Hopelessly devoted to you~One Direction

Hailey er en meget modebevidst og dygtig designer, som har hjulpet popstjerner rundt omkring i verden. Hun elsker det, hun laver, og det har altid været hendes største drøm at kunne gøre det, som nu er hendes dagligdag. Hendes fashion er stilfuld og anderledes. Den skiller sig ud, og det er det, som gør hendes stoffer så fantastiske. Denne 18-årige pige har dog også en anden side af sit ellers så fantastiske liv. Hun drømmer om at finde hendes livs kærlighed. Hun har altid troet på kærlighed ved første blik, men har aldrig følt det så meget som én gang før. Da hun en dag bliver ringet op af et medlem i et band bestående af 5 teenage-pop-idoler, bliver hendes liv en værre rutsjebanetur.

29Likes
10Kommentarer
1555Visninger
AA

5. He kinda likes me... Maybe?


Da Hailey kom, skete der et eller andet med mig. Jeg var ikke mig selv. Jeg var... Helt mærkelig. Og jeg plejer aldrig at have det sådan med piger. Jeg plejer bare at kunne flirte derud af, men det her var anderledes. Vores første øjenkontakt var special. Det var som om, at blikket sagde alt. Vi havde en særlig connection, og jeg er sikker på, at vi begge følte det. Men hun virker meget afvisende overfor mig. Eller også er hun bare genert. Jeg ved det ærlig talt ikke. Hun er svær at blive klog på.

Vi lægger i hvert fald alle sammen mærke til den måde, hun bliver helt tavs på, når jeg snakker. Det er som om, hun bare lukker helt ned. Hun rømmer sig svagt og skyder blikket ned i jorden på et split sekund. Hver gang hun gør det, føler jeg mig mindre værd. Jeg føler, at hun ikke gider mig, og det gør mig trist. Hun er en ubeskrivelig pige. Hun virker som en drømmer, en believer. Hun er helt sin egen. Hun er speciel. På den gode måde. Og jeg vil gerne lære hende bedre at kende, men det virker som om, at hun allerede nu begynder at skubbe mig væk. De andre har hun intet imod, men mig...

Og der skete flere mærkelige ting hen på aftenen. Da vi havde spist satte vi os ind for at se en film. Hailey sad i samme sofa som Niall og mig, og det var jeg kun glad for. Jeg ville som sagt gerne lære hende bedre at kende. Vi satte Valentines Day på efter mit forslag og så lagde folk sig ellers til rette. Jeg havde foreslået Hailey, at hun gerne måtte lægge sit hoved på mit skød, og overraskende nok gjorde hun det. Det føles så rigtigt, når vi har øjenkontakt, hudkontakt eller snakker sammen. Der er noget indeni mig, som brænder, brænder af glæde. Der er en gnist indeni mig, og som er blevet vækket til live.

Imens vi sad og så filmen, lagde jeg mærke til at Hailey drejede sit hoved. Hun lå og studerede mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Mit hoved drejede forsigtigt hen mod hendes, og selvom jeg havde troet, hun ville kigge væk, var jeg glad for, hun ikke gjorde det. Der sad vi bare og så på hinanden. Vi smilte til hinanden. Det føltes så godt, så rigtigt. Det føltes som om, vi kunne ligge her og se hinanden i øjnene dag ud og dag ind. Men pludselig var det som om hun helt ændrede holdning. Hun satte sig op med et sæt og fartede ud i køkkenet.

"Hailey, er du okay?" spurgte jeg forsigtigt, men det lod til at hun ikke hørte det, så jeg rejste mig med det samme og gik efter hende. Drengene sendte mig nik og opmuntrende blikke for at sige, at det nok skulle gå. Og nu står jeg så her. Jeg står ved åbningen til køkkenet og hører alt det, hun siger. Alt det hun siger om mig... Det sårer mig, men samtidig gør det mig glad. Det sårer mig, hun siger, at jeg er en player, og at hun skammer sig over, at hun er blevet vild med mig. Men det gør mig glad at høre, at hun rent faktisk er vild med mig. Jeg føler noget. Jeg ved ikke om det er decideret forelskelse, men det er noget. Noget som er svært at beskrive. 

Hun vender sig om og ser på mig med et skræmt blik. Hendes øjne bliver tomme, og jeg kan se håbet lure dybt inde. Det uendelige håb om, at jeg lige er kommet, og at jeg intet har hørt, men hun ved selv, at det er ikke passer. Det er tydeligt at se. Hun skammer sig. Jeg kan fornemme den måde, hendes øjne pludselig løber svagt i vand på, og at de bliver blankere end nogensinde før. Hun åbner munden. En svag men meget sikker stemme undslipper hendes smukke, røde læber. "Jeg tager hjem nu." Hun maser sig forsigtigt forbi mig og skænker mig ikke så meget som et enkelt blik. Nej, hun går bare målbevidst videre ind mod stuen.

Jeg ser efter hende og sukker kort. Hvorfor skulle drengene også lige afsløre, at jeg er en flirter?! Jeg havde nemlig på fornemmelsen, at det her var noget andet, men... Det ser det ikke ud til. Jeg hører Hailey sige farvel til drengene, og i blandt mængden lyder Zayns stemme. "Nej hvorfor går du allerede? Vi sidder jo og ser film?!" En skinger og meget usikker stemme lyder. "Min mor har lige skrevet, at hun forventer mig hjemme om 10 min., sorry guys" fortæller hun, og de hvad alle sammen inklusiv mig, at det er løgn, da Paul fortalte os, at hun var flyttet hjemmefra.

Jeg går ind i stuen til de andre, og da hun ser mig komme, laver hun bare et akavet vink og går hurtigt ud mod døren. "Ses" siger hun til os alle og smiler meget svagt. "Jeg er frisk på at tage jobbet, hvis I vil have det." Hun tager sin jakke og løber ud af døren. Vores blikke ligger kun på hende lige indtil, at hun er ude af syne. Så snart motorlyden fra hendes bil er ude for hørevidde, mærker jeg blikke i nakken på mig. Jeg kan sagtens fornemme, at 8 blå og brune øjne hviler spørgende ved mig.

Der står jeg lidt og kigger stadig mod døren, som om jeg venter på, at hun kommer tilbage. Men efter nogle minutters stilhed, bryder Louis ind. "Harry..?" siger han forsigtigt, og jeg vender mig om med et opgivende suk. Jeg giver ham et lille nik, før han fortsætter. "Hvad gik det der ud på?" Jeg trasker i stilhed hen og kaster mig ned til Niall, som skriger op. Efter et par grin fra de andre svarer jeg endelig. "Nåårh det, hun var bare træt" siger jeg med et skævt smil og håber på, at de bare vil lade mig være. Men det skal man aldrig sige for tidligt. "Bare træt?" griner de ironisk. "Harry, vi er langsomme en gang imellem, ja, men vi er ikke dumme! Fortæl." Jeg sukker og forstår hurtigt, at der er ingen vej udenom. 

"Altså... I fornemmede godt, at hun har været mærkelig omkring mig hele aftenen ikke?" Jeg venter ikke på svar, før jeg hastigt fortsætter. "Da jeg gik ud i køkkenet efter hende, hørte jeg hende sige nogle ting... Nogle dårlige ting..." hvisker jeg sårbart. Niall lægger en beroligende hånd min skulder. "Hvad sade hun?" spørger Liam nysgerrigt, men også klar på at hjælpe. "Noget i stil med... Altså det var ikke direkte til mig. Jeg tror hun snakkede med sig selv, men jeg hørte det hele. Hun sagde noget, der minder om det her: hvorfor er du faldet for fucking Harry Styles din idiot! Hvad har du gang i?! For ham er du sikkert bare endnu en tøz, han vil have med i kanen. Du er simpelthen for dum. Du burde takke nej til jobbet og så gå!"

Drengene gisper, da jeg stopper for at trække vejret. "Av..." kommenterer Zayn oprigtigt. "I det mindste ved du, at hun er vild med dig!" udbryder Louis for at rette lidt op på mit humør, men det hjælper ikke. Jeg gentager hendes ord i mit hoved. Hun føler noget for mig... Hun føler noget for mig! Mig! Jeg sætter et lille smil op. "Hun føler noget for mig" siger jeg for mig selv. Drengenes øjne lander opmærksomt på mig igen. "Hailey er også ret sød!" fortæller Louis smilende, og de andre gør sig med det samme enige inkl. mig. "Og køn" tilføjer Niall. Mit hoved drejer med et sæt hen mod ham. "Nu skal du ikke komme for godt i gang!" griner jeg og dasker blidt til ham. Han griner og trækker på skuldrene. "Og lækker!" råber Zayn, og jeg ved, at det bare er for at irritere, så det burde ikke gå mig på, men det gør det altså. "Stop Zayn!" siger jeg i en overraskende hård tone. Jeg ved, at de bare prøver at lette stemningen, men det fløj bare ud af mig. De andre stopper straks med at grine og ser ned. Jeg sukker og sender Louis et signal, som viser, at han skal følge med. Vi rejser os, og han følger efter mig op på mit værelse. 

Han ser afventende på mig med et skævt smil. "Er du okay?" spørger han bekymret. Jeg nikker kort og sætter mig på sengen. "Jaja, men... Kan du ikke lige ringe til hende?" spørger jeg usikkert med lit skæve smil. Han hæver det ene øjenbryn, men tøver ikke yderligere, inden han hiver sin mobil op af lommen. "Her" siger han og rækker mig mobil. Jeg ryster kort på hovedet, og han kigger forvirret på mig. "Hvad nu?" Jeg trækker på skuldrene. "Vil du ikke ringe op?" Han ser mærkeligt på mig, men dropper det og trykker på 'kald op'.


Jeg er heldigvis kommet hjem uden for meget besvær, men Harry kan ikke lade være med at passere mine tanker gang på gang. Han hørte alt det jeg sagde... Også det med at jeg er faldet for ham... Og nu virker jeg jo bare som en komplet idiot, da vi kun har mødt hinanden én gang. Jeg parkerer bilen fint under garagens halvtag og stiger elegant ud.

Lige som jeg er kommet ud af bilen, er der noget, der vibrerer i min jakkelomme. Jeg får fikset min mobil frem og tager den op til øret uden at se på, hvem der ringer. "Hej det er Hailey?" Min sætning lyder egentlig mere som et spørgsmål, end som en fast rutine. "Hey Hailey" lyder den velkendte lyse stemme. Jeg sitrer forvirret og nervøst rundt med mine øjne. Åh nej! Har Harry fortalt alle de andre om mit lille udbrud?! Eller er Louis bekymret for mig? Jeg stopper mine egne tanker og svarer kortfattet, inden jeg lukker bildøren og begynder at traske hen mod hoveddøren.

"Altså..." tøver Louis usikkert i den anden ende. Mine bryn flyver hastigt i vejret. Hvorfor virker han så mærkelig? Det er min rolle... Eller noget. "Altså...?" spørger jeg for at få ham til at fortsætte. En hvisken lyder i baggrunden, men jeg kan ikke høre hvem eller hvad det er, så jeg prøver at fokusere på et svar. "Jeg ville bare høre om du er kommet godt hjem?" siger han endelig efter en lang pause. Jeg griner kort og trækker på skuldrene. "Jamen tak for din omsorg. Jo tak, jeg er i god behold." siger jeg med et lille grin. "Det var da godt...." Pause. "Oh og Hailey, Harry kan også godt lide dig!" fortæller han hurtigt, og ellers når jeg kun at høre et skrig og nogle grin, inden den sædvanlige dut-lyd. 

Jeg tager telefonen væk fra øret og bider mig svagt i læben. Et smil vandrer stille fra den ene mundvig til den anden, imens jeg får låst døren op. Kan han li' mig...? Eller er det bare noget Louis siger for at drille Harry? Og hvis han kan lide mig, hvad forskel gør det så?

"Sidney, jeg er hjemme!" råber jeg højt og smider skoene hen i vores hulter-til-bulter-skohjørne. Jeg går hen mod hendes værelse og banker hårdt på døren. "Sidney?" spørger jeg med et kæmpe smil. "Kom ind" råber hun med sin mørke stemme. Jeg går stille ind i rummet og finder hende sidde i sin seng og høre musik. Det er sjovt, fordi Sidney og jeg er de vildeste modsætninger både udseendemæssigt og væremådemæssigt, men vi er stadig blevet like this. If you know, what I mean. Eller... Ja... Noget... Papand!

Hun har mørkt hår, som stopper ved halvdelen af ryggen. Det er helt glat og små blå striber sniger sig ind i forskellige nuancer. Hendes outfit er rent sort. Jeg ser hende næsten aldrig gå i andet, og hvis det så skulle være, så er det kun helt mørke farver. I dag består hendes tøj af en lille sort nederdel med tylstof, som kun går til 10-20 cm. under låret og så nogle sorte, mønstrede og matchende nylonstrømper. Hendes trøje er, gæt en gang... Sort! Og den er egentlig ret så enkel. Den er ret så nedringet, men til hende går det rigtig fint alligevel. Grå nitter er lagt på kanten af trøjen, lige inden nederdelen titter frem. Hun har en mørk men stadig rigtig fed tøjstil, og det er stort set den eneste ting, vi har til fælles. Altså at vi går op i mode. Hendes øjne er godt shinet op med en sort øjenskygge, som ligger i forskellige nuancer svagere og svagere helt op til øjenbrynene.  Hendes helt lilla læber formes i et smil, som hun ser op på mig. "Du virker glad, fortæl mig alting!" griner hun og slår på pladsen ved siden af sig. "Kom Hailey!" Jeg griner kort og sætter mig derefter hen til hende.

Vi er virkelig tætte, og det sjove er, at vi ikke kendte hinanden inden det her. Jeg flyttede ind med en totalt fremmede, og den totalt fremmede er nu min bedste veninde. The truth is, I'm loving it! "Hvordan gik det?" spørger hun nysgerrigt og ser på mig med sultne øjne. Jeg griner og trækker på skuldrene. "Det gik fint" siger jeg hemmelighedsfuldt. Hun skubber til mig og rusker blidt. "SIIIIG DEEET!!!!" Jeg kan mærke mine kinder blive så varme som aldrig før, og jeg kigger også hurtigt væk. "Jeg tror, jeg mødte ham" siger jeg med en svag stemme. Hendes øjne hæver til kæmpe størrelse. "Seriøst?!" spørger hun entusiastisk. "Fortæl!" Jeg ser væk, inden jeg svarer kort. "Men jeg kvajede mig..." Hun ser på mig med et nysgerrigt, spørgende og forvirret blik. "Hvordan?" Jeg ser hen på hende med et trist udtryk. 

                                                                                          

Hej alle sammen,

Så fik jeg skrevet endnu et kapitel. Og ja, det er muligvis røvkedeligt, men de kapitler skal der også være plads til. Jeg håber at I kan lide det, trods alt. Det er også en smule kortere end de andre, og det beklager jeg, men som skrevet i min sidste forfatterbesked, så har jeg lidt travlt for tiden. Kys og love til jer der læser. Og vil I ikke please skrive en kommentar, like og sætte på favorit, hvis I kan lide historien? Det vil betyde så meget! 

Xoxo Signe

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...