Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
522Visninger
AA

2. Memories are meant to be...

Døren blev åbnede til lejligheden som om det var en kæmpe port, men en port til helvede. Den var gigantisk og jeg undrede mig over hvordan mor kunne have råd til den. "Mor her er jo mega stort! Hvordan kunne du købe den?" Mor kiggede på mig med et smil i øjnene. "Min chef købte den til os" Jeg kiggede med hende med store øjne. "Det var ellers en stor velkommen til gave, hva?" "Argh, jeg har nu også arbejdet hårdt for den" Jeg kiggede på hende og undrede mig over hvordan det kunne hænge sammen. "Hvad mener du? Du har jo ikke arbejdet endnu" hun kiggede nervøst væk. "Du skal da se dit værelse!" Hun åbnede en dør indtil et stort rum. Jeg gik ind for at undersøge det og jeg elskede det faktisk. "Kan du lide det?" Jeg ville ikke give hende forhåbninger så jeg svarede på en lidt kold måde. "Det er okay" Jeg skreg inden i af glæde og fik det lidt dårligt over min løgn. "Har du set walk-in-closet?" Det må da være for sjov!! Men hun åbnede en dør og der var faktisk et walk-in-closet. "Det er da meget sejt" Min glæde var svær at skjule, og jeg følte min mor kunne høre glæden i min stemme. "Ja ikke, så kan du jo shoppe med nogle af dine venner" Der kom den igen. Den tanker om mine gode gamle RIGTIGE venner.  Jeg blev lidt skuffet da ordet 'Venner' kom frem igen, det øgelagde lidt glæden over mit nye værelse. Jeg kunne høre mors skridt hen over det lyse trægulv og få sekunder efter var der en lyd af stemmer. Nu var det nu! Jeg kunne endelig falde til ro på mit værelse, når bare mine møbler kom ind. Ude fra entreen kunne jeg høre mors stemme "Sengen der skal ind på min datters værelse" En trappen af mandefødder kom tætter på mit værelse og en svævende seng kom ind på mit værelse. "Hej hvor ville du have sengen?" Mændene var britiske og ret stor af bygning, men ikke tykke. Jeg kiggede lidt forvirrende rundt på mit værelse og fandt så et godt sted. Jeg fortalte mændene på engelsk hvor jeg gerne ville have sengen og de adlød. Mændene der begge var skaldede gik ud for at hente flere møbler. Jeg kiggede på min seng som stod op ad væggen i midten af værelset, og et smil bredte sig på min læbe. De trampende fødder kom tilbage og mit skrivebord kom ind. Den lyseblå farve som bordet havde passede godt ind i det hvide rum, og ville passe perfekt ind ved siden af vinduet. Jeg pegede på vinduet og mændende nikkede venligt med et smil på læben. Måske var det kun nogle britter der var snobber? En følelse af glæde kom frem i min mave, som om en lille pige i min mave dansede rundt. Pigen blev forstyrret i sin dans da mændene kom tilbage, denne gang bar den ene mand på min fladskærm og en anden på et lille bord. Mor kom også ind med to kasser og satte dem på skrivebordet. Et smil luskede sig ind på mine læber som en ninja. Jeg fortrød ikke smilet selvom jeg var langt væk fra mine venner, men mors smil fik mine tanker væk fra dem. Som tiden gik kom flere møbler ind i mit værelse og jeg kunne begynde at pakke ud og indrette. Jeg startede med tøjet og hang det på bøjlerne i skabet efter farveorden. Jeg hyggede mig med at indrette efter min egen stil og mor hjalp mig med gardinerne. Hun havde aldrig været født til at bruge værktøj undtagen make up, men efter hårdt arbejde og grin fik vi dem op. Jeg kiggede på de hvide silke gardiner og smilet kom luskende igen, jeg vendte hovedet mod min mor og hun gengældte smilet. "Tak mor lejligheden er ikke så slem som jeg troede" Hun trak mig ind i et langt rart kram og kyssede min kind. Hun forlod mit værelse og jeg satte mig med et "bump"  på min seng. Jeg kiggede rundt på de tomme vægge og kiggede ned på min kasse med min billeder i, og jeg rejste mig og undersøgte billederne. Det første billede havde jeg ikke set i lang tid og jeg huskede klart hvor det kom fra. På billede var min  afdøde hund som jeg havde tegnet få timer efter hans død. Jeg førte en hånd ned over billedet af den lille labradorhvalp og tårene klemte på. Jeg kiggede på billedet i lang tid og jeg opdagede først tårene da det bankede på min dør. Jeg fik et chok og slugte gråden i min stemme inden jeg svarede. "Kom ind" Min mor kom hen til mig da hun så tårene og kiggede på billedet. "Du savner ham meget var?" Hendes stemme fik mig til at græde mere og jeg nikkede som et svar på hendes spørgsmål. "Det var din første bedste ven. Kan du huske hvordan du plejede at sove med ham og fortælle ham dine hemmeligheder?" Jeg begyndte at hulke og hun tog om mig. "Mor jeg vil have ham tilbage igen" Hun vuggede mig i hendes arme for at berolige mig og det hjalp. "Jeg savner ham også men han er et bedre sted nu" Jeg nikkede og svarede kort. "Døden tager altid de bedste først" Hun rev mig op fra gulvet og trak mig ud i køkkenet hvor hun havde gjort aftensmaden klar. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...