22 letters (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2013
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Igang
Efter Niall mister den person som betyder aller mest i hans liv, Rosie, beder en psykolog ham om at skrive ned hvad han føler.

Hvert kapitel, skal forestille at være et brev som Niall har skrevet om deres tid sammen. Man får mere og mere af vide om Rosie, og tiden fra starten til enden.

Håber i vil læse med.
Undskylder på forhånd stave/grammatik fejl, da jeg aldrig har været den bedste til at stave.
Ris og ros modtages gerne.

13Likes
11Kommentarer
800Visninger
AA

2. 1 Letter

 

Jeg stod og rodede i skabet.

Hvad skal man tage på?

Jeg kiggede over mod den bunke af tøj, som jeg allerede havde prøvet.

Jeg fandt en helt normal hvid skjorte, og trak den over hovedet.

Jeg kiggede mig i spejlet, var det godt nok?

Aldrig i mit liv havde jeg været så nervøs.

Det var fjollet, jeg havde kendt Rosie siden dagplejen. 

Men alligevel blev jeg nervøs.

Vi skulle ikke engang på date eller noget.

Bare en simpel fest.

Men hun ville komme.. Og det var nok.

Hvad hvis hun var blevet syg? 

Så kom hun jo alligevel ikke?

Jeg rystede på hovedet, hun skulle nok komme.

Endnu et kig ind i spejlet.

Jeg havde nogle helt normale sorte cowboy bukser på, og en hvid skjorte. 

Det måtte være det. 

Jeg trak mine sorte vans på. 

Klokken var ved at være mange. 

 

***

 

Da jeg kom, var festen allerede i fuld gang. 

Første dag i sommerferien. 

Sådan en dag, skal jo fejres i stor stil!

Men Rosie var ikke til at få øje på nogle steder. 

"Bedste" hørte jeg en stemme råbe.

Jeg vendte mig om, og blev overfaldt i et kæmpe kram.

"Jeg troede ikke du ville komme" Rosie smilede over hele ansigtet.

"Hvorfor skulle jeg ikke det" svarede jeg. 

Rosie så fantastisk ud. 

Hendes lyse hår var blevet glattet. 

Hun havde ikke særlig meget makeup på, men det havde hun aldrig. Hendes ansigt var så kønt i sig selv, at hun slet ikke behøvede noget makeup. 

Hun havde en sort kjole på, med blonde ærmer (link i kommentar)

På trods af de sorte stilletter hun havde på, var hun stadig lav. 

"Skal du ikke på tourne imorgen?" hun kiggede lidt forvirret på mig. 

"Jo, men det er jo først i morgen"

Hun grinede bare af mig, mens hun greb min hånd og hørte mig med over til nogen som hun havde siddet og snakket med. 

Jeg hilste hurtigt på dem. 

Det var 2 piger og en dreng. 

Den ene pige hed Evalyn og havde en gul kjole på. Den passede okay godt til hendes mørke hud, og sorte krøller. Den anden pige som hed Brooke, var brun håret og havde en hvid kjole på. Til sidst havde vi drengen som hed Elliot, som åbenbart var kærester med Evalyn.

Vi sad lidt tid og snakkede, indtil Brooke udbrød, "Jeg elsker den her sang, kan vi ikke danse Naill?". 

Jeg skævede over til Rosie. 

Godt nok ville jeg helst danse med Rosie. 

Men hun gav mig bare et opfordrende smil. 

"Det kan vi vel godt" svarede jeg. 

Brooke blev meget glad, skyndte sig ud på dansegulvet. 

En dans var ikke nok for Brooke, men efter 3 kom Rosie. 

"Undskyld Brooke, men må jeg ikke få en dans med Niall?" hun smilede sødt til mig. 

Tak Rosie, tak!

Brooke nikkede, og gik ned til de andre. 

En stille sang blev sat på.

Det passede perfekt!

Tusind tak, til hvem der end satte den på.

Rosie strakte sig for at lægge armene rundt om min hals, men hun kunne ikke nå.

Jeg bukkede lidt knæene, og hun holdte mig rundt om halsen. 

Jeg lagde armene rundt om hendes hofter. 

Vi stod længe sådan.

"Her er varmt, vil du ikke med ud og trække noget luft" spurgte Rosie. 

Hun trak sig fra mig, og kiggede forventningsfuldt op til mig. 

Jeg nikkede. 

Selvfølgelig.

Alt for hende. 

Vi masede os igennem menneske mængden. 

Og en kold brise mødte os da vi kom ud af døren.

Vi gik lidt i stilhed ind til Rosie sagde "Jeg kommer altså til at savne dig når du er væk... Hvad skal jeg bruge hele sommerferien på, uden min bedste ven" 

Jeg blev rørt, men alligevel gjorde ordet "bedsteven" ondt.. 

En ven... Godt nok den bedste.

Men jeg blev alligevel ikke set som mere. 

"Du kan da bare tage med" svarede jeg. 

Hun kiggede overrasket på mig. Hvor efter hun begyndte at grine.

"Jeg mener det" sagde jeg, og prøvede på at lyde overbevisende. 

"Ja som om" grinede hun.

Jeg kiggede hende dybt ind i øjnene, "Kom nu Rosie".

Vi holdte øjenkontakten længe.

"okay så" svarede hun.

Jeg blev overrasket.

Mente hun det?

Helt seriøst!

Hun skal med på tourne! Hvor fedt er det ikke?

"Jamen fedt, jeg ringer til de andre når jeg kommer hjem, og siger de skal gøre plads til dig i bussen" jeg smilede over hele ansigtet, hvor blev det fedt! 

Bare de andre ikke havde noget imod hun tog med... Men ved hvad? Jeg er ligeglad! Rosie skal bare med! 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Måske et lidt kedeligt kapitel (og meget kort), men skal lige igang. Og jeg lover at kapitlerne bliver længe. 

Men hvad synes i? 

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...