I'm a SLUT and proud of it (1og 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Igang
Den over klasse prostituerede Emily er en virkelig cold bitch når det gælder sex! Men at skulle være det over for den lækre udimodstålige Simon er det svært at holde facaden. Simons bedste ven Christopher bliver venner med Emily over Facebook og lige pludselig står han foran hende.

OBS: Denne novelle er der meget sex i og kan virke anstødeligt eller grænseoverskridende for nogle. Så hvis du ikke er til sådan noget så kig på min andre noveller :-) For din egen skyld!

111Likes
361Kommentarer
47663Visninger
AA

99. Kapitel 99 special (2'eren)

 Christopher's synsvinkel


Hendes gnist i hendes øjne var forsvundet. Hun græd ikke mere, bare sad og kiggede. Hun spiste ikke så meget. Hun fugtede sine læber engang imellem og når du sad ved siden af hende, kunne du mærke kulden fra hendes hjerte. Hun havde fået de her grå render under øjne og hendes krop var kold heletiden. Jeg var ked af det, og det gjorde intet nemmere. Hun tog noget vand og satte det på bordet igen. Hun sad på en stol og kiggede ud i haven, tomt blik. Hendes hånd hang langs siden og hun sukkede lidt en gang imellem. Hun hørte nogle gange når jeg spillede klaver, kiggede kort og vendte sig om. Emily var anderledes, kold og svær at snakke med. Jeg elskede hende stadig og der var ingen ændringer der. Men det var som om hun var gået ind i sig egen skal. Santanna kunne ikke hjælpe hende eller Lucas. Hun svarede kort og til sidst opgav folk. "Babe vil du have noget at spise?". "Nej" sagde hun hæst og tog benene op under sig. Jeg var bange for hvad hun gjorde ved sig selv. Hun var i chok og i sorg, så hun ville gøre alt, hvis det passede hende. 

 

Jeg strejfede hendes skulder og musklerne var forsvundet ud af hende. Hun falmede og jeg var bange for hun vil sulte sig selv eller gøre andet. Jeg kunne ikke kende hende mere, jeg havde aldrig set Emily sådan. Hun manglede Anna og Simon. Jeg tog min mobil og ringede til Isabella hun tog den. "Hej Christopher" sagde hun. "Hey hvordan har du det?". "Virkelig godt hvordan har Simon det?". "Det er det, han forsvandt og nu er han....død". Der blev stille i den anden ende. "Hvad?" sagde hun. "Ja" mumlede jeg og mærkede tårene presse sig på. Hun begyndte at hulke og "jeg ved ikke hvad jeg skal sige" sagde jeg og afbrød forbindelsen. Emily kiggede hurtig på mig, hendes blik var tomt. Det gjorde ondt at se hende sådan. "Isabella tog det okay" sagde jeg. Hun vendte sig om og kiggede ud i luften. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" sagde hun hæst. "Kom babe" sagde jeg og hun lagde sig tæt ind ved mig. Hun lukkede øjne og jeg faldt i søvn. Jeg vågnede igen og Emily var væk. Jeg løb op ovenpå og hun sad op af væggen til toilettet. Hun kiggede på mig. "Du skal ikke være bange for jeg gør noget" sagde hun og sukkede. "du er ikke dig selv Em hvad sker der med dig?". "Jeg har ondt" mumlede hun og tårene trillede ned af hendes kinder. "Det hele skal nok gå smukke det ved jeg". "Hvad hvis det ikke gør?". "Det gør det" sagde jeg og kyssede hende på håret.

 

"Jeg vil væk" sagde hun. "Hvad?" "Jeg vil ikke føle smerte mere" sagde hun. "Emily stop, lev forhelvede jeg kan ikke leve uden dig". Hun svarede ikke "Det kan godt være alt føltes er ved at gå under, men du skal ikke tage de eget liv. Det er forkert". "Det vil jeg gerne". "Emily du er for langt ude nu, jeg kan ikke være her uden dig. Jeg elsker dig forhelvede!" Min stemme knækkede og tåren trillede ned af mine kinder. "Det her er svært, men du plejer at være stærk det skal du også nu". "Du skræmmer mig Em" sagde jeg. "Jeg er stadig den samme" sagde hun og hvilede sit hoved på min skulder. "Det hele skal nok gå smukke" sagde jeg. Hun tog min hånd, hendes var kold og følelsesløs. "Det bliver aldrig det samme". "Det ved jeg godt". "Jeg ville ønske han kom tilbage". Døren gik op og jeg så Isabella stod med et bekymrende blik. "Jeg har hørt hvad der er sket" sagde hun og tårene trillede ned af hendes kinder. Jeg kiggede over på Emily som rejste sig og gik over og krammede hende. De stod i lidt tid og jeg rejste mig. Jeg krammede hende "hey Christopher". Jeg smilede kort og tog rundt om Emily. Isabella trak mig til side, "hun ser forfærdelig ud Christopher". "Det ved jeg godt" sagde jeg og hørte et skrig fra Emily. 

 

Vi løb ind og der stod hun og kiggede ude i den blå luft. "Jeg så Simon" sagde hun og vendte sig om. "Hvor?" "Lige der hvor du står nu" sagde hun og kiggede på Isabella. "Du ser syner em" sagde Isabella og greb fat i hendes arm. Jeg fulgte med nedenunder, Emily satte sig og stirrede ud i den blå luft igen. Hun skræmte mig lidt. "Jeg har aldrig set hende sådan" hviskede Isabella. Jeg rystede på hovedet. Det var bare så forkert...

 

Hvad gør Emily nu? Hvad kommer der til at ske? Find ud af det i sidste kap. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...