I'm a SLUT and proud of it (1og 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Igang
Den over klasse prostituerede Emily er en virkelig cold bitch når det gælder sex! Men at skulle være det over for den lækre udimodstålige Simon er det svært at holde facaden. Simons bedste ven Christopher bliver venner med Emily over Facebook og lige pludselig står han foran hende.

OBS: Denne novelle er der meget sex i og kan virke anstødeligt eller grænseoverskridende for nogle. Så hvis du ikke er til sådan noget så kig på min andre noveller :-) For din egen skyld!

111Likes
361Kommentarer
47939Visninger
AA

48. Kapitel 48 (2'eren)

Jeg tænkte over en masse altså jeg er pisse træt af alt det drama som mig og Simon laver, men jeg elsker ham rigtig meget. Han betyder stort set alt for mig, men jeg var tæt af det hele. Jeg havde ingen ide om hvad Simon lavede klokken lort om natten udenfor natklubben da Isabella tog hjem. Min mobil ringede pludselig jeg kiggede på displayet der stod "hemmelig nummer" jeg tog den. "Hallo det er Emily?" "Hej Emily jeg kommer fra børnehjemmede her i L.A" Jeg havde ingen ide hvad de ville. "Jeg ringer fordi, din veninde Anna afgik ved døden og jeg ville håbe lidt hvis du ville tage dig af Celina hendes datter". Jeg blev lidt chokerede, "Jeg jeg... Jeg har ingen ide hvordan man passer børn og jeg..." Hun afbrød min sætning, "jeg kan mærke du ikke er klar til det her så, det er nok ikke en mulighed?" "Nej, det kan jeg ikke selvom Anna ville ønsket det såå" sagde jeg og tøvede. "Okay, vi har fuld forståelse for dit valg men hvis du nogensinde ændre mening så ring". "Okay tak" sagde jeg og lagde på. Jeg vidste det var Anna's ønske men, jeg var i den grad ikke klar. Jeg gik ud i køkkenet, Simon lavede morgenmad, "Hej" sagde jeg lavt. "Hej" sagde han og kiggede hurtigt væk. "L.A børnehjem ringede der hvor celina er, de spurgte mig om jeg ville overtage Celina".

 

Simon kiggede nervøst over på mig, "jeg svarede selvfølgelig nej, jeg er ikke klar til forældre rollen". Simon nikkede og virkede lidt ligeglad. "Kan vi snakke?" Jeg lagde armene over kors, "hvad vil du snakke om?" "Hvordan kunne det være du var ude til så sent?" "Jeg var sammen med nogle venner" mumlede han. "Okay" der blev stille og jeg stod bare og kiggede, "Simon kan vi ikke bare slutte den her ting nu?" Han sukkede, "Hvad foren ting?" "Jeg gider ikke skændes med dig okay?" "Hellere ikke mig, men det var dig der startede?" "Hvad mener du så med det?" "Det var dig der var sammen med ham Austin" "For got safe, det var en fejl, du har gjort det samme". "Kan vi ikke bare holde en pause?" "For hvad!?" sagde jeg lidt højere, "for vores forhold, vi har brug for en pause" "retter sagt DU har brug for en pause!" sagde jeg og så Christopher kom ned. "Hvad sker der?" "Ikke noget" mumlede jeg og rullede med mine øjne. Christopher kom tættere på mig og lugtede seriøst meget af alkohol. "Simon vi kan ikke holde en pause nu, hvis vi gerne have det her til at fungere" sagde jeg irriteret, "Holder i pause?" sagde Christopher hæst. "Kan du ikke tage et bad du lugter virkelig af alkohol" sagde jeg og kiggede bebrejdende på ham.

 

"Simon gider du ikke det her mere, for du vil ikke kæmpe mere jeg kan mærke det" sagde jeg. Han sagde ikke noget "for jeg er træt af det her drama og jeg gider ikke være i et forhold som kun handler om drama!" sagde jeg og mærkede kvalme brede sig i kroppen og hovedpinen. "Jeg elsker dig Emily, men jeg magter det ikke mere!" sagde han frustede. "Ej forhelvede Simon du skal fandme kæmpe, Emily er det smukkeste pige og jeg forstår du ikke bare lade det går forbi dig, hun elsker dig og vil aldrig smutte og nu er det dig. Vil du virkelig sidde og være alene som gammel og grå, du er ikke gift eller har børn, ærlig talt forstå jeg dig ikke!" sagde Christopher. Tårene trillede ned af mine kinder, er det færdigt nu og slut prut finale og gå på arbejde imorgen og vide nu er det slut mellem dig og Simon? Er det det livet går ud på? "Jeg troede vi skulle være sammen forevigt Simon, men ved du hvad det vil jeg ikke med dig for du tror du bare kan lege med mig, nu forstå jeg hvorfor dine forhold gik i vasken, fordi du bare smider det ud når du får nok!" råbte jeg. Christopher og jeg stod forventningsfuldt og ventede på et svar fra Simon.

 

Simon kiggede bare på os og jeg kunne se på ham han ikke vidste hvad han skulle svare, "Simon jeg stopper den her" Jeg tøvede og sagde de ord som jeg aldrig vidste jeg skulle sige til Simon aldrig nogensinde men her kom de "Jeg slår op!" sagde jeg og Simon udtryk så usikkert ud. "Gør hvad du vil, smid mig ud, dræb mig men jeg kan ikke leve et sekund mere i uvished om at du en dag smutter fra mig!" råbte jeg. Jeg var sur,vred,irriteret,frustrede,aggresiv og mest af alt grædefærdig. Christopher kiggede over på mig, tårene trillede ned af mine kinder og det var sidste gang jeg sagde "jeg elsker dig Simon". Jeg gik ud i den store have som de har. Jeg stod bare og kiggede og fortrød ikke et hver sekund mit valg. Jeg havde spildt 2 år på at sidde sammen med Simon. Men en mærkelig følelse bredte sig i kroppen, lettede... 

 

Havde i troet det? Hvad med Simon? Christopher? Celina? Er det virkelig slut mellem Simon og Emily? Hvad tror du? Find ud af det i næste kap :) I næste uge skal jeg på lejertur fra mandag-torsdag så i får et kap. lørdag og søndag :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...