Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14765Visninger
AA

5. Rumors - Part 5

Louis' P.O.V

Jeg ved ikke hvorvidt jeg fortrød hvad jeg gjorde imod mig selv, selvom det jo egentligt ikke var med vilje. Men da jeg vågnede op på hospitalet dagen efter, fortrød jeg ihvertfald at jeg havde gjort det på grund af Harry. Harry havde ikke en skid ondt af mig. Han havde kun travlt med at skælde mig ud, og fortælle mig hvor selvisk min handling var. Og han var da ligeglad med at det var et uheld, for det var stadig min skyld. Hvad med bandet? Hvad med fansene? Det var det eneste han tænkte på. Hvad med mig? Hvad med "os?" 

Vi talte ikke sammen, længe efter ulykken. Der gik ikke lang tid før Harry var flyttet fra mig, og nu boede for sig selv, inde i byen. Det var dog ikke længe han boede der, for efter få måneder, flyttede hans lille kæreste fra natklubben ind hos ham. Hvad fuck havde han gang i? Jeg vidste det ikke. Det var der vidst ingen der vidste. Men hans kæreste virkede begejstret... Pigen vidste ikke at der lå mere bag alt det her, og jeg ville ikke ødelægge hendes glæde, ved at fortælle hende det. 

Men fansene var også begyndt at mærke at der var noget galt, og jeg hadede det. Jeg hadede at jeg ikke kunne fortælle dem sandheden, om hvordan jeg mistede den person, jeg elskede aller mest. Men det kunne jeg ikke. "Larry" var aldrig officielt for offentligheden, og de behøvede ikke at vide noget om det nu. Måske fordi jeg også gerne selv, ville komme mig over minderne hurtigst muligt. Men det var hårdt at se Harry med hans kæreste, Natalie, så tit. Ja, jeg var jaloux. Jeg var så brændende jaloux, for Harry havde været min, lige indtil Natalie kom ind i billedet. Jeg ville dog bare tage bedst muligt imod hende, da jeg ikke behøvede at gøre hendes liv surt, bare fordi mit var det.

 

En ganske normal fredag aften, var mig, Liam, Zayn og Niall alle hjemme i Harry's lejlighed, for at se fodbold. Bare en ganske normal drenge-aften. På nær at Natalie sad på Harry's skød under næsten hele kampen. Det var nu et halvt år siden, at mit og Harry's forhold var endt, så det virkede næsten naturligt at Natalie klæbede til Harry. Af og til hviskede hun noget i hans øre, og af og til udvekslede de et kys eller to. Det gjorde ondt, ja, men jeg måtte holde det inde. Det var ikke noget som de andre havde brug for at se. Derfor prøvede jeg at holde mine øjne på fjernsynsskærmen, det meste af tiden. Men pludseligt, halvvejs igennem kampen, satte Harry fjernsynet på lydløs, og både ham og Natalie rejste sig. De andre drenge så forvirrede på dem, og jeg hørte Niall beklage sig lidt, fordi han gerne ville have fortsat med at se fodboldkampen. "Drenge... Mig og Natalie har noget som i skal vide..." Lød Harry's dybe stemme, som plejede at give mig sommerfugle i maven. Som stadig gav mig sommerfugle i maven. Jeg kunne ikke lade vær med at hæve mit ene øjenbryn en smule, men sank det dog hurtigt, da Natalie talte igen. "Vi... Er blevet forlovede!"

Hendes dramatiske pause irriterede mig, for at resten af hendes ord så lammede mig fuldstændigt for en stund. Jeg kunne ikke fatte hvad der lige var sket. Men Zayn og Niall rejste sig dog, og fik travlt med at lykønske det unge par. Liam derimod, blev siddende ved min side, og lagde stille hans hånd på min ryg. Liam var den eneste som fik at vide, at jeg var sammen med Harry. Og han vidste vidst stadig at jeg elskede ham. Selvfølgelig gjorde jeg det, forhelvede. Jeg sendte Liam et kort, taknemmeligt smil, inden jeg rejste mig og gik hen til Harry. "Harry, har du et øjeblik?" Spurgte jeg, og uden at få et svar, greb jeg fat i hans arm, og trak ham med ud i gangen. Jeg kunne dog næsten mærke de blikke der blev udvekslet bag min ryg. Men jeg var ligeglad, jeg var fuldstændigt ligeglad. Den dreng jeg elskede igennem flere år, skulle giftes med en pige som kun havde kendt ham i seks måneder. "Louis! Hvad fanden laver du?" Udbrød Harry, da jeg lukkede døren ud til gangen, efter os. "Jeg kunne spørge dig om det samme, Harry. Har du nogen idé om hvad du er ved at rode dig selv ud i?" Spurgte jeg, og slap ham. Jeg rynkede på øjenbrynene, og tog et skridt væk fra Harry. I lang tid var der bare stille. Vi stod bare og så på hinanden. Jeg kunne sagtens sige at der foregik en masse inde i Harry's hoved i det øjeblik, men hvad det var, havde jeg ingen idé om. Jeg fandt dog meget hurtigt ud af det, da han skubbede mig op imod væggen, og kyssede mig. 

 

Harry's P.O.V

Mit hjerte hamrede i min brystkasse da mine læber ramte Louis'. Hvad lavede jeg? Hvorfor gjorde jeg det her? Hvad med Natalie? Jeg kunne ikke svare på nogen af spørgsmålene. Jeg mærkede hvordan Louis greb fat i min t-shirt, og jeg mærkede hvordan han begyndte at gengælde mit kys. Det varede dog ikke længe, før han hårdt skubbede mig væk. "Hvad helvede laver du?" Udbrød han, og så forvirret på mig. "Jeg... Jeg ved det ikke..." Stammede jeg. "Hør... Harry... Jeg elsker dig, okay? Stadigvæk, selvom du var en komplet nar." Louis ord vækkede en vis vrede i mig, men jeg vidste at han havde ret. Jeg havde været en komplet nar over for ham. "Men jeg vil ikke være en del af at du også knuser Natalie's hjerte, som du knuste mit." Jeg trådte et skridt længere tilbage. Igen var der stille i lang tid.

"Nå... Så du er altså forlovet nu?" Louis lød ikke ligefrem begejstret. "Hør, Louis, jeg kan forklare-.." Mere nåede jeg ikke at sige. "Ved du hvad Harry... Jeg er ærlig talt ligeglad... Jeg er færdig med at vente på dig." Jeg så hvordan han gik over og hurtigt fik sko på, tog sin jakke og forlod stedet. Men jeg sagde intet for at stoppe ham. Jeg skulle lade ham gå. Jeg blev nød til at lade ham gå. Det var det de havde sagt at jeg skulle gøre, og jeg havde ikke længere indflydelse på hvad der skete imellem mig og Louis. De havde taget over. Modest!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...