I'm a SLUT and proud of it (1og 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 25 apr. 2014
  • Status: Igang
Den over klasse prostituerede Emily er en virkelig cold bitch når det gælder sex! Men at skulle være det over for den lækre udimodstålige Simon er det svært at holde facaden. Simons bedste ven Christopher bliver venner med Emily over Facebook og lige pludselig står han foran hende.

OBS: Denne novelle er der meget sex i og kan virke anstødeligt eller grænseoverskridende for nogle. Så hvis du ikke er til sådan noget så kig på min andre noveller :-) For din egen skyld!

111Likes
361Kommentarer
48068Visninger
AA

100. Kapitel 100 (2'eren)

Så guys....Nu er det nu i får det hele i en håndfuld. Minder og så er der lige det med Simon hvem der har slået ham ihjel...Det er helt fantastisk at hav skrevet det her og nu er vi ved enden. Det har været fantastisk og der er intet som kan erstatte den her movella! Jeg vil gerne takke jer alle for at have læst den her og uden jer ville den jo aldrig have været sådan her. Hvis i gerne vil have en 3'er så skriv eller hvad i nu vil??? Skriv hvad i syntes der skal ske nu!!!! Much Love Mysteri-G Enjoy....


Jeg tog hastige skridt og min hæle gav genlyd. Lucas kiggede efter mig og hans øjne borrede sig ind i mine. Alkoholen pumpede i mit blod. Vodkaen havde virkelig taget fat i mig og det var svært at fokusere. Jeg bundede mit glas og satte det bordet. Jeg mærkede min hårdere skal igen. Navnet var blevet gemt væk ligesom alt andet som ødelagde mit humør. Hvad der så gjorde ondt. Christopher satte sig foran mig og smilede skævt. Jeg tog flasken i hånden og tog en tår. Han øjne kunne ikke lide flasken, den var ikke fuld mere kun en lille sjat tilbage. "Emily stop med det der drikkeri". "Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?" sagde jeg og løftede det ene øjenbryn. Han hev flasken ud af min hånd og jeg lænede mig tilbage i stolen. "Det ligner dig ikke det her, drikkeri og...". Han kiggede på den lille pakke cigaretter der lå på bordet. Jeg fangede hans blik og tog pakken. "Vil du have en?" sagde jeg og tog en i munden. "Nej" sagde han. Jeg tog lighteren på bordet og tændte den. 

 

Han blev en smule utålmodig. "Det her er ikke løsningen babe". "Så det er det ikke?" sagde jeg stille og pustede noget røg ud. "Jeg kan ikke kende dig mere" mumlede han. "Det her er mig, bare har mistede halvdelen" sagde jeg og kørte min hånd op af hans lår. "Så det er slet ikke tiltrækkende på nogle måde" sagde jeg med et snedigt smil på læben. Han blev ukoncentrerede og kiggede væk. Jeg satte mig oven på ham og lagde armene om ham. "Jeg er overhovedet ikke tiltrækkende" hviskede jeg i hans ører og kørte neglen ned ved hans hals. Han kyssede mig, "nej det er du ikke" sagde han. Jeg bed blidt i hans underlæbe. "Slet ikke" hviskede jeg og han kyssede mig heftigt. Han havde allerede fingrene nede omkring mit lår og jeg mærkede hans dejlige mavemuskler. Selvfølgelig endte det i sex....

 

Jeg tog min BH på igen og tog en tår af min flaske. "Ses senere" sagde Christopher og forsvandt ud af døren. Jeg blinkede frækt til ham og han lukkede døren. Lucas kom ind og satte sig foran mig. "Hvordan har du det Em?" spurgte han og follede sine hænder. Jeg fugtede mine læber "jeg har det godt". "Det kan man godt se" sagde han ironisk og kiggede sig omkring. "Virkelig?" sagde han og tog min cigaretter. Jeg rev dem ud af hans hånd og lagde dem på bordet igen. "Lucas jeg har det fint" sagde jeg og tog en cigaret ud af pakken. "Det her er ikke dig Emily" sagde han frustrede og smækkede døren bag sig. Jeg røg lidt og vendte mig der stod Anna. Hun havde armene over kors. "Virkelig Emily er det det bedste du har?". "Anna jeg har ikke brug for dine råd". "Lucas har ret, du er ikke dig" sagde hun og lagde armene over kors. "Jeg gider ikke snakke med min afdøde veninde" sagde jeg og vendte mig. Hun gik hen ed mit ører "jeg er her hele tiden" hviskede hun og forsvandt. Jeg rullede med mine øjne og drejede på stolen. 

 

Jeg rejste mig og gik udenfor. Santanna stod og ventede på mig jeg fulgte med hende. Det her var mit liv og ingen andres. Ingen skulle bestemme hvad jeg skulle gøre og hvem jeg var. Det var mig nu og hvem der betød noget. "Du ved godt der er et bryllup imorgen og du er slet ikke klar til det her". "Det er fint nok" sagde jeg og tændte motoren. "Har du snakkede med Christopher om det?". Jeg svarede hende ikke, "Emily forhelvede" mumlede hun. "Du er meget bedre end den her bitch som sidder ved siden af mig". Jeg stoppede bilen og kiggede på hende. "Ud nu!" sagde jeg. "Mener du her Emily?" sagde hun. Jeg mærkede kvalmen brede sig og rev døren op. Jeg brækkede mig og lukkede øjne for et kort stykke tid. Jeg mærkede en hånd på min ryg og der stod Anna igen. "Du er lige ved at smide en rigtig god veninde ud af din bil imens du brækker dig på gaden". "Anna jeg har ikke brug for din hjælp!" hvæsede jeg. "Det har du" sagde hun og forsvandt. 

 

Jeg steg ind i bilen og så Santanna sidde forskrækket ved siden af mig. "Du har drukket, selvfølgelig det har du jo gjort snart i en måned jeg er så dum". Jeg svarede ikke og vi kørte hjem og jeg stoppede bilen ude foran. Jeg gik ind og så Christopher stå midt i stuen. Santanna greb min arm og det samme gjorde han. De havde et fast greb om dem, "Hvad laver I?" hvæsede jeg og prøvede at komme fri. "Det her er for dit eget bedste Emily" sagde Santanna og de skubbede mig ned i et rum. De låste døren, jeg hamrede på døren. "Hallo få mig ud!?" Råbte jeg og sparkede til døren. De gik og jeg gled langs ned af døren og tog mig til hovedet.  Anna stod foran mig, "Emily du har et bryllup imorgen, så nu er det der du skal være dig selv". "Det kan jeg ikke uden Simon". Hun sukkede "virkelig? Din ekskæreste som du tit bliver irriteret på og samtidig har smadret dit hjerte utallige gange, er skyld i du ikke kan have dit bryllup?". Jeg løftede det ene øjenbryn. "Du forstår det ikke" sagde jeg og sukkede. "Nej det er dig der ikke forstår det, det her Emily det er noget du har skabt af din egen hysteri og sorg. Din sjæl er smadret og nu er du der hvor du har medlidenhed med dig selv" sagde hun. "Du skal ikke ændre på dig selv nu".

 

Jeg mærkede tårene presse sig på og kiggede til siden. "Han er væk nu og nu skal du også tage dig sammen forhelvede. Jeg er ikke her for ingenting, du ser mig og det her ikke fordi du er stiv eller er sindsyg. Jeg er ikke levende men du kan se mig". Jeg rejste mig og lavede bitch blikkede til hende for ikke at græde. "Du skal ikke spille hård nu Emily, det her er livet folk går og dør". Jeg mærkede tårene trille ned af mine kinder. "Man hvad hvis jeg aldrig var klar til at blive gift med Christopher?". "Det er du tro mig, du er bare i sorg Emily". Hun forsvandt og der stod jeg i en kælder alene. Med mig selv som er fuckt up og den anden side af mig er gået helt ned og nu er der kun bitchen tilbage som jeg bruger. Så var der jo lige det Christopher altid var god til at bryde den. Døren gik op og der stod Christopher. Han omfavnede mig og jeg mærkede tårene trille ned af mine kinder. "Hvorfor er det sådan her?" sagde jeg. "Det ved jeg ikke" sagde han og kyssede mig.

 

Jeg holdte fast i den hvide kjole imens Santanna strammede den bag i. Hun vendte sig og smilede. "Du er så smuk, det her bliver en dag som du aldrig vil glemme". Min søster Natalie kom hen til mig. "Hej Em" sagde hun og krammede mig. "Hej" sagde jeg og smilede. "Jeg er ked af at hører om Simon". Jeg svarede ikke og rettede lidt på mit hår. Hun skiftede emne "glæder du dig til idag?" spurgte hun. "Meget" sagde jeg og smilede til hende i spejlet. Døren gik op bag mig og der stod Austin pæn med jakkesæt. Han gik hen mod mig, "det skal lige siges inden du vil smadre mig så skal du jo have en at gå op med altså op ved altret". "Simon skulle have gjort det" sagde jeg og han kiggede ned i jorden. "Det ved jeg" sagde han og tog min hånd og vi gik hen til forenden ved døren. "Jeg er glad for du er her hvor du er nu" sagde han og smilede. "Så er det nu" sagde jeg og tog en dyb indånding. Dørene gik op og der kiggede alle på mig. I det øjeblik gik alt igennem mit hoved. Med små langsomme skridt kom jeg tættere på Christopher og tårene trillede ned af hans kinder. Jeg smilede og mærkede tårene trille ned af mine kinder. Det var nu eller aldrig.

 

Jeg hørte brude musikken i min ører og der stoppede Austin. Jeg kiggede på gulvet Simon lå der med blod over det hele. Jeg holdt vejret og gik nogle skridt tilbage. Jeg tog mig til munden og blinkede hurtigt. Simon lå der ikke mere, men der stod han ved alteret ikke levende. Sammen med Anna. De smilede til hinanden og tårene trillede ned af hendes kinder. Dørene gik op der stod Simon levende. Han havde jakkesæt på og så forvirret ud. Austin kiggede på mig og jeg stod bare det og fattede ikke en skid. Han løb hen mod mig og Christopher kom hen til mig. Jeg strejfede Simons arm. "Havde vi ikke en aftale?" sagde Christopher og kiggede på Simon...

 

Ender det virkelig her vil jeg spørge mig selv?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...