Only Teardrops || Harry fanfiction

Harry er 18 år, et af skolens sorte får, som aldrig hører efter, retter sig kun efter sine egne regler. Han går til fester næsten hver weekend, har adskillige pigebesøg efter byturene og så er han vanvittig forelsket.

Emmelie er lige fyldt 17, hun er dygtig i skolen, derfor er hun rykket et år op. Hendes kæreste er den meget bestemmende, sportsfyr Josh. Hun har udssendet med sig, og hun føler hendes liv kører på skinner, indtil den dag hun ligger mærke til Harry, som vender hendes liv på hovedet.

"Only Teardrops" er en Harry fanfiction, fuld af drama, intriger, hævn, svigt og selvfølgelig kærlighed.

Jeg anbefaler, at læseren er 13 eller derover pga. anstødeligt sprogbrug og "scener" :)

137Likes
113Kommentarer
8349Visninger
AA

3. 2. Kapitel - Samarbejde

Harry’s point of view.

Det havde været en underlig dag i går. Underligt at jeg lige pludselig, lagde mærke til Emmelie Light. Jeg plejede ikke at lægge besynderligt meget mærke til sådan nogle overklassefolk, men hun virkede som om det ikke steg hende til hovedet. Jeg vidste godt, at hun var anderledes, men ikke så anderledes. Jeg kunne.. godt lide det.
Lige når man tænker om solen, kommer hun gående ind i klassen under Josh’s arm. Jeg kiggede op, da jeg hørte hendes latter. Hun smilede, og så glad ud. Eller, hun så glad ud, men det var hun ikke. Man kunne se det i hendes store, krystal blå øjne, havde Josh lagt mærke til det? Sikkert ikke.
Vi fik øjenkontakt, jeg havde helt glemt, at jeg sådan havde studeret hendes øjne, igen. Men denne gang smilede hun, et varmt smil.
”Hej Harry,” mimede hun. Jeg mimede igen, og hun grinte igen. Josh så forvirret på hende, og så fulgte han hendes blik, så han kunne se hvor hun havde sin opmærksomhed henne. Han ansigt forvandlede sig fra glad til iskoldt. Han skulede til mig, men jeg gengældte det bare med at rulle med øjnene.

”Elever! Ti så stille. Ja, som i nok ved, har i kun en prøve tilbage inden dimensionen..” Mrs. Edwards holdte en pause, fordi de fleste elever begyndte at juble. ”Nå.. ja. Det er så denne fysikrapport. Jeg har fået Mrs. Jensen til at sætte jer sammen to og to, hvor i så skal arbejde sammen med denne opgave. I har 14 dage til det. Og husk, det er en stor del af jeres årskarakter…” Hun snakkede og snakkede. Lidt efter begyndte hun og nævne grupperne op, jeg hørte knapt nok efter, men da hun sagde ”Mr. Styles og Miss Light,” Var jeg ved at falde bagover. Jeg kiggede på Emmelie ud af øjenkrogen, og hun så lige så overrasket ud som jeg. Jeg flyttede mit blik over på Josh. Han så ikke ud til at have det godt med det. Den store taber, han trængte til at have det lidt stramt. Jeg smilede for mig selv.

Klassen begyndte at rykke sig sammen med deres partnere. Emmelie rejste sig også, og rystede sig ud af Josh’s greb. Jeg fik hendes opmærksomhed og nikkede hende over imod mig. Jeg smilede vidst meget triumferende, men jeg havde det også rigtig godt med, at det var hende, jeg havde som partner. Selvom fysik ikke var mig. Overhovedet.
”Ha! Så fik jeg alligevel drømmepartneren,” sagde hun sarkastisk. Nej, jeg var ikke nogen drømmepartner. Jeg lavede aldrig noget, og tog en del af æren alligevel.
”Ja, det gjorde du,” Blinkede jeg. Hun grinte, og det passede mig rigtig godt, at hun morede sig i mit selskab. Hun samlede sit kastanjebrune hår i en rodet knold, og gjorde sig mere eller mindre klar til den første del af forsøget. Lidt akavet forsøgte jeg, at få styr på mine krøller ved stryge dem til den højre side. Jeg opgav. Hun grinte igen, hun må have holdt øje med mig. Hun tog fat i en af krøllerne og skubbede den forsigtigt til siden med sine små fingerspidser. Jeg studerede hendes ansigt, men allermest hendes øjne. De kunne fortrylle en, og glemme hvor man var. Imens hun trak sine fingre til sig igen, kom hun til at røre min pande, jeg fik gåsehud ved hendes berøring, og jeg tvang mig selv til at se væk fra hendes øjne.
”Nå.. Øhm, vi skal lave en rapport om hvordan syre og base får forskellige metaller til at reagere. Så hvis vi starter med syren..” mine øjne flyttede sit blik fra hendes øjne og ned på hendes små, lyserøde læber. Af ren refleks kunne jeg ikke lade være med at bide i min egen underlæbe. Jeg nikkede engang imellem, som om jeg forstod hvad hun sagde, hvilket ikke var tilfældet.
”.. Hvad siger du, Harry? Virker det som en god plan?” Spurgte hun.
”Øh.. ja. Lad os komme i gang!” Smilede jeg og hun gengældte smilet.
Vi arbejdede lidt i stilhed med opgaven, hun stillede et stativ op, fandt nogle reagensglas og nogle andre glas. Jeg fandt nogle forskellige syre og baser, men jeg kunne også mærke på hende, at hun havde noget at sige. Jeg ventede tålmodigt.
”Øhm.. Harry, hvad har du imod Josh? Jeg mener.. han har jo ikke gjort dig noget?” Spurgte hun stille. Det var tydeligvis et emne, hun ikke havde allermest lyst til at snakke om.
”Han er fin nok,” Løj jeg. ”Det er bare ærgerligt, at hans hjerne sidder i hans biceps..”
”Harry!” Hun puffede let til mig, og jeg kunne holde min latter tilbage.
”Undskyld!” grinede jeg. ”Han er bare ikke min type, jeg har aldrig brudt mig om ham, og han har aldrig brudt sig om mig, så sådan er det bare,” løj jeg igen og kiggede ned på reagensglasset med syren og noget kobber. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige, at han havde flere piger ad gangen, og højest sandsynlig også havde flere end bare hende lige nu.
”Nå, okay..” svarede hun bare og studerede nøje det kobber, jeg havde dyppet i syreglasset.

Timen forløb hurtigere end jeg havde forventet. Jeg kiggede på vores projekt, og var en smule stolt. Emmelie var utrolig dygtig til fysik. Ja, hun var faktisk dygtig til det hele. Og så var der mig, der bare ikke duede til skolen.
”Harry, jeg tænkte på om vi ikke kunne lave det færdigt her i weekenden? Så er det jo ligesom ude af verdenen,” Emmelie’s lille stemme var genert. Jeg måtte tykke lidt på hendes spørgsmål.
”Jo, i morgen? Hos dig?” Jeg kunne simpelthen ikke sige nej til hende. Hun smilede og nikkede. Et rigtigt smil, hendes øjne var lige så glade, som hun udstrålede. Jeg gengældte det, selvfølgelig.
”Jeg kommer klokken 7, hvis det passer?”
”Perfekt,” Svarede hun kort.
Det gik op for mig, at vi var de eneste tilbage i klassen. Vi fulgte med hinanden ud og snakkede lidt om vores projekt, eller hun gjorde. Jeg lyttede bare til hendes stemme, og så på hendes perfekte mund snakke. Men midt ude på gangen stoppede hun op. Jeg fulgte hendes blik, og så der stod hele sportskliken.
”Nå, jeg skal til træning. Vi ses i morgen, Styles,” Smilede hun.
”Øhm.. Ja, det gør vi.. Light,” Hun fnisede, og gav mig ét sidste blik, og så var hun smuttet over til sine venner og Josh. Hun nærmest svævede hen til ham, foldede sine arme omkring hans nakke og gav ham et lille kys. Derefter forsvandt hun med de andre cheerleaders. Josh stod tilbage sammen med de andre sportsidioter, og skulede til mig. Jeg rystede bare på hovedet og smilte for mig selv, og begav mig derefter hen imod eftersidningslokalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...