Beyond Normal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Jess tror ikke at den tankegang Jess har, vil blive accepteret. Jess tænker mere filosofisk, og har har sat en facade op.

- Historien er færdig.

0Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

3. Ingenting

Jorden under mig bliver todelt, og mine øjenlåg glider hurtigt i for bedre at kunne finde balancen igen. ”Hvorfor er vi her egentlig, når vi alligevel skal herfra om lidt?” Jeg prøver at gribe ud efter noget at holde fast i, da det bliver ved med at snore i mit hoved, men møder kun ren luft. ”Hvad er meningen med livet hvis alle mennesker dør? Hvad udretter vi ved at være her?” Jeg har genfundet balancen, og kigger forvirret rundt. Kalder, men stilheden dræber min stemme. ”Når dommedagen kommer, har alle vores hårde forsøg på at gøre jorden til et bedre sted at leve, været ligegyldige?” Jeg stopper mine meningsløse forsøg på at finde personen der snakker. ”Hvad mener du?” Min stemme er hæs, og min hals brænder efter vand. ”Jeg mener, at man lige så godt kan stoppe med at prøve, da det i sidste ende alligevel ikke nytter noget. Give op på forhånd.” Hele samtalen lyder drejet og mærkelig i mit hoved. ”Hvem er du?” Jeg kniber mine øjne sammen i et sidste forsøg på at finde frem til stemmens ansigt. ”Endnu et af livets store spørgsmål. Hvem er jeg egentlig? Hvad laver jeg her? Hvorfor er vi her?” Jeg rynker mine øjenbryn, og genkender spørgsmålene. ”Du kan godt glemme at svare på dem, det er umuligt. Tro mig, jeg har prøvet” Stemmen som på en eller anden måde har formået at flytte sig foran mig, griner let. ”Det ved jeg skam godt du har. Du er ligesom mig” Mit blik bliver undrende ”Ligesom dig? Jeg ved jo ikke engang hvem du er” Jeg kan høre at stemmen smiler ”Selvfølgelig ved du hvem jeg er” Jeg gennemsøger min hjerne i de inderste kroger, for at se om jeg skulle kunne genkende stemmen. Da jeg ikke har sagt noget i lidt tid afbryder personen. ”Jeg er dig” Der går et par sekunder før jeg finder ud af hvad den mener. ”Det kan du ikke være.”  Jeg råber og min stemme er fyldt af angst og panik, for det der omringer mig lige nu. En kold vind går igennem mig og jeg skriger. Et langt stikkende skrig, som får alt til at forsvinde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...