Dream Journal Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Jeg er et af de mange mennesker, som elsker at drømme. Dog så er jeg uheldig med, at jeg er dårlig til at huske mine drømme når jeg efterfølgende vågner op, men de drømme som ligger stærkt i min hukommelse, dem kan jeg huske meget detaljerede. Derfor har jeg for sjovt oprettet denne movella, hvor jeg vil skrive de drømme ned, som jeg kan huske og beskrive dem på en måde, hvor du kan forstille dig handlingen. Jeg vil skrive dem ned sådan som jeg husker dem, uden selv at opdigte videre på dem. Nogle vil være lange, mens andre vil være korte, afhængig af hvad jeg husker. Jeg vil ikke love på forhånd hvor tit den vil blive opdateret, da jeg ikke kan vide hvornår jeg drømmer. Så velkommen til min Dream Journal.

0Likes
0Kommentarer
222Visninger
AA

2. Tro på dig selv Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

Jeg var der ikke selv, men nærmere som en ånd, som svævede rundt omkring i rummet, og kunne se alt hvad der foregik. Det hele foregik i en storsal, som tilhørte en form for skole - nærmere en form for forsamlings/ fritidsklub af en slags. Der var et show i gang, hvor folk kunne stille op og optræde foran alle de fremmødte mennesker. Det var oftest dans og sang man så folk optræde med. 

Begivenheden startede ud med at være for sjov, men dem som var gode til at optræde, fik gjort det hele mere seriøst og gjorde nar af de mennesker, som ikke havde det store talent som dem, men blot ville have det sjovt. Det gjorde at stedet føltes tungere og mere nervepirrende, end det gjorde da begivenheden blev oprettet for nogle år tilbage. De havde formålet at ødelægge selve meningen med stedet og dens betydning. 

Da nogle grupper havde optrådt, blev det den næste gruppes tur, som trådte op på den store scene. Det var en mystisk acoustic optræden, som de havde valgt. Den såkaldte forsanger brugte igen mikrofon, men sang blot lungerne ud, trommeslageren brugte hænderne som trommesticks og det hele virkede mærkværdigt. Det lød skam ikke engang forfærdeligt - det lød fint og originalt.

Den gode gruppe, som hakkede ned på alle de andres fejl, kunne selvfølgelig ikke holde sig tilbage. De begyndte at kritisere gruppen hånligt imens de grinte. De skulle optræde efterfølgende og stillede sig klar på scenen, hvor forsangeren startede ud med sætningen: ”Nu skal vi til at hører noget ordentligt godt musik, i stedet for det lort i hørte lige før” med en nedladende tone i sin stemme, hvor folk begynder at grine. 

Denne gruppe spillede med rigtige guitarer, trommer, bas - yeah you name it. De havde også sørgeret for en flot virtuel baggrund, som kørte med et flot lysshow bag dem. De skinnede generelt af professionaltiet  Det lød godt det de optrådte med, men på en måde føltes det hele.. tomt? De gjorde netop alt i deres magt for, at lyde så professionelle som muligt, at de mistede lidt den glød, som de fleste musikkere udtrykker i deres musik, når de brænder for det de laver. Det hele virkede for rutine præget, at det føltes som om de forsvandt væk. Deres gnist forsvandt. Da de havde spillet omkring tre sange og var færdige, så begyndte folk at juble og klappe af alt deres kræft, indtil de forsvandt væk fra scenen.

Efter deres optræden, så kom der et danse hold på scenen. Dette er det pudsige ved drømmen, for danseholdet var K-pop gruppen SHINee, som dansede til en af deres sange, som en yngre udgave af dem selv. De var ikke kendte i drømmen og de dansede som altid rigtig godt, selvom de havde nogle små problemer af og til, som sikkert skyldtes deres nervøsitet. Frygten for at blive tværet ud, ligesom den forrige gruppe havde blevet, lå sikkert i deres erindring klart og tydeligt. 

Efterfølgende var der en pige i salen, som sad og snakkede med nogle hun ikke kendte. Hun var ikke særlig køn, buttet og virkede ikke som en populær type overhovedet. En ved siden af den unge pige spørger ind til hvad hendes yndlings-sang var, og hun svarer tilbage, at det er en sang fra hendes yndlings Anime serie, som handlede om en ko, hvorefter hun begyndte at synge noget fra introen af serien. Der blev pludselig stille i salen og folk kiggede i hendes retning, hvorefter de begyndte at flække af grin over hende og sagde: ”Ha, hun kan da intet”.. Men pigen smilede blot, hvorefter hun undskyldte sig for at gå på toilettet. Hun smilede et stort smil og forsvandt. 

Pludselig startede musikken igen, samt en flot stemme fyldte hele salen og folks øre. Folk kiggede forventningsfuldt op mod scenen, hvor personen trådte ud på scenen og kom til syne. Det var den buttede pige, som sang med sådan en fantastisk flot klang. Folk begyndte at pifte af hende i jublende glæde, mens de skammede sig, fordi det var den pige de havde gjort nar af for blot få øjeblikke siden. Folk ønskede hun sang en sang mere, men det gjorde hun ikke. ”I troede jeg intet var værd, fordi jeg havde det sjovt. Det fortæller mere om jer, end om mig. Jeg kan blive alt det jeg ønsker i denne verden, fordi jeg har modet til at kæmpe for det”.. Det var hendes ord før hun forsvandt ud af hoveddøren, og kom aldrig tilbage til salen nogensinde igen. 

Folk var forvirret, men de indså hvad hun mente med sin smukke stemme og hendes store betydningsfulde ord. Man behøvede ikke være professionel, til at elske og nyde noget. 

Efter det, blev det gode egoistiske band hakket ned på til det minimale, og ingen ønskede - eller generelt gad hører dem optræde i den store sal nogensinde igen. Flere og flere begyndte at optræde for sjovt, og folk grinte med dem og ikke af dem. Folk klappede og jublede af hinanden, og man glædede sig helt til at se andre optræde og se nyt talent, eller til at blive underholdt. Alle glædede sig til at begivenheden nærmede sig, for hvad har man at miste, så længe man selv nyder det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...