Only Teardrops || Harry fanfiction

Harry er 18 år, et af skolens sorte får, som aldrig hører efter, retter sig kun efter sine egne regler. Han går til fester næsten hver weekend, har adskillige pigebesøg efter byturene og så er han vanvittig forelsket.

Emmelie er lige fyldt 17, hun er dygtig i skolen, derfor er hun rykket et år op. Hendes kæreste er den meget bestemmende, sportsfyr Josh. Hun har udssendet med sig, og hun føler hendes liv kører på skinner, indtil den dag hun ligger mærke til Harry, som vender hendes liv på hovedet.

"Only Teardrops" er en Harry fanfiction, fuld af drama, intriger, hævn, svigt og selvfølgelig kærlighed.

Jeg anbefaler, at læseren er 13 eller derover pga. anstødeligt sprogbrug og "scener" :)

137Likes
113Kommentarer
8415Visninger
AA

9. 8. Kapitel - Dobbeltspil

Emmelies point of view.

Fuglesang og snorken vækkede mig, alt for tidligt. Hvor var jeg? Jeg kiggede op, fra den brystkasse, uden tatoveringer, som jeg lå op ad. Lige inden, jeg havde åbnet øjnene, havde jeg troet, at jeg sov hos Harry. Ham og Joshs snorken mindede om hinanden, men da jeg hørte efter, kunne jeg godt høre, at Harrys var dybere. Jeg lå i Joshs værelse, uden nogen overraskelse. Jeg havde jo lovet ham, at jeg tog hjem til ham. Suk. Harry. Jeg var i tvivl om, om det var en drøm, hvor jeg havde set Harry så smadret og gennemtæsket, eller om det rent faktisk var virkelighed. Jeg lagde mig på ryggen, og viklede mig mere eller mindre ud af Joshs greb om mig. Hans greb. Jeg kiggede ned ad min højre side, og så tre mellemstore blå mærker. Hvis Harry så det, så… nej. Hvad fanden lavede jeg i går? Jeg lukkede øjnene, og prøvede at tænke det hele igennem.
Hey, fandt jeg nogensinde Amanda? Hm.. det er lige meget, lige nu. Jeg dansede med Josh.. nogle andre fyre. Pigerne fra cheerleader holdet. Stephanie! Ja, hun prikkede mig på skulderen på et tidspunkt, og sagde noget om, at en ville snakke med mig. Derfra blev tingene sløret.
”Urgh! Emmelie, tænk!” Hviskede jeg råbende. Jeg tog mig til hovedet, og ignorerede min bankende hovedpine. Harry. Han var der. Eller? Jeg kunne huske hans hævede underlæbe så tydeligt, men… jo! Jeg fik jo en gave, ankelkæden. Jeg måtte tjekke efter.

Jeg fumlede stille ud ad sengen. Heldigvis var Josh ikke til at vække efter druk. Klodset som jeg var, var jeg lige ved at falde over lagnet, som på en eller anden måde, havde viklet sig rundt om mit ben. Jeg faldt ned på mine knæ med et højt bump. Pis. Josh rømmede sig. Jeg kiggede over på ham. Mit hjerte faldt ned igen. Han havde bare vendt sig om på siden. Jeg tog ikke flere chancer, og småløb ned til entreen, over jeg gik ud fra, min håndtaske var.

”Jamen godmorgen, Emmelie! Er du helt frisk i dag?” lød Joshs mors stemme, da jeg gik ind i køkkenet. Jeg rødmede. Jeg måtte være helt væk i går.
”Øhm.. ja. Altså udover mit hoved,” Det var så flovt. Jeg holdte virkelig meget af Joshs mor. Hun var sådan et rart menneske, og så skulle hun se mig, helt væk i går og så med vilde tømmermænd i dag. Hun smilede bare venligt.
”Er der noget, du mangler, søde?” Hun gik hen til køleskabet, og tog noget appelsinjuice frem. Uh ja. Lige hvad jeg manglede. Hun hældte et glas op til mig. ”Bare sæt dig ned, så skal jeg nok lave nogle æg til dig,”
”Tak, men må jeg lige have mig undskyldt et øjeblik?” hun nikkede, og jeg småløb ud til entreen og fandt min taske. Jeg fumlede med låsen. Mine hænder rystede. Jeg håbede inderligt, at det bare var en drøm. Der måtte ikke have sket ham noget, det måtte der bare ikke. Jeg fik den med besvær op, og en lille mørkerød æske fangede først mit syn. Mit hjerte sank tusind grader ned. Jeg tog den op, og lagde min taske på det lyse bord ved siden af mig. Jeg tog en dyb indånding, og tog langsomt låget af æsken.
”Er alt okay, søde?” Ambers venlige stemme ude fra køkkenet gav genlyd og gav mig et chok. Jeg var lige ved at tabe æsken i mit hop.
”Ja. Ja, alt er okay,” råbte jeg tilbage og forsøgte så godt jeg kunne, at skjule min rystede stemme. Jeg kiggede ned igen, og så ankelkæden ligge lige så fint i æsken. Jeg tog det op, og så bogstaverne som det første. H S. Jeg smilede. Jeg måtte snart se ham igen, selvom det ikke var så godt. Men ja. Jeg bøjede mig ned og satte ankelkæden på min venstre ankel. Den passede perfekt!
”Dine æg er færdige, Emmelie,” Sagde Amber, da jeg kom gående ind i køkkenet igen. Det var først nu, jeg kunne mærke, hvor sulten jeg var. Duften af spejlæg fik min mave til at rumle ustyrligt. Jeg valgte at sætte mig ned, inden resten af verdenen kunne høre det.
”Tak Amber,” Sagde jeg og begyndte så at guffe i mig.

***

”Harry?” spurgte jeg, da telefonen endelig blev taget i den anden ende efter 2 forsøg.
”Ja?” Svarede han med en rusten stemme. Jeg smilede ved lyden af hans stemme.
”Vækkede jeg dig?” Skyldfølelsen skyllede ind over mig, da det gik op for mig, at klokken kun var 9.
”Ja, men det gør ikke noget,” tilføjede han hurtigt. ”Er du ikke hos Josh, fordi det er nok ikke så smart, at du ringer.”
”Jo, men han sover,” Svarede jeg og lyttede til den snorken, der kom oppe fra værelset.
”Hvordan har du det? Du virkede allerede ret beruset, da jeg snakkede med dig,” drillede han.
”Morsomt, Styles,” Grinede jeg stille. ”Forfærdeligt, fuldstændig forfærdelig. Mit hoved tager livet af mig,” Indrømmede jeg til sidst. Han grinede.
”Hvad kan prinsessen så lære af det?” Han klukkede.
”Årh luk! Som om du er bedre selv!” Han grinede over mit barnlige forsvar. Jeg grinede også, selvom det dunkede helt forfærdelig i mit hoved. Der var stille lidt, og billederne af Harry gennemtæsket, dukkede op i mit hoved.
”Harry, hvad er det sket med dig?” Jeg blev helt bekymret, da billederne flakkede rundt i mit hoved, uden at stoppe.
”Det er lige meget,” Han blev med et alvorlig og kold overfor mit spørgsmål.
”Men..”
”Nej, Emmelie. Ikke nu, okay?” Afbrød han mig. ”Kan du lide ankelkæden?” Spurgte han, over afledte min opmærksomhed. Jeg sukkede.
”Ja, den er virkelig flot, men Harry? Jeg tænkte på om vi ikke kunne ses i dag?” Spurgte jeg endelig. Det var faktisk hele meningen med opkaldet.
”Ugh, det passer dårligt i dag… Jeg har en vigtig aftale med en af vennerne,”
”Nåh..” Skuffelsen erstattede skyldfølelsen.
”Men han har faktisk inviteret mig med i byen på mandag, du kunne jo tage med? Det har du sådan set lovet,” Jeg kunne høre, hvordan han lige pludselig vågnede, da han kom i tanke om det.
”Hmm.. ja. Så regner jeg med, at du henter mig,” fnisede jeg.
”Selvfølgelig,” Han lød glad. Jeg skulle lige til at spørge om et tidspunkt, at jeg hørte skridt fra ovenpå. Pis pis pis.
”Vi ses Harry, jeg skriver senere. Josh er på vej ned,” hviskede jeg og nåede lige at høre et vi ses inden jeg lagde på. Jeg åndede let op, da jeg så Josh komme ned, stadig halvt sovende. Han havde sikkert ikke hørt noget. Jeg rejste mig, og gik hen imod ham.

”Godmorgen,” Smilede jeg.
”Godmorgen, babe,” Sagde han og holdte mig tæt. Jeg sukkede. Jeg havde lige taget mig selv i at starte i et dobbeltspil imellem Josh og Harry. 

_________________________________________________________________________

WOW! 108 PÅ FAVORITLISTEN!! TUSIND TUSIND TAK! DET ER JO HELT SINDSSYGT! Jeg kan slet ikke få hænderne ned! Det betyder simpelthen så meget for mig. Amen, i er fantastiske! Og så er jeg lige kommet på side 1 af denne måneds mest populære movellas. Jamen, wooooooooow! Tusind tak, tusind gange! 

Tusind tak fordi i liker den, og vi i ikke gør, jamen så smid da lige et like. DET VILLE BETYDE EKSTREMT MEGET! Og det er ikke noget jeg bare siger, det gør det virkelig. Den her movella er den første, som jeg rigtig har lagt min sjæl i. Jeg bruger utrolig meget tid på den, og det er virkelig fedt, at i vil læse med. Så tusind tak igen. I ER HELT VILDE <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...