The Truth - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2015
  • Status: Færdig
Jade Horan er Niall's søster. Hun hænger tit ud med drengene, men en fortid med Louis Tomlinson skaber en masse problemer. Drengene er søde, og hjælper hende på vej, men problemerne bliver slemmere.

21Likes
24Kommentarer
1535Visninger
AA

2. London here i come

Jeg kigger ned. Landene er så små at de ligner pletter på tøj. Det er første gang jeg er ude at flyve, og det er helt fantastisk! I starten var jeg rimeligt nervøs, så jeg sagde det til en stewardesse (som var mega bithed! Hun skulle skubbes ud af flyet. Helle for...!).

Snork, lyder det fra min venstre side, og jeg kigger over på manden som (uheldigvis) er min side makker.

Jeg læner mig tilbage, og tænder for den der lille skærm i sædet foran mig, og vælger en film. Jeg kigger lidt over på manden som sidder med munden åbnet, og savler. Sexet (ironisk hvis du ikke fatter). Han har blond hår... Jeg kommer med det samme til at tænke på Niall. Gud hvor jeg glæder mig til at se ham igen! Det er jo derfor jeg sidder i et fly. Hvis ikke havde jeg siddet til historie time. Jeg må huske at takke ham; vores lærerinde er den sureste kælling på hele kloden (hun må bare have et had til mig, ellers ville hun jo ikke have givet mig F!!). Men altså tilbage til Niall. Jeg har ikke set ham i hvad, 3 måneder! Og han er altså min bror (storebror men det udtaler vi os ikke om), så man har vel lov til at savne ham sygt meget! Jeg savner sådan hans smil når jeg siger noget sjovt... Eller dumt. Og hans stemme! Den lidt hæse, men stadig mega smukke stemme! Da han rejste lå jeg i min seng og græd. Det var som om man havde mistet halvdelen af sit hjerte (ja så meget fylder han).

En stewardesse går forbi med en vogn med kaffe, småkager og slik... Gud hvor kunne jeg endeligt godt spise slik lige nu! Jeg kigger lidt nærmere på stewardessen og opdager det er hende den bithede. Jeg mister pludselig min appetit til slik, og hun går forbi igen.

 

 

***

 

Jeg kigger lidt rundt for at finde Niall. Det er ligeså svært som at finde en nål i en høstak, og tro mig: det er satans svært. Hvordan jeg ved det? Jo jeg var selv så dum at lave et vædde mål med en af mine venner. Hvis jeg fandt nålen fik jeg en tyver, hvis ikke... Badr! Bare at tænke på det. Jeg skulle kysse klassens klamme, snottede, grimme og upopulære dreng. That was the worst thing i ever tryed.

Jeg bliver væltet (ja væltet) ud af mine tanker da en hopper ind i mine arme. Jeg lander med et dunk på ryggen på min kuffert (heldigt for mig!), da jeg ser noget blond hår.

"Niall! Du havde nær dræbt mig!" siger jeg skeptisk men alligevel kan jeg ikke skjule min glæde. Jeg er hos my bro igen!

"Undskyld," siger han og rejser, og giver mig en hjælpene hånd til at komme op. Lige da jeg er kommet op at stå omfavner jeg ham, og siger at jeg virkelig har savnet ham. "Jeg har også savnet dig lille skid," siger han kærligt, og jeg hører ham snøfte. Sig mig tuder han?

"Græder du Niall?" spørger jeg og træder lidt væk fra ham igen, med et løftet øjenbryn. Han snøfter igen og kommer med den lammeste undskyldning der findes. "Nej jeg fik dit hår i øjet," siger han og smiler, mens han tørrer tårene væk. Han havde virkelig savnet mig! Ikke bare savnet, men savnet mega meget.
Jeg omfavner ham igen, og han grinsnøfter lidt (ja det kan man faktisk!). Jeg er selv lige ved at græde, da jeg ser Liam komme gående hen imod os med et stort smil på læberne.

"Jade," siger han og småløber resten af vejen. Jeg giver stille slip på Niall, og omfavner Liam. Min lille Liam. Okay han er ældre end mig... Og højere... Men han er stadig min lille Liam. Niall betragter os med et fantastisk smil, og vender sig om da han hører sit navn. Zayn løber hen til os, og omfavner mig sammen med Liam. Gud hvor jeg elsker de drenge!

Jeg giver slip på dem da jeg hører mit navn, og vender mig om. Sig det er løgn!

"HARRY!" råber jeg glad, og åbner mine arme som tegn på at han skal løbe hen og omfavne mig. Han stormer hen til mig, løfter mig op og og omfavner mig, i det blødeste bamsekram man kan få... Altså bortset fra Nialls. Han griner, og sætter mig ned. "Hvor har jeg dog savnet dig og dit grin!" udbryder han. Og det med mit grin? Ja jeg har verdens mest weird grin. Det lyder lidt som en kanin der griner som fedtmule... Bah, what ever! Jeg er sammen med drengene nu og jeg er så fucking ligeglad med mit grin nu!

Jeg trækker Harry ind til mig igen, og dufter lidt til ham. Er det ikke den parfume jeg gav ham til hans fødselsdag engang?

"Bruger du stadig den parfume?" spørger jeg ham med løftet øjenbryn. Han nikker og griner.
"Den ville have været brugt op for to uger siden hvis ikke jeg gemte de sidste dråber til idag," siger han med et genert smil. Jeg kan ikke lade vær med at grine. Helt seriøst altså, hvor sødt var det ikke lige?

Med et slår det mig. "Hvor er Louis?" drengene bliver lidt fraværende som om de flashbacker eller hvad det nu hedder. Jeg løfter utålmodigt mit ene øjenbryn. "Nå?"

Liam rykker lidt tættere på mig og jeg fornemmer hurtigt at det var noget de helst ville have ungået jeg spurgte om.
"Jade, nu må du ikke blive ked af det..." starter Liam og kigger alvorligt på mig. Jeg har på fornemmelsen hvad han vil sige, men jeg tør ikke engang tænke på det.
"Louis gad ikke se dig, så han..." Liam kigger mig stadig alvorligt i øjnene, men kan åbenbart ikke fortsætte.

"Så han er ude med en anden pige..." afslutter Zayn sætningen.

Nå ja. Noget jeg ikke har fortalt jer er at jeg har været forelsket i Louis i noget tid. Det var sidste gang jeg havde besøgt Niall og drengene. Mig og Louis kyssede lidt, og jeg blev ligeså stille forelsket i ham... Okay måske lavede vi lidt mere end at kysse. Men shh! Det forbliver mellem dig, mig og Louis. Vi kom op at skændes fordi jeg syntes han flirtede med for mange. Da jeg så skulle hjem kom han ikke og sagde farvel. Men jeg har da aldrig troet at han stadig er sur over det?
Jeg har aldrig været mere skuffet over ham end nu. Han har skiftet mig ud, med en eller anden random pige, som sikkert kun tænker på at komme i bukserne på ham.

Jeg kan mærke gråden sidde sig i halsen, og drengene har vent alt deres opmærksomhed mod mig. Jeg åbner munden for at sige noget, men det eneste der kommer ud er hulke lyde. Og når jeg først er begyndt at græde er det svært at stoppe.

 

***

 

 

Nå det var så første kapitel. Personligt syntes jeg selv det er blevet et okay kapitel, nok ikke så langt, men okay.

Håber i syntes om min historie indtil videre, for jeg fortsætter hvis jeg kan se folk gider at læse den.
I må gerne like, og sætte til favorit lister hvis i syntes rigtigt godt om den

 

Xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...