Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
108Kommentarer
15109Visninger
AA

16. Rumors - Part 16

Louis' P.O.V

Mig og Harry lå ved siden af hinanden i hans seng, begge liggende på siden med fronten imod hinanden. Vores læber var stadig i kontakt i et ømt kys, trods hjerterne stadig galoperede afsted i vores brystkasser og vejrtrækningerne var ujævne. Det føltes som om vi havde kysset i timevis og alligevel følte jeg ingen trang til at stoppe. Kun fordi det var Harry jeg kyssede. Den dreng var min bedre halvdel... Prøv bare at se hvad jeg blev til uden ham... Et vrag. Jeg var klar over at jeg blev nød til at have Harry hos mig, for ellers fungerede jeg ikke ordenligt. "Louis?" Harry var hæsere end normalt da han stille trak sig fra kysset og åbnede øjnene. "Mhm?" Brummede jeg og åbnede selv mine øjne for at se på ham. Han var så tæt på mig at jeg ikke kunne undgå at se hans perfekte ansigt som det første. De grønne øjne med de lange, sorte øjenvipper. De bløde, lyserøde læber. Smilehullerne der svagt viste sig på hans kinder når han talte. Hans bløde, mørke hår som efterhånden var blevet mere til bølger end krøller. Måske brugte man sjældent udtrykket 'smuk' om en dreng, men det var præcis hvad Harry var. Han var smuk.

"Hører du overhovedet efter?" Spurgte Harry utålmodigt og prikkede mig i brystkassen. "Ehm, hvad?" Udbrød jeg og blinkede lidt. Jeg var svævet helt væk i mine egne tanker, så jeg havde slet ikke hørt hvad Harry havde sagt. Det var han vidst også udmærket klar over, for et suk undslap hans læber inden han gentog. "Hvad så nu?" Jeg forstod ikke spørgsmålet. Hvad med hvad? "Hvad mener du?" Spurgte jeg og rynkede spørgende på panden. "Altså... Hvad med os?" Forklarede han stille. Det var et godt spørgsmål, men jeg brød mig ikke om at han stillede mig det. Det fik mig til at føle, at 'os' hvilede i mine hænder nu. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af 'os.' "Jeg ved det ikke, Hazza." Svarede jeg så stille og så kort ned. Det var længe siden jeg havde kaldt ham det. Hazza. Men jeg kunne bestemt lide at kalde ham det, for det brang mig tilbage til tiden hvor det var okay for os to at fjolle rundt og være romantiske, uden at nogen virkelig tog notits af det. Det var før Modest! greb ind.

Diskret rykkede Harry tættere på. Jeg ville ikke have lagt mærke til det, hvis ikke det var fordi jeg pludseligt kunne mærke ham kysse mig i panden. "Lou? Vil du... Altså..." Han tøvede og jeg så afventende på ham. Han så lidt på mig, men brød så op i et dæmpet, skævt smil. Et af de smil der gjorde mig blød i knæende og gav mig sommerfugle i maven. "Vil du være min?" Spurgte han så endeligt. Det føltes som om jeg havde ventet på de ord i evigheder. Det var måske ham der fik mig til at indrømme at jeg var forelsket i ham, efter at han havde indrømmet det samme for mig. Men siden da havde det været mig der måtte holde sammen på os. Nu lavede han langt om længe sit træk. "Med glæde." Svarede jeg og smilede varmt, inden jeg lænede mig ind for endnu et kys. Og et kys fik jeg. Et kys der lyste det hele op og langsomt helede de skrammer vores forhold havde fået indtil nu. Det var måske ikke så intenst som de kys vi udvekslede for lidt siden, men det var inderligt og føltes fantastisk. Desværre måtte det jo ende før eller siden, og det gjorde det da Harry stille trak sig. "Jeg elsker dig, Lou. Så højt." Sagde han stille og så mig i øjnene med et blik der fik mig til at tro, at han kunne se direkte ind i min sjæl. "Jeg elsker også dig, Harry..." Svarede jeg stille og kunne ikke holde et smil fra at brede sig på mine læber. Mit smil smittede af på Harrys læber, og selvom han kun gengældte mit smil, fik det varmen til at prikke i mine kinder og jeg vidste at jeg rødmede. Rødmen forsvandt dog da en bestemt person skubbede sig vej ind i mine tanker. Den lede, ynkelige løgner som ikke fortjente så meget som at få lov til at tænke på Harry aka. Sam. Selvfølgelig, jeg havde set Sams bedre sider. Jeg elskede ham jo virkelig på et tidspunkt. Han reddede mig for en kort stund. Men jeg fandt jo hurtigt ud af at det hele var for Harrys skyld. Aldrig for min. Han var altid fuldstændigt ligeglad med mig. "Hvad er der galt?" Spurgte Harry og så bekymret på mig. Shit, jeg var nem at læse. Stille satte jeg mig op i sengen og Harry gjorde det samme. Dog havde vi begge stadig dynen til at dække hvad der nu var at dække fra hofterne og ned. "Det er bare... Sam. Hvad har du tænkt dig at gøre med ham?" Spurgte jeg og så lidt ned på mine hænder. Jeg anede ikke om Harry havde slået op med ham, eller om Sam var fuldstændigt uvidende om at Harry vel på den ene eller anden måde havde været ham utro med mig. Og jeg var virkelig ikke vild med utroskab normalt, men denne gang var den sidste tanke yderst tilfredsstillende. Payback's a bitch. "Jeg ved det ikke... Men jeg har tænkt mig bare at ende det som han bildte mig ind at vi havde sammen." Svarede Harry og jeg kunne ikke lade vær med at grine dæmpet. "Jeg kan ikke fatte at du faktisk troede på ham." Svarede jeg, for så at få Harrys albue i siden. "Hey, jeg havde slået hovedet og han var lækker!" Svarede Harry i et forsøg på at forsvare sig selv. Jeg vidste dog godt at det sidste kun var for at drille mig. Men for at være helt ærlig, måtte jeg give ham ret. Sam var attraktiv. "Så kan du da bare tage hjem til Sam og forføre ham i stedet for mig." Fnøs jeg og himlede med øjnene. "Årh, kom nu, Boo. Jeg driller." Grinede Harry dæmpet, men stak så underlæben lidt ud og så på mig med et blik der bad om tilgivelse. "Hmprf." Var det eneste der forlod mine læber, inden jeg rejste mig fra sengen og trak mine underbukser og jeans på, som lå rundt omkring på gulvet.

Bag mig kunne jeg høre Harry fnise og jeg så mig over skulderen og hen på ham, inden jeg så så ned ad mig selv. Nej, jeg havde ikke vendt mine bukser forkert eller noget. Nå, så måtte han da grine af hvad der end var så sjovt. Stille fiskede jeg min t-shirt op fra gulvet og gik hen til spejlet. Jeg stillede mig med ryggen til det, og så mig hen over skulderen. Og så fandt jeg ud af hvad Harry grinede af. Lange, røde mærker var spredt ud over min hud. Kradsemærker. Mit blik fandt igen Harry og jeg så bebrejdende på ham. Han havde selv nogle sugemærker her og der, men i det mindste havde jeg ikke været i gang med at kradse ham til blods. "Undskyyyld!" Fniste Harry og prøvede at se så uskyldig ud som mulig. Jeg trak dog bare min t-shirt på og himlede med øjnene. "Fjols." Mumlede jeg, inden jeg gik hen til sengen, bøjede mig ind over den og kyssede Harry på læberne med et dæmpet grin.

 

______________________________________

Heey!

Jeg ved at jeg opdaterer meget på det seneste, i hvert fald meget i forhold til hvad jeg plejer, men jeg har bare fået for vane at gå rundt hele dagen og bare glæde mig til at jeg kan komme hjem og skrive videre. No life.

Anyway, hvad jeg skriver er noget jeg finder på hen ad vejen. Jeg havde ingen idé om hvad dette kapitel skulle handle om, så jeg skrev bare hvad end der nu end faldt mig ind og det endte vidst som fluff. Men det har vi heller ikke haft for meget af, så det går nok.

Men vi er nået 1000 reads! Arh, det er vildt.

Tusind tak til alle der har læst, kommenteret, liket, favoriseret og så videre. Det betyder meget.

Knus Olivia x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...