Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
553Visninger
AA

4. July

Alarmen på min Iphone begyndte og jeg havde lyst til at putte mig selv ned i en kasse! Hvor meget kostede et frimærke tilbage til Danmark? Eller hvad man nu brugte til at sende teenagepiger tilbage med. Mit hovede var tungt og dunkede hver gang en tanke krydsede det. Alarmen spillede stadigvæk, men jeg var for doven til at række ud efter mobilen. Hvorfor var det så vigtigt at gå i skole? Det havde været mit livs store spørgsmål siden starten af børnehaveklassen. Ej måske først i fjerde klasse hvor jeg fik kaffe Hans som dansklære. Well jeg var for doven til at stå op til en dag med fingerpeg og latter, eller det er hvad jeg har set på film. Mor kom ind og forstyrrede mine tanker med sin skingre morgenfriske stemme. "Så skal lille Emma op og i skole!" Jeg kastede en pude efter hende i håbet om at hun ville lade mig ligge, men hun var ikke til at rokke. "Emmamus det går ikke at surmule, hvad tror du det er der gør dig  køn?" Jeg kiggede frem fra dynen og gav hende elevatorblikket. "Søvn!!" Hun begyndte at grine og jeg kunne høre hendes stilletter mod gulvet da hun endelig gik. Alarmen var holdt op med at hyle og jeg bekæmpede min krops magt. Den ville bare ikke ud, men pligten kaldte jo. Jeg fandt noget hverdags tøj frem og gik ud på badværelset. Den samme sadvanlige rutine: Gå i bad, børstetænder, lægge make up og føntørre det fugtige hår. Rutinen mindede mig om de gode gamle dage i Danmark. Jeg gik med tunge skridt ind på mit værelse og tog tøjet på. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og tænkte på hvad de andre havde på. Jeg havde selv en grå 'American fit' sweartshirt på og et på almindelige slidte cowboy jeans. I Danmark ville det være normalt, men hvad med i London? Her var alle folk jo sære og lignede cirkus folk og lyserøde juletræer. Tanken om Mrs. Donnas tøj gøs ned af ryggen på mig, som om tusinde edderkopper kravlede ned af den (AD!) Hvorfor var jeg så usikker? Jeg plejede aldrig at være usikker, men hvorfor var jeg det så nu? Jeg hoppede i mine all stars converse og snubede et æble fra køkkenet. Mor kørte mig i skole  og jeg var flov over volvoen der igen lignede skræmmel. Jeg  ønskede mor god arbejdslyst og held og lykke, da det også var hendes første dag. Jeg stirrede ned i jorden da jeg fortsatte op ad trappen til skolen og en skov af stirrende øjne fulgte mig i nakken. Jeg åbnede den store dør til det inderste af skolen og kastede et blik på gangen. Jeg vidste det! Alle pigerne bar trøjer med de fem drenge fra reklamen på og jeg skilte mig totalt ud fra mængden. Klokken ringede ind til time og jeg havde efter lang tids søgen fundet mit klasselokale for denne time. Efter som jeg var den nye pige skulle jeg fortælle mit navn og min alder. Jeg fik lov til at få en plads bagerst i klassen, så havde jeg da lidt held med mig eller... på vej ned mod min plads kunne jeg høre latter og snak bag min ryg. Og her var det stadigvæk moderne at bruge tabernyset. Jeg fik en plads ved siden af en pige der også var klædt i en One Direction trøje. "Du skal ikke tage dig af dem de plejer altid at gøre grin af de nye elver" Jeg nikkede genert til hende og undervisningen gik igang. Timen gik med blikke der ikke ligefrem fik mig til at føle mig mere tilpas, men frikvarteret kom som en redning. Pigen der havde været den første der snakkede med mig fulgt mig hen til mit skab.  "Jeg hedder July" Jeg var utroligt nervøs og genert så jeg svarede hende med et "Mmmmh" July var ikke let at lukke munden på! Hun virkede faktisk interesseret i et venskab. "Hvor kommer du oprindeligt fra?" Jeg kiggede lidt nervøst på hende da jeg sagde Danmark, men July vidste heldigvis hvor Danmark lå. Dagen gik langsomt afsted, men July kunne finde på nye spørgsmål hele tiden. "Skal du med til One Directions koncert?" Bla,bla,bla One Direction bla,bla,bla! Havde de ikke andet i hovedet? "Hallo hørte du mit spørgsmål?" Ops! Emma tag dig sammen! jeg svarede hende som om intet var sket. "Nej" Hun kiggede på mig og tilføjede endnu et spørgsmål til samtalen. "Fik du ikke billetter?" Jeg overvejede en løgn, for jeg ville nok ikke blive populær som 'hende One Direction hater tøsen' "Nej jeg fik ikke billetter" Samtalen sluttede da vi nåde døren til friheden. 

 

Undskyld det korte kapitel!! :I

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...