I Like The Old Fashion Way

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2013
  • Status: Igang
Jess Shanon er en kæk ung pige på 18 år, der bor på en gård in the middle of nowhere.
Hun elsker livet på landet, hvor de tit har forskellige mennesker på besøg, som gerne vil væk fra storbylivet.
Men, der er en del der ændrer sig når et verdenskendt band, bedre kendt som One Direction, ankommer til ferie.
De er fuld af liv og glade dage, og Jess kan da også rigtig godt lide dem.
Men Jess har lovet sig selv en ting, for et godt stykke tid siden.
Hun skulle aldrig forelske sig.
Og da slet ikke i nogle højrøvet popdrenge, der ikke har andet end piger i hovedet. (Og kysser en som en test!!)

13Likes
16Kommentarer
1171Visninger
AA

3. Love Story

 We were both young when I first saw you

 I close my eyes

 And the flashback starts

 I'm standing there

 On a balcony in summer air
 

”Maden er på bordet!”

Mor kaldte igennem hele huset, og vi fløj alle op fra vores pladser i sofaen og stolene.

Niall var nok den hurtigste, han havde også siddet og plapret løs om hvor sulten han var, og at han snart ville dø af sult!

Take a chill pill and kill Bill!

”Her dufter himmelsk”

Zayn snuste ind for ligesom at understrege sin pointe.

Sød dreng.

”Så må vi håbe det også smager herskabet”

Mor trak stolen ud og placerede sig stille på den.

Vi andre kopirede hende.

Wannabies...

Nej, for jeg er en mega original.

Det havde i ikke gættet vel?

Tænkte jeg nok.

”Så, hvad har i så lavet i dag?” Far kom hen med maden og studerede os lidt inden han satte sig.

”Mine pligter, det gik lidt hurtigere med fem drenge.”

Jeg sendte ham et stort smil rundt.

Det havde været mega sjovt i dag.

Jeg var positivt overrasket af storbydrengene, men det behøvede de ikke at vide.

”Okay, men vi har en lille overraskelse til jer.”

Far og mor mødte hinandens blikke og smilede stort.

”Hvad nu?”

Jeg øsede lidt kartoffelmos op på min tallerken, og tog derefter imod kødet Harry rakte mig.

”Vi har fået en hjælper her på gården i de 3 måneder i drenge skal være her,” Han nikkede rundt og fortsatte: ”Så du Jess ikke har pligter. Håber det er i orden.”

Jeg nikkede hurtigt.

Fuldkommen i orden med mig da.

”Hvis du absolut insistere sådan.”

Jeg smilede, og tog så en stor bid af min mad.

Drengene grinede lidt.

”Men du er altså ikke helt uden pligter, du skal lave lidt engang imellem.”

Mor sendte mig et strengt blik.

”Jo selvfølgelig, jeg har jo mine drenge”

Jeg gjorde en gestus med min hånd ud mod drengene.

”Selvfølgelig”

Liam smilede til mig.

Havde jeg nævnt at drengene havde de sødeste smil nogensinde?

Nej?

Okay.

Drengene har de sødeste smil NOGENSINDE!!

Sådan.

Glem det nu ikke.

Vi spiste videre med lystig snak.

 

XxxXxXxXxXx

 

”Tak for god mad, som altid”

Jeg rejste mig og sendte et smil til min mor.

”Jamen selv tak min skat.”

Hun lyste altid så dejligt op når man gav hendes madlavning komplimenter.

Skøre kvindemenneske.

Selvom ros er noget af det bedste.

”Tak for mad mrs. Shanon.”

De andre rejste sig også.

Så opdragne.

Modsat mig.

Ej jeg er høflig, men ikke så meget med min familie og venner.

Hæhæ.

”Anyone der er med på en svømmetur i fjorden? Hands up.”

Jeg rakte selv min hånd op for ligesom at sætte det i gang.

”Ja da.”

Niall rakte hurtigt sin hånd op.

Dygtig dreng.

”Det tror jeg vi alle er, udover Zayn” Liam svarede for dem alle. Wait.. Zayn? Ham den lækre Zayn? Skulle han ikke stå i bar overkrop overfor mig?!

No freaking way people.

”Why on earth not?!”

Jeg sendte et mega undrende blik til ham.

”Jeg kan ikke svømme.”

Han sendte mig et smil.

Nurh skat da, det kunne du da bare have sagt.

”Mit mål i denne ferie er at lære Zayn her,” jeg lagde en arm om skuldrene på ham. ”At svømme til perfektion!”

Jeg smilede til ham. Selvfølgelig skulle han kunne svømme?!

”Så lad os sætte kurs mod vores værelser!”Vi gik alle over på vores værelser, og Harry og jeg gik ind på vores.

”Jeg nakker badeværelset!” Jeg løb ud og låste døren inden han kunne komme med indvendinger.

For så ninja-agtig er jeg bare.

Nu hvor jeg tænker over det, så har jeg et mega nice badeværelse!Der er både bad og badekar, vask.. Okay det var bare et normalt, totalt kedeligt badeværelse!

Busted.

Lige meget.

Jeg trak mit tøj af og fik min bikini på.

Grøn.

For det er en nice farve.

Så er det så nu du tænker: Så passer i jo ikke sammen.

HAHAHA

Grineflip.

Not.

Jeg smuttede derefter ud.

Harry stod i nogle mønstrede badebukser og en t-shirt.

Muhahaha!!

Jeg skal se Harry Edward Styles i BAR overkrop!

Og jeg er ikke engang Directioner?! Lucky or what?!

Jeg skyndte mig hen til mit skab og fandt en stor trøje, hvor der stod på:

If I had a brttish accent, i'd never shut up.

Og nej, jeg har ikke en britisk accent selvom jeg bor i England.

For så nice er jeeeeg.

Ej, mine forældre er ikke fra England sooo.

”Du behøver ikke at tage den trøje på, det ville være fint uden.”

Jeg vendte mig hurtigt om.

”Aha! Du får vidst nok at se på stranden søde Harry.”

Og så tog jeg demonstrativt min trøje over hovedet og rakte derefter tunge af ham.

”Glæder mig”

Han smilede helt vildt, så hans søde smilehul kom til syne.

Nooope, not a Directioner guys!

Bare god til research!

Jeg sendte bare Harry et dømmende blik, og gik så ud i gangen hvor de andre drenge også var.

And guess what!

Zayn havde badebukser pååå!!!

Woooohooo!!!

Han skal så meget lære at svømme!

Men det var sgu da mærkeligt at han havde badebukser hvis han ikke kunne svømme?!

”Hvorfor har du badebukser hvis du ikke kan svømme?”

”Det er mine”

Louis rakte en hånd op i vejret.

”Hvorfor har du to par?”

”For jeg har S.W.A.G!”

Og så lavede han nogle totalt gangster håndtegn.

Jeg rystede bare kort på hoved t af ham og vendte mig om.

”Kom med mig” jeg gjorde tegn til at de skulle følge med.

Jeg førte dem ned mod stranden, hvilket kun var 25 meter væk fra vores 'eget' hus.

”Den der kommer næstsidst i vandet er en rådden fisk! Zayn, vent lige lidt her ikke?”

Jeg smilede hurtigt og flåede så min t-shirt af og spurtede af sted med Liam i hælene.

”Jeg kommer først Liam-babe!”

Jeg smilede helt vildt.

Hvis der er noget jeg elsker er det da at løbe omkamp.

”WOOOOHOOOOO!!!”

Jeg lavede en for vild sejrsdans.

Viiiiiildt sexet.

Præcis.

”Hvem var det der vandt i dag, det var hende fra landet af, ÅÅÅÅH JESS!!”

Og så grinede jeg for vildt af mig selv.

HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!

Liam han rystede bare på hovedet, og grinede så lidt med.

”Harry?”

Det var Louis der hviskede til Harry. SUPRISE!!

”Jaer Louis?”

Hvorfor hvisker de?

”I er sgu næsten tvillinger man! Holdkæft hvor ligner i hinanden. Altså personlighedsmæssigt!”

Mener han mig?

Nej da! Ingen er så nice som mig, at de kan sammenlignes,

”Syntes du?”

Harry kiggede hen på mig, det kunne jeg mærke.

”Ja da! Hør, jeg ved godt at du er sådan lidt trist pga. det med Taylor ikke? Men få nu den ferie du fortjener!”

Louis klappede blidt Harry på ryggen og forlod ham.

Han stod og måbede ldit. Hvad skal man også svare på det?

Jeg rystede let på hovedet, og gik ind til Zayn igen.

”Okay Zayn. Er du bange for vand?”

Jeg løftede spørgende mine øjenbryn.

”Ja lidt. Men det er kun fordi jeg ikke kan svømme”

Han smilede sødt til mig, og jeg nikkede bekræftende.

”Jess, skal jeg ikke gøre det? Jeg har været livredder.” Liam kiggede spørgende på mig.

(Ved godt Liam ikke har været livredder, men det er han her!)

”Hvis du insisterer!”

Jeg smilede et lille smil til dem, og gik så ud i vandet igen til de andre tre.

”Skulle du ikke lære Zayn at svømme?!”

Niall rynkede forvirret brynene.

”Jo men, Liam sagde han havde været livredder, og så lod jeg ham gøre det. Hvorfor har han så ikke ville gøre det før?”

Okay.Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det før nu? Min hjerne måtte ved at være træt!Hmm...

”Zayn ville ikke. And don't ask why!”Louis smilede.Han får egentlig de sødeste rynker under øjnene.”Guys. Bare snak videre! Schh ikke?” Jeg pegede hen mod Harry, der stod med ryggen til og kiggede ud over vandet, spørg mig ikke hvorfor han gør det, men det gjorde han. Og jeg havde tænkt mig et snigangreb.

NINJA!

De nikkede og lavede så en 'falsk' samtale, mens jeg stille listede igennem vandet der gik mig til livet.

Jeg stod lige bagved ham, og kastede et sidste blik hen på Niall og Louis, der stod og fulgte nøje med. De smilede begge opmuntrende til mig, og lavede tegn til jeg skulle komme i gang.

1.

2.

3!

Og jeg sprang op på Harrys ryg, og prøvede at hive ham med ned i vandet, det lykkedes også ret godt.

For han kom med.

Jeg fik kæmpet mig vej op til overfladen igen, og kiggede efter Harry.

Han fandt bare mig først.

Jeg mærkede et par arme løfte mig op fra jorden, og tage fat om mig.

Jeg prøvede at sprælle og vride mig fri, men det var jo umuligt!

Til sidst opgav jeg, og kiggede op i Harrys grønne øjne.

”Hvorfor bærer du mig?!”

Det kom ud mere skingert end det skulle.

”Fordi du ikke skal være i vandet mere. Det er ikke tilladt at angribe bedre mennesker end sig selv i vandet.”Sagde han og smilede hemmelighedsfuldt ned til mig, og fangede så mine øjne.

De fangede mig virkelig.

Som en eller anden fisker, der var ude på en af de der fisketure, som virkelig er den rene død btw, hvor man fiskede efter sild. For, ja, lad os indrømme det, jeg ér en sild! Og så fangede ham der fiskeren mig, og satte mig i et bur så jeg bare slet ikke kunne komme ud, med mindre jeg åbnede døren, men det kan en fisk jo ikke vel!

Nå men det der fangede mig var altså ikke en fisker vel, det var Harrys grønne øjne, og spørg mig ikke hvorfor jeg skulle forklare det på den måde, men det skete bare!

Normal, I swear!

”Sæt mig ned!” Sagde jeg bestemt.

Og så fangede de mig altså heller ikke mere, jeg var jo ikke en af de der forelsket teenagepiger, der bare bliver 'forelsket' ved første blik, og bare må ha' den fyr.

Nej jeg bliver ikke engang forelsket!

Nej.

Nope.

Never.

ALDRIG!!

”Du må jo være lidt syg, siden du tør angribe en i vandet du næsten lige har mødt?! Og jeg tror ikke det er fysisk syg.” Han blinkede kækt ned til mig. Jeg smilede op til ham. Hey!

Wait a moment.

Jeg er da ikke syg i hovedet?! Det kunne han da ikke vide? Det kunne godt være jeg var mærkelig, nice, crazy, dejlig, sød osv. men jeg er da ikke syg i hovedet?! Det er kun psycoes der er det?! Og bare så i ved det, jeg er ikke psyco.

”Hvad snakker du om Styles?! Jeg er da klarere i hovedet end du er, men der skal jo heller ikke den store indsats til vel? ” Jeg smilede over mit super duper originale come back.

Okay det var ikke et super duper originalt come back, men sådan en slår aldrig fejl.

”Ja, jeg ved meget hva'?!”

Okay, det her er en lam samtale.

Kom dog med nogle bedre diss kendte-overlækre-super-dejlige-dreng-der-bare-har-de-sødeste-smilehuller-ever!! I mean, come on!

”Styles, jeg tror du må lære at disse ordenligt mens du er her! For det der er lamt!”

Jeg viftede lidt med hånden, og kiggede lidt rundt, for at orientere mig hvor vi gik hen, eller hvor Harry gik hen!

For han bar mig, og ville ikke sætte mig ned, den... kendte-overlækre-super-dejlige-dreng-der-bare-har-de-sødeste-smilehuller-ever.

Jeg tror vi dropper den der lange titel og kalder ham...

Hvad var det nu de der directioners kalder ham?

Flødebolle?

Ej okay Jess. Nu tror jeg da vidst lige du tager dig sammen!

Cupcake for fa'en da!

Men jeg vil ikke kalde ham cupcake, for jeg er ikke directioner, jeg kendte dem jo ikke engang før de havde bestilt ferie her.

Mit blik gled rundt i landskabet, og jeg så at vi gik ud mod græsmarkerne, hvor hestene gik og græssede.

Jeg elsker bare at gå derud alene, og ride uden sadel, og bare hygge mig mens jeg tit synger, for der kan ingen høre mig. Jeg kan godt synge, men er bare mega genert.

If you know what I mean.

Vi nåede græsset, og jeg blev fucking endelig sat ned!

Kæft man, troede aldrig jeg skulle stå sikkert igen!

”Hvad er det du laver?!”

Jeg rettede mit blik fra jorden, til Harry.

”Kysser min kære jord? Hvad ligner det?!”

Jeg så undrende på ham.

Jeg havde fået fast grund under fødderne, og han syntes det var mærkeligt jeg kyssede den, bare for at være sikker på vi var gode venner igen, og jeg ikke skulle op i luften mod min vilje?!

Og nej, jeg er ikke højdeskræk.

Og ja, det her er en overdrivelse, men man siger jo også at overdrivelse fremmer forståelse ikke?!

Så må i have forstået det fuldt ud nu!

”Gør du altid det her?”

Han kastede et blik rundt på marken, som om han lige skulle tjekke om der kom nogen.

”Nej, jeg var bare bange for jeg skulle være fanget i dine arme til evig tid, og det ville være et sandt mareridt!”

Jeg lavede store øjne ved tanken.

Fuck hvor skræmmende egentlig!

”Det tror jeg ikke jeg havde kræfter til!”

Han smilede triumferende til mig og gik hen mod en af hestene.

”Og Styles lægger hårdt ud med at komme velforberedt til timerne, i disse-kursuset!”

Jeg grinede lidt, og det samme gjorde han.

Han havde en dejlig latter, virkelig.

Jeg gik hen til min hest, der stod næsten lige ved siden af Harrys, eller min gamle.

Han var ret høj, men jeg havde lært ham at sætte sig ned, for ellers kunne min fede røv jo ikke stige til vejrs?!

Nice ikke?! Vil i vide hvordan han ser ud?! Okay, stilhed tager jeg som et ja.

Han er en rødbrun hingst, far til to hopper, og et hingsteføl, og så er han, som sagt, ret høj. Han er fuldstændig rødbrun, også manken, og kan løbe rigtig stærkt. Vi har haft ham siden føl, og han er nok en af mine bedste venner.

”Kan Hr. Styles ride?”

Jeg kiggede over min skulder, på en Harry der smilede sødt til mig.

”Hvad regner du mig for?! Så meget bymenneske er jeg heller ikke!”

Han tog tilløb, og hoppede op på hoppens ryg, som var det ingen ting. Den dreng er jo også ret høj.

Jeg kiggede først lidt forbløffet på ham, men vendte mig så hurtigt om, for ikke at vise det.

Jeg klappede Berry, jep det er hans navn, to gange på skulderbladet, og slog et smæld med tungen, for at få ham til at ligge ned.

Og det gjorde han også, efter at have stampet i jorden et par gange.

Jeg satte mig op, kun iført bikini, og han rejste sig straks op igen.

Han begyndte at stampe utålmodigt i jorden, og ville gerne i gang.

”Er du vant til at ride uden sadel?”

Jeg kiggede vurderende på Harry.

”Nej, men hvor svært kan det være?” Han sendte mig et overlegent blik.

”Ja hvor svært kan det være?” Ironien i min stemme var til at føle på. For det var ikke noget man bare kunne, det handlede om teknik og tålmodighed.

Jeg satte hælene i siden på Berry, og travede stille fremad.

Jeg kunne høre hove bag mig, så Harry måtte jo følge med.

Og det fik jeg også bekræftet da han pludselig styrtede fremad ved siden af mig, i hurtig galop.

”Hey! Var du ikke den der aldrig havde reddet uden sadel?!”

Jeg grinede lidt da han bare fortsatte, og satte så også i gang i hurtig galop.

Vinden slog hurtigt mod mit ansigt, og virkede så forfriskende.

Jeg elskede at ride ud over markerne, langt væk fra gården, være alene.

Jeg elskede det mindst lige så meget som jeg elskede at synge, bortset fra at de eneste der havde hørt mig synge, var Berry og de andre heste.

Ej, mine forældre og venner havde nok også, men ikke med vilje.

Heldigvis var Berry den hurtigste af hestene, så jeg fik hurtigt indhentet kæphøje Harry.

”Stacey prr!”

Jeg sagde altid den lyd når hun skulle sætte farten ned. Og det virkede hver gang.

Vi kom ned i skridt, og hestene prustede af det hurtigt ridt.

”Det er jo heller ikke fair når hun adlyder dig!”

Harry smilte lidt. Han syntes sikkert det var sjovt at ride.

Mærkelige dreng.

”Jeg syntes nu det er helt fint.”

Jeg kiggede ud over markerne, med skoven i baggrunden, hvor alle dyrene havde deres unger på det her tidspunkt, og de forsørger dem med hud og hår. Hvor alle træerne har deres grønne kroner, og vandet der er så dejlig varmt.

Min tankegang blev afbrudt.

Biaatch!

”Kommer du tit her?”

Harry spurgte mig.

Ja, for det var jo ikke fordi der var så mange mennesker her vel?

Så i havde nok regnet ud det Harry-drengen der afbrød mors poesitale her.

Og for at få det på det rene, han er ikke en biaacth! Han er rimelig cool.

GhettoBoy!

”Ja, det er her jeg... Øhm.. Er alene og laver ting som ingen andre ved jeg laver.”

Jeg kiggede ned.

Det kom forkert ud, og var lige ved at blive afsløret.

Noget ingen skulle vide.

Det var min ting. Noget kun jeg, og jeg alene, vidste.

”Det kunne virkelig lyde forkert det der!”

Han smilede over hele ansigtet da han sagde det.

GhettoBoy, det skulle det ikke, tværtimod da!

”Måske skulle det også det”

Jeg sendte ham det mest smøret smil jeg kunne fremstille, og blinkede så lige. Når han nu var GhettoBoy!

”Ej helt seriøst, hvad laver du her?”

Han så oprigtigt interesseret på mig, og jeg fik næsten lyst til at fortælle ham det.

”Det vil du måske finde ud af en dag, men overhovedet ikke nu!”

Jeg smilede lidt for ligesom at sige han måske kunne få det af vide, men han så ud som om han godt vidste det var et ømt punkt, og sendte mig bare et blik der sagde: Jeg-forstår-måske-en-anden-gang.

Og jeg var ham virkelig taknemmelig for at han ikke blev ved.

”Skal vi ikke se at komme hjem ad? Klokken er jo ved at være mange.”

”Jo lad os gøre det, de andre ved jo heller ikke hvor vi er ”

Vi drejede hestene, og satte igen i galop, og red hele vejen tilbage.

Og jeg havde lidt på fornemmelsen, at Harry havde sat sig et mål.

Et mål om at regne mig ud.

Men jeg var ikke helt sikker.

Men en ting var jeg helt sikker på.

Han kom aldrig, og jeg gentager, aldrig, til at komme for tæt på.

Han skulle af sted om 3 måneder igen, så det kunne ikke rigtig betale sig at blive alt for gode venner, for han havde jo ikke tid til at komme herud særlig tit.

Og da slet ikke for en bondetøs som mig.

 

 

XxxXxXxXxXxXxXxXx

 

 

”Guys, jeg tror jeg vil gå i seng.”

Jeg rejste mig fra stolen, i vores lille stue i gæstehuset.

”Okay, det lyder vist også som en god idé”

Jeg smilede til Liam, og gav dem så alle sammen et kram, men da jeg skulle til at give Harry et, rejste han sig og sagde: ”Jeg går med nu. Jeg orker ikke mere af de her idioter”

Han blinkede til dem, de smilede bare overbærende, og vi sagde godnat og gik ind til os selv.

”Jeg plejer at sove nøgen, men for din skyld, så du ikke bliver for overvældet af min lækkerhed, vil jeg sove i boxers”

Jeg grinede indvendig.

HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!!!

Men han begyndte straks at trække sit tøj af, og tog sig overhovedet ikke af mit blik.

For ja, der var et blik.

Og det blik, blev ved med at blikke, som blikke nu gør.

Eller også hedder det stirre.

Slå det lige op i en ordbog når du kommer dertil.

Jeg rystede hurtigt på hovedet, da jeg opdagede at jeg blikkede for groft, og begyndte selv at klæde mig af.

Jeg var overhovedet ikke nervøs omkring min krop, og havde det fint med at vise den frem, så da Harry var færdig og kiggede hen på mig, med sit blikkende blik, tog jeg mig ikke det mindste af det, også selvom jeg kun stod i trusser og BH.

”Wow.”

Det var meget lavt, og helt sikkert ikke meningen at jeg skulle høre det, men med min superhørelse, er det svært at undgå det.

Jeg smilede lidt for mig selv, men valgte at spille cool, og lagde mig bare under dynen, og lod som om jeg ikke hørte det.

Lidt efter kunne jeg høre en raslen med dynen en halv meter væk fra min seng, også kaldet: sengen ved siden af min seng.

”Jess?”

Jeg hørte en lav stemme et kvarter senere, eller sådan noget, efter vi havde lagt os til at sove.

Jeg vendte mig om og så en Harry ligge og kigge på mig.

”Harry?”

Jeg mødte hans øjne der funklede i mørket.

Han svarede mig ikke, og kiggede bare ned på sine fumlende fingre.

Men han så altså ikke for glad ud.

Nærmest trist,

”Hvad er det Harry?”

Han slog blikket flygtigt op, og kiggede så ned igen hurtigt.

”Orgh ikke noget. Det er ligemeget.”

Han sendte mig et ikke særligt overbevisende smil.

”Harry, det kan godt være jeg slet ikke kender dig, men det der kan enhver regne ud ikke er et oprigtigt smil. Fortæl mig så hvad der er galt, eller jeg holder dig vågen hele natten. Og du kender heller ikke mig, men du kan bide spids på at det kommer til at ske.”

Jeg hævede en irettesættende pegefinger, for at understrege at jeg nok skulle få min vilje.

Han tog en dyb indånding.

Men tøvede stadig.

Det var da utroligt dreng, lad være med at starte den, hvis du ikke vil slutte den.

”Harry, du skal være her i 3 måneder. Du har været her en dag, og jeg håber virkelig du har fundet ud af at jeg er til at stole på, og om ikke andet, så har jeg ikke særlig meget kontakt med omverdenen. Så du kan fortælle mig alt, uden at være bange for at det slipper ud. Jeg lover dig, at jeg vil gøre de her måneder til de bedste i dit liv uanset hvad du fortæller mig nu. Trust me.”

Jeg satte mig op på albuen, og kiggede ham dybt i øjnene.

Han kiggede tilbage, og sukkede så dybt, før han satte sig op.

” Du vil syntes det er alt for tidligt, alt for mærkeligt, og tro jeg er et følelsesladet vrag, men..”

Den dreng gik fandme i stå igen.

Kom nu til sagen!!

”Men.. Kan du huske tidligere? Ude ved køerne? Da alle nævnte deres kærester? Og jeg nævnte at.. At jeg havde haft en som jeg troede var den eneste ene? Taylor. Jeg... Jeg kom bare til at tænke på hende, og nu... Nu er jeg sådan ret ked af det! Hun var en fantastisk pige, og gjorde mig glad. Nu er hun der bare ikke mere. Og det skete jo for ikke særlig lang tid siden, så jeg er stadig ikke kommet mig over det. Og jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg fortæller dig det her, for hvordan skulle du kunne hjælpe? Du kender mig jo som sagt ikke. Undskyld, bare læg dig til at sove.”

Jeg havde siddet og nikket igennem hele hans fortælling, men da han kom til den sidste del, og lagde sig ned med ryggen til mig, og man bare kunne se han var så ked af det, stoppede jeg.

Jeg sad og overvejede hvad jeg skulle gøre.

Om jeg skulle ignorerer det, og sove, eller gå han og trøste ham, og det hele ville blive så akavet.

Dum som jeg var, valgte jeg mulighed nr. 2.

For som sagt, jeg mærker ikke akavede situationer.

Jeg skubbede dynen til siden og trådte ud på gulvet.

Jeg tøffede stille rundt om sengen, og fandt hen til Harry der lå med lukkede øjne.

Men hvad var det?

En tåre?

Nurh, han græd over kærestesorger.

Det troede jeg kun piger gjorde?

OMG!¨Harry Styles, fra One Direction er en pige?!?!!?

Ej nej, drenge kan godt græde, men jeg havde bare aldrig oplevet det på andet en film?

Jeg tog mig sammen, og strøg blidt min hånd hen over hans kind, og satte mig ned ved siden af ham.

Han slog straks øjnene op, og kiggede først en smule forskrækket, så forvirret, og tilsidst slappede han af.

Han lå bare og kiggede mig i øjnene, og jeg i hans.

”Jeg savner at holde om hende.”

Der rullede et par tåre ned af hans kind, da han sagde det, og jeg skyndte mig at trøste.

”Så så, rolig nu.”

Jeg tørrede tårerne af hans kind, men han stoppede ikke med at græde.

Der kom flere og flere tårer, og jeg blev mere og mere desperat.

Stop dog med at producere alt det vand! Der kommer jo snart fucking oversvømmelse!!!

”Det her kommer til at lyde som om du er et barn, men skal vi skubbe sengene sammen så vi ligger sammen?”

Det var et risci skud.

Og hvis jeg ikke rammer lerduen, så er jeg ude af mesterskabet.

Orgh.

Meeeeen! Han nikkede stille.

Og jægeren er tilbage i kampen.

Nu med en ekstra pokal til samlingen.

Trøstepokalen.

Vi rejste os stille, og skubbede de to senge sammen.

Jeg krøb ind under dynen igen.

Og Harry lagde sig ved siden af mig.

”Skal jeg holde dig i hånden?”

Jeg kunne ikke lide at tårerne stadig sad på hans ansigt. Jeg hadede når folk var kede af det.

Som svar, mærkede jeg en hånd flette sine fingre ind i mine, og han lukkede stille sine øjne og slappede af.

Yay!

Mission impossible complete!

Men nu er jeg også godt træt, skulle vi ikke sove?

'Jo' sagde min øjenlåg, og de gled stille i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...