Trafic Love | One Direction - A Short Fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 11 jul. 2013
  • Status: Færdig
18 årige Alex Reed, har det pænt svagt her til tider. Kvinden, som havde opvokset hende, passet på hende, rettere sagt hendes kære mor, tog bort.
Alex havde lovet selv at besøge hendes mor hver dag. Om hun så bliver forhindret. En skyld træder til, hvis kære mor ikke bliver besøgt. Alex føler sig værdiløs og alene. Ingen kan holde om hende længere..
En dag lader det sig ikke helt, at Alex måske når derhen. Pga. En trafik prop. Forhindrene, ikke ogs'?. Men ikke en helt normal person er også til stede..
Det drejer sig om en speciel person fra et rimeligt stort boyband, kaldt One Direction. Mindst 90 procent af os, kender dem. Men gør Alex også egenlig det? Alex dræber tiden, ved at 'Hænge' på ham. Gøre alt for at nå til hendes afdøde mor. Men vil den charmerende fyr, ikke stå i vejen? Had, eller kærlighed? Holder hun ved sine ord. "Intet kan forhindre hende"? Udnytter hun ham bare? Eller vil charme, og rødmen holde en tilbage? Nyt par, eller nye fjender? Åben bogen, og Find ud af det.

42Likes
15Kommentarer
2389Visninger
AA

3. A New Life.

 

~ Kapitel 2 ~

 

Woaw, det var en hård nat. At skulle komme til at drømme om det, at stå i den situation havde jeg ikke lige regnet med. At jeg bliver mindet om det kan jeg slet ikke lide. Lige nu prøver jeg at glemme om døden. Min mors død.

Jeg vågnede svedende op. Jeg skal aldrig komme til at drømme det igen. Aldrig. Tårer brød ud. Jeg havde lovet mig selv at ikke begynde at bryde ud. Det ville aldrig ende helt så godt.

Jeg ville have fortalt det til far, men det ville han ikke bryde sig helt om. At glemme alt om mors død er hvad han kæmper på. Jeg tror lige at han har haft det hårdere end mig. Kun 10 procent mere. Han havde engang drukket sig fuld på sit værelse. Han havde slet ikke arbejde i deromkring 1 uge. Han skulle til at være fyret men overtalte hans chef. Det måtte være virkelig hårdt for ham. 

Mit blik fangede toilettet. Det var mit mål lige nu.  Følelsen af at tage ud og besøge mor, fik mig til at stå op, selvom klokken ikke var mere end halv otte. Jeg gnubbede mine øjne, og tog så derefter små skridt hen til toilettet. Jeg ledte efter min tandbørste. Jeg tog stille fat på min dejlige lyse blå tandbørste og børstede lige så stille. 

Jeg gik hen til mit tøj skab, for at lede efter noget tøj jeg skulle havde på i dag.

                                  

Kort kiggede jeg ud af vinduet, til højre for mit tøj skab, for at se hvordan vejret var.

Det så varmt ud, hvilket også var grunden til at jeg begyndte at lede efter noget tøj der ikke var alt for varmt. Det dejlige solskin var endelig kommet til London. Til sidst endte det med at jeg fandt en løs T-shirt som stoppede lige over navlen, et par lyseblå jeans, og noget undertøj, som jeg alt sammen tog med ud på badeværelset, som lå lige overfor mit værelse. 
Jeg lagde alt tøjet på et pyntebord som vi havde stående ude på badeværelset, hvor efter at jeg tøj det jeg havde sovet i af, og lagde det i vasketøjskurven. Derefter gik jeg ind underbruseren, og tændte for det varme vand, som skyllede ned over mig i nogle sekunder, før jeg tog min shampoo og trykkede noget af sæben ud og smurte det ind i mit hår.

Da jeg havde smurt shampooen ind i mit hår skyllede jeg det ud igen, og kom noget balsam i, som jeg efter lidt tid også skyllede ud igen. Efter at balsammen var skyllet ud, slukkede jeg for vandet, tog et badehåndklæde som jeg svøbte om min krop, tog et mindre et og svøbte det om mit hår.

Jeg gik hen og tændte for radioen, som stod på badeværelset, hvorefter at den begyndte at spille højt musik. Da jeg havde indstillet lyden så den ikke var for høj, begyndte jeg at tørrer mig med det badehåndklæde jeg før havde haft svøbt rundt om min krop. 
Da min krop var tør, tog jeg tøjet på. Først undertøjet og derefter trøjen og bukserne. 
Håndklædet der var svøbt om mit hår, tog jeg af for at tørre mit hår. Da jeg havde gjort det så godt jeg kunne med håndklædet, satte jeg min føntørre i stikket og begyndte at tørrer håret helt. Da jeg havde blåt glat hår, lod jeg det bare hænge da det var tørt. Hvorefter jeg strøg min mascara-børste over mine øjenvipper for at få dem til at blive sorte, og derefter lidt eyeliner for at indramme mine brune øjne.

 

     

***

 

 

Jeg skulle ud, og besøge mor med bedsteveninden Sarah. Jeg har aldrig taget med en anden person, udover Sarah. Hun forstod mig fuldt ud, og jeg kunne fortælle hende alt. Hun er nærmest min højre hånd. Jeg elsker hende overalt på jorden. Hun har støttet mig igennem alt.

Jeg havde lovet mig selv, højt, og helligt at jeg aldrig ville gå en dag uden at besøge min mor. Siden mor døde for 2 år siden har jeg besøgt hende. 365 + 365 dage = 730 Dage. Elsker matematik, bare at du lige sådan får det af vide. Ingenting kan forhindre mig. Jeg ved at er er en masse forhindrende ting her i verden, men ikke for mig.

Jeg ventede inde i stuen på Sarah. Det tog godt nok lang tid. Jeg faldt i en stirre konkurrence med væggen. Jeg ved seriøst ikke hvorfor jeg faldt i "stirresøvn". Det gør jeg bare automatisk. Derefter ved jeg ikke helt hvorfor jeg egentlig kigger der. 

Der lød en banken ved døren. Far var ved at åbne døren men lod ham bare gå videre. Jeg vidste allerede at det var Sarah. Jeg tog fat på den kolde dørhåndtag, og trak den hurtig ned. Jeg elsker bare at gøre sådan noget..                                                                                                                                                             "Du forskrækkede mig Alex. Ihh altså. Du må aldrig gøre det igen" Kom Sarah med store øjne. Et lille grin, slap ud af mig. Jeg gav Sarah et stort varmt knus. Jeg havde savnet hende rigtig meget. Hu havde været ud at rejse i weekenden. Jeg kunne aldrig undvære hende. Hvem skulle så passe på mig, og få mig til at le? Jeg trak mig ud af knuset, og smilede kort til hende. Nu skulle vi ud at besøge mor!  Jeg glædede mig ret meget. Glæden irriterede.

Grr. 

"Faar. Sarah, og jeg tager lige ned, og besøger mor, okay? råbte jeg højt op. Min drøbel var nærmest ved at hoppe ud af mig. 

"Det er fint. Kom hurtig hjem. Og hils din... mor" råbte far tilbage. På det tidspunkt vidste jeg allerede at en tåre forlod fra hans øje. 

"Skal nok far. Og op med hagen" råbte jeg tilbage.

Jeg tog hurtig mine converse på, med det britiske flag på. Jeg følte ordentlig at jeg var en brite. Haha. Jeg tog min læderjakke på, og tog min hestehale oven over. Jeg holdte Sarah under armen som ægtemand, og hustru.                                                                                                                                                                Vi havdet taget min bil, da Sarah ikke var i humør til det. For at ud dybe det, hun var for doven. Jeg tog op som den modne. Vi tog små løb hen til min hvide bil, og satte os ind. Eller JEG satte mig ind. Sarah hovedet havde ramt bilen.

Karma.

Jeg faldt om af grin. Men jeg var en rigtig veninde, så jeg samlede hende op igen. Hun var så muggen, og irriteret. ”Dumme bil” mumlede Sarah. ”Hey, du skal ikke kalde min bil dum. Det var da dig der ikke så dig for. Its your problem” svarede jeg stolt.

-

Gravestedet lå ca. 30 min. væk. Ikke særligt langt for mig. Om lidt skulle jeg besøge min mor. Jeg må styre mig lidt når vi når derhenne. Sarah skal ikke se mig græde. Selvom jeg ikke ved, om jeg kommer til at holde ved mine ord.

”Tænd for noget Pop, Somethin’? lød det fra Sarah. Jeg smilede kort for mig selv. Da jeg havde tændt den. kom det fra Jazz, til opera, også derefter et eller andet nogle drenge havde sunget. ”Stop” kommanderede Sarah.

”Slowly Sarii” hangt jeg op med et øjenbryn i vejret, som svar. Det var nogen fyre der havde sunget en sang. Jeg ved ikke helt hvor mange, men det lød mærkelig. Det var en speciel musik genre. Hmm?

”Yeah, we be doing what we do, just pretending that where cool, so toniight” sang Sarah. Hun kendte vidst den sang alt for godt. Men jeg undrede lidt over, hvem der sang det nummer? Det var ikke en fra England, det kunne jeg bestemt høre.

- Tyskland, Holland? Eller vent lige lidt.. Makedonien?

Nej, nej, nej!

”Vil du ikke være sød, at synge noget andet? . Det lyder mærkeligt det der. Stop” spurgte jeg bedende.  Jeg satte mit blik på hende. Hun så mig med et fjoget smil. Hun forstod intet hvad jeg sagde..

”LETS GO CRAZY, CRAZY, CRAZY TO WE SEE THE SUUN. I KNOW WE ONLY REMEMBER, LETS  PRETEND ITS LOVE” råbte Sarah højt.

“ OMG! Mine ører springer. Jeg hader dig Sarah” svarede jeg surt. Min muggenhed kom frem.

”Det var for at have grinet af mig. Ikke bliv sur Al” svarede hum med de største hundeøjne.

Jeg hader bare når hun ser sådan på mig. Det er så.. irriterende. Hun ved at jeg giver mig.

Grr.

Der lød flere bil lyde, udefra. Der var flere der havdet dyttet. Jeg så i bakspejlet. Sarah havde skruet ned.

YES MAIN. THANK GOD!

Der var flere tusinde biler bagved, og foran. Ååh nej. En trafikprop?

FUCK!

Jeg skal bare besøge min mor lige meget hvad.

Jeg så tilbage på Sarah. ”Hvad er der. Kører vi for langsomt”? Spurgte Sarah, omsorgsfuldt.

”Hmm, det kan man vidst godt kalde”…

 

***

En trafikprop? Vil Alex, og Sarah nå til mors gravsted? Slipper de af sted. Og hvad er der med de drenge, Alex havde hørt synge? Her er 2. kapitel. Hvis i skulle have været i tvivl ved 1. kapitel, så skulle det altså have været en drøm/ flashback.

Lots of love <3

- Soph  X

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...