Beyond Normal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Jess tror ikke at den tankegang Jess har, vil blive accepteret. Jess tænker mere filosofisk, og har har sat en facade op.

- Historien er færdig.

0Likes
0Kommentarer
251Visninger
AA

4. Er jeg virkelig?

Min krop er slap, og jeg ligger i fosterstilling på den våde jord. Det har regnet, og hele skoven glimter. Jeg er øm over det hele, og jeg ligner én stor hudafskrabning. Hvad skete der? At dømme ud fra omgivelserne er jeg samme sted, som jeg blev slået tilbage. Måske var det hele bare en drøm. Men jeg har ikke sovet. Kan man godt drømme uden at sove? Jeg får rejst mig op, og går forsigtigt mod den fugtige skov, mens jeg tænker over det hele. Der går ikke lang tid før jeg pludselig kommer i tanke om den sidste sætning stemmen havde sagt. ”Jeg er dig.” Jeg får kuldegysninger af det. En hvis forvirring danner sig i mit hoved. Hvis den er mig. Hvad er jeg så? ”Du er ingenting, du er en smuldrende aske som er bange for sandheden” Jeg stivner. Hvor kom det fra. Følelsen af at være tilbage i det evige lys vender tilbage, og jeg går i panik. Mine ben spurter igennem skoven, under grene, og igennem tætte krat. Jeg stopper ikke før jeg står ude foran hoveddøren. Jeg er ingenting. Jeg er virkelig ingenting. Jeg er ynkelig og bange. Det er hvad jeg er. Men jeg er hverken den snobbede person som jeg fremstår som, eller den filosofiske og tænkende person i ”drømmen”, jeg er ingen af dem, jeg er bare mig. Fik stemmen mig virkelig til art se realiteten i øjnene? Fik den mig til at konfrontere virkeligheden, og mine problemer. Problemer som jeg helst ville overse og gemme væk. Men man kan ikke blive ved med at gemme sandheden. Til sidst bliver det for meget, og den bliver nødt til at komme ud. Tænk at det først er gået op får mig nu.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...