Trafic Love | One Direction - A Short Fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 11 jul. 2013
  • Status: Færdig
18 årige Alex Reed, har det pænt svagt her til tider. Kvinden, som havde opvokset hende, passet på hende, rettere sagt hendes kære mor, tog bort.
Alex havde lovet selv at besøge hendes mor hver dag. Om hun så bliver forhindret. En skyld træder til, hvis kære mor ikke bliver besøgt. Alex føler sig værdiløs og alene. Ingen kan holde om hende længere..
En dag lader det sig ikke helt, at Alex måske når derhen. Pga. En trafik prop. Forhindrene, ikke ogs'?. Men ikke en helt normal person er også til stede..
Det drejer sig om en speciel person fra et rimeligt stort boyband, kaldt One Direction. Mindst 90 procent af os, kender dem. Men gør Alex også egenlig det? Alex dræber tiden, ved at 'Hænge' på ham. Gøre alt for at nå til hendes afdøde mor. Men vil den charmerende fyr, ikke stå i vejen? Had, eller kærlighed? Holder hun ved sine ord. "Intet kan forhindre hende"? Udnytter hun ham bare? Eller vil charme, og rødmen holde en tilbage? Nyt par, eller nye fjender? Åben bogen, og Find ud af det.

42Likes
15Kommentarer
2387Visninger
AA

4. Why Me?

 

   ~ Kapitel 3 ~    

 

Her sidder jeg så. I en bil, midt i Londons gader. Med en hel masse bil i hældene. Også lige midt på det tidspunkt jeg skulle over til mor. Bare den fedeste oplevelse nogensinde - Wuhuu

Sarah havde grinet et par gange, da hun syntes at det var sjovt. Men efter et kvarter så er det jo vidst ikke sjovt længere. 

Jeg prøvede at dytte et par gange. Jeg var virkelig sur, og det mener jeg. 

"Få så jeres mås i motor, og flyt jeres fucking bil" råbte jeg, med hovedet dinglende ude a vinduet

Jeg havde mærket en kold hånd på min skulder. Sarah så undskyldene på mig, som signalerede - stop. Enten var det fordi hun ikke havde mere energi havde, eller også syntes at det ikke længere var sjovt, som jeg også selv havde det. 

"Skal vi ikke bare høre noget musik? Det er vel bedre end at kede os ihjel" sagde Sarah træt. Jeg så lidt usikker på hende, men gav mig bare.

 "Vi skal helst høre noget andet end de der drenge vi hørte for leden. De synger sådan nogle vilde sange, som jeg ikke kan klare nu" sagde jeg sukkende

Sarah så på mig med et svagt smil, og rakte efter radion for at tænde den. 

Der kom en sang med en guitar solo. Det lød så smukt. Så fabelagtigt. Så rørende.

" You never love yourself half as much as i love ypu. You'll never treat yourself right darling but i want you to. If i let you know, i'm here for you. Maybe you'll love yourself, like i love you oh 

En tåre forlod mit øje. Jeg kom i tanke om mor. *Årrgh.

Jeg savnede hende sådan virkelig meget. Jeg vippede hovedet frem, og tilbage. Jeg prøvede at holde på tempoet, og synge med.

"Se selv. Du kan jo godt lide dem" sagde Sarah overrasket, med brynene i vejret.

Hvad mente hun med det? 

"Hvad snakker du om? Hvem er de?" svarede jeg forvirrende. Jeg kørte udemattende fingrene mellem hårene. 

"One Direction. Du ved. De fyre vi havde hørt lid på før. Du må da kunne kende dem"? kom Sarah med, et plantet smil på læben.

Jeg så forvirrende på hende, men gav mig, da jeg var alt for træt. Denne band, kaldet One Direton tror jeg det hed, er nu væk. Orker dem virkelig ikke, seriøst. Lige nu skal bare hen til den skide kirkegård, og se til mor. Det skal jeg bare. Intet, og jeg mener intet kan forhindre mig.

 

***

 

To timer i en bil, og ingen bil endnu har flyttet sig. Jeg havde set ud af vinduet flere tusinde gange, da jeg bare ville få tiden spildet. 

Kvamle var begyndt at brede sig. Det var som at opkasten snart skulle komme op, men faldt ned igen. En irriterende følelse.

Jeg så ud til højre. Der lå Sarah sovende. Fedt, at hun kunne få lov til at sove, mens jeg bare var vågen med kvalme, og træthed. Også lidt sulten. Jeg greb fat om den tingeling der får bil vinduet til at få op. Lidt trangt, kunne jeg føle. Selvom alle fire vinduer var åbne, havde jeg stadig den klammo kvalme.

- De to K'er. 

Jeg lagde min hånd på Sarahs ryg, og aede den lidt. Hun fik åbenbart en eller anden mareridt. Så hvorfor ikke "trøste" hende lidt, selvom hun ikke helt er på jorden.

Jeg besluttede mig at tage lidt luft, så at kvalmen kunne forsvinde. Jeg klappede Sarah på skulderen, som skulle betyde at hun havde ansvaret for bilen, selvom hun sov. Bilen kostede mig nærmest. - Its a expensive car!

Jeg skubbede døren ud, og nød den dejlige luft. Væk fra den trangte luft. Måske er det sådan mennesker med klaustrofobi har det. Woaw.

Jeg så mod der, hvor der var en masse biler. Jeg fik øje på nogle politier, og ambulancer. Sikkert en ulykke var sket. Held og lykke til fyren/pigen.

Ørerne sprang nærmest da alle de biler hele tiden dyttede. Hallo? Kan de ikke se at der en der gennemgået en ulykke.

Røvhuller.

Jeg gik et stykke væk fra bilerne med hånden på maven. Det gjorde virkelig nas. *Uhhh

Jeg stønnede flere gange, fuck det gjorde sateme ondt. Jeg kunne ikke klare det længere. 

Der lå en stor sten, ikke så lang herfra. Jeg traskede mig selv hen mod stenen.

Fuck! Jeg fik så store smerter. 

*BUMP. Der lå jeg på jorden. Jorden havde skrabet en del hud af, fra mit knæ. Pga jeg hænderne havde på maven, mistede jeg balancen. Verden nu til dags.

Jeg rejste mig stille op, med hænderne på hver retning. Maven, og knæet. Hvilket fik folks hoveder ud af vinduet. 

I'm a famous person

Der kommer sikkert en eller anden avisartikel, med alle mulige nodsens på. 

"En skør pige render rundt midt i London, med hænder på mave, og knæet. En klodset idiot beskriver folk hende. Pas på. Pas på. Se hvad trafik propper gør ved jer"

Det ene punkt med at man bliver skør? Sandt. Flere læsere regner jeg med.

Endelig nåede jeg mit mål, -Stenen. Jeg krøb hovedet mellem benene som papir, da jeg havde læst i en artikel, om at det rent faktisk virkede. 

Stille kom opkasten op i mig. Jeg løb hurtig mod busken for at tømme maven. Der var nu ikke særlig meget i maven længere. Jeg så mod gulvet. 

- Add.

Blikket tog jeg væk, og løb tilbage mod stenen. Jeg krøb mig selv ind igen, og fandt håbet om at kvalmen kunne forsvinde. Jeg nev mig selv flere gange på maven, og vippede mig selv frem, og tilbage.

Kvalmen begyndte stille at falme, pga alt det jeg kæmpede med. 

Pludselig kom der en varm hånd på min skulder ud af det blå.

Jeg vendte hovedet 180 grader.

Huh? 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Uhhhhh. Hvem er det Alex for øje på? Hmm? Håber at kvalmen forsvinder Alex ;)

Og Sarah? Pas på Alex bil, eller også vanker der. Haha xD

Ved at kapitlet er kort, og skod. Grunden er at jeg ikke meget tid havde. Det tog mig en uge til at poste en så kort kapitel. Ved det godt. Woaw.

Er slet ikke tilfreds, men det skal nok blive bedre senere hen. I Promise.
- Nå, men hvad syntes i så indtil videre? Skod, ok eller perfekt? Kritik, kritik. Har brug for noget!!

Har valgt at det skulle være en kort fanfic, da jeg vil komme igang med en hel masse andre noveller. Er jo tværtimod igang med hele 3 noveller, og de tre andre er upubliceret.

- Der var lige noget jeg skulle tilføje. Hmm?.. Nååh Jooh ahaa. Et nyt Cover!! Er så glad, og stolt over at jeg endelig ved hvordan jeg laver et cover. Wuhuu
Soph xx


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...