Only Teardrops || Harry fanfiction

Harry er 18 år, et af skolens sorte får, som aldrig hører efter, retter sig kun efter sine egne regler. Han går til fester næsten hver weekend, har adskillige pigebesøg efter byturene og så er han vanvittig forelsket.

Emmelie er lige fyldt 17, hun er dygtig i skolen, derfor er hun rykket et år op. Hendes kæreste er den meget bestemmende, sportsfyr Josh. Hun har udssendet med sig, og hun føler hendes liv kører på skinner, indtil den dag hun ligger mærke til Harry, som vender hendes liv på hovedet.

"Only Teardrops" er en Harry fanfiction, fuld af drama, intriger, hævn, svigt og selvfølgelig kærlighed.

Jeg anbefaler, at læseren er 13 eller derover pga. anstødeligt sprogbrug og "scener" :)

137Likes
113Kommentarer
8353Visninger
AA

15. 14. Kapitel - Uheld

Emmelies point of view.

Mit syn på Harry var ændret fuldstændigt, efter han endelig havde åbnet op for mig. Han var ikke længere den mystiske, barske type i mine øjne, han var nemmere den følsomme og sårbare type. Flere gange under hans forklaring, knækkede hans stemme over. Han græd, og sommetider så meget, at man knap nok kunne høre, hvad han sagde. Han lagde ikke selv mærke til det, han var i sin egen verden, da han fortalte. Lige siden havde jeg været i chok, og havde ikke tænkt på andet. Det var et uheld, men alligevel fandt jeg ham pludselig skræmmende og en smule beskidt den dag. Jeg havde prøvet at overbevise mig selv, at det bare var et uheld – hvilket det også var, men jeg var forelsket i en form for morder, som ikke var blevet dømt. Det skræmte mig, det gjorde det. Men hvis jeg ikke havde de følelser for ham, som jeg havde, var jeg løbet skrigende væk, men jeg kunne ikke. Han havde ingen andre end mig, Louis, Eleanor og de andre, som jeg ikke helt kunne huske navnene på. Han havde ikke snakket med sin familie siden, han var flyttet væk fra sin familie, og havde prøvet at starte på en frisk, som aldrig helt lykkedes. Han fortalte mig, at han havde set sin mor, da han var på kirkegården den anden dag, men han flygtede bare væk. Jeg forstod det ikke, jeg var sikker på, at hun savnede ham. Jeg mener, han er vel stadig hendes søn. Men Harry sagde hurtigt, at jeg ikke vidste, hvad det drejede sig om.

Irriteret, forvirret og stadig splittet i mellem to drenge trak jeg mine Converse på fødderne. Jeg skulle til Joshs strandfest, som jeg faktisk havde glemt alt om på grund af mine tanker omkring Harry. Jeg satsede inderligt på, at Josh kunne få mig i bedre humør og fik mig til at glemme Harry. Bare lidt. Men jeg satsede bestemt ikke på, at jeg skulle drikke i hegnet, som man siger. For at sige det mildt, så magtede jeg det ikke. Der var blevet indtaget alt for meget alkohol på det sidste, i hvert fald for mit vedkomne. Derfor tog jeg kun to genstande med og tre dåser sodavand. Alligevel krydsede jeg fingre for, at jeg kunne sige fra overfor hvad end, jeg kunne blive budt på.

***

Festen var allerede i fuld gang, da jeg ankom. Det var den sjovt nok altid, når jeg dukkede op. Det var en fest for primært cheerleader holdet og basketball holdet, men jeg så et par få ansigter fra min nu tidligere klasse – det gjorde mig bestemt ikke noget, fordi det gik op for mig, hvor meget jeg egentlig savnede dem. Jeg fik krammet en del, og måtte opgive resten, fordi de allerede var så langt væk, at de knap nok ville huske, at jeg var kommet. Amanda fik mig placeret hos hende, Stephanie, Josh, Adam og Taylor. Jeg sat mig hurtigt til rette i Josh arme, og fik åbnet en af mine colaer.
”Hvad Em? Skal du slet ikke drikke i dag?” Udbrød Taylor hurtigt. Jeg kunne ikke lade være med, at grine lidt af hans reaktion.
”Nej, ikke ret meget. Jeg gider ikke rigtig.” Smilede jeg. De andre blev også en smule forbløffet. ”Come on! Så slem er jeg da heller ikke, når jeg fester!” Røg det ud af mig, at jeg så dem udveksle underlige blikke til hinanden. Amanda og Steph grinede af mig, og jeg kunne mærke, at Josh klukkede lidt. Jeg stønnede og tog en slurk af min cola.

De andre faldt hurtigt i snak igen, men jeg hørte knap nok efter. Jeg sad og kiggede ud imod aftensolen og begyndte at tænke over det valg, jeg skulle tage. Jeg elskede dem begge to, og de havde begge to fordele og ulemper, men det ville også virke forkert, at vælge dem ud fra det. Jeg prøvede at ryste tanken af mig, ved at vende min opmærksomhed på Taylor og Stephanie. Af hvad jeg havde hørt, snakkede de om dem, fordi de vidst nok lige havde fundet sammen for et par dage siden. Deres samtale kedede mig, så derfor kiggede jeg ud mod de andre mennesker, og prøvede at finde en, der måske var mere interessant at snakke med. Det kunne jeg da lige love for der var. Mit blik skimtede hurtigt de forskellige mennesker igennem. Bethany, Jarred, Lou, Harry, Kara.. Vent lige. Harry? Jeg flakkede hurtigt mit blik tilbage på den høje skikkelse i en hvid t-shirt. Han var helt sikkert ikke inviteret. Et gisp slap ud igennem mine læber, som var højt nok til at Josh hørte det, og fulgte mit blik. Fuck. Han blev anspændt med det samme, som gav mig svaret, at Harry ikke var inviteret. Josh rejste sig truende op, men jeg var hurtig til at gribe fat i hans trøje.
”Josh, nej!” Bad jeg. Jeg vidste udmærket godt, hvad dette ville føre til. Han rystede sig ud af mit greb og Taylor og Adam fulgte efter ham. Amanda og Stephanie var ligeglade og satte sig til at snakke. Var jeg seriøst den eneste person, som faktisk bekymrede sig om Harry?

Jeg sprang op og løb efter dem. Det her skulle ikke ske, det måtte det bare ikke. Josh og de andre var næsten henne ved Harry, og inden jeg var nået derhen, var de allerede i gang med at diskutere.
”Det er vel en offentlig strand, ikke?” Bed Harry igen, sikkert efter havde fået spørgsmålet om, hvad fanden han lavede her.
”Spil ikke kæphøj, Styles. Du er kommet for at snakke med Emmelie, det er åbenlyst. Ærgerligt for dig, at hun ikke er din!” Hoverede Josh. Hans ord fik en bølge af irritation til skylle ind over mig. Hvad fanden bildte han sig ind? Jeg havde ikke engang valgt nogen af dem endnu.
”Josh, jeg er hverken din eller Harrys lige nu, så luk!” Snerrede jeg. Det overraskede mig, at de ord overhovedet kom ud ad min mund. Jeg stillede mig i mellem Josh og Harry, de skulle ikke komme op at slås.
”Em, flyt dig. Du kommer bare til skade.” Fnøs Harry. Jeg kiggede over på ham, og mødte lugten af stærk vodka. Han var fuld.
”I skal ikke så meget, som at tænke på at gøre hinanden fortræd!” Råbte jeg og kiggede på dem begge to skiftevis.
”Men jeg skylder ham og hans venner nogle slag..” Fortsatte Harry. ”Fra den aften lige før dimensionsfesten.” Jeg stivnede. Billederne af Harry, som var fuldstændig ødelagt dukkede op i mit hoved. Havde Josh sørget for det? De rykkede begge to et skridt nærmere, og jeg stod stadig imellem dem.
”Stop sagde jeg!” Skreg jeg denne gang.
”Emmelie, flyt dig!” Snerrede Harry og tog hårdt fat i min arm og rev mig væk. Smerten skar igennem min krop og nærmest lammede mig.
”Harry, slip mig!” Sagde jeg halvkvalt. ”Harry, det gør ondt.” Harry kiggede hurtigt på mig, han slap med det samme, da han så hvilken smerte han påførte mig. Hans øjne blev med ét syndige.
”Em.. jeg..”
”Det er lige meget, Harry. Bare stop. Smut med dig, inden det her går galt..” Sagde jeg koldt.
”Du hørte hende.” Truede Josh. Harry kiggede ned i jorden, som om hele verdenen gik i stykker. Han drejede om på hælen, og gik slingrende væk.

Skyldfølelsen ramte mig, lige så hurtigt som smerten i min hånd var kommet. Resten af aftenen var stemningen trykket. Jeg gad egentlig ikke være der, efter jeg havde opdaget de blå mærker, Harry havde formået at lave på min underarm. Jeg blev hentet kort efter, men min far måtte tage en omvej hjem, fordi vejen var spærret på grund af et uheld. Det gjorde ikke mit humør bedre, fordi det betød, at jeg skulle holde mine tårer inde omkring 20 minutter længere.

***

Næste morgen var mit humør slet ikke blevet bedre. Jeg sad og surmulede i køkkenet med et glas varm kakao. Jeg var alene, og derfor havde jeg tændt fjernsynet, bare for ikke at føle mig helt alene.
”En mand anholdt i det centrale London…” Jeg hørte knap nok efter, fordi jeg tænkte over gårsdagens fest. Lorte fest. Det hele skulle selvfølgelig gå galt. Jeg havde mistet tilliden til både Josh og Harry, fordi de begge viste to nye sider af sig selv. Jeg sukkede og tog endnu en slurk af min kakao.
”Et trafikuheld skete i går tæt på den vestlige strand...” Jeg spidsede mine ører, da jeg hørte om det trafikuheld, som var skyld i den ulidelige ventetid i går. ”Den unge mand, på 18 år kørte ind i et træ. Han var fuld, og derfor mistede han herredømmet over bilen..” Mit blik rettede sig hurtigt imod skærmen. Min mave trak sig sammen, og mit hjerte stoppede næsten, da jeg så den velkendte, sorte Range Rover fuldstændigt ødelagt. ”Den unge mands tilstand er ikke længere kritisk, men han ligger stadig på hospital-” Jeg var ude af stand til at røre mig. Harry var kørt galt, og det var min skyld. Jeg sagde, at han skulle skride inden det gik galt. Det var ikke pænt ment, overhovedet. Hvordan kunne jeg være så dum, at lade ham køre i den tilstand, han var i? Alt gjorde pludselig ondt. Min arm, min krop, min hjerne, mit hjerte. Ikke længere kritisk. De ord betød, at han havde været i livsfare. Udelukkende på grund af mig. Jeg gik vejen, fik følelser for to, som bare ikke kunne døje hinanden og fuckede generelt alting op. Jeg sank sammen på gulvet. Tårerne væltede ud af mig, som om jeg pludselig havde fået fyldt femhundrede liter mere på tanken.

Jeg tror, jeg sad der i en halv time. Min far var kommet hjem, for at hente et eller andet ligegyldigt. Jeg havde forsøgt, at forklare situationen, imens jeg stadig græd og dermed overtalt ham, til at køre mig på hospitalet. Selvom han hadede Harry. 

__________________________________________________________________________

Can you feel it, guys? There's only TWO CHAPTERS LEFT! Okay, jeg aner ikke, hvorfor jeg skrev det på engelsk. Men nu må jeg indrømme, at der nu kun er to kapiteller tilbage.

Men! Det her havde i vel ikke regnet med, hva'? :)) Det var også en meget spontan idé.. Well. 
Jeg har faktisk to spørgsmål til jer..
Hvordan opdagede i OT? (Only Teardrops)
Hvad fik jer til at læse den?

DERUDOVER HAR JEG EN NYHED, SOM I FLESTE BLIVER GLADE FOR.
Jeg har besluttet mig, at skrive OT 2. Den kommer til at hedde 'Uncover (OT 2)' Så må i sidde og tænke over, hvad der så kommet til at ske. :-)

Love you <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...