Secret In Love *Pauset*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Emma Robins er en 16 årig normal teenager, der må bryde hendes venskaber til hendes ellers tætte veninder. Venskabet brydes da Emmas mor får tildelt en lederstilling i London, som hun ikke kan takke nej til. Emma har svært ved at få nye venner på den nye skole, der er besat af One Direction fans. Men noget sker da hun møder pigen July, som har to billetter til boybandets koncert i London. Emma lader sig lokke til at tage med til koncerten. Her fanger den blonde og irske Niall hendes opmærksomhed, men hvad gør man når kærligheden er forbudt?

5Likes
4Kommentarer
518Visninger
AA

5. Cake can safe my world

Jeg gik gennem Londons fyldte gader og spurgte mig selv om dagen kunne blive være. Tanken nåede kun at strejfe mine tanker og så begyndte en kold regn.  Regnene løb ned af min krop og følelsen af edderkopperne løb ned af min ryg igen, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå hurtigere. Mine sko svulpede når jeg tog et nyt skridt og jeg kunne mærke vandet løbe fra den ene ende til den anden. Mit hår klistrede sig til mit ansigt som en maske og mine bukser satte sig ligeså tætte til mine ben. Jeg håbede at en sygdom ville ramme mig og holde mig i sengen i lang tid, men min krop var for stærk til at tage i mod sygdom. Jeg sukkede af tanken om mine veninder der nu sad i Danmark, mon de overhovedet tænkte på mig? Jeg havde ikke hørt fra dem siden den dag vi rejste, havde de nogensinde kunne lide mig? Tanken fik mig til at græde og jeg undrede mig over hvor svag jeg var blevet. Jeg var flov over mine tåre, men regnen skjulte dem og ingen lagde mærke til dem.  Tankerne fik mig lidt til at glemme det dårlige vejr, men kun i meget kort tid. Skolebussen kørte forbi mig og sprøjtede muddervand op fra randestenene, i bussen kunne jeg se de 'sindsyge' piger fra min skole køre i bussen med et grin på læben. Argh jeg havde fået nok af de tøser! De var så grove, men var det bare fordi jeg ikke var en fan? Jeg havde aldrig hørt de der One Direction drenges musik og jeg undrede mig over hvorfor de var så gode. Jeg gik ned af vores gade og låste døren op til opgangen og gik op af trappen med mine svulpene sko. Jeg låste vores hovededør op og gik ind og smed min taske, min krop gled ned af den lukkede dør og et "bump" kom da jeg ramte gulvet. Stilheden fra den store lejlighed blev brudt af hundepotter der fløj hen over trægulvet og et lille smil kom på min mund. James var næsten lykkelig over at se mig og jeg var lykkelig over at se ham. Jeg bragte den lille hvalpekrop tæt ind til min i et langt knus. James slikkede min kinder, der sikkert smagte lidt af salt fra mine tåre. Jeg gik ind på mit værelse og smed det våde tøj på gulvet og jeg tømte mine sko for vand ud af vinduet. Jeg fandt et par sweartpants og en hoodie, det bløde stof varmede min krop op som en gryde med vand. Jeg smed mig på sengen ved siden af James og min mave begyndte at rumle. Jeg kiggede lidt på James som havde sit hovede på skrå over den rumlende lyd. Jeg tog ham op og spurgte om han var sulten, men kun et "vuf" kunne han svare med. Var jeg begyndt at blive så ensom at jeg troede min hun kunne svare mig? Det endte sikkert med at jeg blev ligeså mærkelig som dem fra skolen, men bare af ensomhed. Ville jeg mon begynde at skrige "KEVIN!!" af en tilfældig due? Tanken gjorde mig nervøs og jeg rystede på hovedet mens jeg åbnede køleskabet. James var ligeså glad for synet af mad som mig, og med store øjne kiggede vi på kagen på midterste hylde. Jeg kiggede på James med spørgende øjne og han kiggede med spørgende øjne på mig. Jeg tog kagen ud som var en lækker chokoladekage med en slags chokolademousse ovenpå, på kagen stod der 'velkommen til London' med lyserødt glasur. Kagen var fra igår da mors kollega kom med den og drak kaffe. Jeg tog et kødben i skabet til James og skar et stykke af kagen som jeg satte på en tallerken, mens jeg fiskede efter en gaffel i den første køkkenskuffe. Kagen gjorde mig helt glad og jeg fik lyst til at synge en lille sang. "Nu skal vi ha' kage, ja nu skal vi ha' kage num num num num" Sangens melodi var lyden af James potter der tikkede mod gulvet. James fik sit kødben og lagde sig på sit tæppe ved siden af min seng. Han havde en kurv ude i gangen, men jeg tror han syntes det er hyggeligt når vi chiller sammen. Han var jo også min eneste ven lige nu. Jeg kiggede med store øjne på kage, mens jeg havde den et godt stykke op foran mit hovede. Sangen kom frem i mit hovede og da jeg tog en bid begyndte jeg at efterligne den igen. "Num num  kage num num num kage" Jeg åbnede min bærbar og besluttede mig for at høre lidt musik. Den startede op ligeså hurtigt som var den ny og snart var den klar til at gå på internettet. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle skrive og tøvede lidt da jeg havde skrevet 'One' jeg kiggede på James der var travlt optaget af sit kødben og fortsatte så 'Direction' Den første sang der kom op hed: What makes you beautiful. Jeg klikkede på den og et billede af en strand kom op. Jeg lyttede kritisk til melodien og jeg nød den faktisk. Få sekunder efter kom der sang på og jeg kunne ikke genkende drengen der overhovedet ikke lignede en af dem fra busreklamerne. Den slags typer skiftede vel også stil hele tiden? Han havde noget tilfældigt sjusket hår og flotte brune øjne og på halsen havde han et modermærke. Han mindede lidt om en af de andre drenge fra videoen, eller det lignede lidt en dårlig version af ham med det krølledes hårs, hår. Der var fem drenge og de så alle sammen rigtig søde og flotte ud. Ham med det sorte hår var helt vildt lækker! Mens de andre så mere normale ud, men stadigvæk var der noget særligt ved dem? Den ene der havde røde bukser og en stribet trøje på mindede mig lidt om en sailor, men på en positiv måde. Den krøllede fyr, så helt vildt cute ud! Og den blonde var den der så mest forandret ud! Hans hår sad på en helt anden måde og han havde lidt skæve tænder. De var faktisk utroligt talent fulde og sangen havde allerede sat sig fast i min hjerne. En ny sang med bandet kom frem efter What makes you beautiful var færdig, jeg klikkede på den og den dreng med modermærket kom frem igen. Bag ved ham stod de andre og dansede mens han sang: I've tried playing cool, girl when i'm looking at you... Den var også helt fantastisk! Og jeg fik lyst til at danse af den gode musik, jeg sprang ud på gulvet og rystede min krop til musikkens rytme. Midt i min dans blev jeg forstyrret af min mor der bankede på min åbne dør. Hun grinte og havde svært ved at klemme ordene ud "Hej det her er min chef han har inviteret os på middag i byen senere" Jeg var flov og kunne næsten ikke svare, men det lykkedes efter et par sekunder. Han smilede mens han sagde hej. "Du burde nok tage noget pænere tøj på for vi går om en halv time" Jeg adlød min mors ord og fandt noget tøj der passede mere til lejligheden. Jeg kunne ikke stoppe med at lytte til musikken så jeg tog bærbaren med ind i det store skab. Under middagen undgik jeg at snakke med min mors chef som hed George, for jeg var stadigvæk pinlig over min dans. Han spurgte ind til min første skoledag og jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg overvejede et par løgne og besluttede mig for at sige "Pigerne er rigtig søde vi griner sammen hele tiden" Jeg kom til at tænke på July og hendes One Direction snak, havde jeg mon været for afvisende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...