Hopelessly devoted to you~One Direction

Hailey er en meget modebevidst og dygtig designer, som har hjulpet popstjerner rundt omkring i verden. Hun elsker det, hun laver, og det har altid været hendes største drøm at kunne gøre det, som nu er hendes dagligdag. Hendes fashion er stilfuld og anderledes. Den skiller sig ud, og det er det, som gør hendes stoffer så fantastiske. Denne 18-årige pige har dog også en anden side af sit ellers så fantastiske liv. Hun drømmer om at finde hendes livs kærlighed. Hun har altid troet på kærlighed ved første blik, men har aldrig følt det så meget som én gang før. Da hun en dag bliver ringet op af et medlem i et band bestående af 5 teenage-pop-idoler, bliver hendes liv en værre rutsjebanetur.

29Likes
10Kommentarer
1587Visninger
AA

7. The I-have-a-friend-trick


Seng, det bedste ord, jeg kan komme i tanker om lige nu. Alt andet ville slet ikke passe ind på dette tidspunkt, for jeg har det, for bare at sige det lige ud, forfærdeligt! Jeg ved ikke hvordan, hvorfor eller hvorhenne, men jeg har fået den slemmeste forkølelse på jorden. I de sidste par dage har jeg ikke lavet andet end at sove og bestille pizza direkte til huset, for noget mad skal man jo have ik? Det er noget af det værste! Eller ikke pizzaen, men du ved.

Så her den sidste uges tid, har jeg overgivet kommandoen til Keila, hvilket ikke er det mest sikre. Jeg var også meget usikker omkring det, men til sidst efter timer med overtalelsesevner, der var grænseløst irriterende, overgav jeg mig. Hun har flere gange forsikret mig om, at alt er i den skønneste orden, men jeg har dog svært ved at tro hende. Vi ved vist alle sammen hvor slem Keila er, når det gælder de 5 drenge, som hun nu ser hver eneste dag, og det gør mig som sagt alt andet end tryg.

Selvom at jeg ikke har specielt meget i tankerne og virkelig ihærdigt prøver på at sove, så er der stadig en ting, der gør det umuligt. En ting som jeg har tænkt på lige siden, det skete. Harry er på repeat i mit hoved konstant, og det er begyndt at irritere mig. Dagen efter jeg havde haft det der virkelig weird sammenbrud i Harrys køkken, var vi jo klar til mål og fakta til tøjet. Og bare for at opfriske jeres små hjerner, så prøvede den dreng på at kysse mig!! Vent, det bliver værre. Jeg afviste den sødeste fyr, jeg nogensinde har mødt.

”Harry, vi mangler stadig nogle mål” hører jeg mig selv sige, og i det øjeblik ved jeg, at alt det Liam lige har fortalt mig passer. Jeg ved, at han fortjener sandheden. Men jeg har sørme ikke tænkt mig at smide den i hovedet på ham. Dog har jeg absolut ingen idé om, hvordan jeg vil gøre det, men som en eller anden kendt engang har sagt: ”Live at the moment”, så det er lige præcist, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Liam havde for bare 2 minutter siden fyret den vildeste tale af omkring Harry. Og jeg er virkelig begyndt at holde rigtig meget af Liam på bare så kort tid, så jeg vil gøre som han har sagt. ”Hailey, Harry er en fantastisk dreng. Han er sød, betænksom, omsorgsfuld, charmerende, for ikke at glemme det som jer piger tænker på: lækker. Nå men udover det, så kan jeg se, at I begge to kan lide hinanden. Og hvis jeg tager fejl her, så please lad ham vide det. For han giver ikke op, det kan jeg godt love dig. Han er mere stædig end alle os andre 4 til sammen. Så selvom I ikke har kendt hinanden mere end en dag, hvilket er meget lidt, det ved jeg godt, så snak med ham. Du behøver ikke fortælle, at du elsker ham eller sådan noget, men snak med ham. Det fortjener I begge to.”

Og det der var måske en tiende-del af hans tale, hvis ikke mindre. ”Og når nu du skal med på vores verdensomspændende tour, så, ja… Fix det Hailey.”

Jeg hører skridt nærme sig, og han ved nok godt, at det ikke bare er mål, jeg har tænkt mig at tage lige nu, men jeg ved ikke engang selv, hvad jeg har tænkt mig at gøre. ”Lad mig se, vi mangler benene, hovedet og armene” mumler jeg dels for mig selv, og dels for at Harry ved, hvad jeg mangler. Selvom det her ikke handler om at få taget flere mål, hvilket jeg faktisk skal bruge, så gør det det her mindre akavet.

Jeg sender ham noget, jeg nok ikke ville kalde et rigtigt smil, hvorefter jeg peger hen mod væggen. For det første har jeg ingen idé om, hvordan jeg skal snakke med ham, for selvom Liam lige havde givet hans version af Martin Luther Kings:”I have a dream”, så nævnte han intet om, hvad jeg skulle sige, og hvordan jeg skulle gøre det. Fedt… For det andet: Jeg er normalt den mest selvsikre, rapkæftede og højlydte person, men når Harry er tæt på, bliver jeg den her lille generte idiot.

Jeg mener, forhelvede da Hailey, grow up! Det er som om, jeg udenpå ligner en på 20, men indeni bliver jeg en pige på 5, der lige har lært at køre på trehjulet cykel. Det er den værste egenskab, Gud har givet mig. Nej, det er ikke en egenskab, det er en forbandelse.

Da han står der op af væggen, minder det mig uhyggeligt meget om den forrige oplevelse med ham, som jeg vil vædde med vil mærke mig for evigt. Jeg træder hen til ham og får målt hans højre arm. Imens det står til, er her så uhyre stille, at det næsten gør mig bange. Vi er begge skræmte, Harry er nok mest, over at jeg trak mig, men for at være ærlig; Jeg mødte ham i går eller noget, og selvom at han er en fantastisk fyr, så kan jeg ikke være sikker på, at han er den rette, når jeg kun har set ham en enkelt gang før.

Og som jeg nok har gjort klart for jer, så er jeg en håbløs romantiker. Jeg bliver ikke forelsket mere end én gang i mit liv, det ved jeg, men jeg kan ikke være sikker på, om det her er en forelskelse, og værst af alt: om den er gengældt. Mine øjne kører diskret op til hans, og jeg tager en dyb, men lydløs indånding. Vi ser ind i hinandens øjne, men overraskende nok, er det denne her gang ham, som bryder øjenkontakten.

Jeg har det virkelig forfærdeligt. Han må være knust over episoden. Han virkede så selvsikker på det tidspunkt, men det svigtede. Enten skulle jeg have vist med det samme, at jeg ikke ville det, eller også skulle jeg have kysset ham. Man kan ikke vælge en mellemting. Det er simpelthen urimeligt over for modparten.

”Harry-” siger jeg endelig, og gudskelov for det, for vi kan ikke stå herinde i evigheder. Hans hoved bevæger sig langsomt ned for at fange mine øjne. Han er nemlig meget højere end mig, hvilket ikke gør noget som helst, da jeg egentlig helst er til en, som er højere end mig. Jeg ser, hvordan han bare nærmest desperat venter på, at jeg fortsætter, kan jeg ikke klare det længere, så det hele ryger bare ud. Men smart er jeg dog, så jeg bruger en teknik, som Keila faktisk lærte mig.

”Jeg har den her ven.-” starter jeg, og da Harrys ansigtsudtryk udstråler forvirring, ved jeg, at det her er den smarteste måde. ”Hun er supersød og alt det der. Men hun er det, jeg vil kalde en håbløs romantiker. Hun har denne her idé om, at et sted ude i verden, er der placeret den helt rette fyr for hende. En fyr som aldrig vil slippe hende, en fyr som er ligeså håbløs en romantiker som hende selv. Hendes soulmate, en hvor hun ved første blik ved, at han er den rette. Hun har aldrig været forelsket før. Hun har aldrig haft en kæreste før. Hun har endnu værre end det, aldrig kysset en dreng før. Alt det vil hun have med den samme person, og kun en eneste gang i hele sit liv. Og her for kort tid siden mødte hun én. Hun mødte en sød, charmerende, lækker, betænksom og fantastisk fyr, men hun har kun kendt ham i meget, MEGET kort tid. Og hvad hvis at han bare lader som om, han er den rette? Hvad hvis han ikke er som hende? Hvad hvis han bare er endnu en idiot, som flirter med hvert kvindeligt væsen? Hun mener ikke, at kærlighed har nogen grænse, men alligevel vil hun ikke skynde på det. Hun vil lade skæbnen føre dem sammen. Okay, lige nu står du sikkert og griner indvendigt, men hun har virkelig et problem. Og siden du er så god med piger, kunne du måske give hende et råd? Hvad skal hun gøre?”

Min talestrøm har nærmest ingen ende, for tro mig, jeg ville kunne blive ved, men jeg skal jo heller ikke sige for meget. Jeg ser op på ham, og frygten for at han bare synes jeg, for hvis I ikke har forstået det, er den her veninde mig selv, og den her fyr er Harry, er latterlig. Frygten for at han lige nu er glad for, at han ikke kender min såkaldte veninde. Men stadig håber jeg af hele mit hjerte, at han lige nu tænker det samme som mig.

”Hailey, en ting skal du fortælle din veninde; Hun skal mærke efter. Men som du beskriver det lige nu, så er hun det, man kalder forelsket. Og selvom hun måske ikke kan se det, så kan det godt være, at han er vild med hende også. Men drenge tænker anderledes. Din veninde får svært ved at finde en fyr, som tænker som hende. For piger og drenge tænker ikke ens. Og ja, måske har denne dreng haft kærester før, hvad ved jeg, men måske føler han det samme, bare i den mandlige version. Og det med at de lige har mødt hinanden, kan du have ret i, men tingene kommer som de kommer. Så jeg vil råde hende til at vise ham, at hun holder af ham allerede nu. For det er ikke ofte, man kan holde af en allerede på så kort tid. Men som jeg siger, så er drenge anderledes, så selvom din veninde vil have, at skæbnen skal bestemme, så betyder det altså ikke, at hun ikke skal røre en finger. Hun må hjælpe skæbnen lidt på vej, og i drenges tilfælde kalder vi det at flirte. Hun skal gøre noget ekstra, smile lidt større til ham end til de andre drenge bruge så meget tid så muligt sammen med ham, lære ham bedre at kende, spørge ind til ham, give ham masser af komplimenter, prøve at fortælle ham, at de piger han skal til at gå på date med ikke er gode nok for ham. Det sidste kommer nok først, når de er tættere på hinanden. Og selvom hun ikke vil skynde på noget, så er det altså det, hun kalder skæbnen, der sørger for, at tingene sker i det rigtige tempo.”

Jeg er målløs, simpelthen tom for ord. Alt det han lige sagde, gør bare at jeg fortryder endnu mere, at jeg ikke kyssede ham. Men jeg vil stadig vente lidt. Se om det er, hvad det ser ud til. Alle de der flirteting, vil jeg simpelthen være for genert til at kunne bruge. I hvert fald i starten, men lad os nu se. Et kæmpe smil danner sig på mine læber. ”Det har du virkelig godt styr på!” siger jeg med et lille grin. ”Men tusind tak, det bliver hun garanteret glad for. Hvis jeg kan huske alt det, du lige sagde” siger jeg med et sødt smil.

”Det var så lidt. Skulle det være en anden gang.” Et skævt smil er plantet på hans læber, og det er næsten som om, alt står klart. Jeg er helt klart forelsket.

                                                                                             

Ja, og det var altså sket for omkring 3 uger siden. Det vil sige, at jeg nu i 2 uger har haft muligheden for at komme tættere på drengene, mere specifikt Harry. Og har jeg taget chancen? Nej, men det har han. Han har sørget for, at jeg faktisk kan snakke hele sætninger omkring ham. Og det er stort! Det har dog ikke gjort, at jeg er blevet mindre vild med ham, tværtimod.

Jeg hører pludselig dørklokken ringe, og farer op i luften. Hvem kommer her nu? Keila ved, at jeg er en bitch, når jeg er syg, så det kan ikke være hende. Mine forældre ville garanteret ringe først, så de er også udelukket. Hvem så?

Mens jeg slentrer ned af trappen i mine pinke soveshorts og min blå hjerte-trøje, går jeg og snuser med min helt røde snude. Dumme forkølelse! ”Ja, jeg er på vej” prøver jeg at råbe, da klokken bare bliver ved med at ringe, men min råben er mere en svag hvisken. Min stemme er seriøst fucked, og ja…

Jeg tager langsomt og svagt fat i dørhåndtaget, som til min rædsel viser sig at være låst. Pokkers! Irriteret får jeg fumlet låsen op og ser nu ud på 5 lalleglade idioter. Pis… Hvorfor skulle de også lige dukke op nu?!

Og hvis jeg har glemt at sige det, er det også i denne her uge, at jeg har fået besøg af rødhætte… Ehm… Det lød virkelig gustent, men ja, jeg har menstruation. Og jeg ved ikke om det er alle, der har det som mig, men jeg bliver den vildeste bitch, når det er den tid af måneden. Og samtidig med min forkølelse, gør det det meget værre.

”Heeeey Hailey” lyder det fra blondien, som nu nærmer sig for at lave sit sædvanlige bamsekram, men ikke i dag. Jeg træder et par skridt tilbage og ryster på hovedet. ”Medmindre I vil smittes af det her,” siger jeg og peger ihærdigt op og ned af mig selv. ”Burde I nok blive 2 meter fra mig.”

Med et er gangen fyldt med en masse grin, da de fem klaphatte gav sig selv lov til at komme indenfor. ”Du ser frisk ud” driller Louis, hvilket bare medvirker, at jeg skærer en mærkelig grimasse. ”Hvad vil I her?” spørger jeg træt og er allermest ked af, at Harry er her, da det her virkelig må skræmme ham væk.

”Vi har godter med” lyder det fra Niall, hvorefter han ser hen på Harry og Zayn, der slæber på en masse usundt. Yummy! ”Vi tænkte, at siden du har været syg i så lang tid, så må du da kede dig lidt. Så vi er kommet her for at opmuntre dig!” fortæller Liam med et medlidenhedssmil. ”Og in case, at du ingen gode film har” begynder Harry med et bedårende smil, som bringer mit humør en smule op. ”Har vi taget alle de bedste med” afslutter Zayn.

Jeg sender dem det største smil, som er muligt for mig lige nu og nikker så. ”Tak venner, det er sødt af jer. Men I skal vide én ting” siger jeg og sætter et lusket smil op, hvorefter mit blik glider hen på Niall. ”Jeg skal starte med alt det hurlumhejs i har bragt med jer” og refererer til slikket, chipsene, sodavandene, pizzaen and so on. De må virkelig have rippet en hel forretning eller sådan noget, for man kan da overleve en hel uge med alt det der!

En sur Niall rækker tunge af mig og surmuler ned i gulvet. Hvis ikke jeg havde denne her forfærdelig mavepine, så ville jeg grine til der ikke var mere luft i mine lunger, for han ser virkelig sjov ud. Et grin kan dog ikke undvige, og jeg kaster det ud i en hæs latter. Drengene griner med, men da jeg mærker min mave gøre så ondt at…. ”Aaaargh” skriger jeg i en høj tone, da min mave virkelig er ude på at dræbe mig. ”Niall stop!” skriger jeg og tager mig til maven i krampe. Da det går op for dem, at jeg er alvorlig, holder latteren op, og det sidste jeg mærker er et par varme arme om mit liv.

                                                                                          

Hey alle fantastiske læsere,

Nu er der gået et godt stykke tid, siden jeg skrev på denne her movella, da jeg havde absolut ingen idé om, hvordan den skulle fortsætte. Men min helt vildt dejlige veninde fra Canada, Paige, hjalp mig igennem det og fik mig til at skrive på den igen, så det er hende, I skal takke. Men udover det vil jeg sige, at jeg virkelig vil prøve at skrive oftere, og nu da min skriveblokering er så godt som væk, så går der nok ikke så lang tid. Dog har jeg en masse planer i ferien, så den bliver nok først opdateret regelmæssigt i starten af august. Jeg vil også lige sige, at kapitlet ikke er rettet igennem, men jeg ville så gerne give jer det, inden at jeg kører væk fra mit dejlige wifi. Tak til alle jer, der gør det muligt for mig at skrive.

Xoxo Signe

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...