Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14761Visninger
AA

20. Rumors - Part 20

Louis' P.O.V

Jeg var ret optaget af Harry. Jeg ved ikke hvad jeg ventede på... Bare... Et eller andet, tror jeg. Men jeg hørte i hvert fald ikke at døren blev åbnet, så det gav et set i mig da jeg mærkede et par hænder på mine skuldre. Hurtigt vendte jeg mig og så på Gemma, der stod lige foran mig. Gemma var altid glad, hvilket smittede af på mig. Men lige nu, var det ikke glæde jeg så i hende. Hun var knust. "Jeg er glad for at du kom..." Mumlede hun og tog plads på sengekanten. "Og jeg tror Harry ville have det på samme måde, hvis han vidste at du var her... Men ja..." Stille kastede hun et blik på Harry og så så tilbage på mig. Anne, Des og Robin var nok allerede informerede om hvad der var sket, og hvis ikke, blev de det nok snart. "Hvor er Anne?" Spurgte jeg og så på Gemma. "Jeg er ikke sikker... Hun var på hospitalet hele morgenen, men tog hjem. Jeg tror det tager alt for hårdt på hende at se Harry i koma." Forklare hun og trak på skuldrene. Jeg kunne godt forstå Anne... Men jeg havde ikke selv tænkt mig at tage af sted igen. Hvis jeg kunne, ville jeg blive her til Harry vågnede. Men det kunne tage måneder, hvis vi var uheldige.

 

I lidt tid sad mig og Gemma bare og talte. Talte om alt og ingenting imens vi ventede på noget, som vi ikke vidste om ville ske. Vi blev dog afbrudt da nogen pludseligt rømmede sig og stille vendte vi begge blikkende imod døren. Det var en dreng. Hvem det var, vidste jeg ikke. Men siden han var her, måtte han vel kende Harry... Hvis ikke han var gået forkert, i hvert fald. "Harry har ikke fået det bedre, vel?" Spurgte drengen og så faktisk bekymret ud. "Nej, der har vidst ikke været nogen ændring." Svarede Gemma hurtigt, så jeg gik ud fra at hun kendte ham. "Oh..." Sukkede han stille og gik nærmere, hvilket fik mig til at rømme mig. "Og hvem er det lige du er?" Spurgte jeg hurtigt. "Nårh, jeg er Drew. Harrys ven." Svarede han og sendte mig et kort smil. "Og du er Louis Tomlinson." Tilføjede han hurtigt. Woaw, det vidste jeg ikke. Stille himlede jeg med øjnene, men nikkede lidt. Diskret betragtede jeg ham så.. Han havde lysebrunt hår som var børstet til siden, og så var han barberet i siderne. Han havde grønblå øjne, omkredset af lange, sorte øjenvipper. Derudover var han ret høj. Ikke så høj som Harry, men i hvert fald højere end mig. Han var iklædt sorte skinny-jeans, hvilket mindede mig om Harry. De sad helt tæt til hans hofter og lange ben. Som trøje havde han valgt en hvid t-shirt med det amerikanske flag på, hvilket klædte ham godt. Jeg ville ikke sige at jeg tjekkede ham ud... Jeg... Undersøgte ham bare. Nej, jeg havde Harry og jeg elskede ham. Drew skulle ikke komme her og ødelægge noget.

"Hvorfor kom du egentligt først nu, Louis?" Spurgte Gemma så pludseligt, hvilket rev mig ud af mine tanker. "Først nu? Hvornår blev han indlagt?" Spurgte jeg forvirret og rynkede på øjenbrynene. "For tre dage siden, tror jeg. Han ville være taget hjem dagen efter ulykken, men det kom han jo aldrig til." Fortalte hun, og jeg satte mig stille ved siden af hende, på sengekanten. "Så var det derfor jeg aldrig hørte fra ham..." Mumlede jeg for mig selv og så lidt ned, rimeligt irriteret over at jeg ikke havde hørt noget lidt før. "Yeah, du skal være glad for at du ikke så ham lige efter ulykken... Det var skræmmende..." Tilføjede Drew. Hvad?! Fik han det at vide før mig? Stille bed jeg tænderne sammen. Men okay, hospitalet vidste jo ikke at jeg stod Harry nærere end Drew gjorde. Formegentligt. "Det kunne jeg forestille mig..." Mumlede jeg og skævede over til de blodige glaskår som stadig gjorde mig ret utilpas. "Det er nu stadig ret skræmmende..." Blev Drew ved og jeg sukkede lidt, men måtte nikke da jeg var enig. Det var skræmmende. Rædselsfuldt. Ingen var sikre på hvornår Harry ville vågne, eller om han nogensinde ville vågne. Og hvis han ville, ville han så stadig være den samme Harry? Han var en helt anden efter hukommelsestabet og det kunne jo ske igen. Nej, jeg måtte håbe på det bedste.

 

Drews P.O.V

Jeg kunne tydeligt huske aftenen inden bilulykken, som mig og Harry tilbragte sammen. Det var en ret spontan idé at tage i byen, men da vi løb tør for ting at lave hjemme ved mig, virkede det nu som en god idé da jeg pludseligt diskede op med det. For jeg savnede virkelig Harrys selskab. Jeg savnede dengang vi var endnu tættere og kunne gøre alting sammen... Altså, nu var det ikke fordi jeg var jaloux på Louis fordi ham og Harry så ud til at være så nære, for jeg var glad på Harrys vegne, men jeg ville ønske det var mig. Af så mange forskellige grunde. Men lige nu var det ikke mig det hele skulle handle om, det var Harry. Han blev bare nød til at få det bedre.

Stille gik jeg om på den anden side af Harrys seng da Gemma og Louis fyldte hele den anden, og bøjede mig ind over Harry. "Åh gud..." Mumlede jeg og strøg en lok af han hår væk fra hans pande. Hvis ikke det var fordi jeg ganske, ganske svagt kunne se hans brystkasse hæve og sænke sig, ville jeg tro at han var væk. Død. Han havde skrammer over hele kroppen og han var alt, alt for bleg. "Jeg savner dig." Hviskede jeg stille og kunne næsten mærke hvordan Louis gennemborende blik fløj over på mig. "Det gør vi alle sammen." Sagde han, og da jeg vendte blikket imod ham, kunne jeg se hvordan han blev anspændt. Hvad var problemet? Han opførte sig som Harrys bodyguard der ikke ville lade nogen komme for tæt på, og nu kendte jeg ikke Louis ret godt, men han virkede fjendtligt indstillet.. Så hvad Harry så i ham, vidste jeg ikke. Men jeg sagde intet, for der var ingen grund til at gøre stemningen endnu værre end den allerede var. "Jeg bliver nød til at gå... Jeg burde nok tjekke hvordan min mor har det..." Sagde Gemma så pludseligt og rejste sig. Fedt, så er jeg alene med suresen og Harry. "Okay. Hils hende fra mig." Svarede jeg med et skævt smil, inden jeg igen så ned på Harry som jeg stod bøjet ind over. Bag mig kunne jeg kort efter høre døren der blev åbnet og lukket, og jeg vidste at Gemma var væk.

Så lagde stilheden sig over rummet. Kun maskinernes bippen og vejrtrækningerne kunne høres i rummet, men jeg havde på fornemmelsen at Louis holdt øje med mig. "Kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurgte jeg da jeg drejede på hovedet, vendte blikket imod ham og blev bekræftet i min teori om at han så på mig. "Nej, nej... Du... Kommer bare ret tæt på Harry..." Svarede han stille. Svaret forvirrede mig. Hvad var der galt i det? Han virkede nærmest jaloux. "Beklager, men du ejer ham altså ikke." Sagde jeg, men rettede mig dog op og tog et skridt tilbage. "Jeg bryder mig bare ikke om det." "Hvorfor?" Jeg så på ham og rynkede øjenbrynene. "Fordi Harry er mi-.." Louis standsede sig selv. "Det gør jeg bare ikke." Rettede han så og pressede læberne sammen. Jeg var godt klar over hvad han var ved at sige. 'Harry er min.' Enten var Louis vild med Harry... Eller også var der noget som Harry ikke havde fortalt mig...

 

Louis' P.O.V

"Fordi Harry er mi-.." Jeg nåede at standse mig selv fra at færdiggøre den sætning, men Drew så ud til at have fanget beskeden alligevel, hvilket fik min mave til at snøre sig sammen. "Det gør jeg bare ikke..." Mumlede jeg så og så ned. I lang tid var der stilhed. "Hvad mener du med at Harry er din?" Spurgte Drew så stille. Fuck. "Ikke noget." Jeg kunne ikke fortælle ham noget. Han var Harrys ven, ikke min. "Louis, jeg er udmærket klar over at du lyver... Men okay, det rager vel heller ikke mig." Sukkede Drew og gik om til mig, på den anden side af sengen. Roligt tog han plads ved siden af mig og så lidt på mig. I lang tid så han bare på mig. "Du er forelsket i ham, er du ikke?" Spurgte han så stille. "Det er derfor du opfører dig sådan der." Konkluderede han uden at få et ordenligt svar fra mig. Men hvad skulle jeg sige? Han ville ikke tro på mig hvis jeg benægtede det, men jeg var heller ikke glad for at skulle indrømme det. Men hvis jeg bare sagde at jeg havde et lille crush på Harry, ville jeg vel ikke afsløre vores forhold. Ville jeg vel? Stille tog jeg en dyb indånding og kørte en hånd igennem mit hår. "Okay, fint. Du vinder... Ja, jeg kan godt lide ham." Sagde jeg hurtigt og slog en anelse ud med armene. "Er du så glad?" Spurgte jeg lidt efter. Men Drew så ikke ligefrem tilfreds ud. "Nej." Svarede han kort og stille. Han rettede lidt på sit hår, præcist som jeg havde gjort for et øjeblik siden, og pillede så lidt rastløst ved kanten af hans t-shirt. "Hvorfor ikke?" Jeg så på ham og lagde hovedet lidt på skrå. "Fordi du er så meget sammen med Harry, Tomlinson. Dine chancer for at få ham er så meget større end mine!" Udbrød han og rejste sig hurtigt. Han virkede nede nu. "Vent, vent, vent... Hvorfor vil du have Harry?" Spurgte jeg og rejste mig også. Jeg vidste jo udmærket godt at jeg allerede havde vundet, for Harry var min. Vi elskede hinanden. Men det kunne jeg jo ikke rigtigt fortælle Drew, og det ville også være beskidte tricks. "Fordi mig og Harry var sammen engang, okay? Han ville ikke fortælle det til nogen, for han var bange for folks reaktion." Drews fortælling fik mig til at stivne. Så jeg var altså ikke den første dreng Harry havde datet. Hvorfor havde han aldrig fortalt mig det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...