Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14829Visninger
AA

11. Rumors - Part 11

Louis' P.O.V

"Nu er Harry min og han elsker mig. Hvorfor skulle han nogensinde tro på dig, når du fortæller ham at jeg løj? Du knuste hans elskedes hjerte..." Sams ord fik mig til at miste kontrollen et øjeblik. Den nar havde løget for mig og nu havde han Harry i sin hule hånd. Jeg knyttede min hånd og nåede kun lige at fyre et slag efter Sam, inden døren gik op. Og der stod Harry.

Han stod et øjeblik bare og så måbende til imens Sam vaklede tilbage. Så var der stilhed. "Hvad fanden bilder du dig ind?!" Råbte Harry så pludseligt og så på mig med vreden lysende ud af øjnene. "Jeg-... Jeg ved ikke hvad der skete... H-han..." Stammede Sam. Den ynkelige, lille løgner. Det var så tydeligt at han lod som om han var fuldstændigt uskyldigt. Harry faldt dog for den. "Han lyver, Harry! Han lyver for dig" Udbrød jeg desperat, men på dette tidspunkt var måde Niall og Liam kommet ud i køkkenet, og så chokerede på mig. Sam stod stadig og jamrede sig. Helt ærligt. "Det kan godt være at du er jaloux, men du skal sgu da ikke slå ham! Hvad er der galt med dig?!" Jeg havde ikke set Harry så vred før, men nu så han ud som om han kunne kvæle mig. Sam havde ham virkelig med på sin løgn. "Han lyver." Min stemme var nu næsten kun en hvisken og jeg bad bare til at Harry ville tro mig. Men nej. Harry greb fat om min arm og nærmest slæbte mig hele vejen ud i gangen, for så at smide mig ud af lejligheden, og ud på trappeopgangen. "Kom tilbage når du har lært at acceptere Sam. Indtil da, bare bliv væk." Nærmest snerrede han, inden han smækkede døren i lige for næsen af mig. Skønt.

 

Efter det gik der dage før jeg hørte noget som helst fra drengene. Og det var ikke gode nyheder. Management havde taget en risikabel beslutning og havde besluttet sig for at sparke mig ud af bandet. Jeg, Louis Tomlinson, var ikke længere en del af One Direction. "Du mister kontrollen konstant og du har ændret dig. Vi kan ikke have en type som dig i bandet... Det vil påvirke bandet negativt." Huskede jeg at nogle af folkene havde sagt. En type som mig... Var jeg virkelig så slem? Nej. Det var jeg ikke. Det var Sams skyld. Det var ham der manipulerede med dem alle sammen og de faldt i hans fælde uden at tænke sig om.

Alt det sad jeg og tænkte over imens jeg dovent fladede ud på sofaen og så den ene platte tv-serie efter den anden. Jeg havde jo intet bedre at tage mig til længere. Hele verden var i chok over at jeg ikke længere var en del af One Direction, men management havde fortalt folk at jeg selv droppede ud, på grund af problemer i familien. Problemer, ja. Men ikke i familien. Jeg fnøs ved tanken, lige inden jeg hørte banken på min dør. Med et tungt suk rejste jeg mig fra sofaen, slukkede fjernsynet, rettede på mit hår og tøj og luntede så træt ud til døren. Jeg nåede kun lige at åbne døren før Harry kom farende ind og trak mig helt tæt ind til ham, så jeg næsten ikke kunne få vejret. "Rolig nu, Styles... Hvad sker der?" Spurgte jeg og fik viklet mig ud af hans greb. "L-Louis, jeg savner dig. Bandet er ikke det samme uden dig." Harry så ud som om han kunne bryde ud i gråd hvert minut, så jeg skyndte mig at lukke døren efter ham og trække ham med ind i stuen, hvor vi begge tog plads i sofaen. Selvfølgelig varmede Harrys ord. Meget, faktisk. Men det ændrede jo ikke på den beslutning der var blevet truffet. "Jeg savner også dig, Haz... Men der er jo ikke så meget at gøre ved det..." Svarede jeg så endeligt og trak lidt på skuldrene. "Og... Forresten... Jeg slog op med Sam." Sagde Harry så pludseligt - bare ud af den blå luft. "Du hvad?" Jeg så på ham med store øjne og kunne ikke helt forstå det. "Jeg slog op med Sam." Gentog han, som om jeg faktisk ikke hørte det. "H-hvorfor?" Jeg fattede stadig ikke hvorfor han ville gøre det... Eller... Jo... Sam var en nar... Men Harry så ud til at elske ham så højt. "Efter at jeg sparkede dig ud af min lejlighed, indså jeg ligesom at du måske havde fat i noget med at Sam løj... Og selv hvis du ikke har, er han ikke værd at vores venskab bliver ødelagt." Forklarede han og jeg mærkede et dæmpet smil trække i min ene mundvig. "Og..." Fortsatte Harry så. Men han sagde ikke mere. Han lænede sig bare ind imod mig og kyssede mig.

 

Harrys P.O.V

Efter kysset tilbragte mig og Louis dagen sammen i hans lejlighed. Vi så nogle film, spiste, spillede videospil, spiste igen... Det var hyggeligt og jeg havde virkelig savnet det. I et øjeblik føltes det som om intet havde ændret sig siden vi stadig var sammen. Men tiden gik, mørket faldt på og jeg blev nød til at tage hjem. 

Jeg var kun lige nået ind af døren og fået mit overtøj af da det bankede på døren. Stille rullede jeg med øjnene, men gik dog stille over og åbnede. "Hvad vil du?" Spurgte jeg da mit blik landede på personen, og lænede mig lidt op af døren. "Jeg kom for at se dig, selvfølgelig." Svarede Sam med et smil. "Jeg troede ligesom at vi var færdige..." Lød mit svar. Vi var færdige. Slut. Stendøde. Ikke at jeg havde noget imod Sam som person, men det var ham der fik revet mig og Louis fra hinanden... Endnu mere end vi allerede var. "Men..." Startede Sam og lænede sig ind imod mig. "Jeg har brug for dig." hviskede han i mit øre. Jeg kunne næsten høre det smørrede smil i hans stemme, så jeg skubbede ham hurtigt væk fra mig. Han greb dog fat i mit håndled og hev mig med ud på trappeopgangen. Okay så. "Beklager meget, Sam, men vi er ikke sammen længere." Sagde jeg endnu en gang og så lidt forvirret på ham. Hvad ville han? Han virkede indforstået med at jeg slog op med ham tidligere... Ikke tilfreds... Men han forstod det da. "Hvorfor ikke?" Spurgte han og tog et skridt nærmere mig, hvilket fik mig til at træde tilbage imod trappen. "Hør... Jeg elskede dig, det gjorde jeg virkelig, men Louis har været min ven for længe, til at lade vores forhold ødelægge vores venskab." Forklarede jeg og håbede bare på at Sam ikke tog det for personligt. "Hvad har Louis som jeg ikke har?" Hans øjne var pludseligt mørke af noget der kunne være had og han trådte nærmere. Igen tog jeg et skridt bagud, for han skræmte mig ærlig talt nu. Jeg kunne mærke at jeg var nået det første trappetrin. "Nej-.." Jeg skulle lige til at svare ham, men det nåede jeg ikke. For pludseligt trådte han hen til mig og skubbede mig. Og så blev alt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...