Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14826Visninger
AA

2. Rumors - Part 2

Dagene gik, ugerne passerede.

Med tiden voksede min kærlighed for drengen med de brune krøller og grønne øjne, og det blev sværere og sværere at skjule alting. Men ingen vidste noget. 1D drengene, familien, vennerne, medierne... Ingen vidste noget. Ingen behøvede at vide noget.

Det var aften, mørket havde lagt sig over London og stjernerne spredte sig udover den mørke himmel. Mig og Harry gik igennem St. James Park, hånd i hånd. Alt var stille, kun lyden af vinden i træernes blade, og gruset der gav sig når vores sko ramte stien lød. Mine fingre var flettet ind imellem Harrys, og sådan gik vi i lang tid, i stilhed. "Lou... Jeg ved godt at vi bliver nød til det og sådan... Men tror du virkelig at vi ville kunne holde alt det her hemmeligt for altid?" Spurgte Harry så lidt efter, og mit blik blev vendt imod ham. "Før eller siden finder folk vel ud af det... Og så må vi bare se hvad der sker til den tid." Svarede jeg med et tungt suk. Hvis jeg kunne få hele verden til at acceptere at mig og Harry elskede hinanden, ville det ikke være nødvendigt at skjule kærligheden. Men der ville desværre altid være nogen der ikke ville acceptere det.

Vi nåede søen i midten af parken, og gik et godt stykke langs bredden. Kort efter tog vi begge plads på en bænk, og vores hænder blev igen adskilt. Min hånd hvilede i et godt stykke tid på Harrys lår, og hans arm lå omkring mine skuldre. ”Harry… Jeg ved at jeg har sagt det her en million gange… Men jeg elsker dig. Virkelig.” Lød ordende fra mine læber, og igen blev mit blik vendt imod Harry. ”Jeg elsker også dig, Louis. Virkelig.” Svarede han, og ordende fik en varm følelse til at brede sig i mit indre.  Et øjeblik mødte hans grønne øjne, mine blå, og i det øjeblik stod alting stille, inden vores læber mødtes. Jeg lukkede øjnene, og lod bare mig selv forsvinde ind i kysset.

Månen skinnede over vores hoveder, og kastede sit spejlbillede i vandoverfladen. Harrys varme var nok til at holde hele min krop varm, trods den kølige temperatur, og lige nu, virkede alting perfekt. Intet kunne ødelægge det øjeblik. Ikke engang lyden af det blitzende kamera, som ingen af os hørte.

 

..

 

”LOUIS!” Liams stemme skar igennem min og Harrys lejlighed, og kort efter kom Liam småløbende ind i stuen, hvor jeg lå på sofaen og så fjernsyn. Liam var taget herhen, da Harry og Niall havde besluttet sig for at tage ud og spille golf. ”Jaer?” Svarede jeg, og skruede ned for volumen på fjernsynet, så jeg bedre kunne høre Liam. ”Har du set det her? ”Spurgte Liam, gik nærmere og holdt sin iPhone frem imod mig. Jeg satte mig straks op, og så nærmere på det billede som viste sig på skærmen. Det var mig og Harry i parken, for få dage siden. Der var indtil flere billeder da Liam scrollede længere ned. Først billeder af mig og Harry der gik hånd i hånd, og senere billeder af kysset. ”Du tror ikke seriøst på det her lort, vel Liam?” Spurgte jeg. Det var jo ikke lort. Overhovedet. Det var mit og Harrys forhold, der pludseligt var sat i fare. ”Jeg ved det ikke, Louis… De billeder… De ser meget ægte ud.  Men… Det er vel kun dig og Harry der kan sige om det er rigtigt eller ej.” Svarede Liam, og stak mobilen i lommen, inden han trak på skuldrene.

Min mund var tør. Skulle jeg lyve over for en af mine bedste venner, eller fortælle ham alt, uden at snakke med Harry om det først? Det var svært. Men jeg kunne ikke bare trække det hele ud. Liam fortjente et svar. ”Liam…” Startede jeg, men ordende satte sig fast i min hals, og føltes nærmest kvælende. ”Mig og Harry…” Fik jeg frem, men så afbrød Liam mig. ”I er sammen… Er I ikke?” Spurgte Liam, inden han gik hen og satte sig ved min side. Hvordan vidste han det? Havde Harry sagt… Nej… Det ville han ikke. ”Hvordan vidste du det?” Spurgte jeg stille, og rynkede øjenbrynene en smule. ”Det er ikke svært at se, Louis. Du ser på ham som om han er hele din verden.” Svarede Liam med en overraskende ro i stemmen. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder, og jeg vendte hurtigt blikket ned. ”Det er han…” Sagde jeg, og lod et dæmpet suk undslippe mine læber. Jeg kunne mærke at Liam lagde sin arm omkring mig, og et dæmpet smil bredte sig henover hans læber. ”Tillykke, Lou.” Lød hans stemme igen, og jeg vendte tøvende blikket imod ham. ”Tak.” Svarede jeg kort, og gav et kort nik fra mig. Hvis ikke Liam ville have accepteret mit og Harrys forhold, ville ingen acceptere det. Liam var nok et af de mest sympatiske mennesker jeg kendte, så at han accepterede det, betød meget.

 

Senere på dagen havde Liam igen forladt stedet, og Harry vendte tilbage efter nogle timer. ”Hey!” Råbte han med sin dybe, lidt hæse stemme, som virkelig kunne give mig sommerfugle i maven. Jeg rejste mig fra sofaen, slukkede fjernsynet og gik ud til Harry i gangen. ”Var det godt?” Spurgte jeg, og mente ham og Nialls tur til golfbanen. ”Bestemt… Bortset fra at Niall vandt.” Svarede Harry, og så en smule nedtrygt ud, for sjov. ”Aw, kom her.” Jeg lagde mine arme omkring den yngre dreng, og holdt ham ind til mig. Jeg vidste at jeg måtte få snakket med Harry, om at medierne havde spottet os sammen. Men hvordan jeg skulle bringe det på banen, vidste jeg virkelig ikke.

De tanker løb igennem mit hoved imens jeg holdt Harry ind til mig, og Harry kunne vidst fornemme, at der var noget galt. ”Louis? Hvad tænker du på?” Spurgte han stille, og jeg så ned på ham. Endnu en gang sukkede jeg, og løsnede stille mit greb om ham. Der var et øjebliks stilhed, inden jeg tog fat i hans hånd, og trak ham ind i stuen. Jeg satte ham i sofaen, og tog plads ved ham. Stille tog jeg min mobil op af min bukselomme, og det tog ikke lang tid, før jeg fandt billeder af os. ”Jeg synes du skal se det her.” Sagde jeg dæmpet, og rakte Harry min mobil. Stilheden faldt hurtigt over rummet, og i lang tid var alting stille. Ikke engang støj nede fra gaden kunne høres. Chokket lyste ud af Harrys smukke, grønne øjne, men ingen ord forlod hans læber. Ikke før et godt stykke tid efter. ”Vi… Vi kan ikke gøre det her ude længere.” Stammede Harry, og lagde mobilen fra sig. ”Hvorfor ikke? Folk begynder at finde ud af det alligevel” spurgte jeg, og rynkede øjenbrynene. Jeg var heller ikke meget for at Larry Stylinson var blevet afsløret, men nu var der vel ikke så meget at gøre. Vi kunne benægte det hele, men det havde vi efterhånden gjort alt for længe. ”Det kan vi bare ikke, okay” svarede Harry koldt, og rejste sig. Jeg kunne ikke lade vær med at føle mig en smule såret over det, mest på grund af hans kolde tone. ”Harry… Du er ikke flov over at vi er sammen, vel?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...