alligevel bliver jeg lige varm og imponeret hver gang. Det føles bare specielt, når han siger det, også selvom han garanteret ikke tænker længere over det. Han er bare så sød, og jeg er så glad for at have mødt ham! Og alle de andre også. Men mest ham, og det er jeg ikke bange for at indrømme længere.

"Nu mistede du chancen for mund til mund med Harry, Hailey" lyder det fra Louis. Nårh jo, og har jeg glemt at nævne, at siden Harry og jeg er kommet tættere på hinanden, er drengenes akavede kommentarer blevet daglige. Suk. Jeg griner ironisk og sender ham et skarpt blik. "Stjæler man Zayns citat?" gengælder jeg. Louis ser forvirret på mig. Han kunne da ikke vide, at jeg hørte det før. "Ja jeg var besvimet, men jeg kunne skam høre" fortsætter jeg med et drilsk blik. Han rækker tunge af mig og lægger armene over kors. Han virker opgivende, så denne diskussion eller hvad det kan kaldes, vinder jeg. 

"Så hvad med alt maden?" lyder det pludselig fra en lidt irriteret blond dreng. Et grin undslipper mine læber, hvorefter jeg ryster på hovedet. "Jeg har førsteret remember?" forsvarer jeg drilsk og sender ham et lumsk smil. Over mig lyder et grin, hvilket får mig til at gispe kort. Jeg havde slet ikke tænkt over, at that sexy beast stadig sad ved mig. En kort rømmen fra min side får efter lidt tid Harry til endelig at reagere. Drengen er ikke dum, men det er jeg heller ikke. Han vidste godt, jeg ville have ham væk, men han skulle lige have fornøjelsen af at gøre mig ustyrlig lidt længere... Typisk Harry. Den mega smukke, for ikke at nævne alt for søde fyr, bliver virkelig min død. Døden eller min død/ Harry har nu sat sig i en af sofaerne sammen med Niall. Præcis som første gang.. Denne her gang vil jeg bare ikke begå samme fejltagelse, så jeg bevæger mig mod sofaen, hvor to mindst lige så lækre fyre sidder. Altså Zayn er klart den mest stilede og lækreste i rummet, men det er Harry jeg er faldet for. Suk. For sidste gang.

Da jeg står i midten af drengene og skal til at sætte mig, synes Louis og Zayn åbenbart, at de har brug for en masse plads, så de giver sig til at flyde rundt. Hvis ikke jeg havde været syg med det røde oveni, ville jeg nok bare have sat mig i den anden sofa. Men min menstruation gør altså ikke kun, at jeg bliver mega sur og irriteret, men jeg får også vildt mange humørsvingninger. Hvis jeg sad ved Harry, ville jeg nok det ene øjeblik sidde og flette fingre, og i det næste ville jeg aldrig snakke til ham igen. Overdrivelse fremmer forståelsen ikke? Så for at gøre en lang historie kort, så skal jeg sidde i denne her sofa. "Louis, Zayn, ryk" siger jeg ret hårdt, hvilket vist gør dem en lille smule bange, haha, losers.

De rykker modvilligt og ser lidt skuffet hen på mig, hvorimod jeg bare gengælder med et flabet smil. "Tak" siger jeg ironisk og smækker benene op på mit bord. "Hvis vi skal se noget, må en af jer rejse jeres fede røv og sætte en film på, for jeg har lige sat mig" annoncerer jeg. Som sagt så plejer jeg virkelig ikke at være så uhøflig, men i denne her tilstand, kan alt ske. Det virker dog som om, drengene lidt har opfanget det og bare prøver at leve med det. Harry rejser sig med et smil og ser direkte på mig. "Så hvad vil damen se? Vi kan jo nødig ha', at hun er utilpas" siger han lidt flabet men med et sødt og charmerende smil, som gør det hele okay. "Hvad med Mean Girls?" spørger jeg med et stille smil. Et suk lyder ved siden af mig, og Harry trækker kort på skuldrene, hvorefter han ser rundt. "Skal vi sige ja?" Niall nikker svagt. Endelig en der har forstået, at man ikke trodser en pige med ja... Som har den tid på måneden. "Kys til dig Niall" siger jeg taknemmeligt og sender ham et luftkys. Han rødmer svagt og smiler bare sødt tilbage. 

De andre trækker på skuldrene, hvilket får Harry til til sidst at overgive sig. "Okay, Mean Girls..." Han går hen mod mit filmskab og roder tingene godt og grundigt igennem. "Ødelæg ikke noget vel Harry" siger jeg skrapt og fnyser kort, da han bare griner som svar. En dvd bliver vist frem, og jeg smiler fornøjet af synet. "Godt så! Sæt den i" kommanderer jeg. Jeg lader mit blik søge rundt. "Hvor er alle lækkerierne?" spørger jeg irriteret. Niall grynter og løfter sig modvilligt fra sofaen. "Som prinsessen ønsker" hvisker han, hvilket bare får mig til at grine. "Det er godt, nogen har forstået det!" siger jeg sødt og blinker til ham. 

Vi er godt og vel halvt inde i filmen, og jeg har virkelig lyst til bare at sove. "Louiiiiis" starter jeg sukkersødt og ser uskyldigt på ham. "Hvad vil du Li?" spørger han med et par løftede øjenbryn. "Må jeg ikke ligge mig?" spørger jeg mindst lige så sukkersødt som før. Han griner kort og nikker så. "Okay..." Jeg smiler vildt og klapper stille i hænderne. "Tak Lou" svarer jeg og lægger mig straks på hans skød. "Du er den bedste" griner jeg lidt. Han smiler venligt tilbage. "Kan jeg få de karameliserede popcorn?" råber jeg grådigt og hentyder til Niall, som sidder og grovæder af dem. Han sukker, men ender dog med at tage en sidste håndfuld og derefter overgive sig. "Bling bling" lyder det fra min mobil, som ligger og brummer i hjørnet ved køkkenbordet. "Zaaaayn?" spørger jeg med samme stemme, som da jeg ville have noget fra Louis. Han sukker og rejser sig, hvorefter han kommer tilbage med min telefon i hånden. "Tak" hvisker jeg og trykker på besvar. 

"Hej det er Hailey" siger jeg smilende og venter på et svar i den anden ende. "Hej Hai, jeg regner med at være hjemme om et par timer. Skolen slutter tidligere i dag. Men jeg ville egentlig bare høre, om du er okay?" spørger en sød pige. Sidney, min roommate har altid været så betænksom, og det sætter jeg virkelig pris på. "Tak honey! Jeg er helt okay. Fem drenge kom lige hen til mig for at holde mig med selskab. Så besvimede jeg, fordi Niall fik mig til at grine vildt meget. Og nu sidder vi og ser en film. Ingenting er sket." Jeg kan næsten ikke selv lade være med at grine, da jeg ved, at det der er pine i Sidneys verden. "Hallo! Er du okay så? Intet sket, hvad giver du mig? Skal jeg banke ham Niall-fyren" siger hun en smule truende. Jeg griner lidt, imens jeg ryster vildt på hovedet. "Ingen skal bankes her skat." Idet de ord forlader min mund, er der landet 10 nysgerrige og lidt skræmte øjne på mig. "Okay, ses mus. Bliv i live" siger hun, hvilket jeg gengælder og lægger på. "Hvem skal bankes..?" lyder det stille fra Niall, hvilket får mig til at grine højlydt. "Dig Niall. Sidney sagde, at hun ville banke dig, fordi du fik mig til at besvime" siger jeg stadig grinende."Men du sagde nej?" lyder det fra ham, efterfølgende af et lettet suk. Jeg hopper op af sofaen og løber pludselig hen til Niall. Jeg ved virkelig ikke, hvad der går af mig, men sådan er det. Jeg kunne lige så godt være fuld, fordi sådan opfører jeg mig. "Niall" siger jeg og niver ham lidt i kinden. "Ingen ville da nogensinde gøre søde Niall fortræd" siger jeg igen og kysser hans kind. 

"Scootch" kommanderer jeg, hvorefter der er plads til at jeg kan sætte mig. "Hey guys" siger jeg og ser smilende rundt på dem alle sammen. "Tak fordi I kom! Det betyder meget." Jeg siger det oprigtigt taknemmelig, og det lader til, at drengene senser det."Selvfølgelig Hai" lyder det fra Zayn. "Altid babe" siger Harry med sine søde smilehuller og det alt for dejlige smil. "Vi holder af dig, så any time darling" fortæller Liam så sødt, hvilket får mig til at smile endnu større. Jeg ser over på ham, hvor han sidder i den bløde lænestol og sender mig et kært smil. "Tak" mimer jeg sødt. "Jeg kom kun for maden" lyder det så ved siden af mig, hvilket får os alle sammen til at grine. "Well, tak" siger jeg ironisk og slår ham blidt på kinden. "Det var min idé, så jeg burde få æren. Det var så lidt" hører jeg derefter Louis fortælle. "Sikke solo man kører den. Men tak så Lou Boo". 

Jeg skubber blidt til Niall, som skubber lidt irriteret igen. "Haileeeeey" vrænger han. "Hey Niall, kommer du ikke herover? Så kan turtelduerne sidde lidt alene?" spørger Louis, hvilket er typisk og vel også en meget oplagt kommentar. "Jeg sidder dejligt her" klager Niall og svarer Louis med en rysten på hovedet. "Der er faktisk folk, som vil sidde ved siden af mig" siger jeg fornærmet til Louis. Han griner bare tilbage og læner sig derefter indover bordet. "Vi kan vel godt slukke det her ikke? Det lader ikke rigtig til, at nogen følger med?" Jeg basker irriteret med armene, da han slukker fjernsynet. "Heeeey! Jeg så det!" Louis griner. "Det gjorde du i hvert fald ikke. Du havde masser af tid til at sende en spydig kommentar til mig." Jeg sukker men ender med at overgive mig, da det jo egentlig er rigtig nok. "Så. Hvad vil Louis så lave?" Jeg laver mit arrogante næsen-i-sky-ansigt og vender det fnysende mod Louis. "Hvad med..." Et lumsk smil formes på hans læber. "Truth or dare?" Jeg griner hånende og ryster lidt på hovedet. "Seriøst?" Da han virker dybt seriøs omkring det, ender jeg bare med at nikke lidt og trække på skuldrene. "Okay så." Et kæmpe smil optegnes i drengens ansigt. "Okay Liam, du starter" erklærer han. 

Liam ser koncentreret rundt på os alle sammen. Han ender med at lade sine øjne hvile på mig. "Hailey, truth or dare?" Mit hjerte hopper et slag over, da det går op for mig, at det her virkelig kan være TRUTH OR DARE. Altså hvis jeg kender drengene, eller i hvert fald Louis, ret, så er der en bagtanke med den her leg. Men Liam er ikke en af dem, som er vildt onde. "Tør jeg tage noget?" spørger jeg alligevel usikkert, for man ved jo aldrig. "Jeg er ikke hård. Det lover jeg." Jeg nikker så og smiler stille. "Truth." Han gengælder mit smil og ser rundt. "Okay top 3 i det her rum lige nu." Jeg lader mit blik køre forvirret rundt, hvorefter det igen lander på Liam. "Som i udseende, personlighed eller?" 

Louis griner svagt i den anden sofa, hvilket Zayn efterfølgende tilslutter. "Hvorfor er det så sjovt?" spørger jeg en smule forvirret, men også lidt såret over, at de bare griner. Som sagt menstruation, remember? "Det er jer piger. Der er lister for alting. Stil, personlighed, udseende, crush osv. Drenge tænker bare patter og røv. Vælg efter hvad du synes sugar" svarer Louis med et sødt smil, hvilket får mig til at være mindre såret. "Okay så, lad mig se." Jeg tager nervøst et ekstra kig i rummet. Alle ved, at Harry er min første prio, men de vil selvfølgelig have det på skrift. "Harry..." siger jeg meget stille og går meget hurtigt videre. "Zayn og så Niall" konstaterer jeg og sætter et smil op. Liam og Louis ser lidt skuffet hen på mig, hvilket får mig til at føle mig som et forfærdeligt menneske. "Undskyld drenge! Det er bare, I har jo begge kærester og sådan og ja... Undskyld!" De nikker, smiler godkendende og trækker på skuldrene. "No hard feelings Hai." 

Jeg smiler og ser så på Lou. "Er det så min tur?" Han nikker, og alle 5 drenge kigger afventende på mig. "Hmm... Niall" siger jeg og drejer mig lidt, så jeg ser ham i øjnene. "Truth or dare?" Han smiler sit bedårende hundesmil og svarer på mit spørgsmål. "Dare." Jeg sukker kort og kigger rundt. "Jeg er så dårlig til at finde på noget! Det er tre muligheder ikke?" Jeg bliver svaret med et par nik, hvorefter jeg søger hen mod Louis. "Hjæælp! Jeg er lost her..." Han smiler, men trækker bare kort på skuldrene. "Sorry, can't help." Jeg nikker kort og ser så igen på Niall. "Okay så... Altså... Nummer 1: Du skal løbe nøgen rundt i hele mit hus. 2: Du skal tage noget af mit tøj på og have det på resten af dagen. Det gælder altså også, efter I har forladt huset. Fantastiske paparazzi-billeder. Eller 3: Du skal snave... Lad mig se, Liam!" 

Jeg hører drengene begynde at grine voldsomt over mine foreslag, lige udover Niall. Han sidder og ser lidt mærkeligt på mig. "Havde du seriøst bare et sekund regnet med, at jeg ville løbe rundt i hele dit hus, nøgen?" Jeg griner vildt og trækker på skuldrene. "Du er Niall, hvem ved?" Han skubber blidt til mig og sætter sig så op. "Kom med tøjet!" Jeg griner og løber hen mod mit gaderobeskab. "I det mindste er det en med god stil, du får tøjet fra" lyder det fra Zayn, hvilket får mig til at smile. "Ekstrapoint til Zaaaayn!" råber jeg med hovedet begravet i mit tøjskab. Jeg får fikset et par cowboyshorts med det amerikanske flag i pailletter på begge baglommer frem, sammen med en pink halvgennemsigtig tanktop, som lige viser lidt af min mave, fordi den er en tand for lille til mig. "Værsgo" siger jeg og smider tøjet ved siden af ham. "Toilettet er den vej." Jeg peger i retning af mit toilet og sender ham et sødt og uskyldigt smil. Drengene studerer muntert tøjet, hvilket medfører latter i lokalet endnu engang. "Speed up Niall" lyder det fra Harry, som dasker ham i røven, da han forlader lokalet. 

Jeg begynder at bevæge mig mod den anden sofa, men pludselig mærker jeg en hånd på min skulder. "Du kan bare sidde her babe." Jeg rødmer som altid og sætter mig ved siden af Harry. Mest fordi det ville være utroligt uhøfligt bare at sige: "Nej, jeg vil ikke sidde her". Men også fordi at jeg virkelig ikke vil få ham til at tro, at jeg ikke kan lide ham. "Oh og du er også den første på min liste af folk i det her rum" hvisker han, da jeg har sat mig, hvilket får mig til at grine. Jeg er ligesom den eneste pige her. "Men også generelt" siger han derefter og ser mig så i øjnene. Jeg begynder at rødme kraftigt, hvilket gør, at Niall er en endnu større helt, da han træder ind i værelset. 

Han kommer slentrende ind på sådan en rigtig fesen tøsemåde, og da han siger:" Hey drenge" med en lys, "sexet" stemme, kan mit grin ikke lade være med at blive ukontrolleret. Han ser simpelthen så mega sjov ud, og tanken om at han skal have det på hele dagen, gør alting en del sjovere. Han drejer rundt en gang og vinker piget til Harry, som går med på det med et blink. Jeg tager mig for maven, da den gør helt ondt af at grine så meget og lægger hovedet mod sofaryggen. "Få det til at stoppe!" griner jeg aggressivt. "Jeg skulle nødig besvime igen" fortsætter jeg grinende. 

Harrys øjne kommer mig i møde og pludselig kan jeg ikke grine længere, da to varme læber møder mine. Jeg er næsten i chok over hans handling, men alligevel lader jeg bare mine læber være, hvor de er. Jeg kan mærke, hvordan alle drengene glor på os, hvilket er rigtig ubehageligt, men når hans læber er støbt mod mine, føler jeg mig godt tilpas. Jeg er selv overrasket over mine egne handlinger, især da jeg bare lægger mine arme om hans nakke, og lader mine læber fortsætte arbejdet. Er det den Hailey, jeg kender? Ej hun kysser ikke en fyr foran 4 andre, hvor fyren hun ja kysser endda er en klient... Hailey stop! Jeg fjerner hurtigt mine arme og skubber mig væk fra hans bryst. Et smil falder over hans læber. "Harry... Jeg.." Jeg rejser mig med det samme fra sofaen og løber mod toilettet. 

Det var ikke sådan, jeg havde forestillet vores første kys... Sådan foran en masse mennesker. Åh nej. Nu bliver jeg drillet resten af mine dage. Og Touren, det klarer jeg ikke. "Hailey" lyder det bag mig, og jeg vender mig om af ren refleks, selvom jeg helst bare ville fortsætte den anden vej. "Ja? Hvad Harry?" En lidt forvirret dreng kommer hen til mig, og da hans hænder tager mine, bliver jeg helt rolig igen. "Hvad er der Hailey?" Jeg sukker og drejer hovedet mod jorden. "Harry, jeg synes, du er super sød! Virkelig! Men jeg... Det virkede bare som et forkert kys. Ikke at jeg ikke vil kysse dig, men det var foran dem, og ja... Et kys burde være privat. Jeg tror bare ikke, vi tænker ens og..." Jeg bliver afbrudt, hvilket jeg efterhånden er blevet vant til med de her drenge. "Hailey. Det var ikke for at gøre dig utilpas! Jeg har bare ventet på det der i så lang tid. Men jeg forstår dig. Det var ikke cool. Privat, noteret." Jeg griner kort af hans lamme, men søde undskyldning. "Altså der er ikke nogle drenge her" siger jeg så med et løftet øjenbryn og lader mine øjne møde hans. Et charmerende smil lægges om hans læber, hvorefter de bevæger sig langsomt mod mine. Jeg lukker øjnene og nyder øjeblikket. Det var ikke det perfekte første kys, jeg havde forestillet mig, men det var med den perfekte fyr, så det gik ikke helt galt. Jeg lægger mine hænder mod hans bryst, og jeg kan straks mærke hans hjerte banke hurtigt og ukontrolleret, præcis som mit. Jeg trækker mig blidt og sender ham et smil.

"Vi burde gå tilbage til de andre. Bare sådan så de ikke tror, at vi er døde eller sådan noget." Vi griner begge lidt af min kommentar, hvorefter et nik kommer fra Harry. "Det burde vi" lyder det fra hans perfekte læber. Et varmt smil ses i hans ansigt, og endnu engang læner hans sig frem. Jeg kan ikke modstå, så jeg planter mine læber på hans. En sidste gang. Jeg kan ikke blive afhængig af dem allerede. Efter få sekunder trækker jeg mig igen. "Jeg mente det før, kom nu" siger jeg og tager hans hånd, hvorefter jeg går tilbage mod de andre. Vores hænder slipper dog hinanden, da vi åbner døren til mit værelse. "Hey er du okay honey?" lyder det fra Liam, som har rejst sig fra lænestolen og bevæger sig mod mig. "Kom her." Han trækker mig ind i et rigtigt Liam-kram, som jeg straks gengælder, hvorefter jeg nikker mod hans skulder. "Jeg kunne ikke have haft det bedre." En munter Liam efterlader mig, hvorefter Harry og jeg finder sofaen, vi før forlod. 

"Harry, truth or dare?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...