Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
523Visninger
AA

8. Emmas synsvinkel

Da jeg vågnede op i morges havde min krop en fantastisk følelse. Jeg følte mig udhvilet og spændt, faktisk kunne jeg ikke vente! Jeg havde på fornemmelsen at noget fantastisk og uventet ville ske, men jeg tog nok bare fejl. Jeg mener, hvad kunne der ske til en koncert? Jeg rystede tanken af mig og tog mig sammen til at stå op fra den varme seng, men for første gang i lang tid med et smil på læben. Gardinet larmede med en rumlende lyd mens jeg trak i snoren, udenfor ventede en dejlig forårs dag. Solens ståler ramte mig i ansigtet og min udsigt til det smukke London blev spærret, men strålerne gjorde bare mit smil større og mine forventninger voksede en ekstra tak. Jeg sprang afsted i den tomme lejlighed hvor kun James og jeg var tilstede, men det betød intet for mit humør. Mens jeg sprang rundt i mit undertøj blev jeg afbrudt af en stor rumle lyd, lyden mindede mig om de 12 timers søvn uden mad. Jeg fortsatte min dans til jeg nåede køkkenet og et ryk i køleskabet åbnede et paradis, et meget tomt paradis. Det skuffende køleskab bestod af en bakke æg, noget smør, en halv liter mælk, en pakke bacon, en pose æbler og noget nutella. Jeg brugte min kreative evner som var godt i brug i dag og fandt en pande frem, bakken med æg, noget smør og pakken med bacon. Æggene lavede den sadvanlige 'ægge' lyd og en duft spredte sig i lejligheden. Jeg indåndede den velkendte duft af æg ind gennem næsen og en tilfredsstillende lyd kom ud. Mit ægge moment varede kort, for midt i den skønne duft ringede det på døren. Mine tanker blev kastet ud af mit hovede som Mr. Bean blev smidt ned fra himlen og jeg gik i panik. Jeg fløj hen mod døren uden at overveje konsekvenserne. Og mens jeg forventede at møde Julys ansigt i døren mødte jeg et rynket fjæs. "Hej Mrs. Donna...... og Lady" Jeg kløede mig nervøst i nakken og jeg håbede hun ville bryde tavsheden. "Hej..." Hun kiggede nervøst på mig og det gik op for mig at hun ikke kunne huske mit navn. "Emma" Jeg kiggede på hende med rynket bryn. "Ja hej Emma eller hvad du nu hedder..." Jeg hørte egentlig ikke efter hvad hun sagde, det eneste jeg kunne høre var: Bla, bla, bla og blabla. "Denne pakke blev afleveret til min dør og der står dit navn på den" "Til mig?" Hun kiggede på mig med et blik der skreg 'er du dum eller noget?' Og jeg tog i mod pakken. "Måske du skulle tage noget tøj på næste gang du åbner døren?!" Jeg sendte et blik ned af min krop som bestod af et par hotpants, en lang top og et par sokker hvor storetåen stak ud. Mens jeg smækkede døren i råbte jeg et tak til den rådsomme dame kaldet Donna. Mit smil voksede 3 gange så meget, da jeg så navnet på pakken. >Afsender: Søren Robins< Navnet Søren havde jeg glemt alt om for han hed bare Far i min verden, egentlig var det navnet Robins der gav mening i navnet. "Far Robins" Jeg grinte af mig selv uden jeg egentlig syntes det var sjovt, men det mindede mig om mit gamle jeg.  Det var et held at æggene og baconen ikke var brændt på, måske var det bare min lykkedag idag? Ville der virkelig ske noget magisk? Jeg begyndte og grine igen og jeg tænkte at det magiske ved denne dag, var den ubrændte mad som mindede mig om weekenderne hos farmor. Jeg nød min selvlavet morgenmad og kiggede lidt på pakken fra far. Der var sat "Tillykke" klistermærker over det hele og små røde hjerter. Pakken mindede mig om min fødselsdag på mandag, jeg havde faktisk glemt alt om den. 17 år var egentlig ikke så stort et tal som det var da jeg var lille, men nu ventede jeg bare på at komme ud af teenagelivet. Jeg blev faktisk lidt spændt og mine spændte tanker gik ud i fingrene og følte på pakken. En kasse? Jeg tænkte at det ikke var noget jeg havde ønsket mig, men en gave var bedre end ingen gave. Mine tanker havde fløjet afsted med mig og jeg kiggede på uret der sad på væggen. "14:45!!" Jeg havde aftalt med July at hun skulle hente mig klokken 16:00. Jeg løb med undertøj i hænderne ud på badeværelset og tænte for vandet. Vandet skyllede ned over mig som den velkendte vandfalds fornemmelse, vandet fik mig til at glemme hverdagens stress og tiden. Tanken om tiden fik mig til at slukke for vandet og jeg steg ud i det bedampet rum. Jeg havde ikke fundet tøj endu og jeg nægtede stadigvæk at tage One Direction trøjen på! Jeg gik ind i det store skab, mens mine hår på kroppen rejste sig. Den kolde fornemmelse skyndede på mig og tøjet blev hurtigt placeret på min krop. Jeg fortsatte ud på badeværelset og føntørrede det fugtigte hår, og fiksede min make up så hurtigt som mugligt. "James!" Jeg havde glemt alt om den lille hvalp og skrev en seddel til mor. ' Hej mor smutter til koncert med July. Gider du at lufte James? knuz Emma :) ' Jeg hængte sedlen på køleskabet og ringeklokken begyndte at ringe. "Hej" Vi råbte det i munden på hinanden og jeg tog min jakke ned fra knagen. "Arenaen ligger ret langt væk så vi skal tage en bus"  Jeg nikkede med et nervøst smil til hende. "Har du aldrig kørt i bus i London?" Jeg bed mig selv i læben som jeg plejede at gøre når jeg var nervøs. "Nej, jeg lider af klaustrofobi" Hun tog min hånd i hendes og gav den et lille klem, mens hun trak mig gennem den fyldte bus. Sveden begyndte at presse sig på og min mave sagde en utilfreds lyd. Jeg troede ikke at jeg ville komme levende ud af den fyldte bus igen, men nu stod vi her. Arenaen var stor og min mund åbnede sig som et løvegab. July trak mig uden om den store menneske mænge og op til en lille flok piger. "Hvorfor står vi her?" Jeg undrede mig over den lille gruppe og mit hovede blev fyldt med spørgsmål. "Første række" Hun smilede med et veltilfreds smil og jeg nikkede med et forståene udtryk. July kiggede på sit ur og begyndte at trampe med den ene fod som en bæver. "Er der noget galt?" Jeg kiggede på hendes fod der bankede løs på den stakkels jord og tænkte på om det var muligt at starte et jordskælv sådan. "Vi skal ind om 2 minutter" Jeg kunne mærke min mave skrige af glæde og jeg prøvede at lade vær med at se overlykkelig ud. July trak mig ind i arenaen og jeg fulgte trop som en soldat. "Tænk at vi er her inde på første række!!" July havde sit perfekte tandpasta smil helt op til ørene af glæde og hendes smil smittede. 

Det store rum blev fyldt op med Directioners som skreg og græd, faktisk gjorde de mig lidt bange. Jeg følte mig som hovederollen i en gyserfilm, totalt outsider i forhold til de skrigende tosser. Jeg kiggede rundt på de andres bluser og jeg fortrød mit tøjvalg, hvorfor tog jeg ikke bare den trøje på? Camaryn gik på scenen og min nervøsitet voksede mere og mere. Tanken om den magiske dag kom ind gennem midt hovede igen og jeg glemte at høre efter musikken. En albue ramte mig i siden og rev mig tilbage til koncerten. Camaryn var gået af scenen og fem skygger brød gennem lyset og alle skreg så højt de kunne. Jeg kastede et blik på July som lignede en tomat i hovedet og jeg grinte for mig selv. Jeg rettede mit hovede op mod scenen hvor nogle smukke blå øjne fangede min opmærksomhed. Jeg blev genert og uden jeg havde lyst til det vendte jeg hovedet væk, men efter et par sekunder fortrød jeg min handling. Jeg ønskede at øjnene stadig ville være der når jeg vendte hovedet om, men en skuffet fornemmelse ramte mig lige i hjertet. Tiden fløj afsted og mit hjerte sukkede dybt da koncerten sluttede. "Det var da en god koncert ikke?" Jeg skulle lige til at svare July, men nåede det ikke før jeg blev trukket væk fra hende. 

 

Jeg tænkte det ville være et godt sted at slutte... XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...