I'm a SLUT and proud of it (1og 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Igang
Den over klasse prostituerede Emily er en virkelig cold bitch når det gælder sex! Men at skulle være det over for den lækre udimodstålige Simon er det svært at holde facaden. Simons bedste ven Christopher bliver venner med Emily over Facebook og lige pludselig står han foran hende.

OBS: Denne novelle er der meget sex i og kan virke anstødeligt eller grænseoverskridende for nogle. Så hvis du ikke er til sådan noget så kig på min andre noveller :-) For din egen skyld!

111Likes
361Kommentarer
48761Visninger
AA

42. Kapitel 42 (2'eren)

Hør "You Lost me Christina Aguliera" og find tude kleenex frem...

Anna rullede ud på gangen med et hvidt klæde over sig, man kunne ikke se hendes krop kun omridset. Det gik hurtigt, alt var tabt, intet var tilbage. Tanken havde aldrig løbet igennem mit hoved, den måde hun bare forsvandt ud af hospitals dørene. Jeg løb efter, men min fødder blev til gele og til sidst stoppede jeg da dørene gik i. Jeg hulkede og tårene trillede ned af mine kinder. Jeg kunne ikke gøre noget, det var helt forkert, alt var forkert. Jeg tabte dig Anna, vi tabte alt. Du er et meget bedre sted men jeg kan ikke vende mig til tanken. Det hele var gået i vasken, du var væk forevigt. Jeg kunne ikke gøre noget, hun vil altid være i mit hjerte. Dørene lukkede sig sammen og så sengen forsvinde væk. Jeg faldt ned på knæ og klamrede mig til mine hænder. Det hele var fjernt, jeg kunne hører Simons stemme, men den var ikke som den plejede den var stiv og urolig. Jeg løb men Christopher tog fat i min arm, jeg prøvede at rive mig løs men hans arme var så stærke. Jeg overgav mig til ham. Jeg hulkede og Christopher's bluse blev gennemblødt. Tårerne trillede ned af hans kinder og Simon tog sig til hovedet, han vendte hovedet mod mig og tårene trillede ned af kinderne på ham. Jeg lukkede mine øjne for et kort øjeblik... But angels can fly! Bye Anna.....

 

Jeg sad på stolen med benene trukket op under mig. Simon tog rundt om mig, jeg prøvede at glemme det. Tanken blev ved med at vise sig i mit hoved. Nej, jeg var ikke perfekt... Lucas vidste det godt. Han var sur og ked af det, han lukkede stedet i en uge for at komme på rette spor. Tankerne fløj igennem mit hoved, lægerne kunne ikke gøre mere og hun ville ikke kunne klare sig mere nu. Jeg havde tabt noget af mig selv som altid vil være tabt. Simon kyssede mig på håret, jeg hvilede mit hoved på hans skulder. Det stod ikke klart for mig, jeg var vred og havde lyst til at skrige højt så alle kunne hører det. Kaste med den stol jeg sad på, opfører mig som en sindsyg. Vi kørte hjem og jeg satte mig i sofaen, Christopher satte sig i ved siden af mig og det gjorde Simon også. Christopher kiggede kort over på Simon med et nervøst blik. Han fugtede sin læber og gengældte med et andet nervøst blik. Jeg tog fat i Simons hånd og klemte den blidt, jeg lagde mig ind til ham. Jeg mærkede hans rolige og varme krop mod mig. Jeg sukkede og faldt i søvn bare for at glemme det hele.

 

Jeg vågnede hurtigt igen, jeg kiggede op på Simon som stirrede ud i luften med et tomtblik. "Hvor langt tid er der gået?" "1 time" "Kun?" "Ja" sagde han monoton. Jeg prøvede at lukke min øjne igen men det blev istedet til tårer. Simon tørrede mine tårer væk. Han kyssede mig på håret og jeg kiggede med sammen knebbene øjne over på Christopher som lå og sov. Han trækkede vejret roligt og stille. Jeg lukkede mine øjne og prøvede at tænke på noget andet. Jeg nået aldrig at sige farvel til Anna, jeg troede aldrig hun kom så langt ud, der hvor hun ikke kunne svømme mere der hvor skibene sejler. Der hvor det hele ender. Der hvor der er kun vand der hvor man ikke kan se bunden. Jeg var stadig i chok over det hele, det hele var vendt på vrange. Hvordan skulle jeg finde ud af at rette det ud igen? Anna kom aldrig tilbage, tilbage til mig...

 

Jeg gik ud for at tage noget at drikke da jeg så ud af vinduet. Austin stod udenfor, jeg havde ingen ide om hvad i al verden han lavede udenfor. Jeg gik udenfor og han fik øje på mig. Han kiggede på mig "du ser ikke så godt ud" Det er sku da også klart jeg har grædt i meget lang tid smarte! Jeg smilede og trak på skulderen. "Jeg ville bare sige undskyld for da jeg kyssede dig". "Det er okay" "Jeg mener det hvis jeg har lavede et eller andet mellem dig og din kæreste" "Det er okay" "Ikke for at snerre men hvad er der sket?" "Min veninde Anna er død" Tårerne pressede sig på og jeg kunne ikke holde dem tilbage. Jeg fugtede min læber og kiggede væk, pludselig mærkede jeg Austin's arme omkring mig. Hans arme var dejlige og det var dejligt at få et kram. "Tak" sagde jeg og tørrede tårerne af min kind med mit ærme. "Jeg går ind nu" sagde jeg og pegede på døren. "Okay ses" sagde han og smilede skævt og gik. Jeg gik ind til Simon, han så fjernsyn. Christopher gjorde det samme, det var mærkeligt at se dem sådan når de plejer at fjolle og irritere hinanden. Nu var de stille, jeg stod og betragtede dem lidt da jeg fik øjnkontakt med Simon han smilede. Tårene begyndte at trille ned af mine kinder...

 

Awww :( Hvad kan jeg sige? I kan ihvertfald læse videre i næste kap....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...