Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14822Visninger
AA

3. Rumors - Part 3

Harrys P.O.V

Louis’ ord rungede i mit hoved, og i lang tid så vi bare på hinanden uden at sige noget. ”Jeg vil bare gerne have at vi er en hemmelighed…” Svarede jeg stille, og stak hænderne i lommerne på mine jeans. Hele verden behøvede ikke vide at Harry Styles var forelsket i sin bedste ven og kollega. Louis. Jeg var ikke flov… Som sådan. Jeg var bange. Bange for hvad folk ville tænke om os, og hvordan det ville påvirke One Direction. Jeg ville ikke have at noget ændrede sig. Mig og Louis elskede hinanden, og ingen vidste noget om det. Men vores karriere kunne blive på toppen, og intet andet havde ændret sig. Hvis vi derimod endte med at bekræfte vores forhold, ville der blive vendt op og ned på alting. ”Hvorfor? Vi vidste begge at folk ville finde ud af alt det her før eller siden, og vi kan ikke blive ved med at lyve.” Spurgte Louis, inden han rejste sig. ”Kan vi ikke bare… Prøve… Jeg elsker dig så højt, Lou, men… Kan vi ikke bare prøve at holde det hemmeligt?” Spurgte jeg. Vi kunne holde folk hen, ja. Men ikke for evigt. Jeg var bare virkelig ikke klar til officielt at vise folk det hele.

Louis’ P.O.V

Jeg var så træt af hemmeligheder. Lige siden begyndelsen af One Direction, var en stor del af mit liv blevet holdt hemmeligt, og jeg kunne snart ikke klare det længere. Men jeg ville prøve. For Harrys skyld. Bare én sidste gang. ”Fint…” Mumlede jeg, og sukkede. Jeg vendte blikket imod gulvet, og tænkte at det måske også var bedre sådan her. Det ville dog ikke blive nemt at få folk til at tro på, at billederne var falske, eller at det slet ikke var os… Men vi måtte prøve. Alligevel kunne jeg ikke lade vær med at spekulere på, hvorfor Harry så gerne ville holde forholdet hemmeligt. Men en grund måtte han da have… Kort efter kunne jeg mærke Harrys stærke arme omkring min krop, og stille så jeg op, direkte ind i hans smaragdgrønne øjne. Jeg kunne føle hvordan han åndede på mine læber, og afstanden imellem hans læber og mine, blev mindre og mindre.

I starten kyssede vi hinanden blidt, men som tiden gik, blev det mere og mere passioneret. Jeg lod mine hænder glide om bag Harrys nakke, og kort efter var mine fingre filtrede ind imellem hans dejlige krøller. Jeg kunne mærke Harrys tunge på min underlæbe, og villigt skilte jeg mine læber en anelse ad. Hans tunge gled hurtigt ind i min mund, og jeg overgav mig bare til ham, og lod ham overtage styringen. Hans fingre borede sig ind i stoffet på min trøje, og jeg blev automatisk trukket tættere på ham. Jeg tog stille et skridt frem, han trådte tilbage, og det endte med at han stod med ryggen op imod væggen. Vores tunger legede stadig rundt i min mund, og jeg kunne lidt efter høre et dybt støn fra Harry. ”Hop” mumlede han imod mine læber, og det gjorde jeg. Han tog fat om mine ben og viklede dem omkring hans hofter, inden han tog et skridt væk fra væggen, og bar mig ind i hans soveværelse.

..

Et godt stykke tid efter, lå vi i sengen med armene omkring hinanden.  Mit hoved hvilede på Harrys brystkasse, og hans arme lå omkring mig. Det hele virkede perfekt, og i lang tid lå vi bare sådan i stilhed, inden jeg endte med at bryde den. "Harry... Jeg håber det er okay... Men Liam ved godt at vi er sammen..." Sagde jeg stille, og så op på ham. Harry spærrede øjnene op, og så et øjeblik bare ret overrasket ud. "Har du fortalt ham det?!" Spurgte han, og slap mig stille. Jeg satte mig op, da jeg godt kunne mærke at Harry var ved at hidse sig op. "Altså... Ikke rigtigt... Han vidste det allerede..." Svarede jeg, og rykkede lidt væk. Harry satte sig op med et set, og så næsten bange ud. "Han... Han fortæller det ikke til nogen... Vel?" Spurgte Harry, som om jeg skulle vide det. Men det var Liam, og han var nok et af de mennesker jeg stolede mest på i hele verden. "Det ved jeg da ikke" svarede jeg, og jeg kunne se hvordan musklerne i Harrys kæbe spæntes, da han bed tænderne sammen. 

Harrys P.O.V

Liam ville acceptere vores forhold, ja. Men hvis han kom til at fortælle folk om os, ville der være folk der ikke ville acceptere det. Jeg havde været bange for at folk ville ændre deres syn på mig, hvis de vidste at jeg elskede Louis, lige siden vi begyndte at komme sammen. Måske var det en forkert indstilling, men det var sandheden. Stille nikkede jeg som svar, og svingede så igen benene ud over kanten af sengen. "Jeg har spurgt om det her før, men jeg vil bare gerne have et svar... Er du flov over vores forhold?" Spurgte Louis, og jeg sukkede. Et eller andet sted, var jeg vel flov over det. Så mange gange blev der gjort grin med homoseksuelle, og jeg ville bare ikke gøres til grin på den måde. Jeg ville ikke være anderledes. Men på den anden side, så jeg heller ikke rigtigt mig selv som homoseksuel. Den eneste person der nogensinde fik mig til at tvivle på min seksualitet, var Louis. Men jeg havde da været forelsket i piger, så jeg var jo nok biseksuel.

Da jeg først begyndte at få følelser på Louis, flippede jeg også helt ud. Jeg var overbevist om at jeg var til piger, og kun piger. Men Louis vendte op og ned på det, og hver dag begyndte jeg at tvivle mere og mere på, hvor vidt jeg kun var til piger, eller ej. Da jeg langt om længe fik indrømmet mine følelser for Louis, blev en sten pludseligt fjernet fra mit hjerte. Men jeg var stadig ikke glad for det. "Okay, Louis. Det er jeg. Jeg elsker dig, men det er jeg." Svarede jeg så med et tungt suk. Da sengen gav efter, vidste jeg at Louis havde rejst sig. "Så er det da godt at ingen tvinger dig til at være sammen med mig..." Lød hans stemme svagt, og da jeg så på ham, var han på vej imod døren. Jeg ville sige noget, men inden jeg fik åbnet munden, var han væk.

Jeg vidste at jeg havde såret ham, og jeg havde det forfærdeligt med det. Men han bedte om sandheden, og den fik han. Jeg ville ikke fortælle folk om vores forhold, fordi jeg var flov over at være til drenge. Hvis ikke jeg var flov over det, ville verden nok allerede vide alt om Larry Stylinson... Langsomt lænede jeg mig frem, og begravede ansigtet i hænderne.

Louis' P.O.V

Jeg vidste ikke hvordan jeg havde det med det hele. Men godt havde jeg det bestemt ikke. Jeg smækkede døren efter mig, da jeg trådte ind på mit værelse, og stille sank jeg sammen på gulvet. Harry var flov over vores forhold. Over mig. Jeg følte mig knust, og havde dårlig samvittighed på samme tid. Jeg burde havde set det noget før, så vores forhold ikke var blevet drevet så langt. Alligevel følte jeg mig så svag. Og ja, jeg overdrev, men Harry betød bare så meget mere for mig, end hvad der var sundt. Hvad jeg ville, vidste jeg pludseligt ikke længere. At slå op med Harry virkede umuligt, men jeg ville ikke holde ham hos mig, hvis han var flov over det. Det hele var pludseligt blevet så fandens kompliceret. Jeg ville så gerne gøre Harry lykkelig, men hvordan, vidste jeg bare ikke...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...