Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
524Visninger
AA

9. Nialls Synsvinkel

En lyd af tunge åndedræt fyldte bussen og drengenes bevægelser fik bussen til at vippe. Jeg hadede normalt at være den første der vågnede, men i dag var det anderledes. Jeg lå og tænkte tilbage på alle vores rejser og et smil brød frem på mit ansigt. Stilheden gav mine tanker frit løb og en særlig tanke trængte sig på, men på en positiv og fjollede måde. Jeg vidste ikke rigtig hvad tanken skulle betyde, men den gav mig en god fornemmelse i maven. Som jeg lå og nød den magiske tanke blev jeg afbrudt af en hvisken. "Er du vågen Niall?" Liam morgenstemme var let at genkende. "Ja jeg er" Liam rømmede sig for at få morgenstemmen væk, men uden held. "Ville du med ud at have noget te?" Tilbudet om te fik min mave til at rumle og det gik op for mig at det var lang tid siden jeg havde spist. "Ja og noget mad " Liam grinte og jeg begyndte også selv at fnise. "Så kom Nialler" Jeg sprang forsigtigt ned fra køjen så Zayn ikke ville opdage noget. Sammen listede vi forsigtigt ud i bussens lille køkken og Liam satte noget vand over til teen. Jeg kiggede i køleskabet efter noget interessant, men den mystiske tanke poppede op i mit hoved igen. "Liam tror du på magiske øjeblikke?" Han sukkede dybt og hans blik så trist ud. "Ja Niall, mig og Danielle havde magiske øjeblikke sammen hele tiden" Jeg fik ondt af Liam og fortrød mit spørgsmål. "Undskyld Liam det var ikke meningen at rive op i det igen" Liam sendte et smil til mig og jeg følte mig tilgivet. "Hey det er okay, du spurgte jo bare" Han gav mig et klap på skulderen og satte sig ned med den varme te. "Hvorfor spurgte du egentlig det?" Liam så nysgerrig ud og jeg satte mig ned på den anden side af bordet. "Jo... Jeg har bare sådan en fornemmelse af at noget ganske særligt vil ske i aften" Liam nikkede på en forståene måde og grinte så. "Hvad er det?!" Jeg blev lidt irreterret og følte ikke at han tog mig seriøst. "Hvorfor er du lige pludselig begyndt og blive så betænksom?"  Hans ord gav lige pludselig mening for mig, men alligevel var jeg stadigvæk irreterret. "Du forstår ikke hvad jeg mener" Min stemme lød hårdere end den skulle og jeg fortrød det igen. "Ej undskyld! Hvad er det du mener?" Ja, jeg vidste faktisk ikke selv hvad jeg mente. "Jeg tror bare at jeg får en rigtig stor oplevelse i aften" Liam nikkede igen på den forståene måde og åbnede munden for at sige noget. "Det er nok fordi det er sidste koncert i aften" Liam forstod ikke hvad jeg mente og jeg lagde vores samtale bag mig. Liam rejste sig og gik hen til køleskabet. "Æg og bacon?" Jeg kunne pludselig mærke den rumlende fornemmelse igen og nikkede ivrigt til Liam. Et stort "bumb" kom fra vores fælles soveværelse og en Harry begyndte at jamre. "Louis din store tumpe" Louis grinte, men et "smask" afbrød latteren. "Det bliver svært at sove uden en pude nu Hazza" Louis stemme lød drillende. Zayn kom til syne i døren og han satte sig over for mig. "God morgen" Zayn kørte en hånd gennem hans morgenhår og svarede med en "mmmmmh" lyd. Han tog en lille pap æske frem og stak en cigaret i munden. Harry kom frem i døren med et surt ansigt og Louis gav ham et kærligt klap på skulderen. Harry sparkede ud efter Louis der prøvede at efterligne Harrys fjæs. "Er du sur og trist, så klap i hænderne..." Liam prøvede igen at synge den platte børnesang, men han blev skuffet over den mislukket virkning. Harry lyste op med et smil da Liam serverede en tallerken med et æg og bacon ansigt på. "Tak Liam, men hvor er krøllerne?" Liam tog ketchuppen og lavede cirkler over øjnene. Vi begyndte alle at grine og Louis sagde undskyld til Harry. "Ååååh Larry Stylinson is back" Zayn sad med hundeøjne og hovedet på skrå. "Jeg tager et bad" Liam nikkede med munden fuld af æg. "Hvad med dine æg?" Zayn så bekymret på mine æg og derefter på mig. "Jeg er ikke så sulten" De kiggede nu alle fire på mig med store øjne og jeg gik som om intet var sket. Jeg tændte for det varme vand som begyndte at dampe, vandet skyllede ned over min krop som et vandfald og jeg nød det. En hård banken mod døren afbrød mit bad og jeg slukkede for mit varme vandfaldsbad. "Jaja jeg kommer nu!" Jeg tog et håndklæde om min krop og åbnede døren til en trængene Zayn. "Det tog lang tid" Zayn skyndte sig over til toilettet og 'hældte vandet fra kartoflerne' Jeg tog min tandbørste og puttede et tykt lag tandpasta på den. Smagen af pebermynte sveg på tungen og jeg blev nød til at spytte det ud. "Niall er du ved at blive syg?" Zayn kiggede på mig mens han vaskede fingre. Jeg rystede kraftigt med hovedet som et svar, men jeg prøvede alligevel at svare. "hehjndqkn" Ordene gav ingen mening og Zayn gik ud af badeværelset. Jeg kiggede på mit spejlbillede og begyndte at grine af min egen mund. Jeg tog mig god tid og brugte lang tid på mit hår, man vidste jo aldrig hvad der kunne ske. Jeg kiggede på mit hår i spejlet og blinkede med det ene øje da jeg fik øjenkontakt med mig selv. Jeg forlod badeværelset med et smil på læben og en følelse af at være lækker, mon det var den der magiske følelse? 

Jeg åbnede døren til det skønne forårsvejr og tog en dyb indånding. Jeg kiggede mig lidt omkring og så Harry og Liam der lå og tog sol.Louis stod og snakkede med Paul og Zayn, han var væk? Jeg gik ud og kiggede mig lidt omkring i håbet om at finde Zayn, men det tog et par minutter før jeg spottede ham. Han stod op af en mur med en cigaret i munden og han vinkede til mig. Ville han have at jeg skal komme over til ham? Jeg gik langtsom over til ham og han begyndte at slukke sin cigaret. "Hva' så?" Jeg overvejede at fortælle om min tanke, men tvivlen ramte mig. "Ikke så meget, dig?" Han kiggede på mig og så bekymret ud. "Hvad er der galt Niall?" Han lød alvorlig og jeg begyndte at blive forvirret. "Jeg forstår ikke hvad du mener Zayn!" Zayn bed sig i læben og kiggede mig dybt i øjnene. "Niall jeg kan se at du går og tænker på noget" Han havde afsløret mig og nu måtte jeg vel fortælle om den magiske tanke? "Ehm jeg vågnede op i morges med en magisk tanke hvis du forstår?" Zayn kiggede på mig med et stift ansigt og jeg var lettet over tavsheden. "En magisk tanke?" Jeg nikkede til ham. "Forklar det lige" Jeg overvejede mine ord grundigt inden jeg begyndte at forklare. "Jeg føler hele tiden at der vil komme en overraskelse i aften" Zayn begyndte at smile og puffede til mig. "Måske finder du en ganske særlig person" Jeg kunne ikke holde mit smil tilbage. "Tror du det? Altså at det er i aften?" Zayn nikkede på en lusket måde og tilføjede et "Yep" Han kiggede på en bold der lå et stykke væk. "Er du frisk" Jeg sendte bolden et blik. "Du taber stort Zayn!" Han begyndte at grine og løb så hen mod bolden. "Kom så Niall din dovne hund!" Jeg begyndte at grine og løb hen i mod ham. "Når du taber vil du så have omkamp?" Han rækkede mig den lange finger. "Nialler vi ved jo alle at du taber" Jeg gengældte den lange finger og sparkede til bolden. 

"Okay du vandt den første kamp, men næste gang taber du Niall!" Jeg begyndte at grine og mens timerne fløj afsted vandt jeg otte ud af ti kampe. Den sidste kamp sluttede da bolden fløj over i hovedet på Louis som vredt vendte sig om. "Hvorfor gjorde I det?" Zayn og jeg kiggede på hinanden og råbte i kor "Undskyld Louis" Louis kiggede ondt på os, men kunne ikke holde sin latter tilbage. Paul gik hen til Liam og Harry som stoppede deres solbadning. "Hey gutter vi skal til at ind på scenen" Liam råbte til os mens han var ved at tage sin T-shirt på. 

 

Jeg kiggede ud på publikum fra mit skjul, men jeg kunne kun spotte første række. Faktisk kiggede jeg på en ganske særlig pige! Hun havde ikke T-shirt på som de andre piger også stod hun lidt for sig selv. "Niall kom så det er nu!" Harry gav mig et klap på ryggen og jeg måtte forlade mit skjulested. Jeg kunne ikke få øjnene fra pigen ude på scenen og jeg prøvede at få øjenkontakt. Hun kiggede væk og begyndte at rødme lidt. 

 

Efter koncerten sneg jeg mig ud i det rum som pigen stod ved siden af, men døren var svær at finde. "Hvor er den andsvage dør?!" Jeg begyndte at blive lidt nervøs. "Av!" Jeg faldt over en kost og undrede mig over hvor jeg var. "Der er den!" Jeg greb fat i dørhåndtaget og kiggede ud af en lille sprække. Hun stod lige foran mig og i jeg tog fat i hendes arm og rev hende ind i mit skjul. "July?" Hendes stemme var lys og gav mig sommerfugle i maven. "Nej" Der blev stille i et sekund. "Hvem er du? Hvor er jeg? Hvor er July?" Spørgsmålene fløj ud af munden på hende. "Rolig det er mig Niall" Hun blev helt stille og jeg slap hendes arm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...