Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
523Visninger
AA

12. The first kiss

Nialls synsvinkel.

En genkendelig lyd fra døren rev mig ud af mine tanker, og jeg følte mig for første gang hjemme igen. Lyden af posten ved døren rev min dovne krop ud af sengen. Gulvet var blevet varmt af solen, som skinnede som en lampe på himlen. Mine øjenlåg var blevet tunge af den søvnløse nat, men tanken om Emma gjorde mig frisk. Mon hun havde tænkt ligeså meget på mig, som jeg havde tænkt på hende? Hendes kram sad stadigvæk fast på min krop, og den nervøse sved krøb frem på min krop. Sommerfuglene fløj rundt i min mave, som om jeg var en blomster busk i maj. Den kildne fornemmelse fra min mave fremstødte et fnis på mit ansigt. Jeg tog posten op i mine arme og lagde det på køkkenbordet. Jeg havde ingen planer om at læse det, men en lille gul seddel på et sladderblad fangede min opmærksomhed. 

Så du fandt magien? - Zayn

Jeg tog sedlen af og læste overskriften til forsideartiklen. "One Direction følger fans sikkert hjem, hvad?" Jeg kørte min hånd gennem mit hår og rystede let på hovedet. Jeg begyndte at læse artiklen med en mumlende stemme. "One Direction stjernen Niall Horan blev i går set i Londons gader, med en fremmede pige. Niall og den mystiske pige blev set udenfor arenaen, hvor boybandet spillede deres sidste koncert i går. Niall og den mystiske pige forlod arenaen en time efter koncerten, men ingen ved hvad de fortog sig. En kilde udtaler til The Sun at Niall lagde sin jakke om den mystiske pige og tog hende i hånden. De to turtelduer forlod arenaen og gik mod det vestlige London, hvor Niall fulgte den mystiske pige hjem.Niall gav den mystiske pige et tæt og kærligt kram, inden hun forsvandt ind ad døren. Og hvem ved, måske også et kys? Niall forlod pigen med et stort smil på læben og en kilde tæt på Niall fortæller: "Jeg ringede til Niall i går aftes og han virkede meget forvirret. Jeg troede i starten at han bare var træt, men han virkede mere fraværende " Måske havde Niall den mystiske pige i tankerne og er blevet ramt af Amors pil?"

Jeg rakte ud efter min mobil og fandt Emmas nummer. Skulle jeg ringe eller skrive? Jeg blev enig med mig selv og skrev til hende. Tvivlen ramte mig og jeg lød hænderne tage magten. # Har du set artiklen # Jeg satte mig ned på stolen ved siden af mig og stirede på billedet. Jeg kunne ikke lade vær med at smile ved tanken om Zayns seddel og jeg måtte fortælle ham det hele. "Bib bib" Emmas navn kom frem på displayet og jeg blev igen nervøs. # Ja...# Hvad havde jeg dog rodet hende ud i? # Undskyld # Jeg hentede jakken fra gangen som Emma havde lånt igår, og tog den tæt ind til mig. Duften af hende var stadigvæk i jakken og det hele kørte gennem mit hovede igen. Hendes bevægelser, duften, smilet, øjnene og hendes bløde hånd. "Bib bib" En ny besked fra Emma. # Hvad mener du med undskyld? Fortryder du?# Havde jeg såret hendes følelser nu? Selvfølgelig fortrød jeg ikke Emma! # Emma jeg fortryder intet, men jeg var bange for at rygterne ville ødelægge dit liv # Jeg havde lyst til at holde Emmas hånd igen og snakke med hende, men ville  det være mærkeligt? "Bib bib" # Jeg er ligeglad med rygterne, vi ved sandheden Niall! # Emmas besked gav mig mod og jeg gav magten til min hænder igen. # Lad os mødes? # Jeg rystede over hele kroppen og forventede et ja. "Bib bib" # Hvorhenne? # Jeg fik lyst til at danse af glæde. # Kom hjem til mig. # Jeg kiggede mig nervøst omkring og ned af mig selv. Jeg sendte min adresse til Emma og løb ud på badeværelset. Tandbørsten stod hvor den plejede og greb ud efter den med en hurtig bevægelse. " Shit!" Jeg kiggede ned på gulvet hvor min parfume lå i tusindevis af stykker og jeg sukkede dybt. Jeg samlede skærene fra flasken op med tandbørsten i munden og kiggede bagefter ned af mig selv. Mit tøj var blevet smurt ind i parfume og tandpasta. Jeg smed tøjet i en bunke i soveværelset og ledte desparat efter noget nyt. Forsendt! En banken fra bagdøren satte en glæde frem i min mave. Emma havde vel set en dreng i undertøj før? Jeg løb henover gulvet og ud til bagdøre i et hurtigt tempo og åbnede døren på klem. En brun tot fra Emmas hår stak ud af hendes grå hættetrøje. "Hej" Emma kiggede på mig med store øjne og jeg kom i tanke om mit parfumeuheld. "Jeg havde et lille uheld" Emma fniste mens jeg prøvede at samle min tanker. "Ikke sådan et uheld!! Jeg mente et... Jeg tabte min parfume og spildte tandpasta på mit tøj" Emmas smil fik sommerfuglene til at gå amok og jeg trak hende indenfor. "Du burde ikke stå der ude og fryse" Hun rynkede brynene. "Niall det er 20 grader og jeg har en hættetrøje på" Jeg trak nervøst på skuldrene og slap hendes hånd. "Det her er James" Jeg havde ikke opdaget hunden før hun nævnte den. "Så den hedder James?" Hun kiggede forvirret på mig og forstød ikke min hentydning. "Er den så opkaldt efter mig eller Liam?" Jeg kiggede på den lille sorte hvalp som rækkede tunge af mig. "Den hedder bare James" Jeg nikkede uden at fjerne blikket fra hvalpen. "Hvorfor rækker den tunge af mig?" Jeg kiggede på Emma som kiggede på den lille hvalp. "Han er bare tørstig" Den var faktisk ret sød. "Hvad drikker den?" Emma grinte af mig og jeg kunne ikke lade vær med at smile. "Han drikker vand som alle andre hunde" Jeg gik hen mod døren til køkkenet og åbnede den. "Er du tørstig?" Jeg kiggede på hunden som bare stirrede på mig. Emma tog den op i armene og gik hen mod døren. "Jeg finder lige en skål med noget vand" Jeg rodede rundt i skabet efter en skål og fyldte den med vand. "Her" Jeg kiggede på hunden mens jeg satte skålen med vand og den løb for første gang hen til mig. "Tak Niall" Jeg kiggede på Emma som stod op ad døren. "Det var så lidt Emma" Jeg kiggede på hendes trøje som hun stod med i hånden. "Skal jeg tage den" Hun nikkede og rakte mig den. "Måske jeg lige skulle tage noget tøj på?" Emma begyndte at fnise og nikkede genert. Jeg nikkede med hovedet hen mod døren til soveværelset og hun fulgte med. "Undskyld at den der lugt" Jeg kiggede hen mod tøjbunken, som jeg havde smidt på gulvet. I spejlet på skabslågen kunne jeg se Emma, og jeg følte mig som en stalker. Det var svært at stoppe med at kigge på hende, men hun opdagede det jo ikke lige nu. Jeg blev afsløret af Emmas øjne som fangede mine i spejlet og jeg begyndte at rødme. "Ehm jeg skulle måske lige smide det der til vask" Jeg tog den stinkende bunke med tøj op i armene. "Ja" Emma lød så genert. "Går du ikke med?" Hun nikkede og fulgte efter mig ud i baggangen. Jeg smed tøjet ind i vaskemaskine og skulle til at lukke. "Hvad laver du?" Jeg kiggede på Emma. "Vasker tøj?" Hun kiggede på mig som om jeg var fra en anden planet. "Sådan vasker man ikke tøj" Hun Tog tøjet ud af maskinen igen. "Hvordan gør man så?" Hun tog den hvide trøje væk fra det andet. "Hvis du vasker den hvide trøje med de røde strømper bliver trøjen lyserød" Jeg bed mig i læben, som der desparat prøvede at klemme et smil frem. "Det forklare en del" Emma begyndte at grine. "Så nu skal den bare tændes" Jeg gik hen ved siden af hende. "Det bare ligesom  at koge æg ikke?" Hun kiggede på mig med de store øjne igen. "Nej?" Hun tog sæben og hældte det i et lille rum. "Det skal da ind til tøjet?" Hun begyndte at grine. "Hvem har lært dig at vaske tøj?" Jeg kiggede op i løftet for ikke at fange hendes blik. "Øhm.. Tegnefilm" Hun rystede smilende på hovedet. "Du er skør!" Hun trykkede på startknappen og maskine begyndte at rumle. "Tak" Hun smilede og gik ud af døren. "Så lidt" Jeg fulgte efter hende som en lille hundehvalp. Jeg kunne ikke lade vær med at kigge på hende og jeg følte mig igen som en klam stalker. "Hvad er der?" Hun kiggede smilende på mig. "Er du sulten" Hun kiggede på mig med rynkede bryn. "Ja" Jeg tog hende i hånden og begyndte at gå ud mod køkkenet. 

Emma pegede ud af vinduet. "Niall?" Jeg gik hen ved siden af Emma og lagde armen om hendes skulder. Udenfor stod der fotografer og kiggede op mod vinduet. "Hvad skal vi gøre?" Emma kiggede nervøst på mig og så utrolig sød ud. "Vi giver dem hvad de vil have" Emma forstod ikke helt hvad jeg mente. "Vi giver dem billeder!" Jeg rykkede tættere på Emmas ansigt og kyssede hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...