I Like The Old Fashion Way

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2013
  • Status: Igang
Jess Shanon er en kæk ung pige på 18 år, der bor på en gård in the middle of nowhere.
Hun elsker livet på landet, hvor de tit har forskellige mennesker på besøg, som gerne vil væk fra storbylivet.
Men, der er en del der ændrer sig når et verdenskendt band, bedre kendt som One Direction, ankommer til ferie.
De er fuld af liv og glade dage, og Jess kan da også rigtig godt lide dem.
Men Jess har lovet sig selv en ting, for et godt stykke tid siden.
Hun skulle aldrig forelske sig.
Og da slet ikke i nogle højrøvet popdrenge, der ikke har andet end piger i hovedet. (Og kysser en som en test!!)

13Likes
16Kommentarer
1164Visninger
AA

9. Don't let me go

Don't let me,

Don't let me,

Don't let me go

'Cuz i'm tired of feeling alone

Don't let me,

Don't let me,

Don't let me go

'Cuz i'm tired of sleeping alone.

 

Jeg drikker aldrig igen. Husk det for mig, for det her er rædselsfuldt. Det føles som om at tyve elefanter spiller trompeter, imens femten chimpanser banker mig i hovedet. Og det er ikke en rar følelse.

Og jeg står i et køkken, og jeg kan ikke huske hvad jeg skulle.

Bakke, bakke, bakke. Ud af døren, ud i gangen, og hen over gårdspladsen, ind af døren til huset, ned af gangen og så ender jeg her, i mit værelse, igen. Jeg kan huske det.

Jeg skulle lige til at gå fremad, da der lød en grynten i sengen med misfosteret, også kaldet Harry-drengen. ”Jess, hvorfor kom du tilbage nu, og bakkende?” Han satte sig op, og blottede sin bare overkrop. Se det der er ikke fairplay. Jeg skal være sur, basta. ”Harry, læg dig ned og sov. Og dæk dig til tak. Farvel.” Og så skred jeg igen.

”Niall, du kommer med mig.” Jeg tog fat i kraven på hans T-shirt, og slæbte ham efter mig. ”Husk mig på vand og hovedpinepiller.” ”Også til mig.” Jeg slap ham, og lod ham gå selv. ”Hvad er der galt med dig i dag?” Han havde vist opdagede mit gode humør. ”Intet, alt er skøøøønt!” Not. Og det kunne han vist godt se på mig. ”Så ville jeg godt se dig sur. For du virker lidt pissed.” Oh really, Einstein? Du er sgu skarp her til morgen. ”Well, måske er det fordi Harry-drengen er en nar. Men det ved vi jo alle.” Det var ikke meningen, jeg sværger. ”Hvorfor er han nu det? Jeg troede i to havde en romance?” Han fik sådan en sød lille rynke på sin næse, aw. ”Han savler.”

Niall stoppede brat op. ”Hvad?” Hvorfor stoppe geden?

”Har i kysset?” Okay, sig lige det der med mere foragt. ”Nej! Men jeg har set ham æde en anden pige, plus de lavede jo fucking Gardasøen under dem.” Han trak vejret igen, og vi trådte ind i huset. ”Godmorgen Louis. Jeg så dig slet ikke før.” ”Det var nok fordi du bakkede ud så hurtigt. Hvad lavede du?” Havde han været der allerede der? Aha. ”Oh, jeg havde bare glemt hvad jeg skulle have, og så bakker jeg indtil jeg kan huske det, og det gjorde jeg først ovre i huset. Hvad var det forresten jeg skulle have Niall?” Hukommelse som en guldfisk, everyone.

”Vi skulle have vand og hovedpinepiller.” Det er rigtigt Niall. Go get them doggie. Nej? Okay. Jeg gik hen og fandt to glas og to piller. Jeg fyldte glassene, og gav Niall det ene sammen med den ene pille. ”Tak skal du have.” Han tog taknemmeligt imod den, og slugte den hurtigt. ”Louis, skal du have en?” Jeg vendte mig rundt, og Louis rystede på hovedet. ”Ain't needed.”

Han følte sig åbenbart rimelig meget hjemme nu, for han havde da lavet sig en kop te. Så nu stod han bare lænet, meget afslappet, op af køkkenbordets kant. Hvordan kan han have det så godt? Kender han ikke ordet 'Hangover'?

”Hvordan er det muligt?” Jeg gik hen, og kiggede ham i øjnene, åbnede dem helt med fingrene, og kiggede ham dybt i øjnene. ”Lad da være med at rag i mit øje!” Han trak sig væk fra mig, med foragt i stemmen. Jeg gik hen til ham igen, og hev lidt ud i hans ansigt. ”Hvad fanden laver kvindemennesket, Niall?” Jeg åbnede hans mund, og hans kaffeånde flød ud. Bvadr. ”Føj for satan.” Jeg trak mig hurtigt væk fra monster-ånde-drengen. ”Hvad er det?” Niall spurgte med lidt grin i stemmen. ”Not a big fan of coffee.” Jeg gik hen til køleskabet, og åbnede det på fuld gab. Niall og Louis kiggede bare på hinanden.

”Gud, hvor er jeg sulten.” Jeg begyndte at gennemrode køleskabet efter noget jeg gad æde.

Pasta, ost til pasta, krydderboller, pålæg, -eller rettere sagt, nutella- og ikke mindst, æg.

Jeg tog alt i favnen, og lukkede køleskabet med foden. Jeg gik de få skridt over til køkkenbordet, og lagde tingene. Jeg fandt en tallerken, og hældte nogle rester af pasta over i, og så masser af ost på, og i mikroovnen. Så fandt jeg brødristeren, og ristede to krydderboller. Jeg fandt en pande, og slog fire æg ud, og lavede røræg. Jeg vendte mig mod de andre, og spurgte: ”Skal i have noget?” Niall var der selvfølgelig hurtigt. ”Ja, lav lige noget til mig.” Jeg vendte tilbage til brødristeren, og tog mit brød af, og lagde to til Niall. Så smurte jeg mine krydderboller, med nutella of course, og lagde dem på en tallerken. Så tog jeg endnu en tallerken, og kom æggene på, og slog nogle ud til Niall. Der lød en bip-lyd fra mikroovnen, og jeg tog pastaen ud. SÅ tog jeg alle mine tallerkner, og satte mig ved bordet.

”Hvordan fanden kan du være så tynd, og æde så meget?” Louis' stemme lød bag mig. ”Jo ser du, min fine ven, jeg er sulten. Og når man er sulten spiser man til man er mæt, og der skal det her til at gøre mig mæt. Er du med?” Jeg vendte mig om til ham, og gav ham blikket. Ingen skal kommentere mine madvaner, bum.

”Har du lavet morgenmad, Jess?” Zayn satte sig ved bordet, og så rimelig frisk ud. Hvordan kan de?

”Ja, til mig selv.” Jeg skovlede noget røræg ind, og tyggede. Gud hvor var jeg sulten. Zayn kiggede forbløffet på mig. ”Er du seriøs?” Jeg kiggede op fra min mad, med munden fuld, og kiggede bare på ham, som han var en idiot. ”Ehm, ja?” Han rystede på hovedet. ”Har du et problem?” Jeg begyndte snart at blive småsur over deres kommentarer, på min mad. ”Jeg troede det var Niall der kunne æde så meget.” Zayn prøvede at gøre det godt igen, ved at smile.

”Wow, er du lidt sulten Jess?” Liam kom ind, og så ud som han havde fået otte timers søvn, plus massage her til morgen. HOW?! ”Lad være Liam, hun bliver pissed.” ”Mere end hun er i forvejen.” Sagde Niall over skulderen. Niall forhelvede. ”Hvorfor er du sur?” Liam satte sig ved siden af Zayn, og overfor mig. ”Hangover part 4, is sitting right here. Så hold jeres kæft, og lad mig æde.” Og med de ord, fortsatte jeg med min morgenmad.

”Godmorgen. Wow, Jess-” ”Harry nej!” De sagde det alle i kor, og jeg gav ham et surt blik. ”Hvad har jeg gjort?” Han så helt skræmt ud, det har han fandme også fortjent, narrøv.

”Just, don't.” Liam kiggede meget strengt på ham, jeg tror de havde fattet at man ikke skulle kommenterer mine madvaner.

”Godmorgen i stuen. Sikke i ser friske ud, eller jer drenge gør.” Min mor ændrede den lige da hun så mig. Tak mor, mange tak. ”Jess, din far og jeg er væk et par dage, vi skal ned til fætter Andrew.” Godt at vide nu hvor næsten er taget af sted. ”Tak for advarslen.” Jeg fortsatte med at spise, for når man skal, så skal man. ”Du er stor nok til at være alene hjemme.” hun tog en krydderbolle, og begyndte at smøre den. Hvor er hun beskeden. ”Tager i af sted nu?” Jeg vendte mig flygtig om, og så fortsatte jeg igen med at spise. Please don't jugde me.

”Ja, lige når din far kommer ned.” Hun begyndte at spise sin bolle, og snakke med drengene. Lige nu er den eneste jeg kan lide i det her rum, Niall. Speaken of, så satte han sig ned ved siden af mig, med næsten lige så meget mad, som mig. Jeg kan godt lide Niall.

Jeg sendte ham et smil, og vi spiste. ”Godmorgen i hytten.” Okay, hvad sker der for mine forældres godmorgen'er i dag? Jezz. ”Skal vi smutte skat?” Han tog sin jakke over armen, og min mor gik ud, lige efter hun havde sagt farvel til drengene. Hun havde fatte hun ikke var i kridthuset.

”Farvel alle sammen. Der skulle helst være et helt hus når vi kommer hjem.” Orgh.

Og med de ord gik min skønne far og mor.

Jeg skubbede hårdt stolen ud, og rejste mig. Jeg satte mine ting til vask, rimelig surt efter folks mening. Jeg vendte mig mod flokken. ”1. Hvordan kan i IKKE spise så meget mad om morgen? 2. Jeg er fucking sur af visse årsager.” Mit blik røg straight på Harry-drengen, der sad og krymbede sig lidt. God dreng. ”3. I skal gøre meget for at få mig god igen, venner.” Og så skred jeg.

”OG MORGENMAD ER DET VIGTIGSTE MÅLTID PÅ DAGEN, PLUS ALLE DE ANDRE!” Og skred jeg.

 

xXxXxXxXxXxXxXx

 

Klokken er nu 17:08 og jeg ligger og dovner den. På min seng. Og nej, jeg har ikke selskab – I wish though- ej nej.

Jeg var stadig sur på drengene, de skulle fandme ikke blande sig i min mad, fuck dem.

Så nu har jeg lavet en aftale med Harrys computer, for den føler jeg, at jeg har lov til at nakke, og vi skal bare fede den. Så twitter-raper jeg ham bare lidt. Jeg sidder så derfor på hans twitter, og hans fans er mega søde, specielt når man har followed dem, cutiepies.

Jeg hørte en banken på døren, og kiggede op da den gik op. Det var Niall, godt de havde fået ind i deres små hoveder at jeg ikke kunne lide de andre.

”Niall baby.” Jeg klappede på pladsen ved siden af mig, og rykkede mig lidt, da han satte sig.

”Hey, hvad laver du?” Han rynkede lidt på næsen da han fandt ud af at jeg sad med Harrys computer. ”Er du ikke sur på ham?” Han kiggede mig med meget stor undren i øjnene. ”Ehm jo, jeg har jo heller ikke spurgt.” Jeg gik videre til hans facebook, som den automatisk loggede på. Hurra for mig. ”Vil du være med til at facerape ham?” Jeg klikkede på statusopdatering, og ventede lidt med at skrive indtil Niall havde sagt ja. ”Du har ikke tid.”

Har jeg ikke tid? Hvad fanden snakker flodhesten om? Skal jeg nu også til at være sur på Niall? Nej vel. ”Har jeg ikke tid? Gu' fanden har jeg tid.” Jeg skrev de første tre ord, og så forsvandt computeren. Say whut? ”Ehm, så vidt jeg ved har du heller ikke spurgt Harry-drengen.” Jeg nakkede den hurtigt tilbage, og skulle lige til at skrive igen, da skærmen blev lukket ned. ”Niall, styr dit handikap.” Jeg sendte ham et ondt blik, og han smilede bare. ”Kom nu, du skal over i huset.” Jeg kiggede på klokken. ”Niall, jeg gider ikke lave mad til jer, og jeg er selv ikke ved at dø,” -Løgn- ”så hvad skulle jeg derover for? Jeg har besluttet mig for jeg ikke kan lide jer.” ”Fint.” Og så rejste han sig og gik. Okay, det var da godt nok nemt.

Jeg åbnede computeren igen, og kom ind på facebook, og fik næsten skrevet en hel sætning, da dørene uden videre advarsel bare gik op. Liam og Louis? De er da stadig ikke i kridthuset?

”Skrid dog.” Jeg skænkede dem ikke engang et blik. De tøvede en smule, men så mærkede jeg to hænder gribe mine arme, og to andre hænder gribe mine fødder. ”Drenge. 1. Jeg hader jer. 2. Jeg har kun pyjamas på. 3. Jeg hader jer.” Jeg sendte dem begge et blik der kunne dræbe. Skrid dog ud af mit liv for fanden. Og det er så her små børn lukker deres øre.

”På tre,” Louis kiggede op på Liam, der nikkede. ”1, 2, 3!” Og så forsvandt sengen. Min eneste ven forsvandt. Nu er der dømt krig. I får lig endnu en advarsel små børn, luk. Jeres. Øre. Nu!” Spassere! Sæt mig ned! Skrid ud af mit liv. Brænd op i helvede. Go fuck yourself, -” ”Been there, done that.” Okay too much information, Louis. ”Skrid. Sæt mig ned. Hængerøve. Kællinger. Jeg troede fandme ikke i var så feje. Skrid. Væk.!” Og sådan fortsatte det hele vejen hen i køkkenet, lige indtil jeg blev sat ned på en stol, foran et veldækket bord. Wauw. ”Hvad fanden skal det her betyde?!” Og ja, jeg er stadig sur. ”Man skal åbenbart ikke blande sig i dine madvaner, så vi lavede mad til dig, for at gøre det godt igen.” Jeg måbede. Hvad fanden var der galt med dem? ”Okay drenge. Nice try, men jeg æder ikke rottegift.” Jeg rejste mig, men blev skubbet ned igen. Hvad satan? Ikke for små børn, hvor mange gange skal jeg sige det?

”Hvad har i gang i? Lad mig dog være.” Jeg prøvede igen at rejse mig, men ehm.. Ja, der var ligesom nogle drenge der holdt på mig..

”Vi gør det godt igen. Og siden Niall ikke kan holde på en hemmelighed, ved vi alt om dig og Harry.” Stop. Jer. Selv. ”Ikke flertal. Det var alt sammen Harry-drengens skyld” jeg viftede ligegyldigt med hånden, for at vise hvor ligeglad jeg var. Selvom jeg egentlig er pisse sulten, og egentlig godt kan lide Harry. Men shh, det er ikke noget man siger højt. Og nej, not on the girlfriend-boyfriend-kinda-way, people. As a friend, der savler utrolig meget.

”Så har det bare ikke at være forgiftet, og noget jeg kan lide.” Jeg satte mig lidt bedre til rette, og ventede utålmodigt. ”Og hvis det kommer nu, for jeg er fucker sulten. Jeg har slet ikke fået frokost.” De lignede nogen der tænkte: Det er da helt din egen skyld, kælling. Men de sagde det ikke.

Klogt.

Inden længe blev der sat en tallerken foran mig, med noget af det mest fantastisk der nogensinde er lavet på denne jord. N-u-t-e-l-l-a! Yay. ”Gud drenge, har lavet den her mad, helt selv?” Jeg kiggede bedømmende på den. Jo, der var et godt lag på. Hvordan kunne de vide det? ”Ja, og det er kun forretten. Giv Niall æren.” Årh, selvfølgelig var det Niall. Den dejlige skattebasse. Men altså, en nutellamad er jo ikke mere end to bider, så den er altså væk nu. Hæhæ.

Og så fortsatte middagen. Drengene joinede mig ved hovedretten, som var intet ringere end spaghetti ala cabonara! Yaaaaay! Halleluja, og min dag var reddet. Vi fik spist hovedretten, og så kommer det bedste jo. Dessert. Woop woop. ”Drenge, hvad har i lavet til desseeeert?” Af en eller anden grund kiggede jeg på Zayn. Lad være med at spørge hvorfor. Og han opdagede det. Aha. ”Ikke kig på mig, det er skam Harry du skal kigge på.” Der går min grænse. ”Niall, hvad er der til dessert?” Jeg kiggede totalt modsat Harry, nemmerlig på Niall. Den dejlige dreng, der smøre nutellamadder. Engel. ”Det ved jeg ikke. Harry ville ikke vise mig hvor eller hvad det var. Eller sige det. Vi må ikke engang smage.” Han lød oprigtig trist. Hvem forbyder en engel dessert?! Satan. Det gør Satan.

Vent lige ligt. ”Hvorfor rejser i jer alle sammen?” Jeg kiggede forvirret på Louis, der bare rystede undskyldende på hovedet, og så forlod de rummet en efter en. Undtagen Harry. ”Hey, i kan ikke forlade mig med den der! Kom og tag den med!”

Hvad fanden. Børn, jeg be'r jer.

Jeg rejste mig hurtigt og forlod rummet. Med et lille tilråb fra Harry, ganske vist men altså, hvem stopper for en abe? Duh.

 

                                                             _________________________________________-
Uh oh. Det var da ikke godt, ser ud som om der er lidt flere følelser, end hun vil indrømme. Do ya like? Kan i se hvad der vil ske? Skriv forslag til deeeeet!

 

Anne xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...