I Am Awkward - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Kærlighed er ikke som på film. Det er svært at være teenagepige nu til dages, især når du er håbløst forelsket i en fyr, der ikke engang ved du eksistere. Og det gør det ikke nemmere, at han er verdensberømt. Men man er ikke herre over noget i den her verden. Ting kan vende rundt på en mønt, fra det ene minut til det andet uden du opfatter det.
Izabell er en almindelig engelsk collageelev på 18 år, og som så mange andre er hun dybt forelsket i den populære charmetrold Harry Styles. Izabell har været vild med Harry alt for længe nu, men er for genert til at snakke med ham. En tilfældig dag føler hun sig modig, og tager sig endelig sammen, og pludselig er det ikke så svært at være forelsket mere. En fantastisk periode i Izas liv ser ud til at være ved at begynde, men som sagt er man ikke herre over noget, og ting kan vende på en mønt. Harry dummer sig, og vil holde det hele hemmeligt, men Iza finder ud af hvad han har gjort, og hvad gør man som pige i sådan en forfærdelig situation?

54Likes
22Kommentarer
1868Visninger
AA

3. A Note

Jeg havde lige fulgt Nathalie i skole, og var på vej over til min egen skole. Jeg gik for sent i seng i går, så jeg var utrolig træt, og gik i mine egne tanker, men blikket ned i asfalten på fortovet. Jeg vidste der kom et fodgængerfelt jeg skulle over lige om lidt, så jeg kiggede hurtigt op for at se hvor langt der var til det, og kiggede derefter ned i jorden igen. Det var en lille vej, og der kom aldrig rigtig nogen biler, så jeg gik bare over fodgængerfeltet som om jeg ejede det hele, da jeg ser en bil ud af øjenkrogen, og et splitsekund efter høre jeg den bremse hårdt op. Jeg får et stort chok, kigger op, og hopper automatisk et par skridt tilbage. Jeg fik øjenkontakt med Harry, der sad bag rattet af sin flotte nyvaskede bil som jeg ikke havde nogen anelse om hvilken slags var.
Fuck hvor pinligt.
Jeg trådte de sidste tre skidt tilbage så jeg stod på fortovet igen. Jeg kiggede ned, rettede på mit hår, og kiggede så op på Harry igen. Han sad og grinte. Han kørte lidt frem, stoppede lige ud for mig, og rullede vinduet ned.
Åhh nej hvad nu?
”Skal du med det sidste stykke?” halvråbte han for at overdøve motoren, selvom jeg sagtens ville kunne høre ham hvis han bare havde snakket normalt.
Varmen steg til mit hoved, mine kinder kogte, og mine hænder rystede en smule. Jeg åbnede døren, og satte mig ind i på forsædet ved siden af Harry. ”Tak og undskyld” sagde jeg, og kiggede på ham med hundehvalpeøjne. Han kiggede hurtigt over på mig, men så kom jeg i tanke om at jeg sikkert var ild rød i hovedet, så jeg kiggede væk igen. ”Så lidt, og det var da godt jeg var opmærksom når dronningen af vejen bare træder ud, hva?” sagde han med en lidt hård tone.
Shit.
Jeg vendte hurtigt blikket mod ham. Det var da noget mærkeligt noget at sige. Han sad med et kækt smil på læben.
Puha, det var bare for sjov.
”Ja, men det er jo også dig der ville få skylden hvis du kørte mig ned, så du bliver jo nødt til at være opmærksom” grinede jeg.
”Ja, desværre, ellers havde jeg ikke stoppet” sagde han og grinte kort af sin egen joke, mens vi drejede ind på skolen parkeringsplads.
”Hvor er du bare sjov Harry” sagde jeg med så meget ironi i min stemme jeg kunne diske op lige nu.
Han parkerede bilen på den nærmeste ledige plads, og vi hoppede begge ud. ”Tak for turen” sagde jeg og smilte så sød til ham jeg kunne. ”Det skal du ikke takke for” sagde han og smilte tilbage.
Han har det sødeste lille smil, så jeg blev helt glad, og så steg varmen til mit hoved igen, og jeg kunne mærke mine kinder blev røde. Jeg kiggede ned i jorden, og håbede på at han ikke så det, men det tror jeg han gjorde. Han udstødte et lille fnis, og begyndte at gå.
Pinligt.
Jeg fulgte efter, og indhentede ham så jeg gik ved siden af ham ind på skolen.
Vi gik tæt, og pludselig mærkede jeg hans hånd nederst på min ryg. ”Jeg skal ind her, vi ses senere” sagde han, stoppede op, og smilte til mig. ”Øhm, ja vi ses” sagde jeg med et stort smil på mine læber. Jeg ved ikke om han havde regnet med et kram, men det fik han i hvert fald ikke. Ikke fordi jeg ikke ville, for det ville jeg gerne! Men det ville være akavet hvis jeg så prøvede at kramme ham, og det så ikke var det han tænkte på. Han fjernede sin hånd, og gik ind i det lokale vi var stoppet ud for.
Jeg gik videre, og fandt mit skab. Lorte skab. Det ville ikke åbne. Jeg stod lidt. Og slog til skabede og bandede af det da jeg hørte en stemme bag mig. ”Er den dum søde?” Det var Claire. ”Ja, den driller” svarede jeg mens jeg fortsatte med at slå til skabet, og prøve at få det op. Claire prøvede, og hun fik det selvfølgelig op. Irriterende. ”Tak” sagde jeg små irriteret, og tog mine bøger. Hun grinte lidt af mig. ”Jeg var ved at blive kørt ned af du ved hvem i morges” sagde jeg, og smækkede skabet i. ”What?” sagde Claire, og begyndte at grine. ”Ja. Jeg gik ud foran ham” sagde jeg med seriøsitet i stemmen. ”Ej Iza! Det gør man da ikke” sagde hun, og grinte endnu mere. ”Altså ikke med vilje. Jeg havde ikke set der kom en bil da jeg gik over fodgængerfeltet” sagde jeg hurtigt, og begyndte at fnise lidt. ”Yeah, klart. Du havde ikke set ham” sagde hun ironisk, blinkede kækt til mig. ”Ej seriøst, det havde jeg ikke. Det var herre pinligt. Jeg gik i mine egne tanker. Også så stopper han selvfølgelig, og spørger om jeg ville køre med resten af vejen. Jeg var ved at sige nej fordi jeg var skide chokket over min nærdødsoplevelse. Også især fordi det lige var ham. Men jeg fik da hans opmærksomhed. Måske skulle jeg sætte mit på spil noget mere foran ham, så han bliver nødt til hjælpe mig”. Jeg prøvede at være seriøst mens jeg sagde det, men det var ikke nemt når Claire gik og grinte af mig. ”For fanden Iza. God måde at score på” Hun uglede mit hår, og grinte igen. ”Ikke håret!” råbte jeg grinende, og rettede mit hår igen.
Vi nåede til klassen, og gik ind og fandt pladser. Michelle var ikke kommet endnu. Hun plejede at være her tidligere end både mig og Claire, så jeg prøvede at ringe til hende men hun svarede ikke. Mærkeligt.
Læren kom gående ind i klassen med en projektor i hånden. Vi skulle se film. Min dag var redet. Lige nu havde jeg ikke overskud til at skulle sidde og høre på en 60-årig mand i halvanden time.
Michelle var stadig ikke kommet, da læren satte filmen på, så jeg tog min telefon op ad lommen. ”Hvorfor er du her ikke endnu kost?” skrev jeg i en sms, og sendte den til Michelle. Jeg lagde min mobil på bordet, og kiggede op på skærmen. Vi havde biologi, og filmen var om pingviner, og den måde de parre sig på, og opfostre deres unger. Super spændende. Hvis man altså interessere sig for pingviner, men det gør jeg ikke.

5 minutter efter vibrerede min telefon, og jeg fik et chok fordi det larmede på grund af den lå på bordet. Det var Michelle. ”Pjækker” stod der bare. ”Taber. Er du der hjemme?” svarede jeg tilbage.
Hun svarede ikke med det samme, så jeg lagde mig ind over bordet. Jeg var lige ved at falde i søvn, da min mobil vibrerede. Jeg fik igen et chok. ”Uh” udbrød jeg, og fór op. ”Nej, er på månen” havde hun svaret.
Hun skulle altid være så sjov. Ironi igen. Kan i mærke det?
”Tard, jeg kommer efter den her time. Prøver at lokke Claire med” skrev jeg tilbage.
”Skal du med hjem til Michelle efter den her time?” skrev jeg på en lille lab papir, og puttede den ned mellem brysterne på Claire som sad, og stirrede op mod skærmen. Jeg tror ikke hun fulgte med i filmen, det så i hvert fald ikke sådan ud. Hun fik et chok, og kiggede mærkeligt på mig, og jeg blinkede til hende. Hun læste sedlen, skrev noget på den, og smed den i hovedet på mig. Jeg begyndte at grine uden lyd, og læste sedlen. ”Lad os smutte nu, filmen er røv kedelig” stod der.
Jeg nikkede.
Vi pakkede stille vores tasker, og sad lidt med dem på skødet. Læren var opslugt af filmen, så vi rejste os stille, og prøvede at liste ud. Claire begyndte at grine så han opdagede os, og jeg begyndte at løbe ud af klassen, og Claire løb efter. Vi var ved at pisse i bukserne af grin begge to.

Vi løb hele vejen ud af skolen, og var stadig flade af grin.
Vi kunne næsten ikke trække vejret da vi kom ud, fordi vi begge var i utrolig dårlig form, og det var hårdt at løbe og grine samtidigt.
Solen skinnede, og det var meget varmt, så jeg smed min taske på græsplænen uden foran trappen til skolen, og satte mig ved siden af den. Claire gjorde det samme. ”Jeg er sulten” sagde jeg og tog en sandwich op ad min taske. Claire nikkede som hentydning til at hun også var sulten, og fiskede efter et eller andet i sin taske. Hun fandt to dåse colaer frem, og rakte mig den ene. Jeg havde lige taget en stor bid af min sandwich, og for ikke at spytte det hele ud på hende, lagde jeg hovedet tilbage, og sagde tak. Jeg satte mig i skrædderstilling, og lagde min sandwich på mit knæ. Jeg åbnede min cola, og den var åbenbart blevet rystet i Claires taske da vi løb så det sprøjtede op i hovedet på mig. Claire flækkede af grin, og smed sig tilbage i græsset. Jeg begyndte selv at grine. ”Fuck dig Claire” sagde jeg mens jeg grinte, og holdte colaen ud over græsset mens den bruste af. ”Det var ikke med vilje” fik hun stammet frem i hendes grineflip. Jeg kunne egentlig godt se det komiske i det, men prøvede at være seriøs.
Jeg hørte nogle grin bag mig, og kiggede tilbage. Der stod Harry med en ven, og grinte af mig. ”Skrid Harry, det er ikke sjovt” råbte jeg mens jeg grinte, og tørrede cola væk fra mit ansigt med mit ærme. ”Det så ellers skide sjovt ud” råbte han tilbage mens han gik over mod os. ”Ja, haha. Super sjovt med cola over det hele” sagde jeg ironisk, men begyndte så at grine igen.
De kom hen til os, og satte sig ned.
Harry plukkede en håndfuld græs, og smed det i håret på mig. ”Du har noget ad i håret Iza” sagde Harry, og pegede på mit hoved. Jeg gav han et så-skrid-dog blik, og grinte mens jeg prøvede at få græsset ud af mit hår.
Jeg tog en bid af min sandwich, og tilbød Harry en bid. Han tog sandwichen, og tog en kæmpe bid så der kun var et lille stykke tilbage. Han gav mig det lille stykke, og nikkede mens han kæmpede med at tykke uden at åbne munden. Jeg fniste, og puttede det lille stykke i munden.
Gud hvor så han sød ud i solskinsvejr. Lidt ucharmerende med så meget mad i munden, men pyt. Han var stadig dejlig.
”Hvorfor er i ikke til time” spurgte jeg, og kiggede Harry i øjnene. ”Fordi vi blev smidt ud af klassen” sagde han og smilte lidt. ”Hvad lavede i” spurgte Claire med et smil på læben. ”Vi havde det vare sjovt” sagde Harry, og hans ven, som jeg ikke kan huske hvad hedder, begyndte at grine, og kiggede ned i græsset. Vi grinte alle fire kort. ”Hvad med jer” spurgte Harry så. ”Vi gad ikke se den film som vi skulle se, og vi har alligevel tidligt fri, så det betyder ikke så meget” svarede Claire. ”Hvilken film?” Harry kiggede spørgende på Claire. ”En eller anden natur film om pingviner” sagde hun. ”Så forstår jeg jer godt” grinte Harry.
Jeg smilte sødt til ham, og fniste lidt.

”Skal vi snart smutte?” spurgte jeg Claire.
”Forlader i os bare? Hvad skal i?” skyndte Harry sig at spørge.
”Ja, undskyld. Vi skal hjem til Michelle” sagde jeg, og kiggede ind i Harrys flotte grønne øjne.
Vi holdte øjenkontakten lidt, mens vi begge smilte.
Gud hvor var han sød, altså.
Claire begyndte at rejse sig, og samle sin taske op. Mens hun kiggede væk tog Harry en lille lap papir op ad lommen og gav det til mig. Jeg kiggede spørgende på ham uden at sige noget. Han blinkede til mig, og rejste sig.
Jeg rejste mig også, og tog min skuldertaske på.
”Ses Harry” sagde Claire og begyndte stille at gå.
”Ses” mumlede han, og gav mig et kram. ”Vi ses søde” sagde han lavt ind i mit øre midt i vores kram. Vi slap hinanden, og jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Vi ses Harry” sagde jeg, og vendte mig for at gå med Claire.
Nu steg varmen så til mit hoved igen, igen. Jeg havde lige krammet Harry.
Åhh gud, jeg smelter!
Jeg kiggede tilbage på Harry som stadig stod, og smilede. Han blinkede til mig, og jeg begyndte og smile.
Jeg begyndte at småløbe for at indhente Claire, som var nået et godt stykke.
”Han krammede mig” udbrød jeg, da jeg var nået op på hendes side.
”Seriøst?” halvråbte hun med et stort smil på læben.
”Ja” sagde jeg samtidig med at jeg grinte af glæde. ”Og han gav mig et lille stykke papir” fortsatte jeg, og tog papirlappen op ad lommen. ”Hvad står der?” spurgte hun, og kiggede ivrigt på mine hænder mens jeg foldede sedlen ud.
”Oh my god, det er hans telefon nummer” skreg jeg, og begyndte at danse en mærkelig glædesdans. Jeg stoppede da jeg fik øje på en mand i 40’erne stå på det modsatte fortov, og kigge underligt på mig mens han pattede på sin cigaret. ”Også står der at jeg skal ringe når jeg er alene” fortsatte jeg lidt efter.
Claire begyndte at grine, og det lød som om hun prøvede at hentyde til, at hun synes det var fedt for mig, men jeg kunne høre at det var en falsk latter. Jeg kender hende efterhånden rimelig godt. Hun virkede lidt jaloux. Men det var der også en god grund til at være. Ikke fordi jeg lige havde gjort mig selv til, grin over for en tilfældig ryger midt på en offentlig villavej, men fordi jeg havde fået Harry Lækkermås Styles’ telefon nummer.
”Men du skrider vel ikke bare nu for at ringe til ham, vel?” vrissede Claire, og kiggede på mig med rynkede øjenbryn. ”Nej” snerrede jeg, og kiggede på hende på samme måde, som hun lige havde kigget på mig. ”Godt” sagde hun, og lød rigtig tilfreds.

Irriterende alligevel. Så dårlig en veninde er jeg heller ikke. Der var pinlig tavshed indtil vi nåede til Michelles hus. Vi kunne høre hendes lille mærkelige chihuahua, Bob, stå og skabe sig som altid.
Jeg tror ikke han kan lide mig, men jeg kan heller ikke lide ham så det er fint.
Som altid gik vi bare ind. ”Hej” råbte vi i kor. Michelle kom ud i gangen mens vi var i gang med at tage overtøj, og sko af. Hun havde nattøj på, og lignede en der lige var stået op. ”Hvad så dovne?” lo jeg, og gav hende et hurtigt kram. Hun svarede ikke, men smilte bare.

”Vil i have varm kakao?” spurgte hun, og gik ud i køknet. ”Ja tak” sagde Claire og jeg igen i kor, og fulgte efter Michelle ud i køknet. Mens Michelle satte vand over, og fandt kopper og kakaopulver frem, gik Claire og jeg ind i stuen. Vi dumpede ned i sofaen ved siden af hinanden, og jeg tændte fjernsynet.
”Kan i lide jordbærroulade?” råbte Michelle ude fra køknet. ”Hmm” mumlede jeg.
Bob hoppede op i sofaen ved siden af mig, og vadede ind over mig som om jeg ikke var der. Jeg strøg min hånd over hans ryg, og han knurrede af mig. ”Møgkøter” mumlede jeg.
Han gik over, og lagde sig på skødet af Claire, som kunne kæle ham som hun ville, uden han sagde en lyd.
Michelle kom ind med to tallerkner med tre tykke skriver roulade på hver, og satte en tallerken foran mig og Claire. Hun gik tilbage i køknet, kom tilbage med to store kopper varm kakao, og en dåse flødeskum under armen. Hun gik igen ud i køknet, og hentede en tallerken, og en kop mere.
Hun satte sine ting på bordet, og satte sig ved siden af mig.

”Vil du se hvad jeg fik i dag?” spurgte jeg med et stort smil på læben, mens jeg prøvede at få det lille stykke papir med Harrys nummer, op ad lommen. ”Ja, hvad fik du?” spurte hun nysgerrigt, og smilte. Jeg gav hende papiret, og hun folde det ud. Hun sad og kiggede lidt på det, indtil hun indså hvad det var.”Er det Harrys telefonnummer?” halvråbte hun, og smilede stort. ”Ja” hvinede jeg. ”Årh hvor fedt” råbte hun, og virkede glad på mine vegne. Hun gav mig sedlen, og jeg puttede den i lommen igen.
Vi sad i tavshed og trykket stemning, og så fjernsyn, spiste roulade og drak kakao, indtil Michelle brød tavsheden. ”Skal du ikke ringe til ham Iza?” spurgte hun, og gav mig en albue i siden, så jeg var ved at spytte halvkold kakao ud over mig selv, og det halve stykke roulade jeg havde tilbage. ”Nu?” udbrød jeg. Ej jeg ringer da ikke til ham nu. Ikke når de to er her. De kunne godt finde på at lave mærkelige lyde i baggrunden, eller få mig til at grine midt i det hele. ”Ja Iza” sagde Claire, og kiggede på mig med et stort smil på læben. ”Nej sgu! Ikke nu” sagde jeg med en lidt hård tone. Hvad fanden tror de selv? No way. ”Jeg venter til jeg kommer hjem” fortsatte jeg. ”Ej du så kedelig” sagde Michelle, og lød lidt skuffet. ”Ja sikkert, men det er pinligt nok i forvejen. Gider sgu ikke gøre det foran jer” sagde jeg. ”Hmm” lød det fra Michelle, som stadig så meget skuffet ud.
Igen var der tavshed. Min mobil ringede. ”Hallo” sagde jeg da jeg tog den. ”Hej skat. Det er mor. Der er mad om en halv time. Kommer du hjem, eller spiser du hos Michelle?” sagde hun lidt hurtigt. Hun lød lidt stresset. ”Jeg kommer hjem” sagde jeg. Jeg ville gerne snart hjem så jeg kunne ringe til Harry. ”Okay godt. Vi ses. Hej” svarede hun og lagde på inden jeg nåede at svare hende.
Jeg rejste mig fra sofaen med et suk. ”Jeg bliver nødt til at smutte tøser” sagde jeg mens jeg tog min tallerken, og kop fra bordet. ”Ring når du har snakket med Harry” sagde Claire, og blinkede til mig. ”Ja, også til mig” udbrød Michelle. ”Skal nok, skal nok” svarede jeg, og grinte lidt.
Jeg gik ud i køknet, og satte min tallerken og kop ved side af vasken, og gik derefter ud i gangen, og tog overtøj på. ”Ses tøsebørn” råbte jeg på vej ud af døren. De nåede ikke at svare før jeg lukkede døren bag mig.
Jeg fandt mine høretelefoner frem, og de var som altid viklede fuldstændig ind. Jeg magtede næsten ikke at vikle dem ud, men gad heller ikke gå hjem uden musik. Det ville kun tage mig cirka 20 minutter at gå hjem, men jeg hader at gå uden musik. Jeg føler mig så ensom. Jeg prøvede at ryste høretelefonerne, i håb om at de ville vikle sig lidt ud, men det blev selvfølgelig kun værre. Jeg begyndte at pille dem fra hinanden, og det brugte jeg cirka 5 minutter på. Da jeg endelig fik proppet dem i ørene, og sat musik på, gik min telefon ud. Fuck mit liv. Men nu var der så også kun lidt over halvdelen af vejen tilbage så det går nok. Jeg rullede høretelefonerne sammen, og puttede dem og min telefon i lommen.
Jeg gik og tænkte på hvad jeg skulle snakke med Harry om. Og ikke mindst hvordan jeg skulle præsentere mig selv når han tog den.
”Hej det er Iza. Hvordan går det?”
”Hej søde, hvad så?”
”Hey lækkermås, er du lækker i dag? Når ja, det er du jo altid”
”Hej, kan du høre hvem det er?”
”Hej Harry. Jeg er total nervøs fordi jeg vildt forelsket i dig, og jeg er sikker på at du synes jeg er herre awkward og mærkelig. Har du det godt i dag? Det tager jeg som et ja. Super. Godt. Hej hej.”
Åhh gud, jeg ved det ikke. Måske skulle jeg ikke bruge den sidste.
Jeg ville gerne lyde selvsikker, og sej, men det er nok de to sidste ting jeg nogensinde bliver, så det bliver måske lidt svært. Og jeg ville også gerne lyde lidt sød, men jeg kender mig selv for godt. Jeg ved at jeg bliver så nervøs, at min stemme begynder at ryste, og jeg bliver dårlig til at finde på ting at tale om.
Pludselig træder jeg i noget glat, og er ved at falde, men når at få balancen igen. Jeg kiggede tilbage på fortovet, og jeg havde lige trådt i en hundelort. Kunne min dag blive bedre? Det tror jeg bestemt ikke. Godt den snart var slut. Jeg skrabede min sko hen ad fortovet for at prøve at få så meget lort af min sko som muligt. Jeg kiggede efter noget græs, og fik øje på noget ovre på den anden side af vejen. Efter Harry var ved at køre mig ned, havde jeg lært at kigge mig for inden jeg gik over en vej.

Jeg stod på det lille stykke græs, og lignede en idiot på for mange stoffer, mens jeg kørte min fod frem og tilbage, for at få resten af lorten af min sko. Heldigvis kom der ikke nogen forbi mens jeg gjorde det. Det lykkedes ikke at få alt lorten af, så jeg måtte vaske dem i morgen. Men hold kæft hvor var det ulækkert. Jeg kunne lugte det resten af vejen hjem.
Da jeg endelig nåede hjem, fandt jeg en spand, og fyldte cirka en centimeter vand i, og satte lorteskoen ned i.
Jeg gik indenfor, og smed den anden sko og min jakke. ”Hej” råbte jeg på vej ud i køknet. Min mor og Nathalie sad allerede ved køkkenbordet, og var lige begyndt at spise. Jeg satte mig ned ved siden af min mor, og sukkede. ”Jeg trådte i en hundelort på vej hjem” sagde jeg, mens jeg øste lidt lasagne op på min tallerken. Nathalie begyndte at grine. ”Nu har du ikke taget skoen med ind, vel?” spurgte min mor. ”Nej, den står i en spand med lidt vand i uden for” sagde jeg, og tog en bid mad i munden.
Shit det var varmt! ”Årh varm” sagde jeg med åben mund, og nakken tilbage for ikke at spytte det ud igen. ”Av, av, av” mumlede jeg, mens jeg prøvede at køle maden i min mund lidt ned så jeg kunne sluge den. Jeg fik sunket det, og tog en tår af Nathalies mælk. Hun sagde ikke noget til det, for hun kunne godt se på mig at det var nødvendigt.
Jeg spiste hurtigt for jeg ville gerne ind, og ringe til Harry. ”Tak for mad, det smagte rigtig godt, men det var alt for varmt” sagde jeg mens jeg rejste mig, da jeg var færdig. ”Du kan bare lade være med at være så grådig” sagde min mor med et drillende smil på læben. Jeg smilede skævt til hende, og satte min tallerken ved siden af vasken.
Jeg gik ind på mit værelse, smed mig på maven i sengen, satte opladeren i min telefon, og ventede på at den tændte igen. Jeg rullede om på siden, og fiskede den lille seddel med Harrys nummer op ad min lomme. Min telefon var stadig ikke tændt, så jeg lagde hovedet ned i puden, og armene over mit hoved, men efter lidt tid kunne jeg ikke trække vejret mere, så jeg lagde mig om på siden.
Min telefon vibrerede, og den var i gang med at tænde. Jeg skrev Harrys nummer ind, og tilføjede det til mine kontakter. Skal, skal ikke? Der blev jeg jo i tvivl om jeg skulle ringe eller ej. Det skulle jeg! Jeg skulle bare lige samle mod. Jeg trykkede på ”ring”, og tog telefonen op til øret.
”Biiip… Biiip…Biiip” sagde det, mens den ventede på at Harry svarede.
Jeg blev nervøs, og havde mest lyst til at lægge på, da en dyb stemme lød ind i mit øre.

”Hallo?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...