Only Teardrops || Harry fanfiction

Harry er 18 år, et af skolens sorte får, som aldrig hører efter, retter sig kun efter sine egne regler. Han går til fester næsten hver weekend, har adskillige pigebesøg efter byturene og så er han vanvittig forelsket.

Emmelie er lige fyldt 17, hun er dygtig i skolen, derfor er hun rykket et år op. Hendes kæreste er den meget bestemmende, sportsfyr Josh. Hun har udssendet med sig, og hun føler hendes liv kører på skinner, indtil den dag hun ligger mærke til Harry, som vender hendes liv på hovedet.

"Only Teardrops" er en Harry fanfiction, fuld af drama, intriger, hævn, svigt og selvfølgelig kærlighed.

Jeg anbefaler, at læseren er 13 eller derover pga. anstødeligt sprogbrug og "scener" :)

137Likes
113Kommentarer
8750Visninger
AA

8. 7. Kapitel - Dimension

Emmelies point of view.

Jeg havde ikke set Harry siden vores skænderi i søndags. Han havde ikke været i skole hele ugen, jeg havde endda selv pjækket nogle gange for at kigge, om han var i skaterparken, men nej. Han var heller ikke i eftersidningslokalet, hvor jeg havde tilbragt alt for meget tid i denne uge. Men mest af alt, han var ikke til dimensionen i formiddags, selvom han var bestået. En lille del af mig ønskede mere end noget andet i hele verdenen, at han kom til dimensionsfesten i aften, selvom det nok ikke ville ske. Resten af mig ville bare have, at han blev væk. For altid.
Jeg havde fået snakket med Josh om det hele.. eller næsten. Han havde ikke fået noget af vide, om min og Harrys affære. Jeg havde endda tilgivet Josh, da det tydeligvis var et væddemål, han havde med gutterne. Selv Adam, havde bekræftet det. Amanda fik heller ikke noget af vide omkring Harry og jeg, men jeg havde på fornemmelsen, at rygterne snart ville blive spredt.

Jeg kiggede mig i spejlet, og blev dybt skuffet. Mit mørkebrune hår var stadig fugtigt og filtret. Jeg var i en sort tanktop og jogging bukser og uden makeup. Jeg lignede ikke en, der var klar til at tage til årets fest om en halvanden time. Jeg sukkede, og rakte ud efter føntørreren. Jeg havde kun lige sat den i stikkontakten, da min mobil ringede. Et lille håb om, at det var Harry sprang frem i min krop, og gav mig vilde sommerfugle i maven. Jeg kiggede på displayet, og så at det var Amanda.
Åh gud, Emmelie. Stop dig selv. Selvfølgelig ville Harry ikke snakke med mig igen, og i øvrigt, så er jeg sammen Josh, som jeg elsker. Ja.
Jeg kørte min finger henover skærmen, for at tage den. Med det samme lød Amandas stemme, som nærmest var i chok.
”Emmelie! Er det sandt det jeg hører? Fik Harry lagt dig ned i lørdags?!” Jeg smilede, fordi det egentlig var mig, der fik lagt ham ned og fik min vilje.
”Nej, nej, nej! Jeg sov bare hos ham, og han sov i hans stue!” Løj jeg. For både min og hans skyld, var der ingen, der skulle vide, at jeg havde bollet ved siden af.
”Åh gud, jeg var lige ved at blive bange! Men, du snakker da ikke mere med ham, vel?” Hun skiftede pludselig emne. Hvordan kunne hun vide det? Han havde jo ikke engang været der.
”Nej.. Vi kom op og skændes, men det er lige meget. Men, jeg har også travlt, så jeg må løbe. Vi ses snart, babe!” Undskyldte jeg hurtigt. Jeg havde ikke lyst til at snakke om Harry.
”Ja, vi ses!”
Jeg pustede ud. Hvordan var de rygter allerede kommet ud? Og hvordan?

Jeg gik straks i gang med føntørreren, glattejernet og makeuppen. Jeg gjorde mere ud af mig selv i dag, end jeg gjorde i lørdags. Jeg glattede mit hår, og snoede nogle løse snoninger i mit pandehår, som jeg satte fast med hårnåle og hårlak. Efter makeuppen fik jeg klemt mig ned i min stramme hvide kjole, som gik ned til midten af lårene.  Til sidst i mine yndlings sorte stiletter med en lille sløjfe på hver fod. Jeg kiggede tilfreds på mig selv i mit spejl, drejede et par omgange om mig selv og smilede. Det føltes fantastisk, at endelig være tilfreds med mig selv.

”Far,” Sagde jeg stille, og stillede mig foran ham. Han kiggede kritisk op fra sin avis, især på min kjole.
”Jeg kunne bedre lide den, du havde på i lørdags,” surmulede han.
”Far, stop nu. Jeg kommer snart for sent..” Sukkede jeg og gik ud i bilen. Hvad var der lige i vejen med ham?

***

Køreturen var ubehagelig. Min far sagde ikke et ord, ikke engang noget som ”pas nu på og bla bla” Han sad helt tavs, og stirrede på vejen, lige indtil han endelig åbnede munden, og sagde noget, jeg ikke havde forventet.
”Jeg har fået en opringning fra skolen,” Jeg stivnede. ”Din lærer, Mrs. Jensen, oplyste mig om, at tilbringer meget tid sammen med ham, Mr. Styles..”
”Harry,” Rettede jeg.
”Jaja, men ikke nok med det. Så har du pjækket en del på de sidste, og haft mange eftersidninger,” Pause.
”Vil du forklarer mig hvorfor, at du også er set sammen med denne Harry, imens i har pjækket?”
”Det skete kun én gang!” protesterede jeg. Hvorfor skulle vi have den her samtale lige nu?
”Det er en gang for meget, men hvordan vil du forklare alle de andre gange?” Han hævede stemmen, og jeg stivnede endnu mere, mere end jeg troede var muligt. Jeg sukkede og kiggede ned. Jeg havde tabt. ”Vil du love mig nogen ting?” Sagde han, denne gang lavere. Jeg nikkede igen. ”Det må ikke fortsætte, på nogen måde, når du kommer på universitetet, okay?” Jeg så ham i øjnene og nikkede. ”En sidste ting, jeg vil heller ikke have, at du ser Harry mere,” Sagde han til sidst, helt koldt.
”Bare rolig, det kommer jeg heller ikke til mere,” mumlede jeg.
Der blev ikke sagt et ord resten af vejen. Han stoppede lige uden for skolens hal, og jeg sprang næsten ud af bilen.
”Du behøver ikke at hente mig, jeg tager hjem til Josh, vi ses,” Sagde jeg med et falsk smil. Min far nikkede, og lige så snart jeg lukkede døren, kørte han. Fedt, han havde næsten ødelagt min aften.

***

Inde i hallen, vrimlede det allerede med folk. Hele årgangen måtte være der, selvfølgelig var den det. Jeg kiggede efter Amanda, jeg trængte til en, der kunne få mig i godt humør i nul komma fem. En hånd greb rundt om min talje og snoede mig rundt. Josh stod i en virkelig lækker smoking, og så helt guddommelig ud.
”Hej babe,” Sagde han, og lænede sig ned for at kysse mig. Jeg kyssede igen, men kun kort. Jeg var ikke i humør til noget. Han kunne mærke mit fravær, og han tog lidt hårdere fat om min talje.
”Hvad er der med dig? Er det ham Harry?” Spurgte han koldt.
”Nej, det er bare min far, det er ingenting,” Smilede jeg. Et falsk smil. Han slappede af, både i sit tag i mig og sig selv. Jeg kunne mærke, at jeg var lidt øm, der hvor han havde taget fat. Blå mærke i hus!
Efter et par genstande, kunne jeg mærke hvordan glæden lige så stille var kommet tilbage. Jeg tror, jeg havde danset med hele basketball holdet og hele mit cheerleader hold. Selvfølgelig havde jeg danset med Josh mere de andre, men mere intimt end nødvendigt.
Sangen var endelig over, og jeg kunne endelig give slip på Josh endnu en gang, for at tage noget at drikke, men på vejen derover, blev jeg prikket på skulderen. Jeg vendte mig om, og så Stephanie, min bedsteveninde fra cheerleader holdet.
”Du, Em. Jeg tror der er en, der gerne vil snakke med dig,” Hviskede hun og kiggede over imod hjørnet. Jeg fulgte hendes blik. I starten kunne jeg ikke se andet end farverige kjoler og flotte suits, men da jeg kiggede lidt mere efter, stod den velkendte høje skikkelse ovre i hjørnet. Uden at tænke, gik jeg over imod ham. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se hvor slidt han så ud. Han havde tydelige rande under øjnene, hans hår var næsten slasket over til den sædvanlige højre side. Da jeg kom endnu tættere på, kunne jeg se hans hævede underlæbe, som også var ret blå. Han smilede halvhjertet, da jeg stod foran ham.
”Hej,” Sagde han stille. Han fjernede blikket fra mig, og så over mig. ”Kom,” hviskede han, og trak mig med uden for.
Vinden var blevet kølig, så jeg sørgede for, at jeg holdte mig bag Harry, så jeg stod lidt i læ.
”Hvad laver du her? Og mest af alt, hvordan er det du ser ud?!” Jeg halvråbte panisk. Han så forfærdelig ud.
”Jeg bestod, så jeg har vel lov til at fejre det,” jokede han. ”Nej, jeg er bare kommet for at give dig en gave, du ved. Du har jo bestået med det højeste gennemsnit,” Smilede han. Han gav mig en lille æske, som ikke var pakket ind. Jeg åbnede den, og så et lille smykke. En ankelkæde. Jeg tog den op, og kiggede nærmere på den. Der var to hjerter, af en slags diamanter. Jeg regnede ikke med, at de var ægte. Jeg drejede den lidt, og så to bogstaver.
”H S? For Harry Styles?” Spurgte jeg. Han trak på skulderne, men nikkede til sidst. Jeg kunne faktisk godt lide det. ”Tak! Men, det skulle du ikke have gjort,” Sagde jeg, en lille smule genert.
”Jeg kunne ikke lade være,” smilede han.

Jeg kunne ikke holde mig selv tilbage mere. Jeg kastede mig næsten i hans arme, bare meget forsigtigt. Han så, så smadret ud. Der var de elektriske stød, som jeg havde savnet så utrolig meget, men det her kram var ikke som de andre. Han var forsigtig. Som om hele hans krop gjorde ondt. Denne gang, trak jeg mig først, og så i hans trætte øjne. Jeg rakte mig pegefinger op, og rørte let ved hans underlæbe, han skælvede af smerte.
”Det er ikke noget, jeg er bare uheldig,” Han svarede på mit spørgsmål, som jeg spurgte ham om i mit hoved. Jeg bildte mig selv ind, at det passede, men jeg tvivlede.
”Jeg må nok hellere gå, inden Josh kommer efter mig,” Hviskede han. Jeg nikkede.
”Du ligner en, der trænger til at sove,” Han trak på skulderne igen.
”Men vi ses, ikke?” Jeg nikkede. Han bøjede sig ned, og kyssede min pande. Hans kys brændte som solen gjorde, på en varm sommerdag. Jeg kiggede efter ham, da han gik over imod hans bil.
”Det håber jeg da, vi gør,” Hviskede jeg. Mest til mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...