Unexpected. ( Harry Styles, one shot.)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 20 maj 2013
  • Status: Igang
Cindy er flyttet til London fra Danmark og arbejder i en lille tøjbutik. En dag får de fint besøg og hun bliver sat til at arbejde som den eneste.

1Likes
2Kommentarer
433Visninger

1. UNEXPECTED

Det var en morgen som alle andre. Jeg vågnede ved at solen ramte mit ansigt og mit vækkeur bippede oppe på mit skrivebord. Det var bevidst at det stod der, det betød at jeg var tvunget til at rejse mig op og slukke det. Jeg tøffede ud på badeværelset og kiggede mig selv i spejlet. Føj, jeg magtede ikke at skulle på arbejde.. Jeg smed tøjet og stillede mig ind under det varme vand i bruseren. Jeg hed Cindy, jeg var flyttet fra Danmark til London sidste år og arbejdede i en tøjbutik til daglig. Jeg elskede mit arbejde og jeg elskede London. Jeg gjorde mig færdig og begyndte så småt at få sko på. Tjekkede hurtigt efter om jeg havde det hele og låste så døren bag mig. Jeg havde en rutine til hverdag – stå op, gå i bad, bliv klar, gå forbi starbucks og så på arbejde og jeg elskede det sådan. Weekenderne stod for det meste på byen med pigerne og lange aftener på Tumblr. Jeg kom rundt om hjørnet og kunne allerede dufte starbucks, mums!

” Hej Cindy! Det sædvanlige?! ” Jeg bliver spurgt af pigen bagved kassen lige idét jeg træder ind, jeg smiler bare og nikker. Det kan betale sig at være stamkunde og altid komme lige når det åbner!
En underlig følelse af at der kommer til at ske noget i dag creeper ind over mig og jeg kan bare ikke finde ud af hvad det er. Jeg tager min telefon frem imens jeg venter og finder nummeret til min chef. Jeg lader den ringe et par gange, men hun tager den ikke, så jeg ligger bare på igen. Jeg får betalt og løber ned af gaden, jeg begynder at være lidt sent på den. Da jeg træder ind af døren til den lille butik kan jeg ikke rigtig se nogen, nogen steder.
” Stacy?.. emmelie? ” jeg går langsomt frem, ingen svarer. Hvorfor er der ikke nogen? Vi er altid minimum 3 på arbejde udover vores Chef, Lisa. Pludselig hører jeg et hvin inde fra kontoret og jeg stiller min kaffe bag disken og går ud på kontoret hvor Lisa sidder og klapper i sine hænder.
”hvor er alle henne? Hvorfor er jeg den eneste på arbejde? ” spørger jeg og synes det hele virker utrolig underligt.
”Vi får fint besøg i dag. Butikken er lukket til besøget er overstået, og derfor har jeg kun brug for en på arbejdet imens. Sørg for at han får alt den hjælp han skal bruge, sørg for at han intet mangler. Det her bliver virkelig god omtale for stedet.” siger hun ud i én smøre men lader mig stadig hænge lidt i uvished. Hvem han?
” jamen, hva…..” begynder jeg men hun afbryder mig.
” gå ud i butikken, stil dig bag kassen og smil venligt når han kommer ind. Opfør dig som du ville gøre overfor alle andre almindelige kunder, men gør stadig dét ekstra hvis han beder om noget.” Siger hun igen ud i én smøre imens hun skubber mig ud af hendes kontor mod butikken igen.
” o..okay ” svarer jeg og er helt rundt på gulvet. Hvad foregår der?

Jeg står ligeså stille omme bag kassen og drikker min starbucks kaffe, imens jeg beundrer hvor ekstra ryddelig butikken ser ud til at være. Jeg vender ryggen til og begynder at rette lidt på de halstørklæder der hænger bagved på væggen, da jeg høre klokken over døren sige den velkendte lyd der betød at der var kunder i butikken.
” Jeg beklager rigtig meget, men butikken har lu…. ”begynder jeg idét jeg vender rundt på hælen smilende, og klar til at forklare en kunde hvorfor de først kunne komme tilbage senere. Foran mig står der en høj fyr, i sorte stramme bukser, en grå enkel t-shirt, hvor ærmerne er rullet op og så er der et lille hjerte på venstre brystlomme. Han har en lysegrå hue på, hvor få af hans krøller stikke ud under den, og hvide converse. Det største smil klistret på hans ansigt, da han rækker mig hånden. Der står to bodyguards ude foran butiksdøren og ligner to klipper.
” Harry ” smiler han og jeg ryster lige kort på hovedet og rækker også min hånd frem.
” Cindy ” smiler jeg tilbage. Harry Styles. Harry fucking Styles står foran mig og skal shoppe i MIN butik.
” Jeg kigger lidt, hvis det er ok? ” smiler han igen og hans smilehuller er ved at slå mig ihjel.
” helt fint, du siger bare til hvis du får brug for hjælp. ”svarer jeg og han bevæger sig længere ind i butikken. Da han er udenfor synsvidde vender jeg ryggen til og lukker øjnene og trækker vejret dybt ind, og puster ud igen. Det gør jeg et par gange, jeg skal lige falde til ro igen, min mave skal lige ligge sig igen.
” undskyld, kan jeg få lidt hjælp hernede? ” hører jeg ham kalde fra det bagerste stykke af butikken. Jeg trækker vejret dybt og Lisa kommer ud og giver mig et puf i et ryggen.
” kom så afsted! ” siger hun og tøffer om bagved igen. Jeg ånder tungt ud og bevæger mig i retningen af hans stemme.
” Der var du. Jeg troede et øjeblik at du ikke ville komme. ” siger han og smiler skævt. Det er svært at koncentrere sig om andet end hans øjne lige nu. ” jeg shopper aldrig alene, jeg kan godt lide at få en andens mening om tøjet, men alle havde planer i dag, så her står jeg. Hvad synes du? ” spørger han. Han har taget en rød og sort ternet skovmands skjorte på og kigger spørgende på mig.
” Drej rundt ” smiler jeg og demonstrere det med min finger. Han griner det der drengede grin som får sommerfuglene i min mave til at slå saltomortaler og drejer rundt rundt med armene løftet ud til siderne.
” Den sidder virkelig godt på dig. Jeg synes du skal tage den med. ” smiler jeg og er bundærlig. Den gør noget godt for ham. Han smiler bare og kigger sig i spejlet igen.
” Fedt, tak! ” smiler han og trækker den over hovedet og samler sin t shirt op fra stolen i omklædningsrummet. Jeg kan mærke mit hjerte lave et mindre hop da jeg ser hvordan musklerne i hans ryg arbejder da han trækker t-shirten over hovedet. Jeg rømmer mig og går tilbage til kassen, og bunder den kolde sjat kaffe der er tilbage, og stiller koppen ved disken igen.
Han kommer gående lidt efter og ligger skjorten på disken foran mig.
” Ellers andet? ” smiler jeg og bipper skjorten ind. Han ryster på hovedet og finder sin pung frem. Da han har betalt bliver den første kvittering printet ud. ” Kan jeg få dig til at skrive under på den stiblede linje? ” smiler jeg og peger ned på kvittering. Det var et system min chef kørte med. Blev der betalt med kort, skulle der skrives under på en kvittering. Han skrev under og rakte mig kvitteringen igen, som jeg lagde ned i min kasse. Jeg pakkede skjorten ned i en pose og printede en kvittering mere ud og rakte ham posen.
” værsgo! ” smiler jeg og han laver det der cheesy blik der kan få enhver til at smelte indvendigt.
” Tak.. Cindy. ” smiler han og tager posen i hånden og kvitteringen i lommen. ” Vi ses forhåbentligt igen. ” Han blinker hurtigt og vender sig om og går ud til sine bodyguards, og kaster et sidste blik ind i butikken inden han bliver sat ind i en stor sort bil med tonede ruder. Jeg stod som paf tilbage.  Hvad mente han dog med det? Mit hjerte hamrede løs, som om det ville smadre igennem min brystkasse og ud igennem min t-shirt. Jeg åbnede kassen igen, for at se den kvittering han havde skrevet under. Der var ikke kun en underskrift, men også et nummer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...