I Am Awkward - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Kærlighed er ikke som på film. Det er svært at være teenagepige nu til dages, især når du er håbløst forelsket i en fyr, der ikke engang ved du eksistere. Og det gør det ikke nemmere, at han er verdensberømt. Men man er ikke herre over noget i den her verden. Ting kan vende rundt på en mønt, fra det ene minut til det andet uden du opfatter det.
Izabell er en almindelig engelsk collageelev på 18 år, og som så mange andre er hun dybt forelsket i den populære charmetrold Harry Styles. Izabell har været vild med Harry alt for længe nu, men er for genert til at snakke med ham. En tilfældig dag føler hun sig modig, og tager sig endelig sammen, og pludselig er det ikke så svært at være forelsket mere. En fantastisk periode i Izas liv ser ud til at være ved at begynde, men som sagt er man ikke herre over noget, og ting kan vende på en mønt. Harry dummer sig, og vil holde det hele hemmeligt, men Iza finder ud af hvad han har gjort, og hvad gør man som pige i sådan en forfærdelig situation?

54Likes
22Kommentarer
1885Visninger
AA

4. The Phone Call

”Hej det er Iza” fik jeg stammet frem. Gud hvor var jeg nervøs. Mine hænder rystede, og jeg kunne mærke at jeg var helt rød i hovedet.
”Hvem er det?” lød det fra telefonen. ”Det er Izabell. Du ved.. fra skolen” sagde jeg. Var det overhovedet ham? Der blev jo ikke sagt noget navn da han tog telefonen. Åhh gud, har jeg tastet forkert, eller har han givet mig et forkert nummer?
”Nårh undskyld, hej søde. Du faldt lidt ud mens du sagde dit navn først” sagde han. ”Troede lige jeg havde tastet dit nummer forkert eller sådan noget, for det lød ikke som dig til at starte med” fniste jeg, og kunne ikke lade være med at smile for mig selv. ”Nårh, det er skam mig. Bare rolig, du snakker ikke med en fremmet” sagde han, og grinte lidt. Jeg begyndte også at grine. ”Hvad laver du?” fortsatte han. ”Øhm-” jeg sidder i min seng, og er ved at dø af nervøsitet. Ej det kan jeg ikke sige. ”Jeg sidder bare i min seng, og slapper af. Hvad med dig?” sagde jeg, og følte at jeg skulle nyse lige om lidt. Der gik et par sekunder før han svarede ”Øhm” sagde han bare, og der gik igen nogle sekunder før han fortsatte ”Det lyder lidt kedeligt. Jeg sidder, og skriver med Zayn” sagde han, og lød lidt fraværende. Gad han overhovedet snakke med mig? ”Ej undskyld. Jeg lyder som om jeg ikke gider snakke. Jeg ved det godt” fortsatte han igen. ”Jeg kan bare ringe på et andet tidspunkt, hvis det er? Eller du kan ringe når du har tid hvis du vil? Du lyder ikke til at have tid lige nu” sagde jeg, og blev lidt trist. Jeg tror jeg fik det til at lyde som om jeg var på randen til at tude, men det var jeg egentlig også. Nu havde jeg lige glædet mig sådan til at snakke med ham, også har han ikke tid. Nyse-om-lidt-følelsen kom tilbage. Jeg rynkede min næse, og kørte min pegefinger hårdt op, og ned af min næseryg for at få det til at forsvinde.
”Nej nej. Zayn må vente til i morgen. Vi skrev bare lidt om hvornår vi kunne mødes alle fem, men det er ikke nemt at få fem personer til at kunne samme tid. Men det kan sagtens vente til i morgen. Undskyld” sagde han, og lød til stede igen. ”Er du sikker?” spurgte jeg, og håbede på et ja. ”Ja selvfølgelig” svarede han, og fniste lidt. ”Godt” sagde jeg, og grinte lidt. ”Er det længe siden i har set hinanden?” spurgte jeg nysgerrigt. Jeg har været interesseret i Harry siden første gang jeg så ham på skolen, og det er cirka et halv år siden, og jeg har ikke hørt om at de har været sammen.
”Altså Lou og jeg har mødtes et par gange, men vi alle fem har ikke været samlet siden jeg startede på skolen, så et halvt års tid” svarede han. ”Det..-” Nyse tid! Jeg tog min arm så langt væk fra mit hoved som mulig, og slog ansigtet ned i min dyne, for at han ikke skulle høre mit voldsomme nys. ”Undskyld, skulle nyse. Det var lang tid. Så er det da også snart på tide” sagde jeg. Jeg kunne høre at han grinte lidt. Jeg håber ikke han hørte mit nys. Det ville være lidt pinligt, for mit nys er rimelig voldsomt.
”Ja det er det. Vi prøver også at finde en dag så snart som muligt, men som sagt er det ikke nemt” svarede han. Jeg skulle nyse igen. ”For fuck sake” kom jeg til at udbryde, mens jeg gjorde det samme som før. Denne gang kom jeg bare til at prikke mig selv i øjet på ved ned i dynen. Jeg lavede den der lille lyd jeg laver når jeg er i smerte, og tog mig til øjet. ”Hvad laver du?” lo han. ”Skulle nyse igen, også prikkede jeg mig selv i øjet” svarede jeg, og havde rimelig ondt af mig selv. Han begyndte at grine rimelig højlydt. Det samme gjorde jeg. ”Det er ikke sjovt. Det gjorde ondt” fik jeg stammet frem mens jeg grinte. ”Jeg fik bare lige et billede af det i mit hoved, og det så rigtig sjovt ud” sagde han, og fortsatte med at grine.
”Hvor er du strid” jokede jeg, og begyndte at grine igen.
Hvor jeg dog elsker hans latter, og stemme. Dejligt at høre på. Jeg forstillede mig at vi lå halvnøgne op af hinandens varme kroppe i min seng, og han hviskede til mig at han elskede mig. Jeg fik helt kuldegysninger ved den tanke. Jeg tog mig selv i at smile. Jeg fik en klump i halsen, og kunne ikke stoppe med at smile. Det er min største drøm. At høre Harry sige at han elsker mig. Og gå hånd i hånd med ham på gaden. Vise alle pigerne at han var min. Men det bliver nok aldrig virkelighed. Hvad skulle han dog med en helt normal tøs som mig? Han kunne få hvem han ville.
”Er du død?” sagde han drillende, og udstødte et lille grin. Jeg fik et chok, og blev hylet totalt ud af mine tanker om mig og ham.
”Ikke endnu” svarede jeg, og begyndte at smile. ”Hvad med dig?” spurgte jeg, mens jeg rejste mig fra sengen, og gik over til mit spejl som hang på vægen. Jeg poserede overdrevet, og lave mærkelige ansigter til mig selv. Jeg skulle faktisk tisse nu hvor jeg tænker over det. Men det må vente. Det ville være rimelig pinligt hvis han lige pludselig kunne høre mit tis ramme vandet i toilettet, og lidt efter høre det skylde ud.
”Heller ikke endnu, men det sker nok snart. Jeg er helt smadret i dag” sagde han, og sukkede. Var jeg kedelig at snakke med? Åh gud det håber jeg ikke. Jeg må gøre noget. Tænk, Iza, tænk. Kom så venner tænk, tænk, tænk. Har du et problem så tænk, tænk, tænk. Hvor er den sang nu fra? Mickeys Clubhus? Ej jeg kan ikke huske det.
Jeg er ikke så god til det der med at tænke.
Jeg grinte kort. ”Det er jeg også. Jeg tror jeg gik for sent i seng i går” sagde jeg, og prøvede at holde et gab tilbage. Det resulterede så bare i, at jeg skulle nyse. Jeg lavede mit trick med at smide armen, hvis hånd holdte telefonen, så langt væk fra hovedet som muligt. Men denne gang var jeg ikke i min seng, så jeg løb så hurtigt jeg kunne for at nå til sengen inden nyset kom, og jeg nåede det selvfølgelig ikke. Typisk. Jeg nyste uden at holde mig for munden, eller nået som helt. Så jeg spyttede ud over det hele, og råbte så højt jeg kunne. Jeg er sikker på at Harry hørte det. Pinligt.
”Undskyld” sagde jeg ind i telefonen, mens jeg prøvede at tørre så meget spyt væk fra mit ansigt, som muligt. Jeg gik hen til spejlet igen, for at se om det hele var væk.
”Jeg kan godt lide dit nys” sagde han, og grinte lavt.
What? Mit nys? Det er nok det mest mandede nys du finder hos en pige. Det må have været en joke. Men alligevel blev jeg lidt smigret. Jeg kunne mærke at varmen steg til mit hovedet, og mine kinder blev røde.
”Hvad? Mit nys?” spurgte jeg, og grinte.
”Ja” sagde han overbevisende.
”Ej mener du det?” grinte jeg, og fandt en spaltet spids i mit hår. Jeg hev håret ud, og kneb øjnene sammen fordi det gjorde ondt.
”Ja jeg gør. Jeg ved ikke hvorfor jeg godt kan lide det, det kan jeg bare” svarede han og fniste.
Mener han virkelig det? Mærkelig dreng. Men dejligt.

”Så vent til du høre det live. Så er jeg næsten sikker på at du ikke kan lide det mere” grinte jeg, og lagde mig i sengen igen.
Han svarede ikke rigtig, men grinte bare kort.
”Hvad laver du?” spurgte han, og lød som om han kedede sig lidt.
”Jeg ligger bare i min seng, og stener på en plet i loftet” sagde jeg, og løj lidt. Eller det gjorde jeg egentlig ikke, men jeg lå også, og pillede mig selv i navlen, det havde jeg bare ikke lyst til at sige til ham. Så ville han bare synes, jeg var virkelig mærkelig.
”Hvad laver du?” fortsatte jeg lidt efter, og stoppede med at pille i min navle, og begyndte at nusse mig selv på maven i stedet for.
”Det samme. Jeg ligger så bare i en anden seng, og glor på en anden plet” fnes han. Jeg grinede kort, og ønskede at vi lå i samme seng, og kiggede på samme plet, eller i hinandens øjne.
”Hvordan ser din plet ud?” spurgte jeg. Mærkeligt spørgsmål, men det var bare et forsøg på at føre en samtale.
”Den er helt rund, cirka en millimeter i diameter, og hvid. Jeg tror det er maling” svarede han, og lød meget seriøs.
”Hvad med din plet? Hvordan ser den ud?” fortsatte han.
”Jeg tror faktisk at min plet er et gammelt søm. Så den er også helt rundt, rustfarvet, og cirka halvanden millimeter i diameter” svarede jeg, og prøvede også at lyde seriøs, selvom jeg lå og smilte, og var lige ved at grine
”Sejt” svarede han, og grinte kort.
Jeg kunne ikke komme mig over hvor dejlig hans latter, og stemme er at høre på. Jeg forestiller mig hele tiden hans trætte, rungende, lave, sexede stemme. Den håber jeg virkelig jeg kommer til at høre en dag. En dag vi ligger halvnøgne i en seng sammen, og kan mærke hinandens kropsvarme. Vi ligger der, og han kysser mig blidt på munden, og siger at han elsker mig.
”Mmh” mumlede jeg, men jeg drømte om ham og mig i samme seng.
”Fortæl mig om dig selv” mumlede han pludselig, og jeg fik et chok.
”Hvad?” fik jeg sagt, selvom jeg egentlig godt hørte hvad han sagde, men jeg havde en dårlig vane med at sige dét, når jeg ikke havde et svar klar.
”Fortæl lidt om dig selv, jeg vil gerne lære dig at kende” sagde han.
”Øhh, hvad vil du vide?” spurgte jeg, fordi jeg slet ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige. Jeg havde allermest lyst til at sige ”hvad” igen, men det ville være mærkeligt.
”Er du egentlig ikke meget klodset?” lo han. Åhh god, han har lagt mærke til det. Det er ikke til at overse, men stadig. Fuck hvor pinligt. Jeg kunne mærke at mine kinder blev røde.
”Mig?” udbrød jeg, for at få lidt mere tid til at tænke på et svar.
”Hmm, eller kan du bare godt lide at gå ud foran andres biler mens de køre 40 kilometer i timen?”
”Jo det kan man vist godt sige. Den var faktisk bare en tanketorsk. Jeg er for vant til at der ikke kommer nogen biler, og så kommer du lige brasende når jeg gå i mine egne tanker, og glemmer at kigge mig for” sagde jeg, og begyndte at grine midt i de sidste par ord.
Han grinte lidt, og spurgte så: ”Hvad tænkte du på, som var så vigtigt at du glemmer at se om der er nogle der er ved at køre dig ned?”
Jamen jeg gik skam bare, og tænkte på dig og mig Harry. Vil du have detaljer? For dem er der pleeeeenty of!
”Øhm, det kan jeg sku ikke huske” løj jeg. Jeg kunne huske hver detalje. Det var en af de historier, som tit køre i mit hoved. Mig og Harry har vild sex, vi bliver gift, vi bor i et stort flot hus som han selvfølgelig betaler, vi har tre børn, vi går ture på stranden, vi laver mange romantiske og seksuelle ting i mit hoved.
”Det er jo også snart længe siden” lo han, og jeg begyndte at smile.
”Ja, hold da op” sagde jeg så ironisk jeg overhovedet kunne.
Han grinte kort, men blev så seriøs igen. ”Jeg vil vide noget mere om dig. Jeg kender dig jo slet ikke” sagde han, og lød som om han virkelig mente det.
”Øhh okay” sagde jeg stille, og begyndte at fortælle om mig selv. Jeg fortalte om mine forældre, min søster, mine yndlingsting, mine følelser, mig som person, min drømmefyr, mange ting som jeg normalt ikke ville fortælle til en jeg ikke kender så godt. Men han ville vide mere om mig, og det gør han nu.
Jeg følte at jeg bare snakkede, og snakkede om mig selv, og slet ikke gav ham lov til at sige noget, så jeg prøvede at slutte hurtigt af. Det lød som om han havde lyttet hele tiden, men jeg ville heller ikke virke som en der kun vil snakke om sig selv. Der var lidt stilhed da jeg havde afsluttet min sidste sætning.
”Nu vil jeg vide noget om dig” sagde jeg stille. Jeg rømmede mig, fordi jeg havde kriller i halsen. Det lød som om jeg var irriteret, så jeg hostede. Det blev så bare til det mest falske host jeg nogensinde har hørt, men pyt.
Han fniste kort, og begyndte at fortælle om det samme, som jeg lige havde fortalt om.
Jeg havde troet at han vare mere vidunderbarn, men han er faktisk meget normal. Og så kan han godt lide katte, ligesom mig. Vi må være skabt for hinanden. Vi kan blive ensomme katte mennesker sammen. I stedet for at bo i et stort hus, skal vi bo i et lille gammelt hus ude på landet, og have 127 indavlede katte.
Ej tilbage til virkeligheden Iza. Jeg bliver alene katte dame med 127 katte, i et gammelt hus langt ude på Lars Tyndskids mark.
Mens han var i gang med at fortælle om hans mor, Anne, fik jeg en boble i halsen, og da den sprang lød det som en bøvs. Han stoppede med at snakke. Shit. Pinligt. ”Undskyld” sagde jeg lavt, og fniste lidt. ”Jeg tabte tråden” lo han. ”Din mor” sagde jeg hurtigt, for han få ham tilbage til det han var ved at fortælle. ”Når ja. Tak søde” sagde han, og snakkede videre.
Han kaldte mig søde igen.
Åhh!
Han er så dejlig. Marry me Harry!
Ej slap af Iza.
Han sluttede af med at sige at han ikke vidste hvad han mere skulle fortælle, og det var også fair nok. Nu havde vi så også fortalt hinanden vores livshistorier. Jeg kiggede hurtigt på min telefon, vi havde snakket i halvanden time. Og der havde ikke været særlig meget pinlig tavshed. Det må være en god start.
Jeg kunne høre en kvindes stemme i baggrunden. Det måtte være hans mor.
”Ja, fem minutter mor” hørte jeg Harry sige lidt væk fra telefonen.
”Øhm, jeg bliver desværre nødt til at smutte nu søde” fortsatte han, denne gang til mig.
”Nårh, okay. Vi snakkes bare i morgen så” sagde jeg. Det var også fint, jeg var træt, og vi havde ikke rigtig mere at snakke om lige nu.
”Ja det gør vi” svarede han, og jeg begyndte at smile ved tanken om at se ham på skolen i morgen tidlig, og kunne gå over og give ham et kram.
”For resten, vil du måske med i biffen i morgen aften? Altså hvis du har lyst?” spurgte han, og nød lidt genert.
Oh my god. Spurgte han lige om det? Jesus! Ja for satan! Gu’ vil jeg da med i biffen Harry Søde’Dejlige’Lækre’Smækre’Skønno Styles!
”Ja, det vil jeg gerne” svarede jeg, og skulle virkelig tage mig sammen for ikke at skrige. Jeg mærkede at mine kinder blussede op. De kogte, og mine hænder rystede. Jeg prøvede at holde et glædes grin tilbage. Argh. Jeg skal i biffen med Harry!
Rolig Iza. Det er bare en biograftur.
En biograftur med Harry!
”Det lyder godt. Vi kan aftale nærmere i morgen” sagde han, og lød som om han havde travlt.
”Ja. Vi ses søde” sagde jeg, og mine kinder kogte igen, da jeg sagde søde.
”Ses. Hey” svarede han hurtigt, og lagde på.
Jeg rejste mig fra sengen, og gik over til mit spejl, og lavede mærkelige ansigter til mig selv igen. Jeg sagde nogle mærkelige lyde, som passede til mit ansigtsudtryk.
Jeg kiggede hurtigt på min mobil, og fik næsten et hjertestop, fordi jeg troede at Harry ikke havde lagt på endnu, men det havde han heldigvis, så jeg åndende lettet op. Jeg kiggede ind i spejlet igen, og hele mit ansigt var ildrødt.
Irriterende.
Jeg opdagede en bums i panden. Den skulle væk inden i morgen, så jeg trykkede den ud, og det gjorde sindssygt ondt. Jeg fik tårer i mit ene øje. Jeg gik ud på badeværelset, og fandt min tandpasta og tandbørste frem. Jeg skyllede tandbørsen under det rindende vand fra hanen, puttede alt for meget tandpasta på, og proppede den i munden. Jeg tog en lille klat tandpasta på min finger, og smurte det ud på bumsen.
Jeg havde engang hørt at det skulle hjælpe. Det gjorde herre ondt, fordi der var hul i huden, og det havde jeg jo ikke lige tænkt på. Idiot Iza.
Jeg slikkede resten af tandpastaen af min finger, og begyndte at børste tænder. Mens jeg smurte min bums, havde jeg fået ædt alt tandpastaen på tandbørsten, så jeg puttede noget mere på, og børstede så mine tænder hurtigt.
Jeg gik ind på mit værelse igen, skiftede tøj, og puttede mig under dynen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...