Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
526Visninger
AA

10. Love at first sight

Emmas Synsvinkel.

Jeg følte mig fanget i det lille rum, men hvem var jeg sammen med? "July?" Mit hjerte begyndte at banke som ti vilde heste, da en drengestemme svarede mig. "Nej" Jeg blev stille i et sekund, men så kom spørgsmålen som en uventet sommer brise. "Hvem er du? Hvor er jeg? Hvor er July?" Jeg blev lidt genert ved tanken om hans hånd der holdte om mit håndled og jeg rødmede i det mørke rum. "Rolig det er mig Niall" Jeg blev stille og troede ikke på hvad han sagde, han slap mit håndled og en klik lyd lyste rummet op. Jeg kiggede ind i et par smukke blå øjne der strålede som stjerne på en nattehimmel. "Hej" Hans stemme fik mig tilbage til virkeligheden hvor jeg var i et skab med Niall Horan. "He-ej" Jeg begyndte at stamme og svede krøb frem i mine håndflader. Han sin hånd igennem hans hår som om han var nervøs. "Hvad hedder du?" Der gik et par sekunder før jeg fangede hans ord. "Jeg hedder Emma" Han nikkede let på hovedet og åbnede sine arme og trak mig ind i et akavet kram. Okay så her stod vi så i et rengøringskab og krammede som om det var normalt. Hvorfor var jeg egentlig i det her skab? Niall trak mig ud af det behagelige, men akavet kram. "Øøøh hvorfor er vi et skab?" Han begyndte at rødme og et lille fnis kom fra hans mund. "Du så bare venlig ud" Han kiggede nervøst på mig. "Jeg synes egentlig ikke at det er særlig sødt at bortføre fremmede" Han begyndte at grine og satte sin hånd på min skuldre. Hånden sendte små stød gennem min krop og mine håndflader blev fugtige igen. "Bortføre du tit piger og gemmer dem i et skab?" Jeg kiggede på ham med store øjne og han satte sit hovede på skrå. Han rystede let på hovedet med et sødt og genert smil. "Nej Emma du er den første" Hans blik virkede overbevisende og jeg troede på ham. "Emma jeg vidste faktisk at jeg ville møde dig i aften" Mon han var træt? "Hvordan det Niall?" Han kiggede på to gamle stole og viste tegn til at sætte sig ned, forsigtigt klappede han på stolen ved siden af. Jeg satte mig forsigtigt ned og han begyndte at fortælle. "Hele dagen har jeg haft en følelse af at jeg ville møde en særlig person" Han kiggede på mig og fortsatte. "Og før koncerten kiggede jeg ud på publikum og så dig, det var helt sikkert kærlighed ved første blik" Jeg fik sommerfugle i maven af han søde accent og hans flotte smil. "Du har et flot smil" Ordene fløj ud af munden på mig og det var for sent at tage dem tilbage nu. "Tak Emma. Dit smil er også smukt ligesom resten af dig" Når han snakkede frygtede jeg at en flok sommerfugle ville flyve ud af min mund, men de dumme ord havde magten. Hvordan kunne jeg sidde her og snakke når July sikkert var syg af bekymringer? Jeg fiskede min mobil frem i lommen og sendte July en besked. #Hej July jeg er kommet godt hjem. Tak for i aften og sov godt# Efter et minut havde July svaret. #God nat Emma og tak fordi du gad at tage med!!# Som jeg skulle til at låse min mobil kom jeg til at kigge på klokken 23:40!! "Niall jeg skulle ha' været hjemme for 40 minutter siden, jeg bliver nødt til at gå" Han kiggede ned i gulvet med et skuffet udtryk. "Må jeg få dit nummer?" Han kiggede ned i gulvet som om han var nervøs. "Ja" Jeg rækkede ham min mobil og han gav sin mobil til mig. "Må jeg ikke følge dig hjem? Jeg bryder mig ikke om at du går alene" Tilbuddet lød fristende og jeg kunne jo ikke finde hjem selv. "Det ville være hyggeligt" Niall åbnede døren til skabet op og man kunne nu se hvor stor salen var. "Her er stort ikke?" Kunne han læse mine tanker? "Jo her er vildt stort" 

En køllig forårs brise ramte os og hårene rejste sig som en strid pels, på min krop. Niall lagde sin jakke om mine skuldre og en dejlig duft af Niall trængte ind i mine næsebor. Mens vi gik hånd i hånd gennem Londons mørke gader kunne jeg høre Nialls åndedrag. "Jeg bor lige rundt om hjørnet" Niall nikkede og slap min hånd ude foran døren. "God nat Emma" "God nat Niall" Han åbnede armene op til endnu et kram og jeg gik ind i hans arme. "Ses vi nogensinde igen Emma" Jeg trak mig fra krammet og kiggede ham dybt i øjnene. "Det håber jeg!" Jeg rakte ham jakken og vinkede til ham, inden jeg åbnede døren til opgangen. 

 

 

 

Nialls Synsvinkel

Jeg slap hendes arm og undersøgte væggen, i håbet om at finde en stikkontakt. Lyset bredte sig i rummet og jeg fik øjenkontakt med et par smukke brune øjne. I stilhed betragtede jeg hendes smukke ansigt og et par sommerfugle begyndte at flyve rundt i min mave. "Hej" Hvorfor sagde jeg det? "He-ej" Hun lød nervøs og jeg kørte min hånd i gennem mit hår. "Hvad hedder du?" Hun kiggede ned i gulvet. "Jeg hedder Emma" Navnet passede perfekt til hende og jeg fik lyst til at kramme hende. Jeg åbnede mine arme og hun tog i mod mit kram, men det virkede meget akavet. "Hvorfor er vi i et skab?" Jeg begyndte at rødme og jeg følte mig utrolig dum. Hvorfor skulle det lig være et skab? Jeg begyndte at fnise, mens jeg tænkte over et svar. "Du så bare rar ud" Seriøst Niall? Tag dig dog sammen!! Emma så tvivlsomt på mig. "Bortføre du tit piger og gemmer dem i et skab?" Hendes spørgsmål gjorde mig lidt irreterret! Troede hun det fordi jeg var berømt? "Nej Emma du er den første" Jeg overvejede om hun ville kunne forstå den magiske tanke. "Emma jeg vidste at jeg ville møde dig i aften" Hun kiggede på mig med hendes store brune øjne med et forvirret udtryk. Jeg kiggede mig omkring og fandt to gamle stole og satte mig, forsigtigt klappede jeg på stolen ved siden af. Hun satte sig ned ved siden af mig og jeg kunne dufte hendes hår. "Hele dagen har jeg haft en følelse af at jeg ville møde en særlig person" Jeg kiggede på hende i håbet om at hun forstod det, og det så sådan ud. "Og før koncerten kiggede jeg ud på publikum og så dig, det var helt sikkert kærlighed ved første blik" Jeg fortrød den sidste sætning lidt, men nu var det jo forsent. "Du har et smukt smil" Jeg kiggede på hende og jeg havde lyst til at fortælle hvor smuk hun var. "Tak Emma dit smil er også smukt som resten af dig" Hun rødmede lidt og jeg blev lidt stolt af mig selv. Tanken om Emma der sad ved siden af mig, gav mig en sværm af sommerfugle i maven. "Niall jeg skulle ha' været hjemme for 40 minutter siden" Emmas stemme lød bekymret. "Må jeg få dit nummer" Igen fløj orden ud af munden på mig og jeg gav sommerfuglene skylden, men Emma tog det ikke så tungt. Hun rakte sin mobil hen til mig og jeg rakte hende min. Jeg skrev nummeret ned og gemte det under 'Nialler <3' Måske kunne jeg få noget længere tid med Emma hvis jeg fulgte hende hjem? Og tanken blev fløjet ud af munden af endnu en sommerfugl. Emma kiggede på mig med et smil og takkede ja. Yes! Jeg åbnede døren til arenaen og Emma kiggede med store øjne ud i salen. "den er stor ikke?" Hun nikkede og et lille "Jo" kom fra hende. 

Da vi kom udenfor i den sene aften ramte en brise os. Jeg kunne se på Emma at hun frøs og jeg lagde min jakke over hendes skuldre. Efter et par minutter tog jeg mig sammen og tog hendes hånd, den var varm og blød. Gennem de stille og mørke gader i London kunne jeg høre Emmas åndedrag og mit hjerte der hamrede løs.  "Jeg bor lige rundt om hjørnet" Det var som om jeg blev ramt i ryggen med en kniv af Emmas ord og det skar i hjertet.  "God nat Emma" Jeg kiggede hende dybt i øjnene og sommerfuglene kom igen. "God nat Niall" Når hun sagde mit navn sendte det stod gennem hele min krop og jeg fik lyst til at kramme hende. "Ses vi nogensinde igen Emma?" Jeg lød sikkert bekymret. "Det håber jeg!" Emma rækkede mig min jakke og vinkede inden hun gik ind og forsvandt. Jeg fortsatte ned ad gaden og tog en omvej hjem. Jeg var tom, men alligevel fyldt med følelser? 

 

Undskyld for de dage hvor der har været noget mellemrum mellem kapitlerne! Jeg skriver så meget som jeg kan, men jeg er admin på en facebookside hvor der jo også skal postes nogle ting.  :3 :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...