Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14775Visninger
AA

13. Rumors - Part 13 *filler*

Louis' P.O.V

Harry blev udskrevet fra hospitalet nogle dage senere, men han blev ved med at være sammen med Sam. Det var præcis som dengang jeg slog ham. De to var som klistrede til hinanden og Harry talte knapt nok til mig. Om det var fordi at han var vred på mig eller fordi han havde for travlt med at stikke sin tunge ned i kæften på Sam, vidste jeg ikke. Men lige meget hvad, så var jeg lige så jaloux på de to som jeg plejede at være. Især fordi det hele var baseret på en løgn. Det var aldrig mig der skubbede Harry. Aldrig. Det ville jeg ikke gøre imod ham. Men det troede Harry jo ikke på, for han kunne intet huske. Vi måtte introducere ham for sine venner, sin familie, fortælle ham om bandet. Især bandet havde han svært ved at tro på, for han mente ikke at han havde talent. Drengen var helt fra den. Jeg havde forresten fortalt Liam, Niall og Zayn om hvad Sam havde gjort og at jeg altså var uskyldig, lige meget hvad Harry og Sam sagde. Harry anede ikke en skid og Sam var en ynkelig lille løgner. Smukt par. De havde svært ved at tro mig efter at jeg havde slået Sam. Og ja, det var sårende at de kunne tro at jeg løg. De burde vide at jeg ikke ville såre Harry. Men det ville jeg ærlig talt ikke hænge mig i, for jeg havde bedre ting at tænke på, så jeg tilgav dem. Ikke mundtligt, men ja.

Endnu en gang hang vi alle fem ud hjemme ved Niall. Jeg var ikke officielt blevet lukket ind i bandet af Modest! Men de andre drenge havde tilgivet mig for min opførsel, og derfor hang vi nu ud sammen igen. Eller, Harry var sjældent med, så det var kun os fire.  Harry havde egentligt i starten nægtet at tage med hen til Niall, fordi jeg ville være der, men de andre fik ham overbevist om at det var åndssvagt. Derfor mødte han altså op. Dog passede han på med at komme tættere på end to meters afstand af mig. Han var som en hel anden. Og jeg brød mig egentligt ikke om den person som havde erstattet den Harry jeg kendte. Min Harry. Denne her var kold, naiv, fraværende... Jeg savnede hans latter, hans kys, hans berøringer. Jeg savnede at være den der gjorde ham lykkelig. Jeg savnede de aftener hvor jeg ville putte mig ind til ham på sofaen imens vi så film. Jeg savner at være hans Louis. Men nu er han sammen med Sam igen, og det kan jeg ikke gøre noget ved. For folk hverken stoler eller tror på mig.

 

Men nu var jeg placeret i en lænestol i Nialls stue. De andre fire sad i sofaen lidt væk, og fra hvor jeg sad, kunne jeg se at Harry sad og sms'ede. Sikkert Sam igen. Han skulle sikkert opdateres på om jeg havde såret ham endnu en gang. Åh gud. Stille fnøs jeg, hvilket fik Harry til at se op. "Er der noget galt?" Spurgte han fornærmet og hævede sit ene øjenbryn. "Ja." Svarede jeg og himlede med øjnene, inden jeg så tilbage på skærmen. Vi var tilbage til at skændes og jeg hadede det. Dog kunne jeg ikke pille min facade ned for at bryde isen. Selv ikke for Harry. Jeg havde brug for at han gjorde noget nu. Gjorde noget for at redde vores forhold. For ærlig talt, følte jeg at det kun var mig der ønskede at holde sammen på os. Jeg havde gået igennem så meget bullshit for at vinde den dreng med krøllerne og de smukke, grønne øjne tilbage og nu var han ikke længere min. Jeg fik ynkeligt lidt tid med ham. "Og hvad er så det?" Harry blev ved med at jorde i det. "Dig." Svarede jeg kort. Ikke koldt. Ikke ondt. Det var ikke fordi han irriterede mig, som sådan, men han var mit problem. For han forlod aldrig mine tanker.

Nu var det Harrys tur til at fnyse og han rystede bare stille på hovedet og så igen ned på sin mobil. "Nar" Mumlede han og jeg bed tænderne sammen. "Idiot." Hvæsede jeg tilbage. "Hey!" Zayn rejste sig med et set og så vredt fra mig til Harry. "Det her er barnligt! I to opfører jer som om i var syv år gamle, og jeg ved ikke om I ikke kan se det, men det kan vi andre. I splitter bandet ad og det er folk begyndt at lægge mærke til!" Alle tav og det blev kun endnu værre da Niall satte fjernsynet på lydløs for at alle bedre kunne høre Zayn. "Måske skulle I til at tænke på andre end jer selv og hinanden, og så faktisk tænke over hvordan det her påvirker alle andre. Mig, Liam, Niall. Fansene. Jeres familier. De kan godt se at noget er galt. I er ikke ligefrem usynlige, hvis I var i tvivl." Zayn virkede kun mere og mere oprevet, og et eller andet sted, forstod jeg ham nok godt. Det eneste der havde været i mit hoved siden mig og Harry slog op, var enten Sam eller hvordan jeg skulle bringe os sammen igen. Jeg havde glemt alt andet. Om Harry havde det på samme måde, vidste jeg selvfølgelig ikke. Det gjorde han nok heller ikke selv, da han ikke kunne huske noget fra før ulykken. 

Ingen sagde noget i lang tid, men jeg besluttede mig for at bryde stilheden. "Undskyld." Mumlede jeg og så kort ned. Hvis Harry lod sin stolthed stå i vejen for bandet, så var det hans problem. Jeg måtte selv tage mig sammen, men fik da undskyldt. Derefter var der igen stille.

 

__________________________________________

Heej.. Såehm, undskyld den lidt manglende handling.

Jeg vil super gerne skrive og komme med kapitel 14 her i aften, men jeg vil ikke love noget, da det er sent og jeg er træt efter at have rejst hele weekenden, haha.

Men jeg har ikke glemt Rumors, selvom der går lang tid imellem kapitlerne. Tit har jeg dem liggende i længere tid, uden at publicere dem, fordi jeg vil være sikker på at det er her jeg vil føre historien hen. Derfor tager det tid. Derudover er jeg også doven.

Men jeg skal nok få skrevet kapitel 14 så snart som muligt.

- Olivia x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...