A letter to you (One-shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 20 maj 2013
  • Status: Igang
Et brev er fuld af alle dine følelser, drømme og håb. De forbinder folk fra langt og fjernt. Og vigtigst er glæden for den der modtager den.

4Likes
4Kommentarer
309Visninger
AA

1. A single letter

Jeg fik brevet i dag... Da jeg kom ud og kiggede i postkassen lå det der. Alene blandt støvet. Først blev jeg glad, for det var så længe siden jeg havde fået et brev fra dig. Men da jeg fik øje på støvet omkring og spindelvævet der var blevet vævet over det. Hvordan kunne jeg have glemt det?

Da jeg satte mig ind, for at læse det, blev jeg helt nostalgisk. Det var ren rutine, siddende med en kop kaffe, ved siden af mig, i den bedste stol. Den med det betræk, du synes var så forfærdeligt, fordi den grønne farve mindede dig om bræk. Godt nok var det længe siden jeg sidste havde læst et af dine breve.

Jeg husker tydeligt hvad du havde skrevet. Ord for ord. Hvis nogen bad mig om at fortælle hvad der stod i brevet, kunne jeg fortælle dem ordret hvad der stod.

Krigen knuste mit håb om vores fremtid sammen og jeg håber jeg snart vil kunne se dig igen. Du har sikkert ændret dig lige så meget som jeg har. Jeg håber bare du kan genkende mig, men jeg husker du engang sagde, at selv hvis solen forsvandt og stjernerne og månen faldt ned, ville du stadig kunne finde mig i mørket, for vores kærlighed vil føre os sammen.

Dengang grinte jeg af dig, for jeg synes det lød fjollet, fordi vi aldrig skulle skilles...Der tog jeg vil fejl.

Den dag de kom for at hente dig var jeg allerede gravid med William. Jeg græd og tiggede dem om, at lade dig blive, men det kunne du ikke...

William er vokset op til at blive en hæderlig og ærlig mand. Forleden var han på besøg, med sine tre børn, Louis, Anna og Josefine, og hans smukke kone, Lena. De er lige flyttet i nyt hus. Jeg har været ude og kigge på det, selvom William var lidt bekymret. Det har han nok fået fra dig, du var også altid så bekymret for mig.

Huset ligger lige ved vandet og de har fået en dejlig have, som man kan sidde og nyde en kop the og et stykke kage, i. Det var vores store drøm at få sådan et dejlig hus, ikke? Desværre havde vi aldrig nok penge til det og du var jo i krig.

Jeg husker da du kom hjem, efter en lang krig. William var fire og han havde glædet sig så meget til endelig at møde sin far, som jeg altid fortalte ham om. Vi havde det så dejligt og freden hvilede over vores hjem. Men det var kun for kort tid.

Efter et år måtte du afsted igen. Dengang var Pernille lige blevet født, det var kun en uge efter hendes fødsel du tog afsked. Hvad jeg især husker, er William der sagde han nok skulle passe på mig og Pernille, mens du var væk. Jeg er sikker på du også tænker tilbage på det, med et smil på læben.

Pernille er blevet forfatter ligesom hun altid gerne ville. Hun minder mig lidt om mig selv, da jeg var ung. Håbefuld for fremtiden og altid optimistisk. Hun er blevet gift med en fin mand, Jonathan hedder han. De har fået tvillinger, Katrine og Mikkel. Altid ude på noget og altid fulde af energi.

Da du igen vendte hjem var William blevet ti og Pernille fem. De sprang begge ind i din favn lige så snart de så dig. Jeg kunne straks se du var udmattet, hvad du ikke måtte have set i den krig.

Efter børnene var gået i seng den dag, fortalte du at du havde set din bedste ven dø. I dine egne arme. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så holdt dig bare tæt. Nu hvor jeg tænker tilbage på det, må jeg have været en forfærdelig kone, hvis jeg ikke engang kunne gøre mere.

Men selvom du havde det hårdt, så kom du igennem det og vi levede igen i harmoni. Pernille insisterede altid på at det skulle være dig der læste godnathistorien. Og selvom William mente at han nok var for gammel til at høre godnathistorier, kunne han alligevel ikke dy sig for at lytte med når du fortalte dem.

Vi havde vel fundet lykken...

Du sagde engang til mig, at de folk der var dumme nok til at starte en krig, også var dem der ikke vidste hvordan man stoppede den. For når en krig først er igang, er den svær at stoppe. Hvor det kun tager få øjeblikke at starte en krig, tager det flere år at stoppe en. Det var lige før du igen forlod os, denne gang var der gået fem år og vi havde fået Peter, som var to år på det tidspunkt.

Da du sagde farvel, kyssede du mig. Hvis jeg lukker øjnene, kan jeg stadig mærke dine varme læber mod mine. Det var det sidste kys du gav mig inden du tog afsted for den tredje krig.

Peter husker ikke så meget om dig. Han var trods alt kun to.

Kan du huske du altid ønskede dig en søn der kunne viderfører dit arbejde med træ? Jeg tror du fik dit ønske opfyldt, Peter er blevet en fantastisk snedker. De skabe han laver er det pæneste jeg længe har set. Hans kone, Marie, er en fantastisk bager og jeg ville ønske du kunne smage hendes brød. De har ingen børn endnu, men Marie er gravid og vil føde her til efteråret.

Det gør mig ondt at selv ikke dette brev, kan nå til dig, der hvor du er nu. For selvom mine følelser er stærke, kan dette brev endnu ikke nå gennem denne verden, til den næste.

Jeg husker dengang de kom, for at give mig besked. Den måde deres ansigter var fulde af sorg, som havde I altid været venner. Du var altid så god til at blive venner med folk, det var en af de gode ting ved dig.

William og Pernille var gamle nok til at forstå hvad der foregik, men Peter blev bare ved med at spørge hvorfor far ikke var der.

Til begravelsen regnede det, som verden også var sørgede over tabet af dig. Peter havde ikke forstået hvad jeg mente med at far var død. Og da jeg sagde det betød at man ikke kunne komme tilbage, sagde han at du ville komme tilbage, for det havde du lovet.

Tænk det er mere end 35 år siden nu... Jeg er allerede blevet en gammel kone... Det er også snart tid til at jeg forlader denne verden og slutter mig til dig i den næste...

 ***

Da man fandt den gamle dame, lå hun død i en lænestol, med et betræk der mindede om bræk. Hun havde et brev i hånden, åbenbart et hun selv havde skrevet, lige før hendes død indtraf.

Det var hjertestop, hun var simpelt hen bare blevet gammel.

Hendes familie blev underrettet og da damens børn læste brevet, forstod de, at hun havde givet slip på livet, for at være med den hun elsker...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...