Only Teardrops || Harry fanfiction

Harry er 18 år, et af skolens sorte får, som aldrig hører efter, retter sig kun efter sine egne regler. Han går til fester næsten hver weekend, har adskillige pigebesøg efter byturene og så er han vanvittig forelsket.

Emmelie er lige fyldt 17, hun er dygtig i skolen, derfor er hun rykket et år op. Hendes kæreste er den meget bestemmende, sportsfyr Josh. Hun har udssendet med sig, og hun føler hendes liv kører på skinner, indtil den dag hun ligger mærke til Harry, som vender hendes liv på hovedet.

"Only Teardrops" er en Harry fanfiction, fuld af drama, intriger, hævn, svigt og selvfølgelig kærlighed.

Jeg anbefaler, at læseren er 13 eller derover pga. anstødeligt sprogbrug og "scener" :)

137Likes
113Kommentarer
8322Visninger
AA

10. 9. Kapitel - Nye Ansigter

Emmelies point of view – det burde være Harrys, men jeg synes det passede bedre til hendes synsvinkel I dette kapitel.

Hvad skete der lige for drengene omkring mig? I lørdags var Josh slet ikke til at snakke med, fordi Adam ringede til ham stort set hele morgenen. Josh kunne næsten ikke vente til den træning, som pludselig var kommet i vejen, så vi ikke kunne tilbringe besynderlig meget tid sammen. Han gemte på noget, Josh var nem at gennemskue, hvis han blev for ivrig, og det var han den morgen. Harry. Harry, Harry, Harry. Han var også blevet hemmeligheds fuld, eller… mere end han plejer at være. Samtidig var han blevet rigtig overbeskyttende over for mig. Som om jeg var hans lillesøster. Urgh. Drengene irriterede mig med deres hemmeligheder. Jeg kunne bare krydse fingre for, at Harry snart ville fortælle mig, hvad der var sket. Og at hans hævelser var væk. Jeg sukkede og krøllede den sidste lok af mit hår. Jeg skulle til fest, igen. Sammen med Harry og hans venner. Sammen med Harry, som nu var forbudt i mit hus. Jeg måtte jo ikke, men jeg ville af sted. Og det passede perfekt med, at min far ikke var hjemme før klokken elleve, og Lux var hos en eller anden bekendt. Min far troede sikkert, at jeg var hos Amanda. Men Fuck. Harrys venner er sikkert sådan nogle typer med tatoveringer og den slags, ligesom ham. Jeg var faktisk helt sikker på det, jeg mener, hvorfor skulle de ikke være det? Det er jo hans venner og… Nej. Jeg forvirrede mig selv med mine tanker, og var lige ved at brænde mit hår af med krøllejernet. Jeg smed det næsten på gulvet og hoppede rundt af ren forskrækkelse. Jeg tjekkede mit hår. Alt var okay, undtagen krøllen, som var en rigtig proptrækker krølle. Jeg gemte den væk under resten af håret. Jeg var bange for, at jeg så for fin ud, men jeg var også bange for at se for afslappet ud. Jeg vidste jo ikke hvilket selskab, jeg gik ind til. Derfor var jeg endt i et par stramme jeans, med en fin hvid top. Ikke for fint eller afslappet. Og selvfølgelig stiletter, så jeg bare var lidt højere ved siden af Harry.  Åh Harry, jeg savnede ham frygteligt. Jeg vidste, at lige så snart jeg så ham ville alt min nervøsitet forsvinde. Han var bare den type, som kunne få mig ned i et andet gear med det samme, hvis man kan sige det sådan. Jeg kom hurtigt i tanke om ankelkæden, og forsikrede mig at den var der. Jeg havde haft den på siden lørdag, lidt underligt, men jeg kunne så godt lide den.
To dyt fra gården lød, og jeg hoppede i forskrækkelse. Jeg sprang hen til vinduet og så den sorte Range Rover holde der. Jeg flåede mine stiletter ud af hylden og hev dem på, derefter fløj jeg ned ad trappen og ud ad døren til Harry.

***

Jeg åndede lettet op, da jeg så hvad Harry havde på. Han havde en hvid t-shirt på med en sort blazer henover og nogle sorte jeans. Han var lidt formel, men samtidig afslappet. Ligesom mig.
”Heej,” Sagde han og trak e’erne ud, da jeg havde sat mig ind i bilen.
”Hej Styles,” Grinede jeg og krammede ham. Som jeg sagde, så var alt nervøsiteten væk. Den forsvandt og blev erstattet med de elektriske stød, som altid var der når jeg rørte ved hans hud.
”Du skal ikke være nervøs. De er ikke så slemme,” Jokede han imens han kørte ud ad indkørslen. Jeg kiggede på ham, og glemte hvad han sagde. Jeg studerede hans ansigt. Han havde en lille rift ved sit venstre øje. Hans underlæbe var ikke nær så hævet eller blå, som den var i lørdags. Han så mere eller mindre fin ud, og han var heller ikke forsigtig i vores kram. Jeg åndede igen lettet op, og havde fuldstændig glemt, at han sad ved siden af mig.
”Hvad er du lettet over?” Spurgte han og drejede hovedet. Han så undrende på mig. Jeg kunne mærke hvordan varmen steg til mine kinder.
”Du ser bare meget bedre ud, end du gjorde i lørdags,” konstaterede jeg flovt. Hans ene mundvige steg opad og lavede et skævt, meget charmerende smil. Hans ene smilehul blev synlig, og man kunne næsten ikke se hans let hævede underlæbe. Det var nu mit nye yndlingssmil. Varmen forlod ikke mine kinder, så jeg vendte modvilligt opmærksomheden på vejen. Jeg lagde mærke til, at vi var på vej ned imod byen. Der hvor alle natklubberne var. Der hvor man skulle være 18, for at komme ind.
”Harry, er vi på vej til en natklub?” Spurgte jeg og prøvede at skjule min flovhed.
”Ja, men ikke en særlig stor en. Bare rolig.”
”Det er ikke det… Jeg er kun 17,” Sukkede jeg. Harry stoppede for rødt, og benyttede chancen for at se forvirret på mig. ”Jeg rykkede et år op,” Svarede jeg på det spørgsmål, som han tænkte på.
”Jeg skal nok få dig ind,” Smilede han, og tog det som en udfordring. Jeg sukkede og prøvede at slappe af. Selvom Harry var der, blev jeg nervøs. Hvad nu hvis han venner synes, at jeg er kedelig? Men jeg tør heller ikke at bare give den gas, så jeg helt sikkert gør noget dumt eller pinligt. Og så på en natklub, som jeg aldrig havde været på før. Hvad tænkte jeg på?

***

Køen til natklubben var uendelig. Eller nej. Men tiden var ubehagelig lang. Køen var ikke så slem, men fordi jeg var så nervøs, gik tiden så langsomt. Jeg tog en dyb indånding og krydsede fingre for, at der ikke var nogen jeg kendte, eller min far gjorde, derinde. Harrys hånd holdte mig let om taljen og skubbede mig stille frem, da det var vores tur til at gå hen til vagten. Mit hjerte stoppede, da han kiggede på mig og derefter Harry. Til sidst nikkede han venligt, og fjernede snoren så vi kunne komme forbi. Jeg prøvede at trække vejret regelmæssigt, da jeg kom ind i den lille menneskemængde inde i klubben. Harry ledte mig videre over til et hjørne med en sofa, der lå lige ud til dansegulvet og få skridt til baren, med omkring seks ansigter, som jeg aldrig havde set før.
”Hey matee!” En fyr sprang op, da han fik øje på Harry. Harry slap mig, og foldede hans trænede arme om fyren i et venskabeligt knus. Han var slet ikke lige så høj som Harry, men stadig højere end mig. Jeg vidste med det samme, at han var en type med gang i. Han havde en rød tanktop på, som viste hans trænede arme og brystkasse, som havde nogle tatoveringer, ligesom jeg havde forventet.
”Det her Emmelie,” Sagde Harry, og trykkede mig tættere ind til ham, hvor hans arm fandt plads om min talje igen. Fyrens lyseblå øjne tjekkede mig ud fra top til tå, en lille smule ubehageligt. Han rakte hans hånd frem og jeg tog den af ren høflighed.
”Jeg er Louis. Harrys best buddy lige siden, han kom hertil,” Præsenterede han med et smil. Jeg smilede, og jeg følte mig allerede lidt mere tilpas omkring Louis. ”Fra venstre har vi, Eleanor, min kæreste,” tilføjede han med et bredt smil, ”Andy, Tom, Michelle og Luke,” Jeg smilede til dem alle sammen. De alle smilede varmt igen, undtagen Michelle. Hun så meget ligeglad ud. Jeg blev ført ned til de andre af Louis, og nærmest placerede mig ved siden af Eleanor. Den smukkeste pige, jeg nogensinde havde set.
”Er der en speciel drink, du gerne vil have, Emmelie?” Spurgte Louis på en måde, som om vi havde kendt hinanden hele livet. Jeg rystede på hovedet, og håbede på, at den drink han fik til mig, var en jeg kunne lide.
”Så du er så Harrys pige?” Jeg vendte min opmærksomhed fra Louis, som var sprunget hen til baren, til Michelle, som snakkede til mig med en kold undertone. Jeg kiggede op på Harry, som havde travlt med at snakke med enten Tom eller Luke. Jeg rystede på hovedet.
”Jeg er bare hans veninde. Jeg har en kæreste,” Smilede jeg til hende. Der var ingen grund til, at være lige så kold som hende.
”Ved din kæreste godt hvem Harry er, og at du er med ham i aften?” Spurgte hun igen, lige så kold som før.
”Ja og nej. Vi gik alle sammen i samme klasse, så. Men han ved ikke, at jeg er med ham, nej,” Jeg kiggede undrende på hende. Hvorfor var det relevant? Michelle mumlede et eller andet, og gik over imod Louis. Jeg sukkede. Hun kunne bestemt ikke lide mig, eller det var mit indtryk i hvert fald.
”Tag dig ikke af hende. Hun er ikke så god med nye mennesker,” Undskyldte Eleanor pludseligt. Hendes stemme var lige så fin, som hun var. Den var lys, og den mindede mig lidt om en engel. Jeg kunne ikke lade være med, at føle mig utrolig usikker på mig selv ved siden af hende.
”Det går nok,” Smilede jeg.  

Aftenen gik hurtigt. Jeg fik snakket en del med Louis og Eleanor. De var det sødeste par, jeg nogensinde havde set. De fik mig til at savne Josh utrolig meget, og det gav mig lidt dårlig samvittighed, at jeg bare var taget med Harry i byen. Men jeg havde jo lovet det, så er der vel ikke noget problem i det, vel? Harrys venner forstod princippet med at drikke, men jeg måtte holde mig tilbage. Jeg ville for alt i verdenen ikke gøre noget dumt. Jeg fik danset en del med Eleanor. Vi grinede også en del, og jeg havde det rigtig godt i hendes selskab. Vi fik i øvrigt også udvekslet numre. Jeg holdte faktisk en del afstand til Harry. Vores forhold til hinanden var gået utrolig hurtigt. Det var da ikke normalt? Man kunne da ikke få følelser for en så hurtigt? Ja, følelser. Jeg var blevet ”småforelsket” i Harry, samtidig med at jeg var smerteligt forelsket i Josh. Jeg troede ikke det var muligt. Det var sådan de gjorde på film? Jeg prøvede at glemme mine følelser for Harry. Jeg ville ikke indrømme det for nogen.
Jeg kiggede op fra mine fødder, og mødte Harrys grønne øjne. Min verden gik lidt i stå. Mit hjerte hoppede et slag over og jeg mærkede varmen stige op i mine kinder. Han smilede sit skæve smil til mig igen. Jeg smilede bare undskyldende tilbage, da Eleanor trak mig med ned til sofaen igen. Jeg var hende evigt taknemmelig, jeg skulle for alt i verdenen ikke begynde på noget sammen med, når jeg havde Josh. Selvom min lyst næsten var ustyrlig. 

_________________________________________________________________________

Nå, så kom Louis og Eleanor med! Hvad synes i om det? :-)

Ja, jeg ved godt, at Harry og Emmelies forhold går hurtigt, men det er del af historien. Husk det. Det er bl.a derfor, at det hele fucker op på et tidspunkt!

Please like! Det vil betyde så meget! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...