jeg holder det ikke ud

erhtjryktuilkyjthregfw

0Likes
0Kommentarer
165Visninger
AA

1. Verden er ireterrende

I dag, bliver den dag hvor jeg vil stille mig op på bordet og skrige hvad jeg synes. I dag bliver den dag jeg siger ligeud til en sød fyr at jeg virkelig er forelsket. I dag er jeg er fuldstændig ligeglad og smækker alle bitches en flad. Gid jeg var sådan. Jeg ville ønske jeg turde. Virkelig, nogen trænger bare til et slag, et ”wake up call”, Men åbenbart ikke fra mig. Jeg er bare den lille sørgelige pige der ikke tør stå på egne ben. Hvad skal jeg gøre når jeg går ud af folkeskolen? Jeg tør ikke engang at sige min egen mening. Jeg har ikke sagt noget i timerne i årevis. Men det skal der laves om på. Jeg gider ikke være en tæppetisser mere.

Men hvordan? Skal jeg bare gøre det?, skide på de andre, og skride bagefter, Ej vel?

 

Jeg går, langsomt, slentrende hen af vejen, jeg går ikke på fortovet, men lige i vejkanten. Det har jeg bare altid gjort, det er som et ritual for mig. Cykler og biler kører altid i en stor bue udenom mig. Skolen er gammel, gammel og rød. En rød gammel lorte skole, det er hvad det er. Næsten alle kender den følelse hvor de bare ikke har lyst til at gå ind. Ind på den anden side af væggene. Sidde træt og forgabt bag sit eget bord. Sidde og stirre på uret indtil man har frikvarter. Frikvarter, i mit tilfælde er lige så død og pine som timerne. For det meste sidder jeg på en bænk inden døre og læser. Sommetider tænker jeg over hvor mange mennesker der bare passere mig i løbet af et frikvarter, og ikke en eneste siger hej. Gider de mig virkelig ikke? Eller tror de at jeg ikke vil snakke med dem fordi jeg ikke siger noget selv? det er ikke altid let at passe ind, selvom man gerne vil. jeg vil gerne være en del af dem der står derovre og skraldgriner. Men jeg vælger at blive siddende. Har du nogensinde tænkt over hvor mange mennesker der er her i verden, hvor mange livshistorier der er? Prøv.

til tider har jeg selvfølgelig haft selvmordstanker. Hvem har ikke det? ”hvad hvis jeg ikke var her?, hvem ville savne mig?” ja, nogle gør noget ud af det, ”cuttere” og andre gør ikke andet end at tænke. Klokken ringer og jeg trækker vejret helt ned i maven. Kaos. Kaos for mig er når klokken ringer og alle løber ind, og næsten vælter hinanden. jeg sidder altid og tæller til 140, inden jeg rejser mig. Det giver mig en slags ro i kroppen at have den slags ritualer. sommetider at tælle trin på trappen, gå i specielle mønstre, børste tænder 4 gange på en dag. Små ting der gør at jeg kan føle mig tryg. Jeg har mærkelige vaner, og folk kommentere dem tit. For det meste gør jeg tingene inde i mit hoved, alt foregår i mit hoved. Jeg har min egen lille verden, mit eget sted. Jeg lever i mit eget hoved. Verden udadtil er ligegyldig, hvordan jeg ser på tingene er noget jeg skaber i mit hoved. Vi skaber alle selv vores idé om verden og mennesker, inde i vores hoved.

jeg er bange, ikke for noget specielt, bare bange i det hele taget. jeg er sikker på at de fleste har prøvet det.

 

Jeg kan ikke holde ud at sidde i klassen mere, jeg kan ikke holde de mennesker ud. Alle de kålhoveder og dumme kællinger, der kun tænker på at drikke sig stive. Jeg ved godt det er en smule hårdt sagt, men sådan er det altså. Jeg forstår ikke hvad der er sket, gennem årene, før i tiden, da man gik i 7-8-9. Klasse, legede man stadig, eller spillede bold. Men nej, det gider vores generation ikke mere. Jeg skammer mig helt.

Jeg elsker at kigge ud af vinduet, i timerne, bare at drømme sig væk, drømme sig ind i sin egen verden, være der, blive der. Jeg vil ikke leve i vores verden, jeg vil leve i den jeg selv har skabt. Jeg vil ikke være bange mere, jeg vil turde træde frem, sige hvad jeg mener, og have min egen holdning og mening. Jeg vil ikke krybe sammen, og gemme mig selv væk, hver dag. Forstår folk ikke at det kan være hårdt at gå gennem livet på denne måde, er der ingen der bemærker at nogle folk har virkelig svært ved at være sociale, at være en del af flokken? Jeg er træt af alt og alle, for tiden. jeg gider ikke mere. Folk forstår det bare ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...