I'm a SLUT and proud of it (1og 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Igang
Den over klasse prostituerede Emily er en virkelig cold bitch når det gælder sex! Men at skulle være det over for den lækre udimodstålige Simon er det svært at holde facaden. Simons bedste ven Christopher bliver venner med Emily over Facebook og lige pludselig står han foran hende.

OBS: Denne novelle er der meget sex i og kan virke anstødeligt eller grænseoverskridende for nogle. Så hvis du ikke er til sådan noget så kig på min andre noveller :-) For din egen skyld!

111Likes
361Kommentarer
47669Visninger
AA

98. Kapitel 98 (2'eren)

Jeg kiggede på Baby som lorrede med sine lille pjusket hale. "Hej musser" sagde jeg og tog hende op. "Så skal mor snart giftes" sagde jeg og kyssede den. Jeg savnede Simon utrolig meget og vil næsten gøre alt for at han ville komme hjem. Jeg hørte det bankede på døren og satte Baby ned. Jeg gik ned og åbnede. Der stod Austin og så alvorlig ud, "jeg er på røven" sagde han. "Hvad så Austin?". "Ja mit hus er blevet solgt uden jeg vidste det, så nu har jeg ikke noget sted at bo". Jeg kneb øjne sammen  "du kan bo her indtil du finder ud af noget" sagde jeg og han gik ind. "Tak Em det er jeg rigtig glad for" sagde han. Jeg lukkede døren og Baby kom gående hen mod ham. "Ej hvor er den sød" sagde han og agede hende. Christopher kom ud og han fik øje på Austin. "Hej Christopher" sagde han og smilede. Christopher kiggede over på mig og jeg gjorde tegn til han skulle sige hej. "Hej Austin" sagde han stille. "Chrille Austins hus er blevet solgt og han har ingen steder at tage hen så må han bo her lidt?". Christopher stivnede og stirrede surt på mig. Jeg vidste jo godt Christopher ikke kunne lide ideen. "Fint" mumlede han. Jeg gik med Austin op ovenpå og vi gik ind i gæsteværelset.

 

"Du ved hvor Simon er, hvor er han?"."Jeg må ikke sige det men tænkt, dig godt om Em". "Kommer han tilbage til brylluppet?" spurgte jeg. Han kiggede ned i jorden og kørte hånden igennem sit hår. "Det skal du ikke regne med Em". Jeg mærkede tårene presse sig på "han er min bedste ven og han kommer ikke til, det som skal betyde alt for mig". Austin lagde armen om mig "hør her Simon ved du har det svært med at han er her og han har det også svært. Han vil gøre det bedre for dig". "Men jeg kan bare ikke uden ham" mumlede jeg. "Det ved jeg godt, du skal bare vende dig til han ikke kommer tilbage". Jeg trak mig lidt tilbage og kiggede på ham. "Hvad mener du med han ikke kommer tilbage?". Han fugtede sine læber og kiggede på mig. "Aldrig?" fremstammede jeg, min hals knugede sig sammen. "Det er sådan det er Em". Jeg brudte ud i gråd, tanken om at Simon aldrig kom tilbage gjorde ondt. Anna, Isabella og nu Simon jeg kan ikke klare det. "Hvorfor går alle?" hulkede jeg.

 

Jeg kiggede op og så Christopher stod og kiggede på mig, med tårer i øjne. "Kommer han ikke tilbage?" spurgte han stille. Jeg rystede på hovedet og skævede til Austin. "Nej, det gør han ikke" sagde han. Christopher slog ind i dørkarmen og gik hurtig nedenunder. "Jeg vil bare gerne sige farvel". "Emily jeg ved ikke hvor han er ligenu, men han var forbi den dag han forsvandt". "Jeg vil finde ham" hulkede jeg og tog mig til hovedet."Han er væk nu og har det meget bedre nu". "Hvad mener du?". Jeg søgte hans blik som flakkede, "du har ikke gjort noget vel?". Han svarede ikke, jeg rejste mig og tog nogle skridt tilbage. "Du har ikke slået ham ihjel vel?". Han kiggede med tårer i øjne. Jeg brudte ud i gråd og faldt ned på gulvet og jeg mærkede alt omkring mig forsvinde. Christophers arm strejfede min ryg. Der kunne kun komme lyde ud i min mund. Stemmerne forsvandt langt væk. Jeg hørte Christophers hulken og han tog armene omkring om mig. Det hele forsvandt. Nu var der Christopher og mig tilbage, "Skrid Austin!" Råbte jeg og han løb væk. Jeg hulkede i lang tid og jeg mærkede Christopher tårer ned på min trøje. Alt det der var sket var blevet tabt.

 

"Jeg vil ikke være her mere" sagde jeg og kiggede på Christopher. "Emily vi er her sammen nu og vi kan godt". Jeg slap ham og slog hånden ind i væggen. Det gjorde ondt og jeg krummede mig sammen på gulvet. Anna og nu Simon, det gjorde ondt helt inde og der rørte sig en sorg i mig, den samme følelse som da Anna døde. "Hvorfor sker det her?" spurgte jeg. "Det ved jeg ikke" græd han og tog sig til hovedet. Jeg havde tabt en jeg elskede rigtig højt, som betød alt for mig. Han var væk og nu var vi her tilbage. Jeg løb ned af trapperne og løb ud i regnvejret, jeg løb bare. Væk fra byen og så stoppede jeg pludselig. Jeg skreg op og faldt ned på jorden. Jeg kunne ikke det her, "det var ikke det her jeg ville" råbte jeg højt. Jeg kiggede op i himlen og lod tårene trille ned af mine kinder. Jeg kiggede op og så Anna ud af min øjenkrog, hun lagde armen på mig. Den var ikke til at mærke. "Emily vær stærk" sagde hun. "Jeg kan ikke" skreg jeg og hun begyndte at græde. "Jeg er ked af jeg ikke er her" sagde hun og forsvandt med vinden. Jeg knækkede sammen, jeg faldt sammen. Alt kunne være ligemeget, alt det gjorde så ondt. Min Simon er væk forevigt. Halvdelen er mig er forsvundet og det gjorde ondt, meget ondt, hvordan var det muligt at leve videre. Jeg gav ham alt hvad jeg kunne, kvalmen bredte sig og tårene blev til gråd.

 

 

Var det meningen med livet jeg skulle miste alle omkring mig, jeg vil ikke miste flere. Jeg frøs og kiggede bag mig. Vejen var endeløs, jeg kiggede op og gik langt væk. Der var intet som kunne erstatte Simon, min dejlige dreng. Jeg var så dum, at lade ham gå. Min krop var følelseløs og jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vendte mig og så Christopher han kiggede bare på mig. Jeg knugede mig indtil ham, "er det meningen det skal være sådan her?" sagde jeg hæst. "Nej" mumlede han. Jeg lukkede øjne og ønskede alt vil forsvinde... Når du har læst dette kapitel skal du vide det var svært at skrive for mig.

 

Jeg er ked af det guys... Hvad sker der nu? Find ud af det næste kap :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...