Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
603Visninger
AA

7. Friends?

Natten havde været lang og min krop var tung som om jeg havde spist 10 kg sten. Jeg var for træt til at  stå op og min seng havde ingen planer om at lade mig gå, men mor var svær at overtale. Jeg fik hende snoet rundt om min lille finger med en løgn om hovedepine, mens hun havde et skeptisk udtryk i ansigtet. "Det er sikkert fra regnvejret igår?" Jeg prøvede at sige det på en hæs og syg måde og hun ændrede til sidst mening. "Jeg håber da ikke det er influenza du er ved at få!" Hendes ansigtsudtryk var blevet bekymret og hun agede mig på kinden. "Skal jeg blive hjemme fra arbejde?" Det jeg havde mindst brug for lige nu var mors medlidenhed, det var jo egentlig hendes skyld at jeg hadede skolen? "Nej mor tag bare på arbejde, jeg trænger bare til lidt søvn" Hun nikkede og kiggede på hendes ur. "Jeg bliver nød til at gå nu! Sov godt" Jeg nikkede og trak dynen helt op til halsen. Jeg kunne høre bilen der hostede udenfor som om den også var blevet ramt af  'influenzaen' men uden held, for mor fik den startet. Jeg lukkede øjnene da jeg med sikkerhed vidste at mor var væk, men en skratte lyd fra døren fik mig til at fare op. Jeg kiggede hen mod døren og rejste mig op mens mit hjerte sad oppe i halsen, men alligevel bankede mod mit bryst. Forsigtigt åbnede jeg døren så jeg havde en lille revne at kigge ud af, men revnen var lille og kun en sort klat kunne jeg se. Tanken kom til mig og et smil kom frem af lettelse, selvfølgelig! Uden foran døren sad James med et uskyldigt blik og ventede på at jeg skulle åbne døren så han kunne komme ind. Hans lille hale svingede af glæde da jeg åbnede døren helt op og han løb hurtigt ind, som om han var bange for jeg skulle ombestemme mig. Han kendte allerede sin plads i sengen og havde lagt sig der op, nu ventede han bare på mig. Jeg gik tilbage i sengen og kælede lidt med James, men jeg faldt hurtigt i søvn igen. 

Jeg blev vækket af en ringende lyd og en vred fornemmelse kom frem i maven, hvorfor kunne folk ikke bare lade mig sove? Jeg kunne ikke klare lyden af dørtelefonen mere så jeg gik ud for at tage den. "Hallo?!" Jeg synes selv jeg lod lidt vred og fortrød det lidt. "Hej Emma det er mig July" Nu fortrød jeg mere den vrede stemme. "Hej July, jeg åbner lige døren for dig" Jeg åbnede døren for hende og hun kom op. "Hej med dig sovetryne" Hun smilede drillende til mig og gav mig et kærligt blik. "Hej" Min stemme havde nu ændret sig til et passende toneleje. Jeg kiggede på July der havde en stor pose i hånden og jeg blev nysgerrig. "Hvad har du i posen? Er det mad?" Hun begyndte at grine og jeg håbede stærk på at det var mad. "Nej det er skam ikke mad, men et par ting jeg tog med til dig" Havde hun gaver med? "Er det en gave?" Jeg kiggede nervøst på hende. "Det kan vi da godt kalde det" Hun havde et lusket smil på læben og det gjorde mig mere nervøs. "Men jeg har jo ingen gave til dig?" Hun rystede på hovedet med et smil på læben. "Emma det gør ikke noget, kan vi gå ind på dit værelse?" Jeg nikkede og begyndte at gå hen mod døren til mit værelse, July fulgte efter og det gjorde den spændende pose også. Hun satte sig på min seng og en akavet tavshed kom frem. "Er du sulten?" Et eller andet måtte jeg jo bryde tavsheden med! "Nej, vi fik pizza til frokost" Selvfølgelig! Den dag hvor jeg ikke kom serverede de pizza i kantinen. Jeg nikkede forstående og satte mig ved siden af hende. Hun begyndte at kigge skiftevis på mig og den spændende pose. "Vil du se hvad der er i?" Havde hun mon lagt mærke til min nysgerrighed? Jeg nikkede ivrigt og hun begyndte at fnise. Jeg måtte ha set virkelig dum ud! Hun hældte posens indhold ud på sengen imellem os og jeg blev lidt skuffet. Alt hvad posen bestod af var One Direction ting. Jeg kiggede på indholdet og prøvede at se overasket og glad ud. Jeg smilede til hende og spurgte lidt nevøst hvad jeg skulle bruge det til. "Jeg tænkte at du sikkert godt kunne vænne dig til musikken" Jeg blev lidt fornærmet over hendes svar, men hun vidste jo ikke at jeg kunne lide musikken. "Øhm....ja....jeg har faktisk hørt deres musik.....i går" Jeg var vildt nervøs uden egentlig at vide hvorfor, gav det overhovedet mening? "Er det rigtigt? Kunne du lide det?" July lød meget glad og hendes brede smil gav mig gåsehud. Hvad skulle jeg svare? Jeg måtte vel fortælle hende sandheden, hun var jo på en måde en veninde? "Øhm...Ja jeg kunne faktisk godt lide det" Jeg tøvede med mit svar og var bange for at hun ville få et kæmpe anfald som de andre, men hun tog det stille og roligt. Nu var det pludselig July der virkede nervøs med hendes svar. "Øhm......Kunne du tænke dig at tage til koncerten med mig på fredag?" Hold da op!! Hun havde kun kendt mig i kort tid og nu ville hun have mig med til koncert? Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, men hun ville sikkert blive skuffet hvis jeg sagde nej. "Hvorfor spørg du enlig mig?" Hun kiggede mig i øjnene og begyndte at forklare. "Jo ser du. Min veninde Jessy flyttede for noget tid siden til Amerika. Hun skulle ha haft den anden billet, men hun kunne ikke komme med. Og hun var den eneste veninde jeg havde..." Hun så trist ud. Så hun havde altså også været alene?  Tanken fik mig til at sige ja til hende. Hun krammede mig og havde svært ved at skjule hendes begejstring. "Her den er til dig" Jeg kiggede på det stykke stof hun rækkede mig og tog i mod det. "En One Direction trøje? Jaaay!!" Min stemme lød ikke lige frem begejstret, men July blev ved med at smile. "Jeg tager altså ikke den her på til koncerten" Hun kiggede på mig og lavede hunde øjne. "Kom nu!" Jeg rystede på hovedet og holdte fast i min beslutning. "Okay bare du tager med, så er det også nok" Min mave begyndte at rumle og vi flækkede begge to af grin. "Jeg henter lige noget mad" Hun nikkede forstående med et grin. "Ville du ha noget te?" "Ja tak" Vi gik ud i køkkenet og lavede en kande te og jeg fandt nogle småkager og kiks frem fra et skab. Vi hyggede os med at drikke te og spise kiks og småkager, og jeg glemte alt om den dårlige start. Tiden gik hurtigt og july blev nød til at tage hjem. "Ses vi på fredag?" Hun så lidt nervøs ud mens hun tog jakken på. "Selvfølgelig gør vi det!" Hun så lettet ud og hendes spændte skuldre blev afslappet igen. "One Direction here we comes!" Hun krammede mig farvel og gik så ud af døren. Jeg vinkede til hende indtil jeg ikke kunne se hende mere og lukkede så døren i. "One Direction here we comes!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...