Trafic Love | One Direction - A Short Fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 11 jul. 2013
  • Status: Færdig
18 årige Alex Reed, har det pænt svagt her til tider. Kvinden, som havde opvokset hende, passet på hende, rettere sagt hendes kære mor, tog bort.
Alex havde lovet selv at besøge hendes mor hver dag. Om hun så bliver forhindret. En skyld træder til, hvis kære mor ikke bliver besøgt. Alex føler sig værdiløs og alene. Ingen kan holde om hende længere..
En dag lader det sig ikke helt, at Alex måske når derhen. Pga. En trafik prop. Forhindrene, ikke ogs'?. Men ikke en helt normal person er også til stede..
Det drejer sig om en speciel person fra et rimeligt stort boyband, kaldt One Direction. Mindst 90 procent af os, kender dem. Men gør Alex også egenlig det? Alex dræber tiden, ved at 'Hænge' på ham. Gøre alt for at nå til hendes afdøde mor. Men vil den charmerende fyr, ikke stå i vejen? Had, eller kærlighed? Holder hun ved sine ord. "Intet kan forhindre hende"? Udnytter hun ham bare? Eller vil charme, og rødmen holde en tilbage? Nyt par, eller nye fjender? Åben bogen, og Find ud af det.

42Likes
15Kommentarer
2376Visninger
AA

6. I Miss You Mom.

 

~ Kapitel 5 ~

 

Jeg var gået rundt i timevis. Intet spor af bilen, og ikke mindst Sarah. I øjeblikket havde jeg ikke lige lyst til at se Niall. Han var grunden til jeg ikke nåede det hele. Lige nu kunne jeg blive i den pokkers bil sammen med Sarah, og efter et par timer kunne jeg havde taget turen til kirkegården, og se mor. Hvorfor har skæbnen gjort det her mod mig. Hvorfor?

Så småt, begyndte jeg så stille at give op. Ingen bil. Forsvundet veninde, og en dum dreng der hele tiden gik efter mig. Virkelig fed oplevelse. Mor ventede sikkert på mig, og jeg ville selvfølgelig ikke dukke op, eller jo vent lidt. Intet kunne jo stoppe Alex! Ingen kan. Slet ikke nogen. Hvad er det for noget jeg går, og tænker på. Det her er for skod.

Jeg gik en hurtig omgang ved bilerne, for at tjekke. Heldigvis havde jeg en telefon på mig. Måske kunne jeg komme i kontakt med Sarah? Jeg tastede et par numre, og blev lidt distraheret af den bippet lyd. Bare hun tog den. Pleeaase?

"Du har ringet til Sarah, og hun kan så desværre ikke tage telefonen. Læg en besked efter tonen. - Beeeppp"

"Tag telefonen Sarah. Tag den så forhelvede" råbte jeg nærmest i telefonen. Om håb. ventede jeg på at telefonen bare sagde en kendingsmelodi.

"Alex? Jeg er virkelig ked af det. Kan du ikke tilgive mig"? sagde en irriterende fyr, kendt som Niall, der lagde sin kolde hænder på mine skuldere.

Du skal slet ikke røre mig karlsmart.

GOO AWAY!!

Jeg vente mig mod ham, og så ned mod hans hænder, da jeg helst ikke ville skabe en øjenkontakt. 

"Alex?" sagde han igen, for at tiltrække min opmærksomhed. Jeg gav mig, og så op på de dejlige blå øjne, der gav mig skyldfølelse af en mærkelig grund. Mener store irriterende blå øjne!

Det er ikke min skyld, men hans. Han har spoleret alt for mig. Jeg har aldrig misset en dag, hvor jeg ikke har taget til kirkegården. Det går bare ikke. 

"Hvad" sagde jeg med en undertrykt stemme. Som en mandlig en, mener jeg. "Undskyld, undskyld, og 1000 gange undskyld" sagde Niall bedende. Han så lidt sød ud, men stadig utilgivelig. 

"Jeg kan ikke tilgive dig Niall. Jeg kan ikke få mig selv til til at gøre det. Seriøst. Jeg sagde jo til dig tidligere, at det ikke ville være en god ide. Jeg vidste at dette ville ske, og du hørte så derefter ikke på mig. Takker for, at du tog dig tid med at spise med mig"

Lagde jeg en hånd op til hans skulder, og sagde det så glat, som muligt lige op i  hans ansigt.

Et uventet, vredt ansigt bredte sig på hans ansigt. Det her vil ikke ende godt..

"Forhelvede altså. Jeg står, og undskylder flere gange, hvad gør du så? Du kan ikke engang tilgive mig. Du er så umulig du er. Forfanden altså" råbte han højt, og brudte øjekontakten.

En tåre forlod mit øje, og gjorde alt til noget møg. Jeg kan ikke fatte at Niall står det, og fortæller noget bullshit. Han gjorde sådan, at mine nerve snart sprang. GRR

"Selvom du undskylder en milliard gange, tilgiver jeg dig stadig ikke. Du kan ikke bekende at råbe sådan af mig, og jeg står og føler mig som en pige med lort til halsen. Fuck dig Niall"

En hånd med fuld kraft sparkede til Nialls bryst, og forlod ham med en dyb, og stor vrede hængende i halsen på mig. Den følelse kender jeg alt til. Ikke en perfekt følelse.

Jeg tog mig sammen, og gik fra ham med en masse tårer indblandet. Der sluttede det. Niall skal jeg slet ikke se igen. Den kraftedeme idiot. Han har såret mig. Jeg ville kun besøge min mor. Fra en tur i Nandos, til det her lort. Ohhhhh!!

Intet kunne stadig forhindre mig. Jeg rettede ryggen, og gik snøftende. Kirkegården lå et stykke væk. Måske 1 time?

En lang tur lå foran mig, med den klamme Niall i hovedet på mig. URRGH!!

 

***

Jeg kunne godt bruge min bil lige nu. I ca.  40 min. har jeg bevæget, de ellers trætte ben. Jeg mangler en person der kan omfavne mig. Jeg savner mor, far og Sarah. Jeg er så træt og ked af det. Det gør ondt alle steder. 

En frysende Chihuahua kunne helt sikkert sammenlignes med mig. Jeg manglede stadig hele ca. 10 fucking minutter. 10 Lange minutter. Jeg mener det seriøst. Jeg er totalt fucked up. Min ryg var helt nede. Jeg så kun ned på mine fødder, som var nærmest brækkede. Den røde neglelak var helt slidte. Et hul lå på mine sokker, og jeg var helt rastløs. 

- Efter 7 minutters gåtur, så jeg endelig kirkegården. Der, løb jeg så hurtig jeg kunne, som faktisk ikke er så hurtigt. Giver det mening?

 

Graven lå ligeforan mig. Jeg var blevet helt deprimeret, og ked af det. Jeg smed mig ned ned på den beskidte, og støvet jord. Der brød jeg ud i gråd. 

 

"Mor. Du har forladt mig, med den største byrde. Jeg savner dig virkelig meget. En ubeskrivelig savn er ligget på mig. Far drikker sig fuld hele tiden, og han var nærmest blevet fyret i sidste uge. Heldigvis overtalte jeg chefen. Urrh. Mor.

Sarah forsvandt af en mærkelig grund. Jeg håbede på at hun kunne være sammen med mig her, og idag. Det ville holde lidt styr på mine følelser. Min bil er også forsvundet. Far forhåbentligt ikke købe en ny igen. Jeg elskede virkelig den bil. 

Forleden kom jeg oppe at slås med Niall. Ham der hjalp mig med mine mavesmerter. Det er jeg virkelig taknemmelig over, og det var virkelig sødt af ham at hjælpe. Men han var også lidt led. Han fik mig til at føle mig værdiløs. Det er jeg også helt sikker på. Du er jo ikke her hos mig. Det ville være lettere hvis du havde været her. Det var heller ikke så godt at jeg bare sådan ignorede ham. Han ville jo som regel hjælpe. Jeg kan ikke holde styr på mine følelser. Den kan jeg virkelig ikke. Han har været så sød mod mig, medens jeg bare har været en ond, værdiløs pige. Åhh, jeg vil have dig her hos mig"

 

Mine hænder lå på ansigtet, og der stod jeg så i en kirkegård, tudende som en tudeprinsesse. Jeg lagde hænderne på graven, og børstede den lidt.

To hænder var lige pludselig ud af det blå, viklet om mig. Jeg var virkelig chokeret. Mit hjerte skulle nærmest springe ud af halsen på mig.

Jeg vendte mig om, og så denne blonde fyr kaldt Niall. 

Jeg når ikke at se mere, da han uventet presser sine bløde læber mod mine. Jeg lukker øjnene i, og tage fat på lidt af hans hårlokker. Et fyrværkeri springer voldsomt i maven på mig, mens fingerspidsene kilder lidt. 

Jeg var lidt chokeret over Nialls handling. Var det ikke meningen at jeg skulle være sur over det? '

Jeg kan ligeså godt inderømme det. Jeg er jo forelsket i Niall. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvad der lige var sket. 

Hans læber bliver lidt passioneret masseret mod mine, og  langsomt får han viklet langsomt, hans muskeløse arme hårdere omkring livet på mig, og presser mig blidt ind til sig. Mine hænder ligger blidt på hans kinder, mens jeg ligeså stiller nusser den kært med tommelfingeren. 

Han trækker sig, og så ud som om at han skulle gøre sig klar med en forklaring. Det var faktisk lidt mærkelig, men på samme tid fantastisk. 

"Jeg er meget ked af alt det der skete. Det må du virkelig undskylde Alex. Det er okay, hvis du ikke tilgiver mig" svarede han kort.

jeg så på ham med et kort smil, og svarede ham med et kys. 

"Din idiot. Jeg sagde at jeg ikke tilgiver dig med en undskyldning. Men med et kys vil jeg sige, måske?" mumlede jeg imod hans læber. 

 

- To smilende, og kyssende turtelduer..

 

****

Såå kysser Niall, Alex! Mon de kommer til at blive et perfekt par? Håber de nyder livet.. Selvom det ikke er et rigtigt par, men whatever. De er jo "lykkelige" :)

Jeg ved at det ikke er et så langt kapitel, men har det ikke så meget tid. Jeg skal måske snart rejse, og alt det der. Måske fra 15. Juni vil jeg ikke opdatere så meget. Hvem ved?

I næste uge poster jeg det sidste kapitel til Trafic Love. Jeg troede virkelig at den sikkert skulle op til 20 kapitler. Men problemet er jo netop.. Tiden! Jeg har flere movellas på kø. Håber i ville like, og sætte den på fav. liste. Det ville betyde 2000000 gange, meget for mig.

Lots of love<3

- Sophie xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...