Rumors | Larry Stylinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Næsten lige siden at One Direction opstod i 2010, har der været rygter om at der skulle være mere end venskab imellem de to drenge, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Hvad hvis de rygter taler sandt? Hvad hvis der faktisk er mere end venskab imellem dem?

82Likes
111Kommentarer
14826Visninger
AA

10. Rumors - Part 10

Harrys P.O.V

Mine læber var pressede imod Sams og mine fingre var filtret ind i hans lysebrune hår, da jeg pludseligt hørte en dæmpet lyd. Den blev dog ignoreret, og jeg lod i stedet min tunge glide ind imellem Sams læber. Herretoilettet var måske ikke det bedste sted til en make-out session, men der var ikke rigtigt tid til at finde noget andet. Så hørte jeg det igen. Noget der mindede om et hulk. Hurtigt trak jeg mig og så henover Sams skulder. Med en tåre trillende nedover hans kind, stod Louis og så på os. Normalt ville jeg føle skyld, men ikke denne gang. Sam havde fortalt mig alt. "Hvordan kunne i?!" Udbrød Louis. Stille puffede jeg Sam væk og trådte et skridt nærmere. "Hvordan kunne vi? Hvordan kunne du?" Jeg så vredt på Louis. "Sam har fortalt mig alt. Om hvordan du aldrig var der for ham. Hvordan du var i byen uden ham. Hvordan han elskede dig mere end du elskede ham." Sam havde fortalt mig alt om hvor stor en idiot Louis havde været over for ham. Det var aldrig Sam der havde ændret Louis. Det var Louis' skyld og kun Louis'. "Hvad fanden fabler du om?" Louis så forvirret imellem mig og Sam, og tårerne var nu holdt op med at pible frem fra hans øjenkrog. "Du skal ikke lade som om du ikke ved hvad han snakker om, Tomlinson." Sagde Sam og jeg nikkede kort. "Men-..." Mere lod jeg ikke Louis sige, før jeg afbrød ham. "Det er bedst at du bare smutter." Jeg stak hænderne i bukselommerne og så afventende på ham, inden han tøvende forsvandt. Igen var det bare mig og Sam.

Stille vendte jeg blikket ned imod flisegulvet og lod et suk undslippe mine læber. Trods den høje, energiske musik inde fra natklubben og Sams nærhed, følte jeg mig alene i mine tanker. Der var så forfærdeligt mange af dem, for Louis viste sig at være en person jeg virkelig ikke kendte. En komplet nar. Det var aldrig Sam der ændrede Louis. Nej. Det var Louis' skyld og kun Louis'. "Du skal ikke bekymre dig om ham, babe. Han er ikke det værd." Lød Sams stemme bag ved mig, inden han stille lagde armene om mig bagfra og kyssede mig i nakken. At mærke hans læber imod min varme hud fik en bølge af kuldegysninger til at gå igennem min krop og jeg så op. I aften ville jeg have fortalt Louis at jeg havde afsluttet det jeg havde med Natalie... Hun var blevet enormt vred, men havde alligevel nogenlunde accepteret at jeg var forelsket i en anden... Det her skulle have været min chance for at få Louis tilbage... Men planerne var blevet ændret.

 "Du har ret... Han er ikke det værd..."

 

..

 

Sams' P.O.V

Dagene gik og jeg havde ikke set Louis så meget som én gang siden aftenen i natklubben. Men jeg var ærlig talt også fuldstændigt ligeglad. Jeg havde Harry nu og jeg kunne sno ham om min lillefinger. Heldigvis havde det ikke været svært at få ham til at tro på mine historier om Louis. Han var så naiv. Og desperat for den sags skyld. Så vidt jeg vidste, var dem der stod for One Directions kontrakt flippet skråt da de hørte at Harry havde slået op med Natalie. Hun fungerede som et dække for hvad der skete imellem Harry, Louis og mig. Men nu var hun væk og medierne vidste alt om mig og Harry nu. Det var nu heller ikke fordi jeg gjorde en indsat for at skjule os.

Jeg sad nu på Harrys skød med læberne presset imod hans hals og hænderne på hans brystkasse. Vi befandt os hjemme hos Niall, i hans sofa, for at være helt nøjagtig. Det var en ganske normal eftermiddag. Bare mig, Harry, Liam og Niall hængte ud i Nialls lejlighed. Zayn var sammen med Perrie og ingen anede hvor Louis befandt sig. Det var nu mest Niall og Liam der socialiserede, da mig og Harry havde lige lovligt travlt med hinanden. "Undskyld at jeg kommer for sent." Lød en hæs stemme der fik mig til at se op fra Harry's hals. Der stod han. De mørkeblå jeans sad tæt om hans ben og hofter, og den hvide T-shirt hang omkring hans skuldre og overkrop. Det mørkebrune hår var rodet og han havde mørke rander under øjnene. Louis. Hvem fanden havde inviteret ham? "Nårh, det er okay. Fedt at du gad komme." Svarede Niall. Åh gud. Louis øjne gled henover mig og Harry, og jeg lagde mærke til det stik af smerte der viste sig henover hans ansigt i få sekunder. "Inden jeg sætter mig ned... Sam. Kan vi tale sammen et øjeblik?" Louis så på mig og gjorde så et kast med hovedet ud imod køkkenet. "Hvorfor?" Spurgte Harry mistænksomt. "Kom nu bare." Louis' stemme var pludseligt langt mere bestemt end før. "Fint, fint." Svarede jeg, inden jeg så vendte blikket imod Harry for at kysse ham. Et langt, lidenskabeligt kys som jeg vidste, bragte hjertesorgerne frem i Louis. Lidt efter trak jeg mig så og blinkede til Harry inden jeg rejste mig. "Skal vi?" Spurgte jeg og så på Louis, for så roligt at gå ud i Nialls store køkken.

Døren blev lukket da Louis også var kommet derud og han vendte sig så imod mig. "Hvad fanden har du gjort?" Snerrede han imens jeg lænede mig op af køkkenbordet. "Du har bildt Harry alt muligt pis ind!" Han kæmpede for at holde lydniveauet nede så de andre ikke hørte noget. "Godt tænkt." Jeg himlede med øjnene og grinede en smule provokerende. Louis knyttede nævnerne og jeg vidste at jeg gik ham på nerverne. Jeg rettede dog bare stille på mit hår, som var børstet lidt til siden for ikke at hænge nedover mine øjne. "Du var virkelig naiv, Louis. Du så det aldrig." Sagde jeg og smilede en anelse da jeg så ned på det lyse trægulv. "Du så aldrig at jeg ikke elskede dig. At jeg aldrig elskede dig." Jeg så på ham igen og så alle spor af vrede forsvinde fra hans ansigt, for så at blive erstattet af chok. Jeg trykkede på de rigtige knapper. "Harry slog op med Natalie for din skyld. Og du viste dig at være en kæmpe idiot." Løg jeg. Eller, det med Natalie var sandt. Men at Louis var en idiot var noget jeg havde bildt Harry ind. "Nu er Harry min og han elsker mig. Hvorfor skulle han nogensinde tro på dig, når du fortæller ham at jeg løj? Du knuste hans elskedes hjerte."  I det samme gik døren op og Harry kom ind.

Lige i tide til at se Louis' knyttede næve ramme mig i ansigtet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...