The Meeting 1D One Shot (True Story)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 20 maj 2013
  • Status: Igang
Jeg hedder Nanna hvad de fleste der læser mine Noveller nok godt ved. Jeg er 15 år og så er jeg en ud af 20 personer som d.5 Maj 2013 mødte de fem drenge fra One Direction.

Måske så du mig enda i tv den 5 Maj? Jeg var pigen som næsten ikke kunne trække vejret, eller nærmere pigen med briller og kort hår. Mang ehar spurgt om hvordan det hele skete så her er det så.

Jeg vil på ingen måde prale eller noget som helst bare lige så i ved det.

Tak.

13Likes
9Kommentarer
678Visninger
AA

2. One Shot

Torsdag d. 2 Maj:

 

”Nanna, må jeg lige tale med dig to sekunder?” Line gik hen mod mig, vi skulle have idræt og jeg var mega spændt. ”Dig og Sofie har jo deltaget i One Direction Dr Ultras koncurrence ik?” jeg nikkede og smilte. Fuck hvor jeg håbede vi vandt!

 

”Jo det har jeg også, så jeg tænkte at hvis jeg vandt om du så ville med?” Jeg nikkede to chancer var bedre end intet. Jeg vidste det var egoistisk men stadig! Det ville i også ha haft gjort.

 

”Jo meget gerne Line! Fuck jeg glæder mig til i morgen så vi kan finde ud af det!” Line smilte til mig og sammen gik vi ud mod idræts banerne.

 

Fredag d. 3 Maj:

 

”Nå vil du se min video?” Mig og Line sad for enden af gangen på de to bænke der stod placeret ”Jo selvfølgelig!” sagde jeg glad, hun spillede den (se link i kommentare!) og jeg smilte, Summer love fyldte gangen og jeg svejede til musikken.

 

”Hvor er den god!” hylede jeg og sendte hende et stort smil, ”tak må jeg se dig og Sofie´s?” jeg nikkede jeg syntes selv den var meget god. Efter vi havde set den smilte hun ”jeg håber i vinder men jeg har også på fornæmelsen at min vinder nu da det er en tegneserie” grinte hun. ”jeg håber bare en af os vinder” grinte jeg hvoefter vi endte i et kæmpe grineflip.

 

Senere:

 

Jeg var lige kommet hjem og sad ved mit bord, i gang med at skrive på min novelle ”Magic” som sædvanligt havde en pige som kommenterede den hver gang der kom te nyt kapitel kommenteret den igen, hvilket fik et smil frem på mine læber. Hun var godt nok den mest trofaste læser jeg havde.

 

Min mobil ringede og da jeg ikke kendte nummeret skulle jeg til at lade være men noget sagde mig jeg skulle, så det gjorde jeg. ”Argh!!!” var det først der fyldte mineøre hvilket fik mig til at fjerne telefonen fra mit øre ”Btw er det Line” jeg begyndte at grine samtidig med hun skreg videre. ”Vi er i finalen!” Skreg hun hvilket fik mig til at måbe ”afhvad?!?!” ”vi er fucking i finalen!” skreg hun igen og jeg skreg sammen med hende.

 

Følelsen inde i mig kunne slet ikke beskrives jeg var så lykkelig at jeg nermest ikke kunne trække vejret. ”OMG!” hvinede jeg og begyndte at danse. ”Så Sony music henter os og sammen køre vi til herning hvor vi bliver interviewet og kommer i tv” sagde hun glad, jeg dansede min sejrsdans og følte mig virkelig underlig.

 

”Der er gaveposer og alt sådan noget men der er to andre videoer vi skal dyste imod, og jeg mener det er Wasteland der skal afgøre det” Wasteland? Det der wanna be 1D band? Omg. ”lyder nice” sagde jeg mens hendes grin igen fyldte rummet ”nå jeg vil løbe jeg skal ud og lufte hunde” sagde hun grinende ”vi ses på søndag” hvinede jeg og så lagde hun på.

 

Vi skrev sammen 24/7 indtil det blev søndag, jeg kunne slet ikke sove på nogle måde. Lørdagen gik langsom og jeg fik like 1,5 times søvn.

 

Søndag 5 Maj:

 

Vi skulle køre til Høje Taastrup st med Line´s far hvor bussen ville hente os kl 10.15, Mig og Line fangirlede hele vejen derhen og så snart vi stoppede bilen satte jeg musik på.

 

Folk kiggede men vi var ligeglade og skrålede med i vildens sky. ”So get out get out” ”get outta my kitchen” afbrød jeg Line som brast i grin, for femten gang den dag. Jeg kiggede rundt men da noget fangede mit blik stoppede jeg og skreg ”KEVIN!” Duen kiggede op på os, hvilket fik mig til at hive min Iphone 4s op af lommen ”smil” grinte jeg og tog så et billed af Kevin.

 

Vi grinte begge da Kevin poserede på billedet hvilket var mega sjovt. Jeg kiggede for 117 gang på mit ur ”Den er altså 10.10 skal vi ikke ringe?” min nervøse stemme fyldte HT station og Lines far rystede på hovedet ”vent og se” jeg ville ikke vente så jeg løb ud gennem selve startionen og ud på den anden side hvor jeg til min store overraskelse så bussen.

 

Imens jeg skreg som en sindssyg sponsede jeg hen til Line hvorefter jeg skreg at bussen var der. Hvilket hurtigt fik hende i gang med at løbe.

 

”Hvem er i så?” spurgte damen som vi fandt ud af hed Carina. ”Det er Line og jeg er Nanna” Carina smilte til og og nikkede ”så i er tøserne fra Dr Ultra?” Line nikkede og jeg smilte nervøst.

 

Jeg anede ikke hvor den nervøsitet kom fra. Men tanken om jeg havde 33% chance for at møde drengene nev i mig. ”hop i bare om bord” grinte Carina og gennede os ind i bussen. ”Hej” sagde Line da vi gik forbi en pige med en ultra sej bowler hat ”Nanna” sagde jeg og rakte hende min hånd, hun tog den og smilte ”Katrine” jeg nikkede ”Line” sagde Line og gav Katrine sin hånd ”hvor er i så fra?”spurgte Katrine og sendte os et smil ”Dr Ultra” sagde jeg og hun nikkede ”fedt”

 

Mig og Line sad for os selv og da bussen begyndte at køre kom en lille pige hen til os med to hvide poser ”her” sagde hun og smilte inden hun gik videre ”tak!” råbte jeg efter hende og sammen med Line udforskede vi poserne.

 

Der var ENORMT meget slik og to Vi Unge blade som vi straks kastede os over. ”Hej jeg hedder Anders” jeg kiggede hen på manden som stod med et kamara ”Nanna” sagde jeg mens Line sagde sit navn. ”er i dem fra Dr Ultra?” jeg nikkede og sendte ham et smil ”godt det er jeg nemlig også, har i noget imod jeg filmer jer pakke gave poserne op? Vi skal bruge det til på tirsdag?” vi rystede begge på hovedet ”det gør du bare” sagde jeg og så pakkede vi poserne sammen igen.

 

Han fik filmet og satte sig så hen til en anden dame jeg aldrig helt fangede navnet på.

 

Musikken startede og mig og Lines stemmer fyldte bussen hvilket fik alle til at kigge underligt på os. Men vi var totalt lige glade. We dont give a fuck.

 

Vi stoppede i Odense da vi skulle samle to piger op, Caroline og Julie. Vores koncurenter. Vi snakkede ikke rigtig med dem før vi nåede Herning men der er vi ikke nået til endnu.

 

Line og jeg optog en del i bussen på vej til hering. Vi snakkede lidt med to af tøserne fra One Directions Danmark´s side. To mega søde piger som begge sagde de håbede på vi vandt.

 

Efterhånden nåede vi Vejle som var sidste stop inden Herning. En pige på 10 og en dreng på 13 stod på, de placerede sig på den anden side af gangen hvilket ville sige ved siden af os.

 

”Hej hvad hedder i?” Spurgte drengen og sendte mig et smil ”Jeg hedder Nanna og det her er Line” sagde jeg og smilte, Line vinkede og sagde hej. ”Det her er Cecilie og jeg hedder Cristian” jeg nikkede og sagde hej ”hvor gamle er i så?” spurgte Cecilie og smilte stort, jeg forstod hende godt.

 

”Jeg er 15 og det er Line også” de nikkede og derefter sagde de deres alder. ”Så hvordan vandt i et møde?” spurgte deres mor om som også var med ”Vi har ikke vundet endnu men det er gennem Dr Ultra” C & C stivnede og deres smil falmede ”så er vi koncurenter” grinte Cille og smilte igen ”tja vi burde nok hade hinanden men fuck det” grinte Cristian og smilte igen til mig.

 

”Tja, lad os nu bare være gode venner istædet” sagde Line ”selvom jeg slagter jer hvis i vinder” sagde jeg med et grin, så de forstod jeg drillede dem.

 

Cille sad på mit skød og bussen holdte stille, døren gik op og Sofie Østergaard trådte ind. ”Hey mennesker” folk begynde at snakke højlydt men Sofie gik ind og stilte sig efter vores pladser. ”Om lidt skal i alle sammen løbe ud af bussen” folk skreg inklusiv mig og Line ”hvis i villelave noget sjovt imens og sådan, da det måske bliver filmet” fortsatte Sofie. Nogle græd imens andre grine eller bare var helt mundlamme.

 

”er i klar!” råbte Sofie og vi rejste os alle op. Døren gik op og Sofie som var den første løb ud, folk skreg, og vi løb glade hen til der hvor Sofie stoppede. Jeg kiggede rundt op så halvdelen af Herning stå og stirre på os. Reaktionerne var helt forskellelige nogle smilte il os mens andre sendte dræber blikke. ”Det er ikke alle som er helt glade på vores vegne” hørte jeg en pige bag mig sige, jeg vendte mig om og smilte til pigen ”Jeg hedder Caroline og det her er Julie” sagde hun imens pigen der hed Julie glad sagde hej ”Det her er Nanna og jeg er Line” sagde Line glad og klemte min skulder ”Så er i fra Dr Ultra” sagde vi og de nikkede ”lad spillet begyndte” sagde jeg drillende hvilket fik dem til at grine.

 

Vi stod alle og snakkede og grinte, især snakkede jeg med Cristian og Cecilie imens Line snakkede med Julie og Caroline. En mand kom hen til gruppen og smilte til os ”Hvem af jer er deltagerne fra Dr Ultra?” nogle piger som ikke havde været med i bussen skreg det var dem men vagten kiggede bare på dem og fik et rysten på hovedet fra Carina. ”Line og Nanna?” mig og Line tog et skridt fem og manden nikkede ”Cristian og Cecilie?” C&C gik frem og tilsidst nævnte han Caroline g Julies navne ”kom med herhen så olidt bliver i bedt om at gi hen til Mikkel” vi nikkede og stilte os i en rundkres ”Hænderne ind” sagde Christian og vi lavede et kamp råb.

 

”Så i er Ultra børne?” vi nikkede og Damen smilte ”glæd jer” sagde Damen og sendte os noglesmil, hvad snakkede hun om? ”hvem håber i vinder?” mig og Line sagde vi håbede alle kunne vinde hvilket de andre gjorde sig enige i. ”Nå men trøste premien er god” sagde hun og smilte igen, selvom smilet gemte på noget ”hvad er det” sagde vi i munden på hinanden ”det fortæller jeg jer ikke” sagde hun grinene.

 

”Kunne i ikke tænke jer at møde One Direction” Sagde værten og alle skreg ”det er der nemlig seks unge mennesker der har chancen for” alle skreg igen ”så det nu” hviskede damen ”her kommer de!” folk sukkede og ind løb vi.

 

Folk dræbte os med blikket men da Sofie startede med at snakke slappede vi lidt mere af.

 

”Så hvordan var det man kunne komme med i koncurencen?” spurgte Sofie Julie som stor smilte ”jo man skulle jo sende den her video ind som ville blive sendt videre” Sofie afbrød Julie men ikke på den hårde måde ”så nu syntes jeg vi skal se deres videoer” folk skreg og sangen til Kiss You startede og Caroline og Julies musik video gik i gang.

 

De holdte sig for munden og resten af os stod og smilte, det var virkelig en fed video! ”Så er det de her to pigers tur” sagde Sofie da deres video var færdig ”hvordan fandt i på ideen?” spurgte Sofie og kiggede på os ”faktisk var det Line som lavede videoen” sagde jeg og fik et smil fra Line ”så Line hvordan fik du ideen?” ”tjo jeg vil indrømme jeg fik inspiration fra pigerne som vandt koncurrencen på Tv2” folk grinte kærligt og Line smilte. ”nå skal vi se den?” folk skreg glade og musikken til Summer Love startede.

 

”Line og jeg holde os for munden af glæde, sangen var halvejs og vores koncurenter stod måbende og stirrede på skærmen ”Vi har ingen chance” mumlede Julie imens Caroline gav sig enig ”jeg kunne godt lide jeres” sagde jeg smilende til dem ”tak, men vi tror nu altså i vinder” Line fik et stort smil på læben og da videoen sluttede skreg alle. Christian og Cilles video spillede som var musikken til One Way Or Another. Folk grinte da videoen var ekstræmt komisk.

 

”Nå” sagde Sofie da videoen var slut, hun kom hen og tog fat om min skulder ”hvordan har i det” ”nervøs” sagde jeg halvkvalt da jeg vidste det var lige om lidt ”hvordan tror du det bliver når i mød” ”måske møder dem” rettede hun sigselv hvilket gjorde mig nervøs. Carolines ansigt smilte til mig men jeg kunne se på hende hun allerede havde givet op ”jeg tror det ville blive fantastisk” grinte jeg samtidig med jeg var ved at tude.

 

”som i ved er det ikke os der har valgt de tre videoerdet har Wasteland” folk skreg samtidig med nogle buede lavmældt ”og her er hvad de har at sige” sagde hun og videoen gik i gang.

 

… ”så vinderen er” mumlede Marius og kiggede på kamaraet ”nummer 2” folk skreg og mig og Line kiggede på hinanden var det os?! ”så kig i jeres kuvert og se om det er jer” folk kiggede forviret på hinanden. VAR! Sofie kom over til os med tre guldkuverter ”åben dem når jeg siger nu”

Vi stod alle os rystede og kiggede på kuverten ”nu må i gerne åbne dem” vi rev og sled i parpiret men da Caroline og Julies skrig gennemborede Hering gav jeg op indtil jeg hørte Line og Cristians skrig ”i skal alle møde ONE DIRECTION!” råbte Sofie og vi skreg skreg alle igen og gav os til et kæmpe gruppe kram ”jeg kan se i allerede er blevet gode venner” sagde Sofie glad og krammede os inden hun ved fat i mig. ”nå hvordan har du det så” ”tak tuind tusind tak” hikstede jeg og kiggede op på Sofie

 

”nu var det jo ikke os men Wasteland der afgørede det men hvordan har du det?”jeg jeg ved det ikke” græd jeg og trak mig lidt væk. Vi laved igen vores kampåb og folk grinte af os.

 

”fuck hvor er det her vildt” mumlede Line som bare var helt paf ”jeg tror slet ikke jeg har fattet det endnu” sagde Line og endnu en tåre for ned af min kind.

 

”Nå nu Cille kun er 10 år skal jeg bede en af jer holde ekstra øje med hende, selvom jeg ved Cristian nok skal” ”det skal jeg nok” sagde jeg uden tøven og mens damen smilte til mig løb Cille hen og stilede sig ved min side.

 

Vi gik efter damen hen til en bil hvor hun gik ind og kom ud igen med en hvid kuvert, hun åbnede den og begyndte at dele biletterne ud ”her er biletterne til koncerten pas godt på dem!” sagde hun og sendte os et smil. Jeg lagde min i brystlommen sammen med min telefon ”fuck hvor er det her vildt” sagde Cristian igen og smilte.

 

”Jeg fatter det slet ikke” sagde jeg ”og jeg som troede vi skulle hjem igen” grinte Caroline ”jeg troede seriøst ikke vi alle sammen vilde vinde” indskød jeg ”jeg havde gættet på jer især efter hun sagde til dig at i skulle møde One Direction” ”ahvad?” sagde jeg ,havde Sofie Østergaard sagt det? ”ja hun sagde det men rettede sig hurtigt selv” jeg nikkede nårh!

 

Vi skulle over og spise inden vi skulle ned mod Boxen. Jeg kunne næsten ikke spise noget da jeg var for anspændt. Jeg sad mellem Cristian og Line og snakkede med Cille som sad skråt overfor mig. En mobil blev sendt rundt og vi skrev alle vores Facebooks ned. ”Nå i skal til at videre nu” sagde Carina og sammen gik vi hen og tog et gruppe billede inden vi begav os ned mod bussen.

 

Hele vejen sang vi One Direction men vi glæmte teksten da vi var altfor nærvøse. Jeg så en telefon boks og råbte ”lad os tage et take me home billede!” forældrende grine og så spurgtede vi derover.

 

Vi gik ned mod bussen igen sang vi bare fem gange højere, vi kom ind i bussen og løb ned bagerst hvor der var en slags sofa. ”oh my god det er nu piger!” sagde Line og smilte stort til os alle ”jeg fatter det ikke” grine Julie og krammede Caroline.

 

Turen tog ikke særlig lang tid men da vi endelig var der var stemningen høj. Vi blev sat af og så samledes alle deltagerne ien stor gruppe hvor vi fik vores Meet ´n´ Greet armbånd.

 

Folk skreg og hurtigt løb vi alle ned til hengne, nogle råbte på Louis andre på Niall. Men ingen af dem kom ud.

 

Mit blik fangede dog noget under bussen et ansigt, Liam Paynes ansigt jeg gav mig til at skrige Liams navn og han blinkede til mig inden han gik indenfor.

 

”OMG jeg så Liam!” skreg jeg til Katrine som skreg med mig ”herover!” råbte Carina hvilket fik os alle til at løbe derover.

 

”inden i kommer ind skal i lige høre nogle regler!” sagde hun bestemt ”drengene har lige været til stylist” ”Lou!” udbrød Julie og mig på samme tid mens folk omkring os stirrede ”ingen kram! Og i får taget et billede” folk beklagede sig men stoppede lidt efter. En træng til at græde steg op i mig, hvorfor?

 

Vi fulgte efter en stor bodyguard som åbnede hegnet til os, folk skreg og vi fik onde blikke fra dem på den anden side af hegnet. ”Er i klar” spurgte manden og gi gav os alle til at mumle/skrige men lavmeldt.

 

”lav en kø!” sagde Carina og hurtgigt stilte jeg mig bag Cristian så mig og Line ville være nummer 2 til at møde dem.

 

”Lige om lidt åbner vi dørende og Cille og Cristian går ind” sagde en mand. En mand med gedeskæg kom frem ”They can enter now” to piger bag os sagde lavmæld ”omg det er Marc!” jeg gik i panik da jeg mest af alt havde lyst til at slå manden. Det var ham der havde forbudt det men kramende. ”everybodt go in!” sagde Marc lidt strængere hvilket gjorde os forvirede, skulle vi ikke ind en af gangen?

 

”get back in line” sagde Marc igen da vi kom ind i et rum. Vi stilte os som før og kiggede rundt, en dør åbnede og alting gik i stå.

 

Fem drenge kom ind, den først jeg så bar en fodbold og havde det smukkese hår i verden, Zayn.

 

Som om alt var normaltgav de sig til at spille fodboldt. Niall grinte sin latter og vi stivnede alle, det grin havde jeg drømt om at høre i et år! Det berømte Horan grin!

 

”Hey” sagde en stemme og jeg kiggede ligehen på drengen som jeg havde skrevet uttalige historier om Harry Styles. Jeg peb og kiggede på Line som også var stivnet. Vi hørte en bumb og alle inklusiv Harry vendte sig om Niall havde fældet Zayn som lå på gulvet ”nu ligger han ned skal vi røre” sagde jeg lidt for højt hvilket fik Niall´s opmærksomhed da jeg ikke snakkede engelsk.

 

Marc klappede og drengen gjorde sig klar. Harry lavede sit Hair flip hvilket fik mig til at sukke.Cille og Christian blev gennet hen til drengende som smilte til dem. Resten hørte jeg ikke da jeg var langt væk.

 

”Next!” Marc´s stmme fyldte rummet og lidt efter gik en grædende Cille og en mundlam Cristian ud af den dør Carina pegede på.

 

Mine føder ville ikke bevæge sig men alligevel endte jeg mellem mine to ynligs, Harry og Louis.

 

”Hey girls” sagde Zayn og smilte til os ”H-hey” stammede jeg ogen tårre for ned af min kind ”Dont cry sweety” sagde Harry og smilte til mig, resultatet var jeg græd endnu mere. Jeg kiggede op i Harry´s øjne og jeg ved ikke hvor lang tid vi bare kiggede hinanden i øjne men da Lines stemme lød blev den afbrudt ogHarry sendte mig et stort smil ”Can i ask you guys a question?” Line kiggede på Louis som smilte til hende ”Yearh sure go ahead!” Jeg grinte da hans dejlige accent flød ud i rummet ”Can you guys lick our albow?” mig og Line havde snakket om at spørge dem om det og deres ansigter var det sjoveste.

 

Louis tog albuen helt op til anisgtet og antrængte sig for at nå hvilket ikke lykkes og Harry som også prøvede, begyndte at grine. ”Can you?” Liam´s stemme lød ud i rummet og Line smilte triumferende, idet hun løftede sin albue og slikkede på den ”wow” grinte Louis mens Niall bare stirrede halv skræmt på Line.

 

”Thank you fore” min stemme blev afbrudt af Marc som bad os smutte, jeg prøvede igen men Harrys blik på mig viste mig han godt forstod hvad jeg mente. Liamsmilte til mig og hans ord gjorde mig helt øm i knæende ”see ya Prinsess” jeg smilte og vinkede og så blev vi også sendt ud.

 

Det bedste minut af mit liv var ovre. Og jeg ville gøre alt for at huske det bedre end jeg kunne. ”Omg!” grinte Line imens hun holdte sig for munden ”Zayn tjekkede så meget din røv ud!” jeg grinte og kiggede ud mod rummet, Harry kiggede på mig fra døren og da han så jeg kiggede smilte han og kiggede væk.

 

”gjorde han?!?!” Line nikkede og jeg begyndte at græde hvilket fik Cristian til at trække mig ind i et kram. ”skal vi ikke synge?” sagde Line da køen var halvvejs. Alle nikkede og straks begyndte vi at synge WMYB. ”Your incecure dont know what fore..” vores stemmer fyldte rummet hvilket fik Liam til at kigge ud overrasket. Marc vendte sig og kiggede strængt på os mens han tyssede.

 

Tårende strømmede stadig ukontroleret ned af mine kinder, og da Carina åbnede døren til koncerthallen fyldte Camryn´s stemme vores øregange.

 

Koncerten startede og før jeg vidste af det fløj de hen over os, hvilket vil sige at koncerten var halvejs, Zayn fangede mit blik da jeg var den enste som lavede Thumps Up og ikke vinkede, han sendte mig et smil. Og sammen med de andre nød jeg resten af koncerten 100%

 

Koncerten var færdig og vi var på ind i bussen. Klokken var cirka 23 så vi var alle pænt bombede. ”Hvordan var det så” spurgte Caroline mig da vi sad ned ”helt ubeskriveligt, jeg vil tilbage” sagde jeg grådkvalt. De andre grinte og Caroline trak mig ind i et kram.

 

”Det her er Heleed, gider i tage godt imod hende piger hun er englænder.” Carinas stemme lød og vi nikkede straks ”Hello” og sådan fortsatte snakken til langt ud på natten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...