22 letters (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Igang
Efter Niall mister den person som betyder aller mest i hans liv, Rosie, beder en psykolog ham om at skrive ned hvad han føler.

Hvert kapitel, skal forestille at være et brev som Niall har skrevet om deres tid sammen. Man får mere og mere af vide om Rosie, og tiden fra starten til enden.

Håber i vil læse med.
Undskylder på forhånd stave/grammatik fejl, da jeg aldrig har været den bedste til at stave.
Ris og ros modtages gerne.

13Likes
11Kommentarer
836Visninger
AA

9. 8 Letter

Ikke rettet helt igennem- sorry! 

 

 

Da jeg vågnede sov Rosie stadig- noget der var usædvanligt, da jeg altid sov længe, og Rosie hun var morgen menneske.

Hun lå med hovedet på min mave, med hænderne under sin kind. Jeg rakte forsigtigt ud efter min mobil, klokken var 12... Hun sov sørme længe.

Jeg prøvede forsigtigt at rejse mig, men i forsøget vågnede Rosie.

Hun åbnede forsigtigt øjne, og da hun fik øje på mig, bredte der et smil på hendes læber, ”godmorgen” sagde hun søvnigt, og gned sig i øjne.

”Godmorgen” jeg kyssede hende blidt på munden.

Jeg rejste mig, hun satte sig op, og fulgte mig med øjne.

Jeg tog min tandbørste, tøj osv. ”Jeg går op til baderummet, skal du med?” spurgte jeg hende.

Hun nikkede, og gik langsomt over og tog sine ting.

Hun virkede underligt flad for energi, dette lignede hende ikke. Hun plejede at stå tidligt op, og hoppe rundt til det ene efter det andet.

Hun tog min hånd, hendes fingre flettede sig sammen med mine, og sammen gik vi op til baderummet.

Selvfølgelig var der nogle som kiggede efter en, men vi kunne få lov til at være i fred, uden fans overfaldt os- noget som jeg satte stor pris på.

Vi skiltes i døren, Rosie gik til pige afdelingen, og jeg til mande afdelingen.

Jeg gik i gang med den sædvanlige morgenrutine, hvilket ikke tog så voldsomt længe.

Da jeg kom ud, stod jeg lidt og ventede på Rosie- I ved piger, de bruger jo lidt ekstra tid.

Da hun så også var færdig, gik vi hurtigt forbi købmanden, købte lidt morgenmad til de andre og os, og forsatte så ned mod teltene.

Som vi kom gående, dukkede Wayn op... Typisk.

I må ikke misforstå mig, for hun var så glad for at se ham.. Men det bare lige, når det er hendes eks, og hun aldrig kom sig helt over ham.

”Wayn” hendes ansigt lyst op, hun gav slip på mig, og hoppede over i armene på ham

Han gengælde krammet, ”tak for i går, det var rigtig hyggeligt”.

Hun smilede, og pillede genert ved håret.

”Jeg går ned, du kan bare komme, skat” jeg kyssede hende blidt på kinden, og sendte dem et bekymret blik, som jeg gik videre ned ad stien.

Drengene sad alle på græsset, solen skinnede dejligt, himlen var sommerblå og temperaturen var dejlig, og slet ikke lige så varm som i går.

”Godmorgen” Harry smilede til mig, men forsatte så med at pille fraværende ved græsset.

”Har du mad” udbrød Louis, og overfaldt mig, mens han tog poserne med brødet fra mig.

Jeg grinede af ham, rystede smilende på hovedet, og satte mig ved siden af Liam.

”Hvor har du gjort af Rosie” Liam kiggede rundt, for at få øje på hende.

Jeg kløede mig håret ”spørg ikke” mumlede jeg.

Han løftede sit øjenbryn og kiggede nu spørgende på mig.

”Hun er sammen med Wayn” sukkede jeg, og fokuserede ned i græsset, så de ikke skulle få øje på, at det gik mig på.

”Igen” spurgte Zayn forbavset, og rykkede nu tættere på.

Jeg kiggede væk og pillede ved min negl.

Selvfølgelig måtte hun gerne være sammen med ham, det var ikke det.. Men nærmere, og jeg hader at indrømme det, men at jeg var gået hen, og blevet lidt små jaloux.

 

**

 

Da Rosie kom tilbage, havde vi andre for længst spist.

”Hvor har du været” spurgte Zayn, og kiggede forvirret op på hende.

”Sammen med Wayn” hun smilede til ham, og gik videre i sine egne tanker. Hun plejede ikke at være sådan.. hun gik aldrig bare i sine egne tanker, hun plejede at stoppe op, snakke med ham, og virke interesseret.. Ikke bare gå videre, for sig selv?

Hun gik ind i teltet, og jeg sad lidt og kiggede efter hende, ”jeg kommer om lidt” mumlede jeg, og fulgte efter hende.

Da jeg kom ind, sad hun på huk og ledte efter tøj igen.

”Hvad har du gang i?” spurgte jeg forvirret, og kiggede over på bunken af tøj, som hun havde smidt på jorden.

”Jeg tager ind og spiser frokost med Wayn” svarede hun fraværende, hun kiggede ikke engang op på mig, men forsatte bare med at lede videre.

”Drengene og jeg, havde ellers håbet, at du ville tage på stranden med os?” prøvede jeg. Ikke fordi det var noget vi havde snakket om, men nærmere fordi, at jeg var ved at blive træt af, at hun ikke kunne bruge lidt tid med os.

”Kan vi ikke gøre det senere” svarede hun fraværende, stadig uden at give mig nogen form for opmærksomhed.

Jeg kløede mig i håret, sukkede men gav så op, og gik ud til de andre.

Jeg ville ikke op og skændes med hende, men ham Wayn var virkelig ved at irritere mig.

De andre drenge sad stadig hvor jeg havde efterladt dem, men Harry og Louis sloges om en eller anden hat, i mens de moslede rundt i græsset.

Jeg satte mig mellem Zayn og Liam, og begyndte at snakke med dem om lidt af hvert.

Da Rosie lidt efter kom gående ud af teltet, ”vi ses senere” hun smilede til os, og forsatte så videre op mod træhytten.

”Hvor skal hun hen?” spurgte Zayn, og kiggede forvirret efter hende.

Harry og Louis holdt op med at slås, og kiggede nysgerrigt på mig.

”Hun skulle spise frokost med Wayn” jeg tog mig til hovedet, det her ville ikke udarte sig til noget godt- det havde jeg virkelig på fornemmelsen. Hvad hvis hun hellere ville være sammen med ham i stedet for mig? Hvad hvis hun havde noget med ham.... Ej Niall du må da stole lidt mere på hende, end det?

Jeg rejste mig, og gik ned til stranden. Ikke for at virke dramatisk, men jeg havde brug for, at være lidt alene.

”Vent Niall” råbte Louis og løb efter mig.

Han indhentede mig da jeg var nede ved stranden.

”Er du okay?” han kiggede spørgende på mig.

Uden at tænke videre over det, svarede jeg ham bare ”nej... Nej det er jeg ikke!”.

Jeg greb en sten, og smed den ud i bølgerne.

Det kan godt være at jeg overdrev, men det gik mig virkelig på.

Vinden sussede i håret, og der var godt skum på bølgerne.

”Vil du snakke om det?” han tog mig på skulderen.

Jeg satte mig ned i sandet, med hænderne om mit knæ, og kiggede fortvivlet ned i sandet ”det bare for meget... Du må ikke misforstå mig, jeg elsker hende jo, men jeg synes bare at hun bruger alt for meget tid sammen med ham... Også mest fordi, det er ret tydeligt Wayn kan li hende”.

Han satte sig ned ved siden af mig, og lyttede opmærksomt.

”Fortæl hende det” svarede han, da jeg efter lang tid havde snakket.

Jeg blev næsten helt forskrækket da han sagde noget, for jeg havde snakket så længe, og havde næsten glemt, at jeg snakkede til nogen, og ikke bare sagde mine tanker højt.

Hans blik var lidt bekymret og fyldt med omsorg, dette varmede faktisk mit hjerte, for så var han ikke helt ligeglad.. okay, det lød som om, at jeg var en pige på 9.

Jeg vurderede hvad han havde sagt, hvad hvis hun blev sur? Og havde jeg overhovedet lyst til at snakke om det? Hvad hvis hun faktisk bedre kunne lide ham?

Jeg rejste mig op, børstede mine hænder i mine bukser, så de ikke længere var fyldt med sand, men nikkede så. Jeg ville snakke med hende om det, også bare for, at være sikker på, at der ikke var noget i mellem dem.

Jeg smilede til Louis, smilet blev hurtigt gengæld, og jeg rækte ham hånden, så han også kunne komme op.

Vi gik sammen på vej op, til teltene, da jeg mødte en af mine barndomsvenner, ”Niall?” udbrød hun lidt spørgende, og jeg kunne hurtigt kende hende.

”Irina!” jeg var utrolig overrasket, og gav hende et ordentligt kram. Irina havde jeg gået i folkeskole med, og vi var egentlig ret gode venner dengang. Efter folkeskolen mistede vi kontakt, og så ikke noget til hinanden- lige før dette øjeblik.

”Hvad laver du her?” spurgte hun glad, og mit blik undersøgte hende hurtigt. Hun havde stramme sorte jeans på, sorte vans, en hvid top, og hendes lange glatte sorte hår, hang ned til lige under brystet. Hendes lysebrune øjne funklede, og alt i alt var hun en smuk solbrun pige, med et frækt smil og næse piercing.

”Jeg er på tourne, hvad med dig?” jeg smilede til hende, og smilet blev hurtigt gengæld. Lidt specielt at skulle møde hende her, efter alle de år.

Louis puffede blidt til min arm, og trippede lidt utålmodigt.

”Du kan bare gå op, jeg kommer om lidt” sagde jeg, og kunne se taknemligheden i hans øjne.

”så ses vi jo” svarede han, smilte venligt til Irina og vendte sig om, og var på vej op til pladsen.

Jeg vendte hurtigt min opmærksomhed tilbage til hende, og kiggede afventende på hende, ”jeg er af sted på ferie med min familie” hun smilede, og blev lidt rød i kinderne.

Da hverken Irina eller jeg, havde travlt, besluttede vi os for, at gå ned langs stranden, og hører lidt om, hvad vi havde lavet siden sidst vi sås.

En halv time senere, skiltes vi ad, og jeg var igen på vej tilbage til pladsen.

Da jeg kom tilbage, sad drengene rundt om bålet, mine øjne søgte efter Rosie, hvilket Harry godt bemærkede, og pegede mod teltet ”hun er der inde”, jeg smilede taknemlig til ham, og gik så ind mod teltet.

Da jeg kom ind, var Rosie igen i gang med at lede efter tøj- noget jeg efterhånden havde vænnet mig til. Jeg kløede mig akavet i håret, ”hvad har du gang i?”, det gav et sæt i hende, og hun vendte sig forskrækket om.

Hun smilede, og grinte stille for sig selv, da det gik op for hende, at det bare var mig.

”Jeg spiser aftensmad med Wayn” hun sendte mig et smil. Jeg tog en dyb indånding, og kom i tanker om Louis' ord.. Tag fat i hende, fortæl hende om det.

Jeg tog endnu en indånding, og lod min hånd kører forsigtigt ned ad hendes arm, ind til jeg nåede ned til hånden, hun kiggede op på mig, og vi fik øjenkontakt. Jeg tog fat i hendes hånd, og sendte hende et skævt smil ”kan vi lige snakke sammen”, hun kiggede forvirret på mig, men nikkede så.

Jeg tog modet til mig, og bed mig nervøst i læben, ”er der noget mellem dig og Wayn?” mine øjen fangede hendes, og holdte dem fast. Hun rynkede på brynene og missede med øjne, men rystede så på hovedet.

”Det bare fordi...” jeg stoppede mig selv, men forsatte så, da jeg igen kom til at tænke på Louis, ”det bare fordi jeg har set hvordan han kigger på dig... Han har tydeligvis stadig følelser for dig” hun rystede på hovedet, tyssede på mig, og lagde en finger på mine læber.

”Vi tog bare her hen, for at vi kunne bruge tid sammen, og jeg har næsten ikke set dig” jeg prøvede at sende hende et skævt opmuntrende smil, men tror mest det så deprimeret ud.

Hun tog fat i sin mobil, og skrev et eller andet på den, og smilte så til mig, ”så er det aflyst”.

Jeg rynkede med bryne- det var ikke sådan ment?

Hun smilede bare til mig, ”jeg vil alligevel hellere være sammen med dig, jeg ville på ikke være på masende nu hvor i har så travlt”.

Hun kyssede mig på mine læber, og skubbede mig blidt tilbage i sengen.

Jeg lagde mine hænder på hendes hofter, og hun placerede sine i mit hår.

Vores kys udviklede sig, men vi blev afbrudt af hendes telefon som ringede.

Jeg kiggede forvirret på hende ”burde du ikke tage den?”, men hun rystede bare på hovedet, og kyssede igen mine læber.

Efter lidt ringede telefonen igen, og denne gang rejste hun sig, og gik over og tog den ”det er Rosie” mumlede hun lidt små irriteret, men alligevel med hendes glade lyse luftige stemme.

Hun holdt pegefingeren op, som et tegn til at hun var tilbage om lidt, og gik så ud af teltet.

 

**

Vi blev alle enige om, at vi gerne ville ind til byen at spise.

Vi havde fundet en lille hyggelig restaurant udenfor, mest var det Rosies ide, da vi andre hellere ville have pizza, men hun havde insisteret.

Det var blevet hurtigt mørkt, men temperaturen var ikke faldet så meget her til aften.

Jeg lagde forsigtigt min hånd på hendes lår under bordet, og tegnede små cirkler med min hånd, hun smilede til mig.

Drengene- specielt Zayn- havde kørt rigtig meget på hende her til aften, og den ene gang efter den anden var hun ved at blive kvalt i maden, under hendes grine flip, hendes hoved blev helt rødt, men rystede bare på hovedet, og grinte stille for sig selv.

Om aftnen faldt vi i søvn, med hendes hoved på mit bryst, hendes arm hvilede blidt på min hofte, og jeg holdt roligt om hende- jeg havde savnet det så meget, og jeg nød hvert øjeblik.  

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har sagt til mig selv, at jeg gerne vil skrive et nyt kapitel hver anden dag, da deer går meget længe i mellem jeg skriver et kapitel. 

Men jeg vil gerne høre, om der stadig er nogen som læser den? Ellers er det jo fjollet, at jeg ikke rigtig har tid, og ingen alligevel læser det? 

Xoxo

Hikke

- det var lidt gossip girl agtigt :p <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...