Only Teardrops || Harry fanfiction

Harry er 18 år, et af skolens sorte får, som aldrig hører efter, retter sig kun efter sine egne regler. Han går til fester næsten hver weekend, har adskillige pigebesøg efter byturene og så er han vanvittig forelsket.

Emmelie er lige fyldt 17, hun er dygtig i skolen, derfor er hun rykket et år op. Hendes kæreste er den meget bestemmende, sportsfyr Josh. Hun har udssendet med sig, og hun føler hendes liv kører på skinner, indtil den dag hun ligger mærke til Harry, som vender hendes liv på hovedet.

"Only Teardrops" er en Harry fanfiction, fuld af drama, intriger, hævn, svigt og selvfølgelig kærlighed.

Jeg anbefaler, at læseren er 13 eller derover pga. anstødeligt sprogbrug og "scener" :)

137Likes
113Kommentarer
8348Visninger
AA

13. 12. Kapitel - Selvkontrol

Joshs point of view.

”Kan vi ikke bare skride, han kommer jo ikke alligevel?!” Råbte Adam irriteret. Adam brokkede sig hele tiden, især lige i dag. Han var jo under et halvtag, så han ikke blev våd eller noget, derfor kunne jeg ikke se hans problem.
”Hold din kæft, Adam. Du ved, hvordan han er. Han skal nok dukke op.” Bed jeg. Han sukkede og rullede med øjnene.
”Men han holder sig ikke væk fra hende, uanset hvor meget du gennembanker ham. Hvad fanden er pointen?” Adam blev ved, og han havde ret. ”Styles-drengen” ville ikke holde sig væk fra Emmelie. Han var nærmest besat af hende, men jeg måtte prøve. Jeg skulle passe på mit image, som ham der fik hvilken pige, han ville have. Jeg smilede for mig selv, stadig stolt over det var det folk så mig som.
”Pointen er, at han er et nul, som har lagt sig ud med mig. Hvornår fatter du det?” De andre drenge nikkede i enighed. Adam sank sammen, og forstod endelig hentydningerne. Jeg slappede igen af, og rettede min opmærksomhed i den retning Harry skulle komme fra. Han var en halv time forsinket, og jeg var sikker på, at det var for at pisse mig af. Han havde altid været så forbandet selvsikker, og rettede sig kun efter sine egne regler. For at være helt ærlig, havde han altid irriteret mig. Heldigvis var hans ry fucked up. Alle vidste, at han havde haft flere one night stands end der var dage på et år. Hvilket jeg også har haft, men det vidste offentligheden ikke. Men på den anden side, så Harry var den type, som var ligeglad med den slags. Han var ligeglad med folk syntes om ham. Og nu hvor jeg var i gang, så var han helt sikkert ”smerteliderlig” med alle de tatoveringer, som han havde på hans krop. Derfor var det kommet bag på mig, at Emmelie pludselig fandt ham interessant.
”Jeg tror, han kommer dér!” Råbte Taylor og pegede ud imod vejen. Den høje, muskuløse skikkelse dukkede op. Helt gennemblødt. Det undrede mig, at han ikke havde taget hans Range Rover. Jeg trak på skuldrende, det var ikke mit problem, heldigvis. Drengene stilede sig truende op bag mig, de vidste godt hvad opgaven var. Jeg smilede igen, denne gang selvtilfreds.

Harry blev kun større og større, jo tættere på han kom. Det føltes underligt at være ham den lille, som faktisk var ham der truede ham gang på gang, men jeg følte mig stærkere mentalt. Jeg var godt klar over, at Harry var fysik stærkere end os, selvfølgelig ikke når han kun var en.
”Styles!” Råbte jeg. Han kiggede op. Hans kolde, røde øjne lynede. Der var ikke andet at finde end had. Jeg måtte få ham ud af Emmelies liv, så hurtigt som muligt, han skabte kun problemer. Både for hende og mig selv. Han var kommet helt tæt på og stod helt gennemblødt, og borede sine øjne i mine. Han sagde intet.
”Hvor mange gange skal vi snakke om det her, hvor mange gange skal vi vise dig, at du skal holde dig væk fra hende? Du ødelægger hendes liv.” Begyndte Adam. Harry rystede bare på hovedet.
”Hvis der er nogen der ødelægger hende, så er det Josh. Ligeså snart hun finder ud af, at du har andre end hende, bliver hun ødelagt..” Harry svarede igen. Vreden sprang frem i mig. Trangen til at give ham et slag eller to blev større.
”Du skal bare til at holde dig væk fra hende. Det bliver værst for dig selv!” Fnøs jeg.
”Føler du dig truet?” Et smil spredtes på hans ansigt, som om han allerede havde vundet.
”Nej,” løj jeg. Jeg følte mig truet. Lige siden den dag, hvor hun lagde mærke til ham, følte jeg mig truet. Hun var blevet mere og mere fraværende, når vi var sammen. Hun var ikke med på de hånlige samtaler om ham mere, hun smilede hver gang en af de andre piger spurgte ind til ham. Hun havde tit forklaret deres forhold til hinanden som et bror/søster forhold, men jeg købte den ikke mere. ”Jeg prøver bare at beskytte hende, så du ikke kommer til at gøre hende ondt.” Afsluttede jeg. Harrys øjne forvandlede sig fra vrede til smerte, jeg havde ramt et ømt punkt. Jeg mærkede hvordan mit triumferende smil voksede sig på mit ansigt.
”Du holder ikke engang af hende! Du bruger hende, som om hun er en dukke!” Råbte han. Han slog ud med den ene arm, som om hun stod få meter væk. Hans øjne var fuld af smerte, vrede og had. I et kort øjeblik mærkede jeg, hvordan nakkehårene rejste sig af frygt. Jeg ledede efter noget at svare igen med. Jeg kunne ligeså godt droppe den med, at han ikke selv holdte af hende, for det gjorde han. Det var åbenlyst, alle kunne se det. Han var lige så nem at læse som en åben bog.
”Som om hun holder af dig! Jeg mener, hun ved, hvordan du er Styles. Hun kan ikke falde for en, som har været sammen med flere piger, end man kunne tro.” Lige så snart jeg havde sagt det, fortrød jeg det. Harry knyttede hans knoer, så de blev helt hvide. Han trak vejret tungt, jeg havde igen ramt et ømt punkt. Denne gang kunne jeg ikke smile. Han lignede en, der kæmpede for at styre sin selvkontrol. Nervøsiteten stak. Ét slag af ham, og så var man på vej på skadestuen.
”Jeg ved hun har følelser for mig, hun vil bare ikke indrømme det. Jeg kan se det på hende, men hun har også for dig – hvilket jeg ikke forstår.” Han var iskold. Det lød usandsynligt, men en lille del af mig vidste, han havde ret. Jeg havde set, hvordan hun kiggede på ham. Og hvordan han kiggede på hende, men jeg vidste, hvor meget hun elskede mig. Jeg troede, at kun sådan noget skete på film, men det var ikke tilfældet.
”Så må hun vel vælge, uden vi manipulerer med hende.” Jeg hadede at give ham ret, og give hende den mulighed. Den var 50/50.
”Hvad? No way! Hvad tænker du på?” Adam råbte forvirret. Jeg magtede ham ikke, han vidste tydeligvis ikke, hvordan Emmelie var. Man kunne ikke bestemme over hende, derfor måtte hun have den mulighed.
”Adam. Hold kæft!” Snerrede jeg. Det var selvfølgelig fedt, at han støttede mig og alt det der, men lige nu var han for meget. Harry blev anspændt, det beviste hvor meget han holdte af hende. Et eller andet sted gjorde jeg også. Jeg var vel forelsket i hende, men hun var kedelig. Nej, hun var ikke, men det var kedeligt at bundet til en. Nogen gange fattede jeg ikke, hvorfor jeg ikke bare gjorde det slut, og jeg havde endda overvejet det, men hver gang jeg så hende, kunne jeg ikke få mig selv til det. Og jeg måtte ikke tabe hende til Harry, alle andre end ham.
”Deal, men jeg fortæller det ikke til hende, når det nu er din idé.” Han var stadig anspændt. Jeg nikkede, selvom jeg ikke kunne lide tanken om, at skulle tvinge hende til at vælge, og sætte mit image i fare ved at tabe hende til Harry Styles.

***

Harry var gået ligeså snart, jeg havde nikket til at sige det til Emmelie. Drengene var skuffede over, at de ikke kunne få lov til at gennembanke ham igen, ligesom de gjorde inden dimensionsfesten. Jeg smilede ved billedet af Harry, der lå på knæ og spyttede blod ud. Han havde underligt nok ikke gjort modstand, han havde bare stået og taget imod slagene, som om han fortjente dem, det gjorde han også, men det var underligt alligevel. Desværre havde Emmelie været dybt bekymret, så jeg fik ikke ret meget andet ud af det, end at nyde at se ham svag.

Jeg rettede kort på mit blonde hår og min jakke, inden jeg bankede på ved Lights hus. Døren blev åbnet kort efter af Mr. Light, som højest sandsynlig sad og læste et eller andet sygt.
”Jamen, godaften Josh. Kom indenfor!” Mr. Light var forfærdelig. Han var altid alt for glad for at se mig.
”Godaften, er Emmelie hjemme?” Jeg forsøgte at være høflig og skjule min irritation.
”Ja, hun er ovenpå. Bare gå ind.” Han ledte mig hen til trappen med et smil, men ligeså snart jeg havde sat min fod på det første trappetrin, var han flygtet ud i køkkenet.

Emmelie åbnede med det samme, da jeg havde banket på. Hun var først overrasket, men hun kyssede mig hurtigt, efter det gik op for hende, at det var mig. Jeg kyssede tilbage af refleks, og gjorde mig mentalt klar til at fortælle hende det. Imens vi smalltalkede, sad jeg og tænkte over en anden plan. Jeg kunne jo bare droppe hende, og så ville alt være fint. Så levede jeg jo endnu mere op til mit image, men konsekvensen var bare, at Harry ville gå efter mig, fordi jeg havde såret Emmelie groft. Den risiko turde jeg alligevel ikke løbe.
”Emmelie… Jeg er træt af det her,” Begyndte jeg. Jeg vidste godt, at jeg afbrød hende i et eller andet, som jeg alligevel ikke lyttede til. ”Jeg er træt af, at du ses med Harry og mig..”
”Men der er ikke noget imellem Harry og mig?” Hun afbrød mig. Det irriterede mig, at jeg ikke fik lov til at tale færdigt.
”Nej, men jeg kan se, at du holder af ham. Du kører et dobbeltspil, Emmelie!” Hun kiggede ned, hun var tydeligt pinligberørt. ”Jeg vil have, at du skal vælge. Jeg elsker dig, men jeg vil have, at du vælger det bedste for dig, så du ikke skal leve med en løgn overfor en af os.” Løgn. Jeg ville have, at hun lod Harry skride ad helvedes til, og blev ved mig. Jeg så hende i øjnene. De var våde, og jeg kunne tydeligt se, at hun for alt i verdenen, ikke havde lyst.
”Kom her,” Hviskede jeg og strakte mine arme ud. Hun kravlede ind til mig. ”Det er for din egen skyld.” Løgn igen. Utroligt at hun ikke gennemskuede mig, men hun nikkede.
”Du skal gå nu..” Hviskede hun efter et stykke tid, og jeg var enig.
”Vi ses, ikke? Til strandfesten på mandag?” Jeg bøjede mig ned og kyssede hende blidt. Hun nikkede bare igen.

Jeg fulgte mig selv ud, og sagde et kort farvel til hendes far. Tænk jeg overhovedet gjorde det her. 

__________________________________________________________________________

Nu må jeg indrømme, at der ikke er så forfærdeligt mange kapitler igen. Jeg vil skyde på omkring 3-4 stykker. Egentlig lidt trist at tænke på, fordi jeg har virkelig nydt at skrive den her fanfiction. 
Må jeg spørge om noget? 
Hvad er jeres helt ærlig mening med Only Teardrops? Er i frisk på en 2'er?

Love you <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...