Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14870Visninger
AA

4. Rumors - Part 4

Efter den dag, var der bare noget der havde ændret sig. Det var som om at alt det der var sket de sidste par måneder imellem mig og Harry, var blevet slettet helt fra Harrys hjerne. Og det gjorde ondt. Virkelig ondt. Vi snakkede ikke sammen som vi plejede, ingen kys, ingen kram… Bare tomme ord. Om vi havde slået op, vidste jeg ikke, men det virkede sådan. Og… Jeg savnede ham. Virkelig.

I dag havde vi langt om længe afsløret vores 1D Big Announcement, og for at fejre det, var vi alle taget i byen. Ikke at det var hvad jeg havde mest lyst til, men jeg ville heller ikke virke som en lyseslukker. Jeg var taget hen til Liam for at gøre klar til aftenen, og jeg havde fået skiftet tøj. ”Er du klar?” Lød Liams stemme ude fra entréen af, og jeg fik hurtigt sat mit hår. ”Jep” svarede jeg, og gik ud i entréen til Liam. Han var iført stramme, sorte bukser og en hvid trøje, med mørkeblå ærmer. Han så faktisk ganske godt ud. ”Så lad os komme afsted” sagde Liam, og sammen forlod vi lejligheden. Jeg havde aldrig været til at drikke inden man tog i byen, og Liam ville nok heller ikke have ladet mig gøre det i aften, så da vi nåede frem til natklubben, var vi nogle af de eneste der stadig var ædru, ud over de andre One Direction drenge.

Det var som om der var blevet bygget en usynlig mur op imellem mig og Harry, da der blev hilst. Det blev ikke til mere end et kort, koldt blik imellem os. Vi blev lukket ind, og jeg var nok en af de første oppe ved baren. Nu hurtigere jeg kunne drikke mig fuld, nu bedre. Jeg bestilte en drink, og før jeg vidste af det, var mit glas tømt. Der blev bestilt endnu en drink, en til og da jeg skulle til at bestille min fjerde, kom Niall over til mig. ”Wow, er du sikker på at du allerede skal have en til? Du skulle gerne holde længere end en time.” Sagde Niall, og lagde sin ene hånd på min skulder. ”Jeg klarer mig, Nialler.” Svarede jeg, og blinkede kort til ham. Alkohollen var langsomt begyndt at blande sig i mit blod, og det var faktisk nogle ret stærke sager jeg fik ned. Jeg så Niall hæve øjenbrynene, for så at forsvinde igen. Jeg fik mig yderligere to drinks, og vendte mig så rundt, og så rundt iblandt menneskerne. Så mange forskellige ansigter, og ingen af dem, kunne få mig til at føle hvad Harry kunne. Ingen af ansigterne gav mig sommerfugle i maven, som jeg fik når jeg så på Harry. Mit blik vandrede rundt imellem de mange piger i alt for korte kjoler, og fyrene der gloede på pigerne med de alt for korte kjoler. Jeg fnyste stille, og rystede kort på hovedet. At de overhovedet gad…

Hvor de andre drenge var, anede jeg ikke. Jeg havde mistet alt overblik ved baren. Jeg slingrede lidt rundt i klubben, i søgen efter et ansigt der virkede bekendt. Men det var som om de andre var forsvundet fra jordens overflade. Eller også var jeg bare for fuld til faktisk at lede ordenligt. Jeg vendte tilbage til baren, men stoppede nogle meter inden jeg nåede den. På en barstol sad en dreng med mørkebrune krøller. På skødet sad der en pige med langt, blondt hår, iført en helt stram, lårkort, rød kjole. Det der kunne ikke være Harry… Der var flere drenge med krøller i London, end Harry. Drengen og den blonde pige havde travlt med at kysse hinanden, så jeg kunne ikke se hans ansigt for pigens hoved, hvilket irriterede mig en del. Stille gik jeg hen til baren, og bestilte endnu en drink. Jeg stod ved siden af de to, og ventede bare på at de langt op længe holdt op med at kysse, så jeg kunne se om det faktisk var Harry… Jeg fik min drink, tog en enkelt slurk, og rettede mig så op. Jeg skævede til drengen og pigen ved min side, og jeg så at drengen havde åbnet øjnene. Skinnende, smaragdgrønne øjne lyste næsten hans ansigt op. Det var ham. Det var de øjne jeg var så forelsket i. Glasset gled ud af min hånd, og smadrede imod gulvet, så indholdet flød ud. ”Harry…” Hviskede jeg, og var et øjeblik lammet. Men så snart Harry rejste sig, kunne jeg pludseligt bevæge mig igen. ”Louis…” Sagde Harry, men jeg afbrød ham. ”Nej, Harry… Bare… Nej…” Var det eneste jeg sagde, inden jeg rystede på hovedet, vendte rundt og løb ud af natklubben.

Det her passede bare ikke. Det kunne det ikke. Jeg bad til at jeg på et eller andet tidspunkt ville vågne op i min seng, og opdage at alt det her havde været et mareridt. At jeg ville vågne op i Harrys arme, og vide at han elskede mig. Men det her var virkeligheden. Desværre. Jeg blev bare ved med at løbe, uden noget egentligt mål. Mine lunger begyndte efter et godt stykke tid at brænde, og jeg hev efter luft. Men jeg satte ikke farten ned. Jeg skulle bare væk. Udover at Harry havde siddet og delt mundvand med en pige, så havde jeg lige afsløret over for hele natklubben, at jeg altså så Harry som mere end bare min ven. Jeg var ydmyget og knust på samme tid… Fed blanding. Folk vidste at jeg var forelsket i Harry nu. Med mindre hele natklubben var for fulde til faktisk at interessere sig… Til sidst kunne jeg bare ikke klare det længere, og jeg måtte sætte farten ned. Jeg gik et godt stykke, stakåndet, og så ned i den mørkegrå asfalt. Jeg havde stukket hænderne i lommerne på mine stramme jeans, og et øjeblik, gik jeg bare og gennemlevede det der lige var sket, i mit hoved.

Harrys P.O.V

Jeg var gået ud af natklubben efter Louis var flygtet, for at få noget frisk luft. Alting kørte rundt i mit hoved, efter at have drukket så meget som jeg havde. Det første jeg gjorde da vi kom ind, var at drikke. Jeg ville have Louis ud af hovedet. Jeg ville have os ud af hovedet. Lige siden jeg fortalte Louis at jeg var flov over vores forhold, havde hver dag været tortur. Jeg så Louis være så knust, og jeg kunne ikke gøre noget, for det jeg havde sagt, kunne ikke bare tages tilbage. Jeg stod lænet op af muren, med armene over kors. Det var begyndt at regne ganske let, men jeg var fuldkommen ligeglad. Jeg nød på ingen måde kysset med pigen, som jeg ikke engang nåede at få navnet på. Jeg havde aldrig rigtigt nydt den slags. Da jeg kyssede Louis for første gang, var det som mit aller første kys. Jeg følte noget, der var så meget stærkere end de kys jeg havde haft med tidligere, kvindelige kærester. Det var så meget bedre. Og nu havde jeg ødelagt alt endnu en gang… Forhelvede da, Harry! Hvorfor kunne jeg ikke gøre noget som helst rigtigt?! Jeg blev ved med at knuse Louis’ hjerte, fordi jeg konstant tænkte på mig selv. Hårdt sparkede jeg til en tom flaske der lå for min fod, så den røg et godt stykke længere hen af fortovet. Jeg rettede mig så op, og begyndte at gå. Hvor fanden Louis var løbet hen, vidste jeg ikke. Men jeg måtte vel bare håbe på at han havde fundet hjem...

Louis P.O.V

Jeg fik med lidt besvær låst døren til min og Harrys fælles lejlighed op. Da jeg kom ind, hamrede jeg døren i efter mig, og sparkede mine sko af. Jeg var virkelig frustreret over det der var sket… Var jeg bare ikke god nok til Harry? Elskede han mig alligevel ikke? Var det hele bare en løgn? Det vidste jeg ikke. Men jeg følte mig tom. Værdiløs. Stille gik jeg ud på badeværelset, og lukkede døren efter mig. Jeg lod mig synke sammen på gulvet, med ryggen op af døren. Et øjeblik sad jeg bare og så tomt ud i luften, imens mine øjne begyndte at svide mere og mere, på grund af tårerne. Jeg lukkede øjnene, og prøvede bare at tage mig sammen, men lidt efter begyndte tårerne at trille ned over mine kinder. Jeg følte mig virkelig knust. Jeg var ikke sikker på om mit og Harrys forhold var slut, men at se ham sammen med hende, gjorde bare så ondt alligevel. Jeg følte at jeg ikke var god nok. Pludseligt åbnede jeg øjnene, og uden at tænke, rejste jeg mig. Jeg åbnede et skab, og i min søgen efter noget bestemt, røg en del ting på gulvet. Men jeg var ligeglad. Langt om længe fandt jeg hvad jeg ledte efter. Et barberblad. Jeg tog det stille, vendte det imellem fingrene, og tog en dyb indånding. Igen satte jeg mig ned på gulvet, med ryggen imod væggen. Jeg pressede øjnene sammen, og forsigtigt, førte jeg barberbladet ned til mit håndled. Jeg pressede det imod min hud, og stille begyndte blodet at pible frem, samtidigt med de tårer der løb ned over mine kinder. Et snit. To snit. Smerten fik mig til at glemme Harry. Glemme pigen han kyssede i natklubben. Glemme os.

Pludseligt kunne jeg høre døren smække, og da jeg fik et chok, kom jeg til at skære ekstra dybt. Et støn i smerte undslap mine læber, men jeg bed tænderne sammen, og gemte hurtigt barberbladet. Jeg tog noget papir og pressede det imod mine snitsår, men blodet fra det dybeste af sårene, blev ved med at komme. ”Fuck…” Mumlede jeg, og fjernede igen papiret. Blodet løb nedover min hud, og dryppede ned på gulvet. Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg kunne mærke hvordan jeg blev mere og mere svimmel, og så hvordan alting omkring mig begyndte at snurre. Om det var på grund af snittet, eller alkohollen i mit blod, vidste jeg ikke. Pludseligt brasede Harry ind på badeværelset, lige i tide til at se mig falde til gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...