I'm a SLUT and proud of it (1og 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Igang
Den over klasse prostituerede Emily er en virkelig cold bitch når det gælder sex! Men at skulle være det over for den lækre udimodstålige Simon er det svært at holde facaden. Simons bedste ven Christopher bliver venner med Emily over Facebook og lige pludselig står han foran hende.

OBS: Denne novelle er der meget sex i og kan virke anstødeligt eller grænseoverskridende for nogle. Så hvis du ikke er til sådan noget så kig på min andre noveller :-) For din egen skyld!

111Likes
361Kommentarer
48776Visninger
AA

26. Kapitel 26


Jeg ville bare sige at 1'eren stopper ved kap.30 og jeg vil stadig gerne vide hvor mange der i vil have fat i en 2'er. Så skriv det lige :)

 

Jeg kiggede rundt og mærke kvalmen brede sig i kroppen og jeg havde det som om min hjerne var faldet ud af mit hoved, men alligevel vejede et ton! Jeg grinede for mig selv og rejste mig op. Min mascara var i hele mit hoved. Jeg tog min mobil klokken var 14? Hvad!Jeg skyndte mig at tage tøj på og sætte mit hår op. Vi skulle mødes nu! Jeg løb nærmest over til Anna. Jeg bankede på hendes dør "Anna for helvede!" råbte jeg. Hun åbnede døren hun lignede en der skulle til at dø. Hendes hår var som en kæmpe høstak og hendes makeup var rundt i hele hovedet. "Hvad?" sagde hun med en hæs stemme. "Klokken er 14!" Hendes øjne åbnede sig og løb ind og tog tøj på. Vi gik sammen ned og i det vi gik forbi en skraldespand løb Anna hen og brækkede sig. "Anna kom nu" grinede jeg.  "Jeg kommer søde" sagde hun med en tyk stemme. Vi mødte de andre og Lucas kiggede på os "Hvad er det i ligner?" Vi grinede "To bagstive piger" Han rystede på hovedet. Vi grinede og var ved at vælte en vase bag ved os. "I skal ikke med, gå I ind på jeres værelser og bliv friske til vi skal spise i aften" Han gik sammen med gruppen ud. Isabella var taget hjem tidligere end os men hun så ikke så frisk ud. 

 

Anna og jeg gik ind på mit værelse. "Kan du huske noget overhovedet?" Jeg rystede på hovedet. "Simon og dig ikke?" "Hvad er det med os?" "Han er lykkelig Em jeg kan se det" "Han gav mig den her" Jeg pegede ned på halskæden som var rundt om min hals. "Den er smuk". Anna var blevet en god veninde og hun var så sød. Min mobil ringede og jeg kigged på displayet og der stod "Simon" jeg smilede "Gad vide hvem det er?" sagde Anna sarkastisk og skar en grimasse. "Hej Skat" "Hej Smukke, hvordan var flyveturen?" "Dejligt, vi har hyggede os meget" "Ja, det kan jeg hører på din stemme" Jeg grinede "Var I i byen?" "Jep, jeg mødte en af mine gamle kollegaer" "Godt, jeg glæder mig til du kommer hjem!" "Savner dig allerede Sim" "Savner dig meget, har en overraskelse når du kommer hjem" "Dejligt, skat vi ses" Jeg hørte Sofies klamme stemme i baggrunden og jeg mærkede vreden buldre dybt inde i mig. "Hvorfor er Sofie der?" sagde jeg irriteret. "Hun skulle lige hente noget tror jeg?" "Sim, ikke fordi jeg ikke stoler på dig men hvordan kan du lukke hende ind?" "Slap af, hun skulle bare hente noget thats all?" Jeg fugtede mine læber "Sim, du ved godt hvad jeg mener okay!?" Han sukkede og afbrød forbindelsen.

 

Jeg mærkede jalousien og vreden brede sig i kroppen. "Hva så, du virkede anspændt?" "Hvem tror du Simon er sammen med?" "Sofie?" "Jep, og hun skulle bare hente noget" sagde jeg surt. "Fuck hende den klamme..." "Hvorfor er hun der egentlig?" "I have no idea" sagde hun og kiggede væk. Det bankede på døren jeg gik ud og åbnede. "Hej Emily..." jeg afbrød hendes sætning ved at smække døren i. "Hvem er det?" hviskede Anna "Nicoline" mimede jeg og åbnede døren igen. Hun så chokerede ud, "Jeg ved godt du ikke gider snakke med mig så lade mig lige tale ud" Jeg lagde armene over kors og lyttede. "Det er langt tid siden nu Emily du har fået din Simon og jeg vil aldrig gøre det igen faktisk vil jeg bare hjælpe dig" Jeg rullede med øjne "Nå, men jeg har ikke brug for din hjælp okay?" sagde jeg og smækkede døren i. Vi sad og så film imens vi snakkede. 

 

Min mobil ringede jeg tog den "Hej!" lød en lys stemme. "Hej, og du er?" "Aria, undskyld jeg ringer først nu" "Hvor har du mit nummer fra?" "Du gav mig det igår?" "Nå, okay..." "Kan vi ikke mødes over en kop kaffe og snakke om vores fortid da vi arbejde sammen?" "Øhh...jeg ville gerne men vi er på forretningsrejse så" "Nå okay hvad med imorgen?" "Okay hvor?" "Cafeen over for dit hotel kl. 12 vi ses" Jeg afbrød forbindelsen, "Hvem var det?" "Aria hende fra igår" "Dosen't ring any bells" "Du kan hellere ikke huske en skid An" sagde jeg og grinede. Hun fnes og kiggede på skærmen.

 

Jeg skulle møde Aria idag og jeg satte mig ned på den cafe og drak noget af min kaffe. Hun satte sig over for mig. "Hej Emily!" sagde hun og smilede "Hej Aria!". Vi snakkede rigtig godt sammen og det var fedt at snakke med hende for jeg følte hun kendte mig rigtig godt selvom vi ikke havde set hinanden i lang tid. "Har du kæreste på?" Spurgte hun. Jeg tøvede "Ja det har jeg" "Hvordan mødtes i?" Jeg ville åbne mig for hende så jeg fortalte hele historien og hvor jeg arbejde. Hun lyttede og virkede meget forstående. "Nå, men hende der Sofie ikke?" "Jo?" "Hun er ude på noget, og det virker som om det bliver lidt af en kamp for dig.Simon falder hurtigt for de slags piger" Jeg nikkede. "Men hvad skal jeg gøre?" "Ja, udnyt det job du har og brug det på ham" Hun mimede "Raauuuw" og grinede, jeg fnes "Lade mig give dig et godt råd, hold fast på ham, han er en fyr som alle ikke bare lige kan møde" Jeg nikkede og takkede hende. Hun forstod mig godt. Aria kunne godt blive en god veninde "Hvor bor du?" "Samme som dig L.A".

 

Nå, så Aria er virkelig sød hun virker som en flink pige,men bor hun virkelig i L.A? Vil hun have fingerene i Simon? Eller er hun bare sød? Find ud af det i næste kap. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...